Skal det nu også være journalistik?

Flere og flere typer tekster kaldes journalistik og artikler. Også selv om der står kommercielle eller ideologiske interesser bag. Når Jyske Bank TV finansierer, at kendte journalister laver tv. Eller når en fagforening sætter et interview op med politikere – uden kritiske spørgsmål. Journalisten undersøger eksempler på indhold lavet med journalistiske arbejdsredskaber og spørger eksperterne, om det er journalistik  
  • Foto: Jacob Nielsen
    Henrik Qvortrup mener at web-programmet 'Borgen Late Nights' er journalistik, selvom det er produceret af Heartbeats og bliver financieret og distribueret af Jyske Bank. "Det afgørende er, om vi lader os påvirke af Jyske Bank. Det gør vi lige så lidt, som Politikens journalister er påvirket af avisens største annoncør,” siger Henrik Qvortrup.
13.11.2017 · 08:45

"Mørket har for længst sænket sig over Slotsholmen,” siger Henrik Qvortrup til kameraet.

”Klokken er blevet 22.22, og det er igen blevet tid til ’Borgen Late Night’.”

’Borgen Late Night’ er navnet på Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensens politiske web-talkshow om politik. Programmet er produceret af Le Gammeltofts medieselskab, Heartbeats. Distribution og finansiering står Jyske Bank TV for. Det er altså en bank, der betaler gildet. Herunder også de to værters løn.
Programmet sendes live tre gange om ugen på Jyske Bank TV og Facebook. Jyske Bank TV er ikke tilmeldt Pressenævnet eller omfattet af Medieansvarsloven.

Er ’Borgen Late Night’ så journalistik?

”Det synes jeg er et dumt spørgsmål,” siger Henrik Qvortrup, da Journalisten møder ham inden aftenens udsendelse.

Selvfølgelig er det journalistik. Vi øser ud af vores viden og erfaring om politik. Hvorfor skulle det ikke være journalistik?
Henrik Qvortrup, journalist, vært på 'Borgen Late Night'

”Selvfølgelig er det journalistik. Vi øser ud af vores viden og erfaring om politik. Hvorfor skulle det ikke være journalistik?” spørger han.

”Selvfølgelig er det journalistik. Vi øser ud af vores viden og erfaring om politik. Hvorfor skulle det ikke være journalistik?” siger Henrik Qvortrup, som sammen med Lars Trier Mogensen er vært på det polistiske web-talkshow 'Borgen Late Nights'.
Foto: Jacob Nielsen.

 

Under ’Borgen Late Nights’ udsendelser er Jyske Bank TV’s logo placeret i højre hjørne af skærmen. Lige over det er produktionsselskabet Heartbeats logo.

”De vil selvfølgelig gerne have profilering for deres penge. Men de får ikke lov til at sætte præg på programmets journalistiske snit,” siger Henrik Qvortrup.

Lars Trier Mogensen nævner, at dagblade som hans tidligere arbejdsgiver Politiken også finansieres af virksomheder.

”Beklikker det Politikens troværdighed og neutralitet, at der er annoncer i avisen? Nej, vel? Det præger ikke dagbladenes historier, så hvorfor skulle det præge vores?” spørger han.

Er der ikke en forskel på annoncer på siderne i dagblade og mellem udsendelser på tv og det at være sponsoreret af en enkelt virksomhed, hvis logo er på skærmen under hele udsendelsen?

”I princippet ikke. Det afgørende er, om vi lader os påvirke af Jyske Bank. Det gør vi lige så lidt, som Politikens journalister er påvirket af avisens største annoncør,” siger Henrik Qvortrup.

Idéen til talkshowet opstod hos Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup. De to værter kontaktede Le Gammeltofts produktionsselskab Heartbeats, som efterfølgende lavede en aftale med Jyske Bank TV.

Det afgørende er, om vi lader os påvirke af Jyske Bank. Det gør vi lige så lidt, som Politikens journalister er påvirket af avisens største annoncør,” siger Henrik Qvortrup.
Foto: Jacob Nielsen.

”Vi er ikke nogen Reimer Bo,” siger Henrik Qvortrup.

