Status efter Panikdag: 96 studerende mangler praktikplads

For tredje gang i træk mangler over 80 mediestuderende en praktikplads efter Panikdagen. RUC’erne står igen klart stærkest i stolelegen. ”Det kan handle om, at RUC’erne har nogle år mere på bagen,” siger praktikkoordinator Pia Færing
  • Mathilde Bech
    ”Succeskriteriet for os er, at det ikke er de samme, som står over to gange i træk. Folk kan sagtens tåle at stå et halvt år over. De er unge og kan finde meget fornuftigt at bruge det halve år til," siger praktikkoordinator Pia Færing.
20.04.2017 · 14:17

Over 90 mediestuderende mangler en praktikplads efter gårsdagens Store Match Dag, der er bedre kendt som Panikdag.

335 studerende fra DMJX, SDU og RUC skulle kæmpe om cirka 235 praktikpladser, og næsten alle pladser blev besat.

Derfor står lige nu 96 studerende uden praktikplads til august. Et foreløbigt tal, som dog vil falde betydeligt i de kommende dage, uger og måneder, spår praktikkoordinator Pia Færing fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX).

”Vi ender forhåbentlig cirka på det halve, sådan var det også sidste år. Der opstår nye praktikpladser herhjemme, nogle finder en plads i udlandet, og nogle praktikanter bliver gravide, så det skaber ekstra pladser,” siger Pia Færing.

Panikdagen 19. april 2017 i tal
DMJX
: 160 søgte – 55 mangler plads
SDU: 100 søgte – 30 mangler plads
RUC: 57 søgte – 5 mangler plads
TVM’ere: 18 søgte – 6 mangler plads

Pia Færing siger, at succeskriteriet er, at det ikke er de samme, som står over to gange i træk.

”Folk kan sagtens tåle at stå et halvt år over. De er unge og kan finde meget fornuftigt at bruge det halve år til. De får ofte noget på CV’et, bliver mere modne og måske også mere realistiske i deres praktiksøgning,” siger Pia Færing.   

 
De fleste studerende, som ikke fik praktikplads ved sidste Panikdag, har ifølge Pia Færing fået en plads nu. Men hun og de øvrige institutionernes praktikvejledere vil nu forsøge at hjælpe dem med at finde en praktikplads.

”Dem forsøger vi at give særbehandling, og vi håber at finde pladser til dem alle enten herhjemme eller i udlandet,” siger Pia Færing.

RUC’erne står stærkest i stolelegen

Ved de tre seneste Panikdage har de studerende fra RUC skilt sig ud ved at stå klart stærkest i kampen om praktikpladserne. Som Journalistens grafik viser, så er det kun 9 procent af RUC’erne, der denne gang står uden praktikplads umiddelbart efter Panikdagen, mens det gælder for over 30 procent af de studerende fra SDU, DMJX og fra TV- og medietilrettelæggeruddannelsen.   

”Noget af det kan handle om, at RUC’erne har nogle år mere på bagen. Deres gennemsnitsalder er noget højere, og deres CV er bedre, fordi de alle har en akademisk basisuddannelse med sig. Det skyldes ikke, at de er bedre til at sprede deres ansøgninger, for RUC’erne søger stort set kun pladser i København,” siger Pia Færing.

En forklaring kan dog også være den forpraktik, som er en del af studieordningen på RUC. Her kommer de studerende ud og viser sig frem for en mediearbejdsgiver i 14 dage få måneder før den rigtige praktiksøgning.

”De studerende fra især SDU, men også DMJX mener, at det skyldes, at RUC’erne kommer i forpraktik. Men jeg har ikke mulighed for at se, hvor de har været i forpraktik, og om de får praktikplads det samme sted, selv om jeg ved, at det sker i nogle tilfælde,” siger Pia Færing.

”De studerende presser på for, at vi andre indfører noget lignende. Men det vil være et logistisk helvede for os andre at gøre. Det er noget nemmere for RUC, fordi de har langt færre studerende at finde forpraktik til. Jeg synes, det vi være håbløst, hvis institutionerne skulle til at konkurrere på det,” siger Pia Færing.

Forkortet praktiktid fra 2018

Der er tredje Panikdag i træk, at over 80 studerende står uden praktikplads umiddelbart efter Panikdagen. Omtrent lidt over halvdelen har de tidligere gange måttet udskyde deres praktikophold et halvt år.

Men Pia Færing forventer, at problemet med praktikpladsmangel bliver løst i efteråret 2018. Her vil et helt semester på 110 studerende på DMJX ikke komme med til Panikdag, fordi de får udskudt deres praktik med et halvt år. Det sker, fordi DMJX fra sommeren 2019 skærer praktiktiden ned fra 18 til 12 måneder som en del af en fem-årig forsøgsordning for at komme problemet til livs.

”Det skulle gerne løse problemet medmindre mediekrisen eskalerer yderligere, og der bliver lukket endnu flere praktikpladser. Vi har godt kunnet mærke, at BTMX for nylig har nedlagt deres 12 praktikpladser,” siger Pia Færing.  

Samtidig bliver optaget på journalistuddannelsen på DMJX fra 2018 beskåret med 27 pladser årligt svarende til et fald på 11 procent.

