Stands løndebatten!

”Det vigtige er: Får man klog, gedigen og letforståelig journalistik for pengene? Eller får man kun indspist tomgang og tåbelige clickbaits?” skriver Uffe Gardel
05.09.2017 · 12:32
Uffe Gardels billede
Uffe Gardel
Journalist og kommunikationsrådgiver

Når politikere fra Venstre og Socialdemokratiet med høj røst forenes i et krav, er der grund til agtpågivenhed: Enten er nationens sikkerhed truet, eller også er Christiansborg gået i selvsving. Da kravet støttes af mange journalister, er det nok det sidste, der er tale om

Kravet om, at mediecheferne udleverer deres lønsedler, er udløst af eftersommerens underholdende debat om den fratrædelsesordning, DR havde givet en af sine direktører:

Direktøren fik et års løn – hvilket jeg i øvrigt selv gjorde, da jeg skred fra Berlingske – og for ikke at blive helt til grin for sine egne penge, satte DR hende til at være ”mangfoldighedskonsulent” så længe.

DR i panik

Det vakte de private mediers interesse, og i en pludselig panik begyndte DR at forklare om, hvor vigtigt det var med dette ”mangfoldighedsprojekt”. Farcen blev hurtigt for meget for den afgående direktør, som droppede sin sinecurepost. Men det hjalp ikke; nej, nu skulle vi også omkring, hvad generaldirektøren tjente.

Det var 3,7 millioner kroner, og det lå i luften i de private medier, at det nok var alt for meget. Betragtningerne har siden ramt de private mediechefer som en boomerang: Nu skal vi også se deres lønsedler.

Og statsministeren udtaler, at det er ”ynkeligt”, at Ekstra Bladets chefredaktør ikke vil fortælle, hvad han tjener, mens Socialdemokratiet forlanger offentliggørelse af alle redaktørlønninger indføjet i næste medieforlig.

Måske er rigets sikkerhed faktisk i fare.

Hvad koster Rørbye Rønn som minimum?

Tillad mig lige at slå et smut omkring den økonomiske teori.

På arbejdsmarkedet fastsættes lønnen af markedskræfterne: En rationel arbejdsgiver, som vil ansætte en bestemt medarbejder, vil gå efter at betale hende lige akkurat det beløb, der skal til, for at hun siger ja til jobbet. Hvor mange penge dét er, afhænger af, hvad hun kan få andre steder, og hvor spændende jobbet er.

Spørgsmålet, vi skal besvare, er derfor: Ville Maria Rørbye Rønn have taget jobbet som generaldirektør, hvis hun kun havde fået 3,2 millioner i løn? I så fald får hun jo egentlig en halv million for meget. Desværre er Maria Rørbye Rønn den eneste, som kan besvare spørgsmålet, og det vil hun jo nok ikke.

Chefer passer på hinanden

Nu ved vi fra hverdagen, at der også findes arbejdsgivere, som betaler mere, end de behøver; prøv bare at se på DJ’s lønstatistik. Dette var i mange år til stor undren for økonomerne. Forklaringen, man er nået frem til, er, at det giver flittigere og mere loyale medarbejdere at betale lidt ekstra. Ikke fordi folk giver den en skalle af lutter taknemmelighed. Nej, fordi det vil være ekstra omkostningsfyldt for dem at blive fyret. De ved, at de næppe finder et lige så vellønnet job igen.

Der kan være andre grunde til, at især cheflønninger trækker lidt op. Dels er det jo chefer, som ansætter chefer, og de har det med at passe godt på hinanden. Dels vil man gerne være sikker på at få en dygtig chef, når man ansætter.

Kunne man måske forestille sig direktøren for et stort københavnsk mediehus gå ud at sige, at ”vores chefredaktør på X-bladet er måske ikke den skarpeste kniv i skuffen; til gengæld har vi fået ham billigt”. Nej, vel?

Får man klog journalistik for pengene?

Dermed er vi vel fremme ved min hovedpointe: Vi bliver ikke meget klogere af at vide, hvad DR’s generaldirektør eller Ekstra Bladets chefredaktør tjener.

Kravet om at se lønsedler kædes politisk sammen med, at medierne får statsstøtte. Det underforstås, at man må være sikker på, at statens penge ikke går til frås på chefgangen. Men som jeg forklarede ovenfor, er det temmelig svært at gennemskue. Så hvorfor overhovedet forsøge? Formålet med statsstøtten er da at få produceret journalistik. Måske var det bedre at måle, om man så også får det.

Får man klog, gedigen og letforståelig journalistik for pengene? Eller får man kun indspist tomgang og tåbelige clickbaits? Det er faktisk noget, man vil kunne gøre op. Og hvis politikerne når frem til, at de får, hvad de ønskede, så er det vel lidt lige meget, hvad chefredaktørerne får i løn.

