Små og store aviskrigere

Danmarks Journalisthøjskoles tidligere rektor Kim Minke skriver med indsigt og et godt overblik om dagblade i kamp og overlevelseskamp de seneste 15 år.
"Aviskrigen" skildrer, hvordan Jyllands-Posten tilbage i 90erne brød med de store dagblades kartelagtige respekt for hinandens abonnenter og gik i krig i Århus, København, Horsens, og hvor man ellers kunne angribe.
Dermed bliver den umanerligt kantede aviskriger Jørgen Ejbøl en slags hovedperson - og en ikke uinteressant en af slagsen med kælenavnet general Patton.
Bogen begynder helt naturligt, da Jørgen Ejbøl bliver præsenteret som ny chefredaktør og direktør på Jyllands-Posten den 3. marts 1993.
Nu da Nyhedsavisen er død, er det interessant at se, hvor meget af den 'vi smadrer jer-attitude', som kendetegnede Nyhedsavisen, der trækker veksler tilbage, til dengang Jørgen Ejbøls kampvogn ikke havde noget bakgear. Det er sjovt at læse om Svenn Dam som Ejbøls aggressive annoncekriger, indtil han og Ejbøl blev uvenner. Det skete i øvrigt ofte for Jørgen Ejbøl, der både sloges med andre medier, mellemledere og menige medarbejdere, indtil han af nød efter for mange storslåede, men ikke altid vellykkede slag fandt bakgearet og lod Jyllands-Posten fusionere med Politikens Hus.
Det er underholdende at læse om, hvordan Svenn Dam allierede sig med Morten Nissen Nielsen og hans eget kælderprojekt Ejendomsavisen. En avis, Jyllands-Posten satte ind for at støvsuge de store lokalavisernes markeder for de livsvigtige ejendomsannoncer overnight, når Jyllands-Posten indledte sine lokale krige. Ikke så underligt, at islandske Dagsbrun næsten 10 år senere valgte at bruge aviskrigere, som Ejbøl i sin tid havde haft under sine vinger i kampen mod de etablerede bladhuse. Ikke blot Svenn Dam og Morten Nissen Nielsen, men også chefredaktørerne David Trads og Simon Andersen, der var en del af Jyllands-Postens stærke og testosteronstruttende 90erhold.
Som journalist kan man ærgre sig over, at lektor Minke har fat i sådan et fantastisk materiale og underholdende persongalleri uden konsekvent at udfolde de mest dramatiske begivenheder scene for scene. Men det er faktisk bogens styrke, at den i en stilfærdig analytisk form uden de store armbevægelser giver et virkeligt godt indblik i parternes strategier og handlinger.
Man bliver simpelthen klogere.
Samtidig er det befriende, at Kim Minke ikke bare forklarer os parternes handlinger på deres egne præmisser, men også sætter fokus på de danske bladhuses svagheder: Avisledelserne satsede for sent på nettet. De skruede abonnementspriserne langt mere i vejret, end inflationen kunne retfærdiggøre. De sloges vildt om en stadig mindre avis-annoncekage uden i tilstrækkelig grad at løfte blikket mod hele mediemarkedet. Og måske endte aviskrigen, som Minke antyder, med alles nederlag.
Hvis man som menig medarbejder vil forstå de økonomiske mekanismer og logikken i den mærkelige danske avisbranche, så er "Aviskrigen" en god og anbefalelsesværdig bog.