»Vores troværdighed er galakser over dansk journalistiks troværdighed«

Dansk journalistik har et problem med sponsoreret indhold, men det skyldes, at medierne ikke er åbne og ærlige om, hvem der betaler, mener Esben Bjerre og Peter Falktoft, der er aktuelle med en podcast betalt af Irma. Her er deres overvejelser i tekst og video
  • Daniel Hjorth / Polfoto
    »Medierne ville da kunne undgå så meget mistænkeliggørelse og latterliggørelse, hvis de bare var ærlige om de ting, de gjorde,« siger Esben Bjerre, der sammen med Peter Falktoft er aktuel med ny podcast sponsoreret af Irma.
27.12.2016 · 12:35

»Der er nærmest ikke andet end firmaer, som vi umiddelbart ikke skal røre med en ildtang!« udbryder Peter Falktoft fra dybet af den mørkelilla lænestol, han ligger henslængt i.

Journalisten har mødt ham og makkeren Esben Bjerre til en snak om kommercielle samarbejder i anledning af, at de nu udkommer med en podcast, der 100 procent er finansieret af supermarkedet Irma.

Når det netop er Irma, der sponsorerer det nye projekt, er det fordi, det er det supermarked, de to journalister turned entertainers selv handler i.

»Der er ikke andre supermarkeder i Danmark, jeg kunne finde på at handle i eller samarbejde med end Irma,« siger Peter Falktoft.

Hvis man skal indgå kommercielle samarbejder, skal det være med firmaer, man kan stå inde for, ellers bliver det utroværdigt, mener de begge. 

Der er et minut i starten og i slutningen, som er positiv snak om Irma, men der er ikke noget i indholdet, som de har noget med at gøre.
Esben Bjerre

»Man skal være enormt opmærksom på, hvem man indgår de her samarbejder med, for det er den nemmeste måde at blive skudt ned på,« siger Esben Bjerre. 

Fra radio til Rusland

Esben Bjerre og Peter Falktoft blev landskendte stemmer i radioprogrammet Monte Carlo på DR P3, der sendte fra 2012 til 2014. Siden har de bl.a. lavet rejseprogrammer for DR – fra Putins Rusland, over Israel og Palæstina og siden til USA. Og i starten af 2016 meddelte de, at de fremover vil udkomme selv.

Det har udmøntet sig i en række samarbejder med kommercielle partnere, blandt andet har de lavet en serie videoer til web for Euroman og en række oplysningsfilm for Kræftens Bekæmpelse. I starten af året satte Falktoft og Bjerre sig ned og lavede en liste over firmaer, danske og dansk opererende, som de kunne stå inde for og gerne ville arbejde sammen med. Og som ville have et budget med lidt luft i. 

Esben Bjerre og Peter Falktoft blev landskendte radiostemmer som værter på programmet Monte Carlo på P3.
Foto: Daniel Hjorth / Polfoto

»Her det første år har det været vigtigt at finde nogle samarbejdspartnere, der ikke støjede for meget, fordi det af en eller anden grund stadig er helt vildt ømtåleligt i Danmark, at der er en virksomhed, der har betalt for noget indhold, der også er journalistik,« siger Esben Bjerre.

»Og det er jo egentlig pudsigt, for det eneste sted, det ikke er tilfældet, er på Danmarks Radio,« byder Peter Falktoft ind. 

Medierne ville da kunne undgå så meget mistænkeliggørelse og latterliggørelse, hvis de bare var ærlige om de ting, de gjorde.
Esben Bjerre

»Det foregår jo alle steder: Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, det løber jo rundt, fordi der er nogle kommercielle interesser i det. Med den måde, vi laver det på, gør vi det bare ret tydeligt. Det er ligesom i amerikanske podcasts – der er et minut i starten og et minut i slutningen, hvor der bliver snakket om det her brand. Jeg kan ikke se, der er noget odiøst i det,« siger Esben Bjerre.