Han henviser til interviewet med det socialdemokratiske folketingsmedlem Henrik Sass Larsen, som den tidligere DR-vært Reimer Bo Christensen blev hyret og betalt for at lave af partiet.

Men er der ikke et mellemled, der mangler i sådan et økonomisk samarbejde? Annonceafdelingen i en publicistvirksomhed for eksempel?

”Men der er jo et mellemled,” siger Lars Trier Mogensen.

”Det er Le Gammeltoft.”

Værterne står selv for at invitere gæster i studiet, finde historier og vinkler, lave spørgeplaner og manuskript, og begge svarer ja til, at de vil kunne tage en kritisk historie om Jyske Bank op i programmet.

"Sandhedens øjeblik bliver den dag, Anders Dam (direktør i Jyske Bank, red.) ringer og vil bestemme, hvilke historier vi skal tage op i programmet. Det har vi ingen forventning om skulle ske. Men siger vi ja til det, kan vi lige så godt lukke og slukke,” siger Henrik Qvortrup.

 

 

Berlingske: ”Jeg kan godt forstå, at det nogle gange kan være svært at skelne”

Siden 2013 har Berlingske Media haft en selvstændig afdeling for sponsoreret indhold, som blandt andet producerer native advertising – betalt indhold, som i layout og indhold minder om mediet, hvor det bringes.

Berlingskes kommercielle afdeling og annoncøren finder sammen ud af, hvilke historier der vil være interessante for annoncøren og samtidig passe til Berlingskes platforme. Herefter står Berlingskes ansatte for produktionen. Virkemidlerne er journalistiske.

”Indholdet er vinklet og bygget op som en artikel med eksempelvis interviews og faktabokse,” siger Mette Gert, som er kommerciel udviklingsredaktør.

Selv om skribenterne bruger journalistiske redskaber, vil Mette Gert ikke kalde det journalistik. Det hører eksempelvis ikke under medieansvarsloven, men markedsføringsloven.

Der skal være uafhængighed, før man kan kalde det ren journalistik. Det er indhold betalt af en virksomhed ikke.
Mette Gert, kommerciel udviklingsredaktør, Berlingske

”Og der skal være uafhængighed, før man kan kalde det ren journalistik. Det er indhold betalt af en virksomhed ikke, for i sidste ende er det annoncøren, der siger god for det,” siger Mette Gert.

Hun tilføjer, at der dog i nogle tilfælde kan være aftaler om, at annoncøren ikke blander sig konkret i indholdet. På Berlingskes platforme kaldes native advertising for ’sponsoreret indhold’. Som læser møder man mærkningerne ’annonce’ og ’sponsoreret indhold’ i toppen af teksten. Annoncørens logo er altid til stede under skribentens byline, ligesom der i bunden er en beskrivelse af virksomheden.

Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen er værter på det politiske web-magasin 'Borgen Late Nights'.
Foto: Jacob Nielsen.

De kilder, som medvirker, oplyses om, at de optræder i sponsoreret indhold, og hvem annoncøren er. Men i daglig tale på redaktionen kaldes indholdet for artikler og interviews, og på annonce-prislisterne er indholdet nævnt som artikler. De skrivende på redaktionen er journalister, og Mette Gerts stilling er kommerciel udviklingsredaktør.

Kan du forstå, at det kan være forvirrende?

”Jeg kan godt forstå, at det nogle gange kan være svært at skelne, men i virkeligheden er det meget simpelt, så længe der er en klar afsender på. Det handler om at markere indholdet tydeligt med, hvem afsenderen er, så læserne hele tiden ved, hvad de går ind til,” siger Mette Gert.

Burde I ikke holde op med at kalde det artikler på prislisterne og i daglig tale på redaktionen?

”Jeg tror, det vigtigste er at markere indholdet, så læseren kan se, at det er sponseret indhold.”

