Stop vrøvlet om en demokratisk revolution

De seneste år har masser af selvbestaltede web 2.0. guruer forurenet det offentlige rum med vrøvl om, at borgerne overtager journalisternes rolle.
10.04.2008 · 07:49
Jakob Elkjærs billede
Jakob Elkjær

De seneste år har masser af selvbestaltede web 2.0. guruer forurenet det offentlige rum med vrøvl om, at borgerne overtager journalisternes rolle.

Det skulle brugerne angiveligt gøre via læserkommentarer, blogs, billeder, borgerjournalistik, diskussionsfora eller sågar kort med brugeroplysninger.
Hypen er bedst eksemplificeret med følgende kampråb fra TIME Magazines første udgave i 2007 med et spejl på forsiden og overskriften DIG.
"Dig, ja dig," lød det. Du er årets person, for "du kontrollerer informationsalderen. Velkommen til din verden". I coverhistorien kunne man under rubrikken POWER TO THE PEOPLE læse: "Du kontrollerer medierne nu, og verden vil aldrig blive den samme."
Gu' er nettet da fantastisk. Det gør os til bedre journalister, og vi er slet ikke færdige med at udnytte potentialet til at forankre vores journalistik hos de borgere, som det i sidste ende handler om.
Men hvis vi vil udnytte mulighederne rigtigt, så må vi samtidig besinde os på, hvad brugerne ikke kan, ikke vil og ikke skal.

TIME Magazines lille manifest var nærmest poetisk, men blot i modstrid med den faktiske udvikling. Man kan starte med at sammenholde sludderet med simple observationer af virkelighedens brugergenererede indhold fra billeder af vaffelspisende hunde over solnedgange til læsernes kommentarer - alt for ofte anonyme, perfide eller for private til for alvor at interesse nogen ud over skribentens egen matrikel. Der er meget langt til de luftige forventninger om, at borgerne overtager mediernes dagsorden, hvilket man da også netop har konstateret i den omfattende amerikanske rapport The State of The News Media 2008.

Og så kan man se på trafikken. Mediernes hjemmesider baseret på brugergenererede nyheder er ofte selvdøde - sandsynligvis er det derfor, trafiktallene er hemmelige.
Eller økonomien, hvor TV 2 for nylig åbent erklærede, at brugersitet 1234.dk formentlig ikke kommer til at give overskud.
Og endelig kan man se på nyhedsstrømmen, at det ikke er brugerne, der "kontrollerer medierne nu". Så skal man da helt frem til vejrudsigten med et enkelt billede af en pæn solnedgang - medmindre der er brand i gaderne.

Hvis brugerne har overtaget den såkaldte gatekeeperrolle, så er det en meget lille havelåge i forhold til den ladeport af nyheder, der produceres professionelt efter klassiske kriterier.
Når det er vigtigt at slå fast, så er det ikke, for at læserne af dette blad skal kunne fede sig over, at de ikke blev tilovers på historiens kirkegård.
Nej, det skyldes, at den newage-agtige snak om web 2.0. har skabt så meget panik i medierne, at man er parat til at smide barnet ud med badevandet. Det handler ikke kun om mislykkede satsninger på snævre nyhedsbaserede brugersites. Panikken synes at have fået mange medier til at tro, at man nu skal redigere på de uredigeredes web 2.0.-sites´ præmisser og derfor må skrotte gamle publicistiske idealer.

Hvordan kan man ellers forklare, at selv erfarne mediehuse nu tillader, at borgere sviner hinanden til anonymt på deres sites? Hvordan kan det ellers være, at man tillader, at skillelinjerne mellem redaktionelt stof og annoncer brydes ned? Hvordan kan det ellers være, at man har sænket kravet til dokumentation på nettet?

Brugergenererede tjenester som YouTube er et fantastisk hælermarked af alverdens videoklip. Her kan professionelle finde inspiration til nyheder, men YouTube genererer ikke nyheder af sig selv.
Medierne kan noget andet, og det har ikke ændret sig med nettet. Tværtimod. Vi kan sortere i mylderet, skabe overblik og give aktuel og troværdig information. Hvis vi smider det væk i panik nu, hvor der er allermest brug for det, så bliver vi først ligegyldige.
Derfor er det så befriende at lytte til professionelle mediefolk som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, eller redaktør Peter Møller fra 1234.dk i dette nummer af Journalisten. De konstaterer, at det brugergenererede stof ikke kan stå alene, fordi det ikke har kvaliteten til det. Men selvfølgelig skal medierne lægge ørene til jorden og bruge mulighederne til at komme tættere på brugerne og dermed styrke den klassiske journalistik.
Så er vi da kommet et stort skridt væk fra det poetiske vrøvl.
Og på vej mod en afklaring af, hvem vi er, hvad vi kan og fortsat skal kunne i informationsalderen.

 

 

 

 

Kommentar

11/04/2008 - 10:49

Kristian Strøbech

Hej Jakob Elkær
Tak for at have sat et vigtigt emne på dagsordenen, men øv for en mavesur konklusion og øv for en rodet definition af brugerinddragelse du opererer med - blogs, YouTube, debatindlæg, brugergenereret indhold og web 2.0, det hele blandet sammen.

Hvem er det egentlig, som havde forventet en fornyelse, endsige en revolution, af journalistikken i Danmark med indførelsen af brugerinddragende portaler som 1234.dk og Nationen?? Og hvorfor skal fænomenet brugerinddragelse have prædikatet fiasko på et tidspunkt, hvor vi kun lige har fået dyppet tæerne i vandet? (Skriv en note til skolebørnene, der har sendt billeder ind af deres slidte skoler, og fortæl dem, at det kunne vi alligevel ikke bruge til noget i de professionelles klub).

