Som at miste sin kulturelle identitet

Den græske filminstruktør Gabriel Tzafka laver dokumentarfilm om lukningen af den græske statslige radio- og tv-kanal, ERT. »Lukningen er en fornærmelse mod demokratiet,« siger instruktøren til Journalisten
26.06.2013 · 15:33

»Forestil dig, at DR og TV 2 lukker i morgen. Alt går i sort. Ikke bare tv’et, men også radioen og internettet – alt. Det er som at miste sin kulturelle identitet.«

Den græske filminstruktør, Gabriel Tzafka, fortæller om Grækenlands statslige radio- og tv-kanal ERT, som landets regering valgte at lukke 11. juni - blandt andet med begrundelsen, at mediehuset var korrupt.

»ERT er et tilfælde med en ekstraordinær mangel på gennemsigtighed og utrolig ekstravagance. Det slutter nu,« sagde regeringens talsmand, Simos Kedikoglou, ifølge Sky News.

Samtidig fremturede regeringen med, at den græske statskasse ville spare millioner af euro på lukningen. Det på trods af, at ERT bliver finansieret med en månedlig betaling på 4,30 euro, der bliver lagt oven i alle grækeres elregninger.

Lukningen af ERT betød, at næsten 2.700 ansatte pludselig stod uden job.

Korruption

Gabriel Tzafka har boet i Danmark i 1½ år. Han var i London sammen med sin producer Vibeke Vogel fra Bullitt Film for at præsentere en idé for EBU – European Broadcasting Union – da nyheden om lukningen af ERT kom frem.

Det blev hurtigt aftalt, at Gabriel Tzafka skulle rejse til Athen og lave en dokumentarfilm om lukningen af ERT. Instruktøren endte med at blive ti dage i Athen og følge begivenhederne på nærmeste hold.

»Det hele var en mediekrig, hvor regeringen forsøgte at manipulere befolkningen over på deres side,« forklarer Gabriel Tzafka.

Et eksempel er ifølge ham regeringens argumenter om, at de ansatte på ERT er korrupte.

»Regeringen og den græske premierminister er paranoide, for hvordan kan 2.700 personer alle sammen være korrupte?« spørger Tzafka retorisk, og forklarer at lederne i ERT bliver udpeget politisk.

»Grækenland står foran en svær tid, hvor regeringen skal træffe en masse beslutninger, der ikke vil blive populære. For ikke at miste magten har politikerne behov for et ukritisk ERT. Og derfor blev kanalen lukket: Fordi regeringen ikke kunne kontrollere journalistikken.«

Liv på nettet

Men de ansatte på ERT nægtede at bøje sig for regeringens pres. De begyndte tvært imod at sende på nettet via en satellit stillet til rådighed af EBU.

Eller det vil sige næsten alle på ERT.

»Da politiet lukkede ERT, smuttede de regeringsudpegede chefer med det samme,« siger Gabril Tzafka.

Men de menige medarbejdere er stadig på pinden – eller på nettet om man vil. For de sædvanlige kanaler er stadig i sort.  

»Lukningen er i strid med Grundloven, og ERT skal åbne med det samme. Det har domstolene sagt. Men det har ikke hjulpet noget,« siger Tzafka.

En ting er dog ændret som følge af lukningen af ERT. Partiet Demokratisk Venstre valgte i sidste uge at trække sig fra regeringen.

Om det får nogen betydning er uvist. På trods af kendelsen fra domstolen insisterer den græske premierminister, Antonis Samaras, fortsat på at omstrukturere ERT.

Dokumentaren om ERT får navnet ”ERT – Days of Black”. Gabriel Tzafka håber, at filmen er færdig om to til tre måneder. Herefter vil den blive sendt på blandt andet DR.

Kommentar

08/11/2013 - 11:15

Villiam Grumstrup

Magen til taabeligheder, som i den artikel skal man lede laenge efter: Ingen saa det saakaldte graeske tv (eller maaske o,9 pct), da det var ren til grin hvad der blev sendt. Den saakaldte instruktoer der nu skal lave en dokumentarfilm aner intet om hvad der foregaar i GR.
Det elektroniske mediebillede blev ikke sort ved lukningen af ERT, da der er masser af privat tv og radio - som det store flertal gennem alle aarene soeger til.

De ansatte kan man beklage, da der er dygtige journalister og teknikere: dog vil de bedste givetvis blive genansat. Men hvordan kunne de ansatte i de mange aar affinde sig med at blive manipuleret af regeringsudpegede ledere? De der ikke kunne er forlaengst flygtet til andre stationer. Dog har ingen tillid til at aendringer der nu forestaar vil foere til noget bedre, da man uden tvivl igen vil fortsaette traditionen med at ansaette folk der blot adlyder ordre oppefra og er venner eller slaegtninge, elskere eller elskerinder af de regerende. Saadan et det "tragiske graekse TV".

Seneste jobopslag

Presserådgiver til Kulturministeriet

Kulturministeriet
Ansøgningsfrist: 04.10

Vi søger konsulenter til udvikling af efter- og videreuddannelse

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 09.10

Redaktør for sociale medier til TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 02.10

Journalist søges til Avisen.dk og Ugebrevet A4

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 22.09

Varde Kommune søger alsidig kommunikationsmedarbejder

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationsmedarbejder til Kommunikation

Silkeborg Kommune
Ansøgningsfrist: 22.09

Redaktionschef på Familie Journal

Aller Media
Ansøgningsfrist: 01.10

Digital Content Manager

DGI
Ansøgningsfrist: 01.10

Webjournalist til SØNDAG

Aller Media
Ansøgningsfrist: 24.09

Kopenhagen Fur is looking for an experienced Content Writer

Kopenhagen Fur
Ansøgningsfrist: 29.09

Er du vores nye kollega?

Medieskolerne, Media College Denmark
Ansøgningsfrist: 28.09

Redaktionschef, DR Nyheder Digital

DR
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationskonsulent til presse og sociale medier i Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Handicaporganisationer (DH)
Ansøgningsfrist: 22.09