Skriv bedre

ANMELDELSE. Det er en meget grundig og systematisk bog, journalist og skrivecoach Mikkel Hvid har skrevet om vejen til "at skrive hurtigere, bedre og lettere end du troede det muligt".
08.10.2008 · 11:26

Af: journalist, Anders Rou Jensen

ANMELDELSE. Det er en meget grundig og systematisk bog, journalist og skrivecoach Mikkel Hvid har skrevet om vejen til "at skrive hurtigere, bedre og lettere end du troede det muligt". Med sine praktiske råd og øvelser virker bogen også brugbar. Mere overraskende er det nok, at der tillige er tale om et næsten entusiastisk udspil. "Skriv!" er ikke blot skrevet i anden person ental og dermed meget direkte i sit tag i læseren, men hele tonen er medrivende, overbevisende: Du kan, du kan, du kan!

Man kan skyde på, at entusiasmen skyldes, at Mikkel Hvid tydeligt lader det skinne igennem, at den metode, han præsenterer i bogen, udspringer af hans egen frustrerende kamp med nogle voldsomme skriveblokeringer. Da han begyndte som journalist, kunne det simpelthen ikke lade sig gøre for ham at skrive godt og ubesværet, og foran tasterne følte han sig hver gang fanget i en ond cirkel.

I "Skriv!" kombinerer han nu sine egne bitre erfaringer med en god del teori og forskningsresultater og når frem til sit lokkende skrivemantra: "Gode tekster er lette at skrive." For Mikkel Hvid er der et par væsentlige nøgler, som åbner op for denne succesoplevelse. For det første afmystificerer han selve fænomenet skrivning ved at understrege, at der udelukkende er tale om et håndværk. Og et håndværk kan netop læres, opøves, forfines. Eller som han citerer Sally Jenkins fra Washington Post for: "Øvelse slår talentet, når talentet ikke øver sig."

For det andet er det ifølge Hvid vigtigt, at skrivehåndværket opdeles i fire delprocesser: Ideudvikling, organisering, skrivning og revisionsfase. Men ikke nok med det. Disse fire processer skal holdes strengt adskilte, fordi de mentalt kræver forskellige tilgange og ressourcer. Et afgørende hjælpemiddel er det såkaldte skriveark, som formuleres i forbindelse med ideudviklingen. Endelig er der selve skrivningen - den mest centrale og genstridige del. Hvid slår her på tromme for det, han kalder flowskrivning, hvor det gælder om at være så fokuseret, at man befinder sig i en tilstand mellem stress og kedsomhed. Resten er et spørgsmål om at flyde. Du kan! Ellers prøv med "Skriv!" som redningsvest.

"Skriv! - Gode tekster er lette at skrive"
Af Mikkel Hvid
Forlaget Ajour
261 sider, 248 kroner

Kommentar

Seneste nyheder

23.06.2017 · 15:17

Foto af kop stjålet flest gange

Jakob Albrecht
23.06.2017 · 15:16

Her er vinderne af Bording-priserne

Andreas Marckmann Andreassen
23.06.2017 · 15:12

"Det skal lige bundfælde sig, at vi ikke udkommer længere"

Andreas Marckmann Andreassen
23.06.2017 · 14:26

Jysk Fynske lukker nyindkøbte ugeaviser

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Nyhedsjournalist søges til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 04.07

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Kommunikationskonsulent

DTU
Ansøgningsfrist: 25.06

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06

Version2 søger skarp og energisk it-journalist

Version2
Ansøgningsfrist: 26.06

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06