Du kalder YouTube for en hælercentral, og siger det var hype, da Time udnævnte brugeren til årets person. Lad os lige tage lidt flere ledsagende ord fra Time's coverartikel:
Sure, it's a mistake to romanticize all this any more than is strictly necessary. Web 2.0 harnesses the stupidity of crowds as well as its wisdom. Some of the comments on YouTube make you weep for the future of humanity just for the spelling alone, never mind the obscenity and the naked hatred. But that's what makes all this interesting. Web 2.0 is a massive social experiment.

Personligt og fagligt er jeg lykkelig for, at YouTube eksisterer. Inden for det sidste halve år har jeg brugt den i undervisningen på Journalisthøjskolen et par gange: En gang til at dokumentere kinesiske grænsevagters nedskydning af tibetanere på vej over Himalaya mod Indien. Det er et bruger-uploaded YouTube-klip, som de kinesiske myndigheder sikkert er rigtig trætte af. Og så har jeg vist Jeppe Nybroes elendige Irak-løgn et par gange for at dokumentere, hvor tungt og dybt et medies troværdighed falder, hver gang journalister lyver. Et bruger-uploaded YouTube-klip som DRs ledelse sikkert er rigtig trætte af.

Der er vel ikke nogen, som i fuld alvor havde forventet, at YouTube skulle blive en dagsordensættende nyhedstjeneste, som du skriver, men det at YouTube og andre lignende sociale netværkstjenster eksisterer og er så tilgængelige, gør hverdagen vanskeligere for dem, der tidligere var priviligerede, enerådende gatekeepere. Lad os ikke begræde den magtindskrænkning.

Så er der al det trælse støj fra brugerne. Kommentarer, blogs, debatfora, anonyme tilsvininger og ligegyldige menneskers ligegyldige tanker. Du karakteriserer det næsten som gylp fra cyberspace, i hvert fald som noget der trækker tidligere fagligt stolte medier ned i niveau. Og ja, det er da et probem, når hadske kommentarer og afsporede debatter ledsager god formidling, men det er for letkøbt og ukonsturktivt at skære det hele over en kam og erklære bestræbelserne på en mere åben og transparent journalistik for aflyst. Selv i massemedierne, hvor det ellers er sværest at "brugerinddrage", er der også meningsfyldte eksempler på, at amatørerne og de professionelle kan få noget ud af at mødes.

Berlingske.dk havde sidste år en artikel om, hvorvidt Wikipedia var til at stole på. Læserne kommenterede 19 gange. En David Irving-fan blandede sig (!) og fortalte, at hun havde forsøgt at ændre leksikon-opslaget om sin helt. Andre kom med nyttige input, som journalisten ikke havde med i artiklen. Trak brugerne niveauet ned, eller endte artikel og kommentarer på et højere niveau i fællesskab? Døm selv: Artikel / diskussion.

Det var også brugerne, der dækkede en væsentlig del af begivenhederne under den fejlslagne opstand i Burma via blogs og andre web 2.0 tjenester. Det skete bemærkelsesværdigt professionelt så tak for det. Da Norge for nogle år siden mindedes dødsofrene for tsunamien ved to minutters stilhed klokken 12 middag, kunne VG.no bringe billeder fra hele Norge af begivenheden klokken 12.03 takket være brugerne, der sendte materiale ind. Det var flot iscenesat nyhedsdækning.

I den internationale dækning af klimastoffet, som jeg følger, findes de bedste kilder til nyheds- og baggrundsstof i web 2.0 sfæren blandt bloggere og forskernetværk. Enkelte nichemedier med videnskabsstof kan være med, men generelt er pressen håbløst famlende og fyldt med fejl, når det kommer til substans og kvalitet i klimadækningen. Det er tankevækkende og bekymrende, især når man tænker på, at der vokser flere og flere borgere op, som bliver mere og mere ligeglade med os journalister og den dagsorden, som vi helst både sætter selv og formidler en-vejs.

En del af løsningen på pressens kvalitetsproblem er, at vi skal satse hårdere på at dygtiggøre os fagligt og kreativt (jeg går ud fra, at det det, Troels Mylenberg gør sig til talsmand for andetsteds i denne debat). Men vi går ikke nogen lysende fremtid i møde, hvis vi allerede nu erklærer eksperimenterne med brugerinddragelse for mislykkede og bare satser på at produktudvikle og forbedre medierne videre ud ad det en-vejskommunikerende spor.

Selvfølgelig er dialogen og samarbejdet med brugerne en vanskelig vej at betræde. Det er noget, vi i medierne skal arbejde hårdt med at få til at lykkes, og det er en proces, vi skal være med i på på journalistuddannelserne . Brugerne skal også lære det. Hvis man som professionel formidler vil undgå at fare vild på vejen, kan man starte med at gøre sig klart, at blogs, sociale netværk og andre web 2.0 tjenester er sociale aktiviteter, mens dagspressen er en professionel publicist-aktivitet. Det er en nyttig skillelinie at have for øje, for den betyder, at vi ikke er konkurrenter med bloggerne og alle de andre bruger-manifestationer - vi kører i hver sit spor. Vi kan beholde og satse på vores professions fagligheder, og begge parter kan fortsætte med at øve sg på at samarbejde.