Det sker som en del af den politisk vedtagne dimensionering, hvor der bliver skåret ned på uddannelser med systematisk overledighed målt i forhold til øvrige dimittender fra de videregående uddannelser.  

Kommentar

20/04/2017 - 15:20

Thomas Hoffmann

Jeg ved ikke, om jeg stikker fingerne ind i en hvepserede her, men i mine øjne er mediepraktik noget nær den optimale måde at både få træning i virkelighedens verden, oppe sin uddannelse og samtidig føle en potentiel praktikplads/praktikant på tænderne. Man får jo ikke praktikplads, bare fordi man har været i mediepraktik, men fordi der er kemi.

Hvorfor ikke forsøge at gøre det på SDU og DMJX også? "Logistisk helvede for andre end RUC" lyder lidt som klynk. Det er vel et spørgsmål om at prioritere, og den største belastning ligger formentlig i at få det sat i system?

20/04/2017 - 16:32

Pia Færing

Du kan kalde det klynk - men det ændrer jo under ingen omstændigheder på den akutte pladsmangel. Vi fordeler bare manglen anderledes. Og så risikerer vi et uskønt kapløb mellem uddannelserne for st sikre netop deres studerende en plads hurtigst muligt.

20/04/2017 - 16:33

Trine Helene Henrichsen

Nedskæringer og lukninger i mediebranchen. Og så bliver der hvert eneste år spyttet aaalt for mange mediefolk ud fra Journalisthøjskolen, RUC og SDU. Alt for få stillinger til alt for mange mediefolk. Alt for mange medieuddannelser lapper fagligt ind over hinanden. Skru ned for optaget af ansøgere - eller luk nogle af uddannelserne.

20/04/2017 - 17:07

Pia Færing

Hvis vi nu kunne sikre, at de unge, der ikke bliver lukket ind på journalistuddannelsen, uddannede sig til noget meget "fornuftigt" - og ikke læste medievidenskab, dansk litteratur eller religionsvidenskab - så er argumentet måske forståeligt. Men det kan vi ikke vide - og udover praktikproblemet - så finder de unge mennesker jo beskæftigelse bagefter. De formår faktisk at omsætte de lærte værktøjer til noget brugbart - og så er det jo sådan set lige meget, om det er i de etablerede medier, som freelancere, i kommunikationsbranchen eller som begavede guider på diverse kulturinstitutioner.
Det er gammel mesterlæretænkning at kræve, at en uddannelse kun kan føre til et bestemt fag.
Når alt det er sagt, så har vi faktisk taget skridt til at løse det problem, at den gamle mediebranche ikke længere kan bære hele uddannelsesansvaret (nedskæringer af både optag og praktiktid og flytning af praktiktiden).
Og som Trine også skriver - vi er jo laaangt fra den eneste vej ind i mediebranchen. Så selv om man skar ned på selve journalistuddannelserne - så myldrer de ind andre steder fra. Vi er en sexet branche - og informationssamfundet er vist ikke blevet aflyst.

20/04/2017 - 17:40

Natasja Dybmose

Det er noget rigtigt skidt, at der mangler 97 pladser. Heldigvis ved vi, at tallet bliver meget mindre, men utroligt ærgerligt for de studerende, som skal vente. Forståeligt, at man ser på forskellene mellem uddannelserne og igen hæfter sig ved den lidt nemme forklaring med RUC's medieprojekt. Ja, der er nogen medier og studerende, der får øje på hinanden der, og jeg forstår godt, at man på SDU og DMJX ser langt efter den ordning. Men den større og vigtigere forklaring handler om forskellene på de studerende: Vores studerende er gennemsnitligt ældre, de har lavet mere relevant erhvervsarbejde, og de har studeret andre akademiske fag såsom Politik og Administration eller Datalogi eller Dansk eller Sociologi osv. Det er det, der får medierne til semester efter semester at sige til mig: ”Hvor havde I bare et godt hold denne gang!” For det er det, de siger. Mvh Natasja Dybmose, Praktikansvarlig, RUC Journalistik.

Seneste nyheder

24.05.2017 · 15:35

Ekspert: Elektronista bryder fortsat loven

Andreas Marckmann Andreassen
24.05.2017 · 15:18

Pressenævnet kritiserer Point of View International

Jakob Albrecht
24.05.2017 · 13:40

Millionunderskud i Zetland

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Digital projektleder med flair for UX til DGI

DGI
Ansøgningsfrist: 12.06

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger to undervisere til journalistuddannelsen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Ansøgningsfrist: 05.06

Finans søger en ... erhvervsreporter

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 09.06

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 02.06

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06

Kommunikationsansvarlig leder til Koncern Kvalitet

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 09.06

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 05.06

Journalister

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 11.06

ER DU TV 2 FIKTIONS NYE EXECUTIVE PRODUCER?

TV 2
Ansøgningsfrist: 08.06

Presserådgiver i SF

SF
Ansøgningsfrist: 01.06

Søger stærk kommunikatør

Danske Gymnasier
Ansøgningsfrist: 15.06

Kan du finde nye veje til kollektive aftaler for DJ’s medlemmer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 14.06

BUPL Sydjylland søger kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.06

Illustreret Videnskab søger multimediegrafiker med videnskab i generne

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 12.06

Social Media Manager (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 05.06

Digital indholdsredaktør (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 28.05

Redaktionschef til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 29.05