 

 

Fagbladet 3F: ”Udsagnene i interviewet tjener selvfølgelig 3F’s politiske interesser”

I februar 2017 bragte Fagbladet 3F et interview med Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet og 3F’s formand, Per Christensen. 
I interviewet kom de to partiformænd og forbundsformanden ind på emner som ulighed, social dumping og pensionsalder. Udtalelserne blev citeret i en række andre medier som Jyllands Posten, TV 2 og Ekstra Bladet.

Kort forinden havde 3F lavet en kampagne mod regeringens forslag til højere pensionsalder. Et forslag, som alle tre interviewpersoner sagde nej tak til under interviewet.

”Jeg kan godt forstå, man kan tænke: ”Det var da heldigt for 3F”, når man ser det,” siger Nicolai Kampmann, chefredaktør for Fagbladet 3F og kommunikationschef i 3F.

Han mener, at interviewet er journalistik, men ikke uafhængig journalistik.

Jeg kan godt forstå, man kan tænke: ”Det var da heldigt for 3F”, når man ser det.
Nicolai Kampmann, chefredaktør, Fagbladet 3F, og kommunikationschef, 3F

”Vi har ikke frihedsbrev fra 3F, så i den forstand er det ikke uafhængig journalistik. Men i måden, det blev lavet på, er det klassisk, uafhængig journalistik,” siger han og understreger, at ingen af parterne kendte spørgsmålene inden.

Læner emnerne sig ikke så meget op ad 3F’s dagsorden, at det nærmer sig interessebåret kommunikation?

”Udsagnene i interviewet tjener selvfølgelig 3F’s politiske interesser. Men det ændrer ikke ved, at det er gennemført på journalistiske præmisser. Vi er ikke blevet tvunget til noget. Og vi deklarerer tydeligt, at det er lavet af Fagbladet,” siger Nicolai Kampmann.

'Borgen Late Nights' er financieret af Jyske Bank.
Foto: Jacob Nielsen.

Interviewer i indslaget var nyhedsredaktør på Fagbladet 3F Peter Christian Nielsen. Han mener ikke, at der er noget betænkeligt ved, at emnerne ligger tæt på 3F’s politiske linje.
”Der er intet suspekt ved, at vi tager emner som social dumping og pensionsalder op. At Fagbladet går ind i diskussioner, som er relevante for 3F’s medlemmer, anser jeg ikke som overraskende. Og jeg synes ikke, at spørgsmålene relaterer sig til en 3F-linje, men vigtigheden af emnerne,” siger Peter Christian Nielsen.

Interviewet er klippet sammen fra 45 minutter til 10. I de 10 minutter indgår hverken uddybende eller kritiske spørgsmål. Men Peter Christian Nielsen fortæller, at han stillede masser af opfølgende spørgsmål.

”Vi skar det til, som man gør i alle redigeringsprocesser, men det foregik som et normalt interview. Hvis det krævede uddybning, stillede jeg opfølgende spørgsmål.”

Kan du forstå, at man kan se det som mikrofonholderi på grund af fraværet af kritiske spørgsmål?

”Så er der altså mikrofonholderi i mange tv-udsendelser. Vi har jo vinklet det færdige produkt, så mange spørgsmål er udeladt. Jeg kan godt se, at noget af det, de siger, er lidt forventeligt. Men var Kristian Thulesen Dahl vendt på en tallerken og havde sagt ja til højere pensionsalder, så havde det også været et journalistisk scoop,” siger Peter Christian Nielsen. 

 

Magasin: 

Kommentar

14/11/2017 - 07:23

Martin Christiansen

I artiklen sammenligner Qvortrup Bankens finansiering af programmet og en stor annoncør hos Politiken. Der er dog den afgørende forskel, at Banken finansierer jer 100 %, hvorimod en stor kundes betaling til Politiken kun udgør en marginal del af deres omsætning, da de har andre annoncører samt - og ikke mindst - abonnenenter. Derfor vil jeg mene, at I stadigvæk er mest udsat, og hvis programmet på et tidspunkt inviterer Anders Dam ind i atudiet, vil det angiveligt blive pseudo konfrontatorisk for at vise, at vi godt tør. Lidt ligesom a la DRs deadline eksempelvis interviewer en fra deres egen direktion. Det ender også i noget anstrengt tv.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11