Den skillelinie skulle også gerne hjælpe med at sætte lidt perspektiv på nytteværdien af de sociale aktiviteter, der udfolder sig i blogosfæren. Det meste er netop private, sociale aktiviteter beregnet for et eller meget få mennesker. Kan vi ikke godt spare os alle fordømmelserne af "ligegyldige blogs", for giver det nogen mening bedømme kvaliteten i sociale aktiviteter ud fra de samme kriterier, som man bedømmer professionelle medier efter? Selvfølgelig gør det ikke det. Lige så lidt som det giver mening at forvente, at der af sig skal opstå konkurrende aktualitetsmedier ud af almindelig menneskelige samtaler.

Alligevel erklærer jeg mig enig med Time og uenig med Journalisten. Der sker spændende ting derude mellem mennesker. Noget af det kan vi være heldige at låne/stjæle/købe/hente inspiration fra, når vi videreudvikler os. I dette nye mix mellem os og dem ligger selve definitionen på New Media. Det har jeg selv tjekket på Wikipedia, og det kan vi ikke få nok af.

Mvh
Kristian Strøbech
Her er jeg professionel
Her er jeg amatør

11/04/2008 - 11:25

Ole Nørskov

Det er fint du nu for alvor springer ud af skabet som maskinstormer, Jakob.

Jeg ved, det er håbløst at overbevise dig om nettets velsignelser, men jeg bliver nødt til at sige, at du stadig ikke har forstået dybden i den udvikling, der finder sted. En udvikling som allerede har forandret vores samfund og som gennem de næste 20-30 år også gennemgribende vil forandre måden, vi tænker og interagerer på som enkeltindivider.

Når du opfatter brugergenereret indhold som ligegyldigt, må det skyldes, at du ikke har opdaget den utrolige mængde af viden som geniale amatører og dygtige fagfolk nu pludselig stiller til rådighed for alle vi andre tumper helt gratis. Men jeg tror også det skyldes, at du hænger fast i den gamle verdens definition af et medie, den gamle verdens autoritetsbillede, den gamle verdens én til mange kommunikation.

Billedet af en vaffelspisende hund er ligegyldig for dig - men ikke for moster Gertrud og hendes mand. Og på nettet er det rigeligt. Nettet er nemlig ikke (kun) et massemedie - det er langt, langt mere end det. Nettet binder information sammen. Nettet binder erfaringer sammen. Nettet binder oplevelser sammen. Nettet binder os sammen.

Den udvikling har allerede haft stor betydning for medierne, men det er intet imod, hvad der vil ske over de næste dekader. Og heldigvis var TIMEs forside forkert. Det er jo ikke "You", der er i centrum for udviklingen. Det er "Us". Og det er fantastisk

11/04/2008 - 14:39

Kim Elmose

Kære Jakob

Hold da op for en konklusion oven på en rask gennemgang af de spæde forsøg med brugerinddragelse og brugergenereret indhold . Jeg er helt enig i, at der ikke skal smides noget journalistisk barn ud med badevandet pga brugerinddragelse og web2.0-guruer (hvem det så end måtte være ? ), der prædiker at journalister og medier faktisk allerede er ved at være oliepøle som efterladenskaber efter uddøde dinosauere .

Det mener jeg heller ikke er sket ; i så fald har jeg ikke fundet eksemplerne - men jeg er da enig i , at vi på medierne - og det gælder også mit eget , Politiken.dk - skal være mere ambitiøse med brugergenereret indhold og finde en måde at gøre god brug af det.

Jeg vil på baggrund af de eksempler, som du henviser til , simpelthen ikke være med på en konklusion der lyder: "Nu har vi prøvet det . Det kom der kun kæledyrsfotos ud af = brugergenereret indhold er noget jask. - tilbage til The good old days hvor journalisten udlagde teksten" .

Vi er inde i en stadigt eksperimenterende fase med hvordan vi bedre får inddraget læserne - simpelthen fordi de ligger inde med noget viden , dels om det liv, som de lever og på de felter, som de arbejder med.

Altså, jeg vil gerne have bud på en smartere organisering af sygehusene , såfremt en sygeplejerske skrev sine ideer ind i en wiki eller som en artikel sendt ind via en blog, en formular eller skrevet til en journalist i en mail.

Jeg ser det ikke som erstatning af journalisten - men at give mediet og journalisterne en bredere platform - og sikre, at vi fortsat opleves som relevante af læserne.

Jeg kan blot konstatere, at flere og flere mennesker vænner sig til at kunne interagere med sites på nettet - herunder netaviser - og at de er mere og mere trænede i det. Vi har så mange værktøjer til rådighed - og dem skal vi eksperimentere med.

Jeg er helt med på, at der også kan komme frygteligt skrammel ud af det , hvis ikke man som medie ved : hvad man vil have , hvorfor man vil have det og hvad man vil med det.

Meeen - hvis vi følger din mildt sagt bombastiske konklusion - så synes jeg at vi lukker ned inden vi rigtigt har prøvet mulighederne.

Ja, der vil komme fejl - og ja, det vil ikke altid være kønt - og det kan meget vel være, at der skal være mere redaktionel vejledning over for brugerne, når vi beder om og benytter deres indhold.

Men altså - jeg er netjournalist, fordi jeg synes, at det er det sjoveste og mest udfordrende sted at være - og fordi jeg kan få umiddelbar respons og dialog med læserne.

Nettet er interaktion, og det skal vi sgu udnytte som journalister og medier - ellers ender vi på sigt i samme oliepøl som dinosauerne.

 

 

 

 

 

11/04/2008 - 15:06

Jeppe Kabell

Jakob, en lille kommentar. Brugergeneret indhold af allerværste skuffe, sorry! ;)

11/04/2008 - 16:45

Jakob Elkjær

Kære Ole, Kim, Mads og Jeppe,

Det var ellers noget af en svada. Jeg tror vi kunne ende med at få en rigtig interessant diskussionen, hvis I begynder at referere mig for det, jeg skriver, i stedet for at kalde mig maskinstormer eller skrive, at jeg er imod brugergeneret indhold, når det udtrykkeligt ikke er det, jeg skriver.