Journalisten har tidligere beskrevet, hvordan podcasts herhjemme begynder at tage denne forretningsmodel til sig. Blandt andet er fodboldpodcasten Mediano sponsoreret af Oddset. Morten Resen lavede tidligere på året en podcast, hvor han tog læserne med ind i maskinrummet og viste, hvordan en sponsoreret podcast blev til. Han fik blandt andet forhandlet sponsorater hjem med GoMore.

Og så længe, det bliver gjort på denne måde, hvor værterne tydeligt deklarerer, at indholdet er sponsoreret, så er det ikke et problem for journalistikken, mener Esben Bjerre.

»Hvis jeg har siddet og hørt en amerikansk podcast, uanset hvor god eller dårlig, den er, så har jeg aldrig siddet tilbage med følelsen af, at firmaet, der bliver snakket om, har købt og betalt det hele.« 

Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, har tidligere overfor Journalisten forklaret de juridiske regler, der skal overholdes ved sponsorater i podcasts. 

Billigere og bedre end gammeldags annoncer

Esben Bjerre fortæller, at de i løbet af det sidste år har siddet til »jeg ved ikke hvor mange voksenmøder« og forsøgt at forklare mulige samarbejdspartner, hvad de ville få ud af at sponsorere. Og det har været op ad bakke, selvom man er en landskendt duo. 

Jeg vil gerne vove den påstand, at min troværdighed, Esbens troværdighed, vores troværdighed, er galakser over dansk journalistiks troværdighed.
Peter Falktoft

»Alt andet end en klassisk tv-reklame eller en helsides i søndags-Berlingske er stadig, af en eller anden grund, lidt fremtidsagtigt for ret mange virksomheder,« siger Esben Bjerre.

Foto: Daniel Hjorth / Polfoto

 

De mener begge, at det ikke kun er billigere, men også bedre for annoncøren at investere hos dem end hos klassiske medier som eksempelvis aviserne. Esben Bjerre fortæller, at han sjældent kan huske de annoncer, der har været i avisen, men at han godt kan huske de radioannoncer, der er på podcasts, han hørte for en uge siden.

»Jeg tror også, det bliver god reklame for Irma, for der kommer ikke til at være 14 forskellige sponsorer, der er bare Irma,« siger han.

Ser i det, I laver for Irma, som reklame for Irma eller som journalistik? 

»Jeg ser det som journalistik, som indhold, men det gør jeg også med det, vi har lavet for Kræftens Bekæmpelse og for Euroman,« siger Peter Falktoft.

Er det uafhængig journalistik? Det er jo positivt om Irma.

»Der er et minut i starten og i slutningen, som er positiv snak om Irma, men der er ikke noget i indholdet, som de har noget med at gøre,« siger Esben Bjerre. 

»Jeg vil også sige, at så har det godt nok været længe undervejs, for jeg har været positiv over for Irma i al den tid, vi sad og sendte radio på P3. Hver gang vi inddrog os selv og snakkede om fødevarer. Det er derfor, det giver sig selv. Hvis Irmas bestyrelse om fjorten dage majer en børnehave ned med rifler, så tror jeg da godt, du kan forvente, at jeg er forholdsvis kritisk i podcasten,« siger Peter Falktoft.

Så der er et tidsrum, hvor i siger ”Denne podcast er sponsoreret af Irma”, hvorefter i forholder jer kritisk til Irma?

»Ja det kan du tro,« siger Esben Bjerre.

»Selvfølgelig,« siger Peter Falktoft. 

De burde skamme sig, dem der har bragt det dertil og så gøre ligesom os. Lave samarbejder, de kan stå inde for.
Peter Falktoft

»På præcis samme måde som, at der inden 22 Nyhederne på TV 2 er sådan en rigtig flot Dong-reklame i reklamerne, og så går de ellers til den 30 sekunder efter, når Skammelsen er på,« siger Esben Bjerre.

Så det kommer ikke til at påvirke indholdet?

»Overhovedet ikke,« siger Esben Bjerre.

Peter Falktoft lyder irriteret, som om der er noget helt grundlæggende, Journalisten ikke har forstået.

»Så kan man have sådan et porøst tvivlsspørgsmål, som bliver hængende. Jeg vil gerne vove den påstand, at min troværdighed, Esbens troværdighed, vores troværdighed, er galakser over dansk journalistiks troværdighed. Der skal så heller ikke så meget til,« siger han.

