Socialdemokratiet om skjult reklame: Pressenævnet bør ”statuere eksempler”

”Jeg håber, at Pressenævnet tager det op af egen drift, får mere fokus på det og vil statuere nogle eksempler,” siger Socialdemokratiets medieordfører om skjult reklame. Både S og V overvejer at give skjult reklame større politisk fokus
  • Illu: Sune Ehlers | Foto: Steen Brogaard
    "Medierne må sikre, at der er de nødvendige ressourcer i Pressenævnet til, at man kan løse den her opgave," siger Mogens Jensen, medieordfører, Socialdemokratiet.
31.01.2017 · 09:07

Journalistik og annonce smelter mere og mere sammen. Ofte er reklameartiklerne tydeligt mærket som annoncer. Andre gange er de ikke. Og nogle gange slår det over i skjult reklame.

Det har Journalisten afdækket i den seneste tid.

Udenlandske undersøgelser indikerer, at der er tale om et generelt problem. Og at mange læsere end ikke kan kende forskel på annonce og journalistik i nogle af verdens mest anerkendte medier, såsom The New York Times og The Huffington Post – selv når artiklerne er mærket som eksempelvis ’paid posts’.

Medieforskere mener, at tendensen er i gang med at underminere journalistikkens troværdighed. Og direktøren for danske Native Advertising Institute siger om de tilfælde, hvor det kammer over i skjult reklame, at ”myndighederne bør slå hårdere ned på det.”

Hvad mener danske medieordførere om den stigende sammenblanding af annonce og journalistik? 

Man bør skærpe kravene til udformningen af de her advertorials, så det uden tvivl vil være sådan, at læseren kan se, at der er tale om en annonce.
Mogens Jensen, medieordfører, Socialdemokratiet

S: Kravene til udformningen bør skærpes

Mogens Jensen er medieordfører hos Socialdemokraterne. Om sin generelle holdning siger han:

”Min holdning er, at det bør være ganske tydeligt for læserne, hvad der er annonce, og hvad der ikke er. Det er helt afgørende, at man som forbruger kan identificere, hvad der er uafhængig journalistik, og hvad der er betalt for annoncekroner, og som dermed har et bestemt formål med hensyn til at påvirke læsere og forbrugere.”

”Så når det her er i så voldsom stigning, som det jo lader til – og når man kan se eksempler på, at det er umuligt eller meget vanskeligt at skelne mellem de her advertorials og almindelig journalistik – så mener jeg, at man bør skærpe kravene til udformningen af de her advertorials, så det uden tvivl vil være sådan, at læseren kan se, at der er tale om en annonce.”  

Medierne må sikre, at der er de nødvendige ressourcer i Pressenævnet til, at man kan løse den her opgave.
Mogens Jensen, medieordfører, Socialdemokratiet

S: Pressenævnet er ”nødt til at skærpe sin indsats”

Journalisten fortæller Mogens Jensen, at der – ifølge Forbrugerombudsmanden – kun har været tre straffesager om skjult reklame i den skrevne danske presse, og at den seneste kritik af skjult reklame fra Pressenævnet kom i 2003.

Til det siger Mogens Jensen:

”Medierne må sikre, at der er de nødvendige ressourcer i Pressenævnet til, at man kan løse den her opgave. Vi havde i 2010, 2011 og 2012 diskussionen med Pressenævnet om, hvorvidt de løste opgaven godt nok i forhold til berigtigelse af urigtige oplysninger i medierne. Og der oplever jeg, at der er blevet strammet op i forhold til at bringe berigtigelser på forsider og så videre.”

”Det her er et andet område, hvor vi kan se, at udviklingen går massivt i den forkerte retning. Og jeg ser det her på nøjagtig samme måde, som da vi havde diskussionen med Pressenævnet om berigtigelse af historier. I starten var de ikke ret meget indstillede på at røre ved det, men der kom et regimeskifte – ikke mindst på grund af pres fra samtlige af Folketingets partier. Så jeg håber, at Pressenævnet tager det op af egen drift, får mere fokus på det og vil statuere nogle eksempler,” siger Mogens Jensen. 

Jeg synes så sandelig også, at en stor del af ansvaret ligger hos medierne selv og hos Pressenævnet. For det underminerer jo mediernes troværdighed.
Britt Bager, medieordfører, Venstre

V: ”Det er selvfølgelig en udfordring”

Tendensen bekymrer også Venstres medieordfører, Britt Bager.

”Hvis det er en annonce, så skal det klart og tydeligt fremgå, at det er en annonce, så læseren ikke er i tvivl om, hvad man sidder med i hånden,” siger hun om sin holdning.

Det tog mig omtrent en dag at finde en række artikler, som kommercielle afsendere hævder at stå helt eller delvist bag, men hvor annonce-mærkningen enten er fraværende eller utydelig. Men hos Forbrugerombudsmanden har der kun været tre straffesager på området nogensinde. Og den seneste kritik af skjult reklame fra Pressenævnet kom i 2003. Det vil sige, at der er rimeligt frit løb for skjult og halvskjult reklame i Danmark. Hvad synes du om det?

”Det er selvfølgelig en udfordring. Og det er klart, at vi er nødt til at rette fokus mod det, politisk. Men jeg synes så sandelig også, at en stor del af ansvaret ligger hos medierne selv og hos Pressenævnet. For det underminerer jo mediernes troværdighed,” siger Britt Bager.

Kan få større politisk fokus

Hvis vores research er udtryk for en generel trend, hvad kan der så gøres for at dæmme op for skjult og halvskjult reklame?

”Forbrugerombudsmanden er forpligtet til at tage det op. Og hvis det her er så stort et problem, som du antyder, og der kun har været tre sager, så vil jeg gerne udtrykke min forundring.”

”Det er nok et område, der har været for lidt fokus på. Både politisk og generelt,” vurderer Britt Bager.

”Jeg tror, at hvis vi skal finde en løsning på det her, så er det en kombination af, at medierne vender blikket indad, og at vi fra politisk side retter noget fokus mod det og tager en drøftelse om: Er der her noget, vi skal gøre noget ved? Og hvor mange ressourcer skal der kastes i det fra politisk side? Og den tredje ting er, at man fra Forbrugerombudsmanden måske lige skal tage et ekstra kig den vej.”

Er der noget konkret på tapetet i Folketinget?

”Nej. Men medieordførerne har jævnligt møder med ministeren, hvor vi tager aktuelle problemstillinger op. Og det her kunne være en af dem,” siger Britt Bager.

 

Kommentar

Seneste jobopslag

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Tv-tilrettelægger og vært til Døvefilm

Døvefilm
Ansøgningsfrist: 21.08

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Webredaktør med gennemslagskraft til intranet og hjemmeside

Greve Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Journalist/kommunikatør til karriere- og erhvervsartikler

Ingeniørforeningen, IDA
Ansøgningsfrist: 20.08

Stærk kommunikatør og projektleder (vikariat)

Stevns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.08

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Er du vores nye medieredaktør?

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 21.08

To kommunikationskonsulenter med journalisterfaring

Aabenraa Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Discovery Networks Danmark søger meta data specialist

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 01.09