Eller for den sags skyld, hvad huslejen er. Eller hvad journalisterne tjener. Det må være resultatet, der tæller.

Stop debatten her

Så jeg anbefaler, at man standser debatten her. Ellers kunne politikerne hurtigt finde andre og større udgiftsposter at interessere sig for: Er de ikke lidt flotte med journalistlønningerne på Berlingske? Og kan det virkelig passe, at Politiken partout skal ligge på Rådhuspladsen?

Det kan blive et langt år frem til næste medieforlig.

Kommentar

05/09/2017 - 21:59

Lasse Lindquist

Problemet er efter min mening først og fremmest, at der er en stak private (om end statsstøttede) medier, der har tordnet mod DR for urimelige lønninger (og en implicit urimelig konkurrence?), hvorefter at de er karrige med at informere om deres egne lønforhold. Det kunne ellers være en velkommen perspektivering af den debat, ded selv har været med til at puste til.

06/09/2017 - 10:37

Jørgen Rink

Hvis man er så meget værd og sååå dygtig hvorfor kan man så ikke drive sin avis uden statsstøtte!
Syntes i øvrigt at Poul Madsen har ret i at vi skal kunne se hvad alle skatteyderbetalte og støttede virksomheder betaler deres chefer - f.eks. Landbrugets organisationer - banker - osv.
Ellers er det jo dobbeltmoral - vil foreslå at vi får et åbent skattesystem så alle kan se hvad alle tjener og hvem der betaler.. så vil diskussionen slutte med det samme - samtidig med at politikerne skal oplyse hvem der støtter de enkelte partier og personer..

06/09/2017 - 11:00

Jesper Bech Pedersen

Klog snak, men du misser jo sagens kerne, som er hykleriet. Man peger gerne fingre ad andre, men tør ikke holde et spejl op foran sig selv.

06/09/2017 - 12:11

Uffe Gardel

Lasse Lindquist og Jesper Bech Pedersen, tak for jeres kommentarer. Jeg er bestemt enig i at de private mediechefers hykleri er et underholdende moment, men jeg synes , som det forhåbentlig fremgår, ikke at det er her, det mest interessante ligger: Det ligger i om vi overhovedet bliver klogere af at se en lønseddel.

Jørgen Rink, diskussionen om mediestøtte er naturligvis interessant og ligger jo bag ved det hele, men den kræver nok sin egen debat. Du mener så at det er hykleri, hvis ikke alle støttede virksomheder fortæller, hvad deres chefer får i løn. Det er et logisk synspunkt. Men som jeg har prøvet at forklare, ville vi ikke blive meget klogere af at se alle de lønsedler.

06/09/2017 - 16:51

Troels Rasmussen

Nej vil bliver ikke klogere af lønsedler, men vi bliver klogere af at opleve,hvor ualmindeligt dårlige medier er til at kommunikere om sig selv.
Politikens og JPs håndtering af dirketørens bonus på 16 millioner og DRs håndtering af hestetransport, aftrædelser og lønninger er gode eksempler.
BTs chefredaktions forklaring om massefyring "Vi er ved at bygge en rumraket og skalnu finde ud af, hvor mange der skal med... er måske det dummeste,jeg nogensinde har læst om en fyringsrunde.
I enprivat virksomhed eller i etkommunikationsbureau, havde denorm for kommunikation ført til, at den ansvarlige var blevet sparket ud af døren.
Derfor dette gratis råd til mediechefer og mediehuse. Læg jeres cheflønninger frem. I har ikke en chance for at holde fast i jeres principper.

Troels Rasmussen
Fhv. Kommunkationsdirektør(vel lønnet)

06/09/2017 - 16:53

Troels Rasmussen

måske man skulle overveje at læse korrektur, inden man sender..
vh tr

08/09/2017 - 04:35

Mogens Nielsen

Hver gang du peger en finger af andre er der tre fingre der peger mod dig selv

08/09/2017 - 09:18

mikkel schou

Ja, men det er ikke pegefingre.

08/09/2017 - 11:49

Troels Rasmussen

Mogens NIelsen. Du har helt ret. Jeg har også selv sendt meddelelser om blandt andet chefskifter ud, der må have kaldt på larmende latter i redaktionslokalerne.
Ofte var det begrundet i strikte juridiske aftaler mellem parterne, nogle gange var det cheferne selv, der forlangte det - og mange gange var det min uformåenhed, der var årsagen. Men her taler vi om virksomheder,der ikke burde lave andet end at kommunikere. Det gør de generelt utroligt dårligt.
Vh troels rasmussen

Seneste jobopslag

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

To kreative Social Media Managers til Berlingske!

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 26.11