Hvorfor er den det?

»Fordi vi ikke lyver,« kommer det prompte.

»Du kan ikke på noget tidspunkt i løbet af de sidste fem år sætte en finger ned og sige, der har vi holdt igen bare en millimeter i forhold til at sige tingene, som vi synes, de er,« siger Peter Falktoft.  

"Her går det godt" - og en masse reklame 

Samarbejdet med Irma kommer til at løbe gennem 2017. Det kommer til at inkludere podcasten ”Her går det godt”, der indholdsmæssigt »ikke er nogen ny dyb tallerken, hverken mere eller mindre navlepillende, end det var« som Esben Bjerre udtrykker det med henvisning til radioprogrammet Monte Carlo på P3. Det bliver med andre ord et satirisk blik på ugen, der gik. 

Siden Monte Carlo-tiden er det blevet til en del andre projekter - først for DR og siden på egen hånd. Nyeste projekt er et kommercielt samarbejde med Irma.
Foto: Daniel Hjorth / Polfoto

Derudover kommer samarbejdet til at inkludere forskelligt indhold til Irmas kanaler, billeder, videoer, optræden på madmesser med mere, fortæller Irmas marketingschef Rikke Hyldsberg Søgaard. Hun forklarer, at når Irma indgår et samarbejde med Esben Bjerre og Peter Falktoft, er det fordi, de gerne vil i kontakt med en yngre målgruppe.

»For os giver det noget synlighed i en målgruppe, der er svær at ramme. Værdien ligger i, at de siger, de er glade for Irma, og at de handler i Irma, og så er der også værdi i, at vi samarbejder om andre ting. Vi håber selvfølgelig, der er en masse lyttere, der bliver opmærksomme på, at vi er her, uden at det bliver på den traditionelle måde med tilbud og annoncer. Vi håber, det bliver med fokus på de værdier, Irma repræsenterer, og som Esben og Peter står inde for,« siger hun.

Hvordan ville i have det, hvis de talte kritisk om jer? 

At vi sponsorerer dem betyder ikke, at de ikke må lave sjov med for eksempel vores riskiks. Men med ambassadører er det sådan, at man har en gensidig respekt.
Rikke Hyldsberg Søgaard, marketingschef i Irma

»Vi har jo en aftale, der hedder, at de er ambassadører for Irma. Det betyder ikke, at man ikke kan lave sjov med Irma, men man skal selvfølgelig gøre det med respekt for brandet,« siger hun.

Har Irma indflydelse på indholdet af podcasten?

»Vi har ikke nogen medindflydelse på det, det er dem, der producerer det. At vi sponsorerer dem betyder ikke, at de ikke må lave sjov med for eksempel vores riskiks. Men med ambassadører er det sådan, at man har en gensidig respekt. De er deres brand, og vi er vores, og vi går heller ikke ud og siger noget grimt om det, de laver. For mig handler det meget om samarbejde og partnerskab, som vi skal forsøge at få mest muligt ud af.«

Det er vel mindre uafhængigt indhold, end hvis det var lavet for public service-midler?

»Ja selvfølgelig er det det, men sådan vil det nok altid være, hvis det er sponsoreret indhold,« siger hun.

For Esben Bjerre og Peter Falktoft står det helt klart, at Irma ikke har nogen indflydelse på indholdet af deres podcast. 

»Det har også været det vigtigste i denne aftale, at vi har fået skrevet ind i kontrakten, at vi selvfølgelig snakker om det, vi vil. Der er ingenting i podcasten, som Irma har noget say over. Der står ikke noget i kontrakten om, at hvis vi siger noget grimt om Irma, så har de mulighed for at opsige den,« siger Esben Bjerre.

Det, Irma til gengæld får ud af samarbejdet, er ifølge ham at blive kædet sammen med deres brand og dermed nå nogle andre målgrupper.

Medierne gør det helt forkert

Men selvom hverken Esben Bjerre eller Peter Falktoft ser noget problem i, at Irma sponsorerer deres podcast, så mener de, der er et generelt problem i, hvordan medier laver sponsoreret indhold. For ofte bliver det ikke deklareret godt nok, at der er tale om sponsoreret indhold, og det er uærligt overfor forbrugerne, mener de.

