Søndagsavisen.dk fyrer langt de fleste

Online-udgaven af Søndagsavisen fyrer alle faste medarbejdere. Websitet skal nu ligne papirudgaven af den ugentlige gratisavis. Medarbejder udtrykker overraskelse over for Dr.dk.
18.08.2009 · 22:08

Online-udgaven af Søndagsavisen fyrer alle faste medarbejdere. Websitet skal nu ligne papirudgaven af den ugentlige gratisavis. Medarbejder udtrykker overraskelse over for Dr.dk.

Søndagsavisen har tidligere i år været tvunget til at skære mærkbart ned. I januar blev fire udgaver af den trykte avis lukket ned og hele 34 mand fyret.

Nu følger så en ny sparerunde, der går udover Søndagsavisen.dk. Siden opretholdes, men med yderst minimal bemanding. Og ifølge Dr.dk kommer den til at ligne papirudgaven. Samlet afskediges fem journalistiske medarbejdere på webben, som fritstilles med øjeblikkelig virkning.

"Vi er overraskede over ledelsens beslutning om at skære ned på internet-delen og styrke papirudgaven i en tid, hvor andre medier bevæger sig den modsatte vej," siger en af de fritstillede medarbejdere til DR Nyheder.

Det er i øvrigt kun lidt over et år siden, at Arne Ullum tiltrådte som direktør og chefredaktør for Søndagsavisen. Den gang sagde han blandt andet til Journalisten.dk, at Søndagsavisens kvalitet skal op.

»Sagt helt ærligt, så skal kvaliteten være markant bedre end i dag. Det er min klare ambition, og det er helt nødvendigt. Avisen skal have mere appel og være mere uimodståelig,« meddelte Arne Ullum til Journalisten.dk.

Den gang udelukkende han dog ikke, at besparelser kunne komme på tale, hvad angår den trykte avis. Blandt andet sagde han:

»Redaktionen er godt bemandet med 19 redaktionelle medarbejdere inklusive redaktionssekretærer. Reelt laver de 16-17 sider om ugen, så det er en meget god bemanding. Spørgsmålet starter det forkerte sted. Vi skal lave det rigtige produkt, og så må vi finde ud af hen ad vejen, om vi skal være to flere eller fire færre til det.«

Til gengæld understregede han, at der skulle skrues op for nettet. Arne Ullum tilkendegav således, at der skulle ansættes »et betydeligt antal medarbejdere« til at styrke Søndagsavisens digitale forretninger.

I dag, lidt over et år efter, er situationen altså en helt anden. Og Søndagsavisen.dk er på vej til at blive reduceret til en kopi af den trykte avis. Ledelsen vil dog satse på nye regionale internetversioner.

Søndagavisen A/S skærer i øvrigt også ned i andre dele af koncernen. Tidligere blev selskabet eneejer af Helsingør Dagblad, som nu også skal spare. Omkring halvdelen af journalisterne på Helsingør Dagblad er i fare for at blive fyret og avisens eksistens truet.

Kommentar

Seneste nyheder

20.10.2017 · 15:09

Medarbejderne har stemt: Nu giver de afkald på orloven

Kerstin Bruun-Hansen
20.10.2017 · 12:44

MX brugt til omdeling af politiske løbesedler

Anne-Laura Hedegaard
20.10.2017 · 10:26

Ekspert: Sponsoreret podcast ikke markeret klart nok

Kerstin Bruun-Hansen
19.10.2017 · 16:05

EU-domstol kan tvinge Parlamentet til åbenhed

Anne-Laura Hedegaard

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10