Tværtimod. Jeg mener, at brugergenereret indhold er vigtigt for de klassiske medier, hvis det bliver brugt rigtigt og taget alvorligt. Hvis det bliver til i en sand interaktion mellem medier og borgere i stedet for at man blot åbner en ladeport for læserne og siger: Gør det selv!

Som jeg skriver: 'Gu' er nettet da fantastisk. Det gør os til bedre journalister, og vi er slet ikke færdige med at udnytte potentialet til at forankre vores journalistik hos de borgere, som det i sidste ende handler om. Men hvis vi vil udnytte mulighederne rigtigt, så må vi samtidig besinde os på, hvad brugerne ikke kan, ikke skal og ikke vil.' 

Jeg påpeger, at det er noget vrøvl at kalde det en demokratisk revolution, hvor borgerne nu kontrollerer medierne, som TIME Magazine gjorde.

Og jeg er ret sikker på, at man er helt ude i skoven, hvis man som web 2.0.-guruerne, tror, at  nettets magiske selvregulerende kræfter vil sørge for kvalitet i det brugergenerede indhold. Nej, der skal erfarne redaktørhænder til, hvis det skal batte noget på det klassiske medier.

Det er ikke bare en dansk observation, men også en amerikansk, at det brugergenerede ikke rigtig har lettet til at være dagsordensættende.

Mads Kristensen mener, at det skulle være en slags sammensværgelse fra de traditionelle mediers side, at det brugergenerede ikke rigtig er blevet den forventede demokratiske revolution. I givet fald er det et verdensomspændende komplot.

I den særdeles grundige amerikanske rapport State of The News Media på 700 sider med et meget stort researchgrundlag lyder en af de centrale konklusioner:
'Engang troede man, at brugergenereret indhold kunne blive centralt for den næste æra af journalistik, men mulighederne ser nu ud til at være begrænsede.'

Det lidt ironiske er, at man også har analyseret en række sites for borgerjournalistik. Det viser sig, at de i praksis er langt mere lukkede for brugergeneret indhold end de traditionelle medier. Det er ofte enklaver af mennesker, der får deres eget talerør og ikke rigtig noget, der åbner sig mod offentligheden. Men måske denne observation også er en del af sammensværgelsen.

Det er ikke at tage hverken os selv eller borgerne alvorligt at åbne stort set enmandsbetjente sites som 24timer.dk eller Ditcentrum.dk og så håbe på, at de gode bidrag bare kommer ind fra læsere og seere, for det gør det ikke i en kvalitet, så det understøtter vores brands og vores troværdighed og giver udbytte for læserne. Det er heller ikke reelt interaktivt blot at åbne sluserne for læserkommentarer og så ikke bruge dem til noget.

Det er udtrykkeligt derfor jeg roser Ekstra Bladets satsning på Nationen og TV 2s satsning på 1234.dk. Her tager man sig selv og brugerne alvorligt nok til at redigere og på den måde spille sammen med brugerne om et ordentligt produkt. I stedet for bare at kaste håndklædet i ringen og sige til brugerne. Skriv et eller andet selv.

Politikens weblog-redaktør Kim Elmose skriver klogt:
'Vi er inde i en stadigt eksperimenterende fase med hvordan vi bedre får inddraget læserne - simpelthen fordi de ligger inde med noget viden , dels om det liv, som de lever og på de felter, som de arbejder med.
Altså, jeg vil gerne have bud på en smartere organisering af sygehusene , såfremt en sygeplejerske skrev sine ideer ind i en wiki eller som en artikel sendt ind via en blog, en formular eller skrevet til en journalist i en mail.
Jeg ser det ikke som erstatning af journalisten - men at give mediet og journalisterne en bredere platform - og sikre, at vi fortsat opleves som relevante af læserne.
Jeg kan blot konstatere, at flere og flere mennesker vænner sig til at kunne interagere med sites på nettet - herunder netaviser - og at de er mere og mere trænede i det. Vi har så mange værktøjer til rådighed - og dem skal vi eksperimentere med.
Jeg er helt med på, at der også kan komme frygteligt skrammel ud af det , hvis ikke man som medie ved : hvad man vil have , hvorfor man vil have det og hvad man vil med det.'

Bliv ved med det. Jeg kunne ikke være mere enig og når Politiken faktisk ansætter professionelle som Kim Elmose til gennem interaktion med læserne at forbedre produktet og komme tættere på borgernes virkelighed, så er det da fantastisk.


Det er derfor jeg skriver: 'Selvfølgelig skal medierne lægge ørene til jorden og bruge mulighederne for at komme tættere på brugerne og dermed styrke den klassiske journalistik.'

Det går over min forstand, hvordan Kim Elmose kan få det til, at min holdning er følgende: "Nu har vi prøvet det . Det kom der kun kæledyrsfotos ud af = brugergenereret indhold er noget jask. - tilbage til The good old days hvor journalisten udlagde teksten".

Pointen er netop, at de traditionelle medier bør tage det brugergenerede så alvorligt, at de redigerer, sætter ressourcer af og fungerer som fødselshjælpere.

Jeg synes også, at Youtube er fremragende og bruger sitet meget (dog mest de klip, der er stjålet fra professionelle og i mindre grad det ægte brugergenerede) . Det jeg advarer mod er, at de klassiske medier tror, at de skal være Youtube og undlader at redigere. For det vi kan - i modsætning til det Youtube kan - er netop at tilbyde et redigeret overskueligt og aktuelt billede af verden.