»Det skriger jo til himlen, hvor skidt det står til i forsøgene på at integrere sponsoreret indhold – de, der laver det, lægger deres energi i at få det til at se ud som om, det ikke er sponsoreret,« siger Peter Falktoft. 

VIDEO: "Er det her ikke bare det, man i gamle dage kaldte "luderjournalistik?" Journalisten har optaget tre af vores spørgsmål til Esben Bjerre og Peter Falktoft på video.

 

Svar på kritikken

Er der luderjournalistik i Ekstra Bladet?

Journalisten spørger i videoen, om Peter Falktoft og Esben Bjerre laver luderjournalistik. Til det svarer Peter Falktoft blandt andet:

"Så er der mange ludere. Som regel tror man, at luderne er bagerst i Ekstra Bladet. Det er så bare lidt et tæppefald, de er også på forsiden og i de forreste sider."

Journalisten har forelagt Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen den kritik.

"Jeg ved ikke, hvad det præcis er, de gode Monte Carlo-drenge henviser til. Det virker mest af alt som en efterkoger fra en julefrokost! Men det er i hvert fald ikke Ekstra Bladet, de kan have i tankerne. Ingen tydeliggør som os, når det ikke er redaktionelt indhold, men annoncer eller sponsoreret indhold. Det er sådan set det, vores brand går ud på. Men i øvrigt er jeg da enig i, at sponsoreret indhold ikke kan redde dansk presse," skriver Poul Madsen i en mail.

Kan man snakke om, at troværdigheden er i fare i denne her udvikling? 

»Ikke for mit vedkommende,« siger Peter Falktoft.

Men så for branchen?

»Det kommer an på, hvordan de griber det an. Jo, der er sket et kæmpe skred. Men igen, hvad for en troværdighed? Det er jo kun journalister, der tror, at de har skyggen af troværdighed, det viser alle målinger,« siger han.

»Hvis du siger i starten, at det her indhold er betalt af den og den, så kan du jo bare læse det med de briller, i stedet for at finde ud af det bagefter og tænke, at det er et kæmpe bedrag. Hvis du er ærlig fra start, så er der ikke noget bedrag i det,« siger Esben Bjerre.

Han henviser blandt andet til TV2s Tour de France-dækning sidste år, hvor Journalisten tidligere har beskrevet, at TV 2 besøgte forskellige danske byer, hvor kommunerne havde bidraget til at betale. 

»De fortalte ikke lige i starten, at vi nu står i Vordingborg, fordi en eller anden borgmester har betalt flere hundrede tusind kroner for, at vi er her. Det er da uærligt,« mener Esben Bjerre.

Dengang spurgte Journalisten både TV 2 og borgmestrene i forskellige kommuner, som tv-holdet havde besøgt, hvad de fik ud af det. Flere borgmestre fortalte, at de betragtede omtalen som branding, og en kaldte det en "reklamevideo". TV 2 afviste, at der var et problem, fordi TV 2 og ikke borgmestrene afgjorde, hvad der skulle i programmet.

»Der er én person, der bestemmer, hvad der kommer i den udsendelse. Og det er mig. Hvis der skulle være en borgmester eller to, der tror, at de kan kræve, at vi bringer noget som helst, så har de misforstået noget. Der er intet garanteret fra vores side,« fortalte TV 2’s Tour de France-redaktør, John Jäger.

TV 2 forklarede, at det ikke behøvede at fremgå i start eller slutning af programmerne, fordi der var tale om "markedsføringsbidrag" og ikke konkrete programsponsorater.

Men Esben Bjerre mener, det havde klædt TV 2, hvis de havde sagt til seerne i starten af hvert program, at de forskellige kommuner havde bidraget.

»Medierne ville kunne undgå så meget mistænkeliggørelse og latterliggørelse, hvis de bare var ærlige om de ting, de gjorde. Jeg kan ikke se noget problem i at være mere ærlig og sige ”den og den har betalt for, at vi kan lave det her dyre journalistik” - for journalistik er dyrt,« siger han.

