»Som nyhedsjournalist ville det være mærkeligt ikke at være der«

Twitter, som i dag fylder 10 år, er blevet den danske medieverdens åbne intranet, siger community manager for Finans.dk, Kasper Villum Jensen, en af de allerførste danske journalister på Twitter. Men det kan også være en »Ritzau-rulle på crack«
  • Foto: Jacob Nielsen
    Kasper Villum Jensen var en af de allerførste danske journalister på Twitter, da han kom på tilbage i 2006.
21.03.2016 · 14:40

Som en af de første danske journalister oprettede Kasper Villum Jensen 23. oktober 2006 en profil på Twitter. I dag er der mere end 4.600 danske mediefolk på Twitter og 300 millioner mennesker bruger det hver måned på verdensplan. Twitter fylder 10 år i dag, og hvert sekund bliver der sendt langt over 600 tweets.

Men i 2006 var der nærmest ingen danskere overhovedet.

»Der var ikke ret meget gang i den på Twitter dengang. Det virkede heller ikke som om, at Twitter selv vidste, hvad platformen skulle bruges til. Det var mest opdateringer i stil med ”jeg har lige spist et æble” eller ”Så er jeg også oprettet på Twitter”,« fortæller Kasper Villum Jensen.

Efter et par måneder droppede han faktisk Twitter igen. Der skete for lidt. Han havde heller ikke helt fået afkodet, hvad det egentlig gik ud på.

»Så jeg lagde Twitter på hylden i et års tid,« siger Kasper Villum Jensen.

En pind at pippe fra

Kasper Villum Jensen fik dog genoplivet interessen for Twitter via sit arbejde som journalist på ComOn.dk, hvor han skrev om tech-verdenen.

»Det begyndte at dukke op blandt vores læsere og kilder, og så tænkte jeg, at jeg måtte give det en chance. Og jeg kunne straks se, at der var sket rigtig meget. Der var kommet mange andre på – også fra Danmark,« siger Kasper Villum Jensen.

Han begyndte herefter at arbejde med mediet og fandt ud af at tilpasse sin profil, så han kunne følge med i nyheder inden for de felter, der optog ham. Han siger, at sammenlignet med tidligere er journalisterne på Twitter i dag mere bevidste om, hvordan de skal gebærde sig.

»De bruger Twitter til at skabe private netværk og private brands af deres navn i branchen,« siger han og tilføjer.

»Mange journalister har fået deres egen lille pind at pippe fra.«

Genialt arbejdsredskab

Kasper Villum Jensen karakteriserer Twitter som et ”sjovt, frit og venligt medie”, og han mener, at det er et genialt arbejdsredskab for journalister. Det er nemlig meget mere end blot en distributionskanal.

»Det er genialt til at finde kilder. Både herhjemme og i udlandet. Og så er det genialt, at man kan få folk til at hjælpe en, hvis man har spørgsmål inden for sit stofområde. Der er også rigtig mange, der bruger Twitter til at faktatjekke ting. Twitter er blevet den danske medieverdens åbne intranet,« siger Kasper Villum Jensen.

Er der slet ikke noget dårligt ved Twitter?

 »Hvis ikke man har fået sat sit feed ordenligt op, så kan det hurtigt blive en Ritzau-rulle på crack – et uendeligt rør af information, der bliver blæst ud i hovedet på en. Så det kræver, at man bruger en del tid og kræfter på at opsætte sit ideelle feed,« siger Kasper Villum Jensen.

Han mener godt, at man kan arbejde som journalist uden at være på Twitter men:

»Det ville være at gøre sig selv en stor bjørnetjeneste.«

For med sin enkelthed og unikke hastighed er Twitter blevet helt centralt for breaking news.

»Som nyhedsjournalist ville det være mærkeligt ikke at være der. De fleste store nyheder dukker op på Twitter, før de dukker op på medierne,« siger Kasper Villum Jensen.

Kommentar

Seneste nyheder

10.12.2016 · 11:31

"Jeg synes det er godt, at medarbejderne beder om en forklaring"

Andreas Marckmann Andreassen
09.12.2016 · 13:48

Christian Jensen bakker op - medarbejderne skal have svar

Andreas Marckmann Andreassen
09.12.2016 · 13:19

Mistrati i spidsen for produktionsselskab

Jakob Albrecht
09.12.2016 · 12:49

Advarer mod lokationslogning

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Socialmedie-journalist til HK/Privat

HK Privat
Ansøgningsfrist: 20.12

Chefredaktør til Ugeskrift for Læger

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 03.01

PROMOTION PRODUCER TIL TV 2 MARKETING

TV 2
Ansøgningsfrist: 19.12

To chefer til DR Livsstil i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 04.01

Erfaren reporter til TV 2 | ØSTJYLLAND

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 15.12

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 02.01

Social Media Manager

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 02.01

Dedikeret taleskriver til Sundheds- og Ældreministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 02.01

COPENHAGEN TV FESTIVAL SØGER REDAKTØR

Producentforeningen
Ansøgningsfrist: 19.12

DIGITAL PRODUCER

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

TV-JOURNALISTER/VÆRT

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

Social- og sundhedsreporter til Fagbladet FOA

FOA
Ansøgningsfrist: 04.01

Pressechef til Børne- og Socialministeriet

Børne- og Socialministeriet
Ansøgningsfrist: 16.12

Journalist til Avisen.dk/Ugebrevet A4

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 15.12

Redaktør for sociale medier på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 15.12

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 15.12

Digital Community Manager og Digital Community Manager Assistent

MakeItBee Production
Ansøgningsfrist: 12.12

Visuel teamleder til dr.dk

DR
Ansøgningsfrist: 16.12

Journalist

CBS - Copenhagen Business School
Ansøgningsfrist: 13.12