Youtube eller Facebook kan noget andet end de traditionelle medier. Vi taber, hvis vi prøver at ligne dem.

mvh

Jakob Elkjær, redaktør

 

11/04/2008 - 17:28

Michael Bjørnbak Martensen

Det er lidt trist at have en redaktør af forbundets fagblad, der er så langt væk fra hvad der foregår.

11/04/2008 - 17:38

Lars K Jensen

Men Jakob, du skriver også, at YouTube ikke genererer nyheder. Det passer jo ikke.

 Og hvorfor skal vi måle tingene ud fra, om de er dagsordensættende? Det er der vel ingen herhjemme, der havde regnet med i deres fulde alvor? Hvorfor skal vi ikke bare glæde os over, at der er medier (mit eget inklusiv), der tager brugerne seriøst og vil lukke dem ind i processen? Og at brugerne rent faktisk bidrager med indhold?

 Du kan læse hele min kommentar her med flere eksempler og spørgsmålet om, hvorvidt vi på medierne er gode nok til at fortælle folk, hvorfor de skal give os deres billeder og video samt rettighederne til dem.

// Lars K Jensen
Ekstra Bladets Nationen og medieblogger.dk

12/04/2008 - 09:15

Michael Bjørnbak Martensen

 @ Lars K Jensen

Ja, hvad har demokrati og dagordener med hinanden at gøre?

For mig at se handler demokrati om alt det folk går op i, der er er til fælles gavn for borgere i Danmark som f.eks. health 2.0 (http://kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13066) der pt har trådt sine første barnedskridt på dansk grund (http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1921?_ARTIKELGRUPPE_ID_=1023080110141541)

De politiske dagsordner (det seriøse område) er efterhånden så tekniske og vedrører så få mennesker, at det er svært at få almindelige borgere til at engagere sig. Noget andet er, at dagspressen jo heller ikke formår at løfte stort set andet end personfnidder som f.eks. Jelved taske, Kofoeds sexliv og Løkkes køb af vin en sen nattetime.

12/04/2008 - 17:17

Dorte Toft

Dette handler kun om en helt særlig form for borgerjournalistik... det, der kommer ind via blogs.

Jeg får i dag lidt mere viden om tech-udviklingen via blogs og ikke mindst via kommentarer til blogs, end via traditionelle nyheder. Bloggerne er virkelig kyndige folk, og de allerfleste af dem er kyndige nok til også at erkende, at de måske ikke ved alt, hvorfor de typisk skriver åbent - inviterende til kommentarer.

I den klassiske journalistik SKAL man omkring en analytiker/ekspert ... som måske blot har et år eller tre på bagen på området. Nogle af techbloggerne har selv 10-20 års erfaring og er langt mere kyndige end diverse analytikere, så det er intet savn, at de springes over. Og stemmerne der ses på bloggen... jamen, det er jo jævnligt "fra hestens mund" - dem, der sidder med fingrene dybt begravet nede i møjet.

Jeg blogger jo selv, og jeg er dybt taknemmelig for, at "brugerne" har fået en stemme via kommentarfeltet. Dels korrekses jeg der, når berettiget, dels gøres jeg og andre læsere klogere. Og det hænder såmænd også, at jeg finder spor, der leder frem til nyt via kommentarer til eget indlæg.

Men jeg erfarer jo også jævnligt, at "rigtige" journalister herhjemme - dem på print - kan have svært ved at tage blogs alvorligt. Ofte læses de slet ikke af journalister - kun hvis print selv "opdager" emnet, sker der noget, a pro pos Berlingskes artikel om Wikipedia. Jeg var inde på det samme et halvt år før her:

http://bizzen.blogs.business.dk/2007/03/08/kollektivets-intelligens-udfordres-af-snydetampe/

og ja. Da var der også en, der kørte løs om David Irving.

Hvad angår alt det om tilsvining af folk og hadske angreb. Jamen så kørte der en sund debat - måske den meste grundige på dansk grund på daværende tidspunkt - her:

http://bizzen.blogs.business.dk/2008/01/19/falske-stemmer-pa-nettet/

Men ingen på print tog den op. Først da printjournalister selv "opdagede" emnet, blev det en historie - uden selvfølgelig at tage noget op fra kommentarerne på Bizzen:-)

Og så er cirklen igen tegnet - den, som Lars K. Jensen tegnede det største streger til under overskriften "Hjælp. Hvad skal vi gøre ved konservatismen". Her http://medieblogger.dk/2008/03/17/hj%c3%a6lp-hvad-kan-vi-g%c3%b8re-ved-konservatismen/

 

14/04/2008 - 00:02

Rune Werliin

Hej Jakob

Først skal jeg indrømme, at jeg har lidt svært ved præcis at afkode, hvad du mener. Det virker som om, du heller ikke helt selv ved det?

Da jeg læste dit første blog-indlæg, så tænkte jeg, at man egentligt bare burde ryste på hovedet, sukke dybt og så ellers beskæftige sig med noget andet hurtigst muligt.

Men det er jo svært, når indlægget dersværre er entydende med holdningen hos rigtigt mange i journalist-standen: Nettet er fint nok så længe, det ikke ændrer alt for meget på, hvordan vi altid har tænkt journalistik. Og at det i virkeligt slet ikke er så smart, som nogen vil gøre det til. Og belejligt er det også, at du/I kommer frem til stort set den konklusion.

I din seneste kommentarer virker du dog til at gå ind for bruger-genereret indhold under visse forudsætninger?