Journalisten har været i kontakt med John Jäger efter publicering af denne artikel. Han har ikke noget at tilføje til sine tidligere svar.

Den gode journalistiks redning?

Det er et faktum, at god journalistik koster penge. Og det er et faktum, at annonceindtægterne har været støt dalende de sidste 20 år. Så hvis der også i fremtiden skal være råd til at lave god journalistik, kan sponsoreret indhold sagtens spille en rolle, mener de begge.

Skaden ved sponsoreret indhold er enorm, netop fordi man prøver at kamouflere det, som stort set alle medier gør.
Peter Falktoft

»Jeg ved, at en sund forretningsmodel er den gode journalistiks redning. Det er jo det store vanvid, når man snakker om journalistik i dens nuværende form og nuværende kriser, at man altid ophøjer det til et kald, en pilgrimsrejse, for at lave journalistik. Men i bund og grund er det jo en branche ligesom alt andet, og fuldstændig at fraskrive sig den bevidsthed om, at det er et fag og en forretning, har intet godt gjort for journalistikken,« siger Peter Falktoft.

»TV 2 kunne også sagtens lave en dokumentar, der var betalt af et eller andet mobiltelefonfirma, hvis de så kunne få nogle midler til at lave det. Det er jo problemet i dag, der bliver færre og færre penge til at lave journalistik. Det ville være rigtig godt, hvis der kunne være flere penge til at lave den fantastiske journalistik, vi hylder hvert år,« siger Esben Bjerre.

Har I solgt ud i forhold til, da I var finansierede af DR?

»Nej tværtimod,« siger Peter Falktoft.

»Vi er jo stadig os selv. Vi siger stadig de samme ting. Jeg ved ikke, om jeg slår dig som værende i lommen på Irma under dette interview. Tværtimod, som jeg også sagde tidligere, vores troværdighed er galakser over dansk journalistiks, og det kommer ikke til at ændre sig ved det her. Men jo, skaden ved sponsoreret indhold er enorm, netop fordi man prøver at kamouflere det, som stort set alle medier gør,« mener han.

Opdateret klokken 16.24: Journalisten har været i kontakt med John Jäger fra TV 2, som ikke har ønsket at udtale sig yderligere om Tour de France-sponsoraterne.

 

Kommentar

27/12/2016 - 13:51

Thomas Schiermacher

*suk*

Det skurer i mine ører, når jeg hører de to entertainere udtale sig om afhængighedsforholdet til deres velgørere.

Traditionelt er der vandtætte skotter mellem annonceafdelingen og redaktionenpå et medie.
Men her er de to herrer begge dele. De er både det ene og det andet. Men de kan godt stå imod. De har jo deres integritet.

"Det får ingen indflydelse på det vi siger."

Men det gør det. For de skal jo leve.
Og Irma forventer da også, at de to entertainere er venligt stemt. De må gerne lave sjov med Irma, men "med respekt for brandet."

Det her er ikke journalistikens redningskrans, det er den totale overgivelse. Og det er fair nok. Der er penge i det. Jeg si'r det bare.




27/12/2016 - 21:18

Ricki Jonas

Hvor er det komisk, ja nærmest tragikomisk, at Peter Falktoft udtaler sig om troværdighed i journalistfaget.

Peter Falktoft, der startede #mælkegate, hvor han proklamerede, at mælk var usundt, fordi hans 'glasankler forsvandt, da han stoppede med at drikke det'.

Men Peter blev kaldt ud af ernæringsprofessionelle, bl.a. Morten Elsøe (Kandidat i Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi). Her kunne Peter have valgt at være ærlig og indrømme, at han ikke aner en fløjtende fis om ernæring, men forsvaret var istedet et angreb mod Morten Elsøe, som han anklagede for at være skødehund og lobbyist for Arla. Peter glemte i den forbindelse at fortælle, at han selv har modtaget honorar fra Arla. Det er svært med den troværdighed.