Ikke desto mindre så vil jeg tage udgangspunkt i den svada (temaet i Journalisten) I tildeler bruger-genereret indhold og mulighederne i sites, der decideret slår sig op på det.

Som jeg ser det, så er jeres konklusion: - det er ikke muligt at skabe trafik og kommercialisere et site, der bygger på rent brugergeneret indhold.

Men hele præmissen er jo skæv. For det er jo vist gang på gang, at det kan lade sig gøre. Det burde være overflødigt, men jeg nævner alligevel Youtube, Facebook, Myspace, Flickr osv. Og i Danmark er Invio-gallerierne et godt eksempel på et simpelt setup og brugerbilleder kan give trafik.

Så kan I måske mene, at de eksempler er ikke nyheder (hvilket jeg nu heller er enig i, men det kommer jeg til nederst) eller journalistik og dermed bidrager de ikke til Demokratiske revolution? (Den demokratiske revolution er vel egentlig uomtvistelig. Du kan for 1000 kr starte dit eget medie og dermed få din egen stemme ud. Eller du kan benytte de mange tjenester der allerede findes til at blogge, lave videoer, eller skrive nyheder)

Og så langt vil jeg gerne giver dig ret (når vi ser bort fra det med revolutionen). De eksempler, I har valgt ud, viser tydeligt, hvor svært det er at få brugeren til makke ret og bruge sin dyrebare tid på at skrive deciderede nyheder eller nyhedsvideoer, så vi som medier kan få det gratis.

Men er det så underligt? Ville du arbejde gratis blot fordi det er skide sjovt at skrive om, hvad der sker i den journalistiske verden - eller hvis vi sætter os i brugerens sted - til din vejfest?

Måske vil der være enkelte, der synes det kunne være så sjovt, at de uden anden årsag rent faktisk gør det?

For hvad får man ellers ud af det? Der er ikke meget ved at blære sig med det, for hvis vennener eller naboen går ind og kigger, så ligger din nyhed på et site, hvor mordbranden i Bramming er en toppprioriteret historie sammen med snebilleder fra påsken (der sker vist ikke så meget på 1234.dk eller hva?)

Hvis man vil lave et succesfuldt webmedie og da ikke mindst medbruger genereret indhold, så bliver man nød til at se på det ud fra brugerens kontorstol - ikke chefredaktør stolen. Indgangen skal ikke være, at snyde godt indhold ud af læseren, som man så kan bruge i avisen, på nettet og i tv og tjene bunker af penge på.

Indgangen må være, at man vil skabe et site, der set for brugeren giver en et incitament til at både at finde spændende indhold, man gider bruge tid på i konkurrence med det enorme udbud af medier, og også meget gerne selv gider skrive/fime/fotografere til.

For folk vil faktisk gerne deltage, hvis de kan se en mening med det. Min egen mor er for eksempel ivrig skribent på en side om akvariefisk. Hendes incitament er i dette tilfælde at give noget tibage til et socialt netværk, der har givet hende noget.

Og der findes et hav af niche-sider styret af "amatører", der bare brænder for nichen eller det netværk, som siden har skabt og som derfor leverer gode historier.

Og der kan være mange andre incitamenter. For eksempel at ens by/forening eller hvad det kan være, kommer i et anerkendt medie.

De fleste lokaljournalister bliver bombet med pressemeddelelser og andre mails fra virksomheder og private, der mener, de har noget, der skal i avisen. Kan de skrive en mail, så kan de også lære, at skrive det direkte på nettet. Mange lokale medier har arbejdet med meddelere, der for en overkommelig pris leverede artikler og tips til gode historier.

Der leder mig til sidst hen på et lille udpluk af din kommentar:

>>Panikken synes at have fået mange medier til at tro, at man nu skal redigere på de uredigeredes web 2.0.-sites´ præmisser og derfor må skrotte gamle publicistiske idealer.<<

Selvfølgelig bliver man nød til at arbejde på nettets præmisser. Du kan jo heller ikke have en netavis, der ligner en avis til punkt og prikke (med mindre man synes e-paper er en fantastisk idé.. hmm....). Du arbejder med et andet medie og må derfor acceptere den måde, det nu engang foregår.

Live-radio gav pludseligt kilden mulighed for at sige noget uden journalisten kunne klippe det væk. Men det er man jo heller ikke gået bort fra. Nu har man så det skrevne ord "live".

Så man bliver naturligvis også nød til at se på sin rolle som gatekeeper. For den rolle har du jo altså fortsat. Det er stadig udgiveren, der bestemmer hvordan tingene skal udgives og hvad der skal publiceres (eller i hvert fald forblive publiceret).Hvis I ikke mener, dette indlæg overholder jeres retningslinjer, så bliver det også slettet.

For hvis ikke de store mediehuse på grund af frygt, fordomme eller bare manglende evner formår at skabe rummet for brugernes nyheder på nettet, så er der andre der formår det.

Det er allerede ved at ske. Vi har en klar holdning til, hvad en god journalistisk historie er, men det er ikke det samme, som vores brugere ser som en historie. For mange er solnedgangsbilledet også en historie. En artikel om en ny akvarietype er en også en god historie, og det samme er ros til en god hjemmehjælper fra en ældre kvinde. Og for mange er det pokkert meget mere vedkommende end det amerikanske primærvalg.

Lad brugerne selv bestemme, hvad de gode nyheder er og lad os skabe platformen til det som mediehus.

Lykkedes det ikke op for os, så er det pludseligt en dag ikke længere de gamle bladhuse, der sætter dagsordenen.