Senest har Peter linket på facebook til denne artikel, hvor han plæderer for, at hans troværdighed er galakser over dansk journalistik. I samme facebook-tråd debateres også Peter's påstande om mælk i relation til netop den påståede troværdighed. En person ved navn Jacob skriver i tråden, at et perifært familiemedlem fra Canada for over 10 år siden havde forsket i mælk, og var kommet frem til at mælk var usundt, og at han "måske nok kunne finde noget frem". Peter Falktoft svarer herefter, at denne Peter hjertens gerne må finde "noget frem". Altså, Peter ønsker glædeligt forskning, der bekræfter hans påstand om mælk. Mens forskning, der er positivt eller neutralt overfor mælk, negligeres.

Da undertegnede påpeger det hykleriske i at Peter tilsyneladende favoriserer forskning (fra facebook-følgeres perifære Canadiske familiemedlemmer), der understøtter hans egen holdning, vælger Peter Falktoft at _slette sit eget indlæg_ samt undertegnedes. Er det ærligt og troværdigt, Peter Falktoft?

28/12/2016 - 07:41

Kim Sørensen

Jeg synes måske også problemet lidt er, at man ikke skelner så skarpt mellem troværdighed, objektivitet og »brand«. Bjerre og Falktoft har utvivlsomt et knivskarpt »brand« og som sådan har de også en høj troværdighed. Altså inden for det »brand's« subjektivitet. Derimod halter det gevaldigt med objektiviteten og dermed synes jeg hele diskussionen bliver noget overflødig.
Jeg er f.eks. ikke et sekund i tvivl om, at de to aldrig ville drømme om at kaste et kritisk blik på Irmabutikkernes løn- og arbejdsforhold. Heller ikke hvis Aldi, LO eller en anonym velgører sponsorerede deres podcast. Den slags ligger simpelthen ikke i deres »brand«, der på trods af stor vilje til bragesnak er relativt »milquetoast« (socialt/politisk i hvert fald). Og der bliver det altså lidt svært, at se den journalistiske værdi i den polerede og subjektive troværdighed. For hvad skal lytterne/samfundet/mediebranchen bruge den til, hvis den kun fungerer som katalysator for en nidkært kurateret »branding«?

Jeg vil i hvert fald hellere have viljen til at turde objektiviteten. Den kalkulerede troværdighed har vi så rigeligt af.

28/12/2016 - 08:12

Kim Sørensen

Hans-Henrik

Spørgsmålet er jo hvor meget magtfaktor, Peter Falktoft egentlig er. Han tilhører ganske vist den lille håndfuld danske meningsdannere, der, bemærkelsesværdigt uimodsagt, fylder uforholdsmæssigt meget i mediebilledet og den offentlige debat. Men hvor meget af den ukritiske eksponering opstår, fordi han sætter dagsordenen og hvor meget, fordi han blot griber den dagsorden, der bliver sat andre steder? I mangel af et mere positivt udtryk, kunne man umiddelbart godt få den opfattelse, at han mere er en »nyttig idiot«. Mon ikke stemningen ville vende hurtigt, hvis han for alvor lagde sig ud med den øvrige mediebranche eller ligefrem gik helt »off script« og tog en tur med globalisterne?

Midt i diskussionen og den store forargelse over »fake news« og deslige, er det i øvrigt også et interessant og en smule skræmmende perspektiv, at de 2 knægtes produktion, uden sværdslag eller nævneværdig eftertanke, bliver behandlet som »journalistik«. Der har måske nok været elementer af public service i deres hidtidige projekter. Men hvis deres fælles output er journalistik eller ligefrem pejlepind for fagets fremadrettede håndværk, må Pittelkow og Jespersen godt nok sidde tilbage med en dårlig smag i munden. Men det er nok en helt anden diskussion.

28/12/2016 - 22:19

Anders Hede

Selvom jeg ikke ønskede Trump var et højdepunkt i år at se de to selvglade mennesker kæmpe sig igennem timer af tv efter de måtte erfare at præsidentvalget ikke gik som de regnede med.

30/12/2016 - 11:01

Karina O. Dahlgaard

Jeg bliver provokeret af dette interview med Esben Bjerre og Peter Falktoft, hvor de langer ud mod medierne bredt set, samtidig med at de pudser deres egen glorie.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over deres forretningsmodel med både at være reklamesøjler og journalister. Men jeg vil gerne understrege, at sådan foregår det altså ikke i resten af branchen, som de to påstår.

”Dansk journalistik har et problem med sponsoreret indhold, men det skyldes, at medierne ikke er åbne og ærlige om, hvem der betaler,” mener Esben Bjerre og Peter Falktoft.
Duoen mener også, at det ofte ikke bliver deklareret godt nok, at der er tale om sponsoreret indhold. »Skaden ved sponsoreret indhold er enorm, netop fordi man prøver at kamuflere det, som stort set alle medier gør,« siger de.

Nu kender jeg kun forholdene på JP indgående, men jeg er temmelig sikker på, at følgende er gældende for alle danske dagblade.

De vejledende presseetiske regler siger, at der skal holdes en klar skillelinje mellem annoncer og redaktionel tekst. Og det er noget, vi går meget op i. Ja, vi har sponsoreret indhold på både print og web. Men det er annoncer, der ligner artikler. Der er ALTID meget tydeligt markeret, at det er annoncer, ligesom der meget tydeligt står, hvem der betalt for annonce-artiklen. Det er altså et annonceprodukt, ligesom en helsidesannonce eller en bannerreklame. Og det bliver produceret af vores annonceafdeling. På den anden side har vi vores journalistik, som ALDRIG bliver betalt af nogen. Vores journalistik er uafhængig af økonomiske og politiske interesser og med tilstræbt objektivitet knokler dygtige journalister hver dag for at gøre læserne klogere med fakta og interviews.

Jeg kender ikke til eksempler på betalt journalistik i dagbladsbranchen, ligesom jeg ikke kender til eksempler på annoncer, hvor man ikke kan se, at det er en annonce samt hvem, der har betalt den.

Men jeg giver duoen helt ret i, at det stinker, at TV 2 tilsyneladende har besøgt flere danske byer, som de er blevet betalt for at besøge. Endda uden at fortælle, at det er foregået sådan.

Duoen siger i interviewet, at virksomheder betaler for journalistik alle andre steder end hos DR og fortsætter: »Det foregår jo alle steder: Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, det løber jo rundt, fordi der er nogle kommercielle interesser i det.«

Igen må jeg sige, at ingen betaler for journalistik i Jyllands-Posten. Der er virksomheder, som køber annonce-artikler, som er meget tydeligt deklareret som annoncer. JP’s kommercielle interesser består desuden kun i at tjene penge til at udkomme. Modsat DR får JP ikke milliarder fra staten. I 2016 modtog JP i alt 18,1 mio. kr. i mediestøtte. Det er ikke nok til at dække lønudgifter til ca. 400 ansatte samt alle øvrige omkostninger ved at producere, udgive og distribuere en avis. Derfor tjener vi penge på abonnement og annoncer for at kunne udkomme. Der sidder ingen pengemænd og scorer kassen på udgivelsen af Jyllands-Posten. Avisen er ejet af en fond, som udelukkende skal tjene penge for at kunne lave publicistisk indhold.

Vi er vist grundlæggende uenige om forskellene på reklame og journalistik, når duoen kalder annoncer i medierne for ”betalt journalistik”, og samtidig kalder deres egen positiv omtale af Irma for journalistik.

Peter Falktoft siger også, at duoens troværdighed er ”galakser over dansk journalistiks troværdighed”, fordi ”fordi vi (duoen) ikke lyver”.

Det er jeg altså ikke enig i. Jeg synes, at dette interview viser en lemfældig omgang med fakta. Og samtidig mener jeg ikke, at vi andre lyver, som han jo indirekte påstår.

31/12/2016 - 09:46

Per Lysholt

Hej Karina. Jeg er enig i meget af det, du skriver. Men jeg har lige en kommentar til en passage fra din tekst. Du skriver:

"Jeg kender ikke til eksempler på betalt journalistik i dagbladsbranchen, ligesom jeg ikke kender til eksempler på annoncer, hvor man ikke kan se, at det er en annonce samt hvem, der har betalt den."