Det sker måske ikke i morgen og heller ikke næste år. Men hvem ved? En gang var vi jo også førende på rubrikannoncemarkedet.... Men der er vist sket en revolution siden.

 

mvh

Rune Werliin
folketidende.dk

14/04/2008 - 21:52

Trine-Maria Kristensen

Hej Jakob og journalisten.dk

Jeg har på min blog undret mig lidt over indlægget her og sammenlignet det med et tilsvarende indlæg fra Newsweek som er 13 år gammelt - og som udtrykker dyb skepsis om internettet som sådan.

Min påstand er kort fortalt, at der i begge tilfælde er tale om klassisk skepsis - baseret på 2 forhold 1) angsten for de usikre løsninger, de ideer, som ikke udkrystalliserer sig i en tydelig forretningside og 2) angsten for at miste magten/kontrollen:
http://www.hovedetpaabloggen.dk/2008/04/13/skeptiske-journalister-20/

Og efterfølgende har jeg undret mig over, at I har fravalgt trackbacks her på jeres blog? (Trackbacks er en funktion der gør det muligt at se, hvilke blogs der linker til et indlæg - så her ville det være en liste over, hvem der har skrevet kommentarer til Jakob Elkjærs indlæg på deres egne blogs. På de fleste blogs er trackbacks automatisk aktiveret).

Resultatet er, at mange af de kommentarer der er skrevet, til netop dette indlæg ikke er synlige her på bloggen - og er det mon en bevidst strategi? :-) http://www.hovedetpaabloggen.dk/2008/04/13/medier-links-og-distribuerede-samtaler/

15/04/2008 - 00:57

morten Saxnaes

Har skrevet en hurtig kommentar her.

Hvis du ikke kan overskue mere i denne debat, som jeg egnetlig først troede var en joke, der skulle aflede debat, så tag og læs den her post.

 Vh

Morten

15/04/2008 - 16:28

Erik Svarre

Vantro forundring – og en lille smule indre uro. Det var med den fornemmelse, at man lige før årtusindeskiftet modtog budskaberne fra diverse internetanalysevirksomheder om internettets udvikling, effekt på samfundet og forretningslivet. Og, ja, så var der jo også dem, der fra starten– som Jacob Elkjær nu gør – afskrev det hele som noget pjat. F.eks. Newsweek – som det nævnes i et indlæg her i debatten.

 

Fem år efter – nærmere bestemt i 2004 – gjorde det amerikanske tidsskrift om IT og den nye medieteknologi Wired en slags uofficiel status: Hvordan var det så gået med alle disse fantastiske forudsigelser?

 

I  1999 forudså Jupiter Research, at antallet af internetbrugere i hele verden ville nå op på fantastiske 498 millioner i 2003 – tro det eller lade være. Dette tal blev langt overgået da antallet af internetbrugere i 2004 var nået op på 633 mio. Siden er nye ekstra millioner kommet til – specielt fra Kina, Indien og andre vækstlande.

 

Med hensyn til handel på nettet var der i den tidlige internettid allermest skepsis til, at det kunne lade sig gøre at få nogen til at gøre deres indkøb elektronisk. Forget it! Alligevel forudså analysevirksomheden Emarketer, at handelen ville nå 101 mia. dollar i USA i 2002. Det var dog lige lovlig højt, da internethandelen først nåede dette beløb året efter.

 

Tilsvarende med bredbåndsbrugere, hvor Emarketer skød lidt over målet med et bud på utrolige 22,3 millioner i USA. Det var dog kun nået op på 17,3 millioner i 2003, men har jo siden taget endnu mere fart. Lige nu foregår det helt store ryk på informationsmotorvejen inden for bredbåndsudviklingen.

 

Annoncer på nettet var nærmest en vittighed i den tidlige internettid. Men ikke desto mindre var der forudsigelser om gigantiske beløb. Dotcom-crashet satte denne udvikling voldsomt i stå, men det tør jo nok siges, at den udvikling har taget fart efter reklamekøberne havde slikket sårene efter krisen. Og nu går det bare derudaf med annoncer på nettet senest aktualiseret af dagens statistik fra FDIM.

 

Så, kære Jacob Elkjær, hvis du er redaktør på fagbladet for skrivemaskiner og gamle medier om fem år, ser vi frem til en opdatering på din aktuelle forudsigelse.

17/04/2008 - 11:04

Ole Nørskov

Ser man nærmere på den debat, Jakob her har startet, viser det sig, at en række af brugerne er eksperter på området – noget Jakob Elkjær vist ikke kan bryste sig af. Vi har altså en pudsig situation, hvor en glad amatør udbreder sine fordomme i eget medie, mens eksperterne er forvist til rollen som medspillende brugere.
Hvis det ikke er en demokratisk revolution, så ved jeg ikke, hvad man skal kalde det.

Læs mit svar til Jakob Elkjær

18/04/2008 - 17:08

Patrick Damsted

Jeg blev sgu lidt trist da jeg læste dit blogindlæg Jakob. Dels fordi jeg egentlig tror at den bagvedliggende holdning som du gerne vil af med er rigtig nok, nemlig at de eksisterende og gamle medier ikke nødvendigvis bliver mere vedkommende eller overskudsgivende af at demokratisere deres egne kanaler. Men vejen til pointen er desværre oversået med udokumenterede slagord og noget man i bedste fald kan kalde kampagnejournalistik. Og derfor ender du med at virke som en enøjet konge i de blindes land.

Jakob, du har ret. Medierne findes også i fremtiden. Selv med de værste fremskrivninger vil Berlingske Tidende stadig eksistere i 2018. Sikkert ikke i den form, som vi kender i dag -og måske ikke med journalister i redaktionen. Det ved vi ikke. Og derfor har du ret i din alarmnote om at man ikke skal føle sig for selvfed som journalist. Vi kan vel alle huske typografernes selvsikre strejker, der bare banede vej for en ny tid? Men det kunne jo også gå godt. Det eneste vi ved er at fremtiden skabes lige nu. Og dem der skaber er altså en noget mere mangesidet og broget flok end før. Heldigvis.

Internettet har sprunget de pladsrammer, der før gav mening til mediernes gatekeeperfunktion og givet alle platforme som lyd, billeder, video og tekst frie rammer. Her er plads til masser af nonsens og tons af guldkorn. Det gør ingenting gamle jas. Du skal ikke føle dig truet fordi nogen skriver noget du ikke mener egner sig til udgivelse, det står de jo selv til ansvar for. Og Internettet løber ikke tør for plads -så bare rolig.

Og så er der lidt med research -at kalde Youtube, der har et supereffektivt meldesystem, der kan fjerne ulovligt publicerede videoklip på meget kort tid, for en hælercentral er en noget voldsom stramning af historien, som jeg synes klæder redaktøren for Journalisten lidt skidt. Faktisk synes jeg egentlig hele dit indlæg klæder mit gamle fagforbund skidt. For hvordan kan journalister have noget imod at folket får en stemme?

Din lidt forpinte pointe ender du så også selv med at slå ihjel, netop ved dit indlæg på denne hjemmeside. Det er nemlig interessant at se hvordan dette debatspor drives af kommenterende og meget veldokumenterede indlæg fra netop repræsentanter for den demokratisering af medierne, som du ikke bryder dig om. Og sjovt at bemærke hvor meget de skriver i forhold til dig -og dermed er styrkeforholdet vel dokumenteret?

14/05/2008 - 21:11

Claus Bisgaard

Jeg er en af de borgerjournalister som har nogle fotos med i jeres fagblad. (Dragen)

Jeg vil lige nævne at jeg ikke har opfattet www.ditcentrum.dk som et sted hvor borgerne kommer med nyheder. Mere et mødested for mennesker om løst og fast. Og dermed også de fotos vi tager.

Så DET er da en NYHED! he he! for hvem viste at det var det der var meningen?

Det nærmeste jeg personligt har lavet der kan minde om en artikkel eller nyhed om man vil må bliver dette. Og det var en "bestillings opgave" fra nordjyske medier. Ulønnet. For at reklamere for det at blive borgerjournalist.

http://ditcentrum.nordjyske.dk/forums/t/61460.aspx

En tekst jeg da brugte en del tid på, men at uddannede journalister skulle have noget at frygte fra vores kævl og bævl tror jeg næppe.

Men jeg er overbevist om at journalister kan finde mange gode ideer til artikler i det vi skriver.

MVH Dragen

26/05/2008 - 16:47

Jan Damsgaard

Jeg undres meget over at debatten slet ikke berører at bidrag ikke blot produceres men også bedømmes af borgerne og ikke af professionelle journalister. Bedømmelsen kan ske gennem almindelig popularitet (”mest læst” som vi kender det fra fx BT og Børsen) eller gennem en aktiv bedømmelse af artiklerne (en tommelfinger opad for de indlæg man finder gode og en tommelfinger nedad for dem man finder dårlige). Dette kendes allerede fx fra www.digg.com

Som en konsekvens kunne man så præsentere avisen på nettet på baggrund af hvad folk faktisk finder interessant og ikke hvad en jounalist mener er det væsentlige. Et næste skridt ville så være at tilpasset forsiden så folk med samme smag (thumbs up og thumbs down) får præsenteret det samme indhold (a la ”andre læsere med samme smag som dig har fundet denne artikel interessant” som vi jo kender fra Amazon), hvilket vil øge relevansen for den enkelte læser.

Begge tiltag vil mindske omkostningerne for medierne da borgerne vil gøre arbejdet og det vil også øge relevansen da jeg har mere tillid til hvad ligesindede finder interessant end hvad en journalist mener jeg bør læse og interessere mig for. Man kunne så som kuriositet beholde den version som afspejler hvad journalisterne mener er det væsentligste.

Seneste nyheder

24.08.2016 · 15:53

Facebook tvinger Journalisten.no til at fjerne foto

Jakob Albrecht
24.08.2016 · 15:21

Så er regeringen.dk gået i luften

Jakob Albrecht
24.08.2016 · 14:56

På arbejde med kager, klaver og kamera

Jakob Albrecht
24.08.2016 · 11:36

Jysk Fynske Medier melder snart stor fyringsrunde ud

Jørgen Skadhede

Advarsel – nytænkning!

Journalisten prøver de kommende dage at skrive mindre om det, vi normalt dækker mest: Problemer på medier i København. Du vil møde provinsvinkler og kilder, der har løst et problem eller bare er tilfredse. Hvis du ikke er fan, så gå udenom artikler markeret med DET RØDE HJERTE.

Seneste jobopslag

Redaktør til nyt CBS medie

CBS - Copenhagen Business School
Ansøgningsfrist: 06.09

Journalist til Rådet for Sikker Trafik

Rådet for Sikker Trafik
Ansøgningsfrist: 04.09

Erfaren kommunikatør til Center for Offentlig Innovation - COI

Center for Offentlig Innovation
Ansøgningsfrist: 09.09

Kommunikationschef m/k

Sydslesvigsk Forening
Ansøgningsfrist: 09.09

Featurejournalist til Penge & Privatøkonomi

Penge & Privatøkonomi
Ansøgningsfrist: 26.08