Der har været talrige eksempler på, at medier ikke ordentligt har deklareret, når der har været tale om reklame.

En hurtig søgning på dette site gav de første fem eksempler:

http://journalisten.dk/politiken-dropper-skjult-reklame
http://journalisten.dk/politiken-undskylder-skjult-reklame-tuborg
http://journalisten.dk/ekspert-politiken-bringer-skjult-reklame-em-managerspil
http://journalisten.dk/redaktoer-erkender-skjult-reklame-meldt-til-politiet
http://journalisten.dk/mediejurist-kritiserer-ekstra-bladet-reklame-fra-kims

05/01/2017 - 10:57

Stine Bjerre Herdel

Mht at deklarere betalt indhold, synes jeg, der er sket en positiv udvikling særligt de senere år. Jeg er absolut enig med Karina i, at hvis man går til stort set alle de store, danske medier i dag (Fx Berlingske, Børsen, Politiken, EB, JP etc), som arbejder med betalt/sponsoreret (hvad de nu kalder det) indhold, så er der kommet meget konkrete retningslinjer for måden at arbejde med det på. Retningslinjer der skal sikre at man overholder markedsføringsloven, følger Danske Mediers retningslinjer og i ovrøgt tager højde for, at læseren forstår, hvad de går ind til.

Jeg er dog også helt enig med Per i, at der ER røget nogen finker af fadet gennem tiderne! Og det giver den forretningsmodel et sløjt fundament af generel mistro.
Men jeg tror på, at de finker bliver færre. Det SKAL være tilfældet.

Jeg synes, den måde, betalt indhold bliver håndteret på rundt om på medierne i dag vidner om en stigende bevidsthed om, at ja, der er penge at tjene - men hvis man "fåkker" med troværdigheden og brandet (mediets) ved ikke at deklarere og/eller ved at bringe ligegyldigt produktævl (frem for værdiskabende kvalitetsstorytelling), så saver man den gren over, man sidder på. På alle måder. Både økonomisk og etisk.

Jeg tror, vi i de kommende år vil se en spændende udvikling af afdelinger rundt om på medierne, som er specialiserede i at arbejde med det her indhold. Måske endda en særlig jobgenre for folk, som netop forstår at navigere i det her interessante krydsfelt, hvor redaktionel/kommerciel balancegang er altafgørende.

Seneste nyheder

19.01.2017 · 14:21

Nordjysk magasin fyldt med halv-skjulte reklamer siden 2009

Anonymous (ikke efterprøvet)
19.01.2017 · 10:30

"Samlet set har danskerne næppe tidligere fået så mange nyheder"

Andreas Marckmann Andreassen
19.01.2017 · 08:30

Far kræver 200.000 kr. fra DR for brug af søns dronevideo

Maria Brus Pedersen
18.01.2017 · 15:37

Aftale på plads for fyrede fotografer

Andreas Marckmann Andreassen

Betalt indhold – hvor høj er prisen?

Medier over hele verden satser på annoncer, der ligner journalistik. Det skal mærkes som annoncer, men ofte er markeringen fraværende eller svær at forstå. De kommende dage sætter Journalisten fokus på betalt indhold – fra Danmark til New York Times.

Seneste jobopslag

INSPIRERENDE KOMMUNIKATIONSCHEF

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 31.01

Digital redaktør

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 03.02

Har du lyst til at skrive om Tyskland til Danmark?

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.01

Kommunikationsmedarbejder til Energibyen Frederikshavn

Frederikshavn Kommune
Ansøgningsfrist: 30.01

Journalist/skribent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 30.01

Nyhedsjournalist

Helsingør Dagblad
Ansøgningsfrist: 06.02

NYHEDSREDAKTØR til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 22.02

Studentermedhjælp til LO’s presseteam

LO • Landsorganisationen i Danmark
Ansøgningsfrist: 20.01

Digital nyhedsredaktør til Berlingske

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 19.01

Digital content manager

Red Barnet
Ansøgningsfrist: 19.01

Fagbladet Folkeskolen med netmedier søger redigerende bladredaktør

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.01

Skarp og dagsordenssættende pressekonsulent

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 22.01