Skær dog ned på den uddannelse

Løsningen på de manglende praktikpladser er ikke at skære praktiktiden, men at optage færre studerende. Det mener Uffe Gardel, som peger på, at der er for få jobs til de mange nyuddannede. Men hverken DJ eller DMJX har valgt fornuftens vej, mener han
13.12.2016 · 12:09
Uffe Gardels billede
Uffe Gardel
Journalist og kommunikationsrådgiver

Som udenforstående er det hjerteskærende at overvære debatten om praktiktidens længde, som er udløst af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles (DMJX) vanskeligheder med at skaffe praktikpladser. Ingen vover tilsyneladende at sige det helt indlysende: Grunden er, at der uddannes for mange.

Manglen på praktikpladser er et symptom på, at der også mangler job.

Jeg har tal at underbygge min påstand med. Forskningsministeriet opgør nemlig hvert år, hvad der bliver af de nyuddannede; opgørelsen laves over en periode på 4-19 måneder efter sidste eksamen.

Tallene viser, at DMJX er i særklasse dårlig til at producere kandidater, som kan finde arbejde. Kun Designskolen Kolding gør det ringere. Journalisterne fra RUC og Syddansk har ikke meget lettere ved at finde arbejde, men nu er det DMJX’ praktiktid, vi diskuterer.

79 procent af de nyuddannede DMJX’ere fra 2013 er i arbejde eller under videreuddannelse, og det kan selv Arkitektskolen slå. Man kan undre sig over, at ministeriet ikke griber ind, for der er jo offentlige midler på spil her, og unge menneskers liv og tid, som man spilder. Problemet er desværre under forværring: De nyeste tal, som er for 2013-årgangen, er de ringeste i den periode, man har tal for.

Men hvem skal være fornuftens stemme og foreslå optaget beskåret? Ikke DMJX selv. Færre studerende betyder færre bevillinger og færre forskerstillinger, og ingen kan forlange, at ænder skal stemme for juleaften. DMJX’ rektor, Jens Otto Kjær Hansen, og bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen, kan da heller ikke se anden løsning end at korte i praktiktiden.

Men arbejdsgiverne, så? Nej, tværtimod. De vil gerne have mange færdiguddannede; det giver flere udlærte at vælge imellem, og til en lavere løn.

Dansk Journalistforbund gør heller ikke noget. DJ’s journalistmedlemmer har ellers en naturlig interesse i færre journalistuddannede, for selv om der er andre veje ind i journalistik end fagets uddannelser, så påvirker antallet af journalistuddannede naturligvis løn og jobmuligheder. Men DJ kan overhovedet ikke se, at der er et problem:

”I forhold til beskæftigelsestal ser det ikke alarmerende ud, for vi har den laveste ledighed i mange år. Der er ikke umiddelbart nogen grund til at slå bremsen i i forhold til, hvor mange journalister, der bliver uddannet,” siger næstformand Tine Johansen.

Forskningsministeriets tal siger bare noget andet.

DJ’s holdning er svær at forklare rationelt. Måske spiller det ind, at man har stærke studenterpolitikere, som gerne vil kunne vælge mange delegerede.

Men lad os se på DJ’s egne tal. DJ har venligt lavet et dataudtræk til mig, som giver et øjebliksbillede for 2014-årgangen. 

Det første, man lægger mærke til, er dem, som ikke er der: Ud af 198 færdiguddannede journalister fra DMJX i 2014 mangler de 21 i DJ’s register, altså godt ti procent. Mon ikke de fleste af dem har forladt journalistik. Forskningsministeriets tal viser faktisk, at der er en del nyuddannede, som helt forlader arbejdsmarkedet eller læser videre.

Alt i alt bekræfter DJ’s tal billedet: Kun otte ud af ti nyuddannede DMJX’ere er i arbejde, og mange af dem er freelancere.

Alt i alt er det mit forsigtige bud, at højst halvdelen af de nyuddannede journalister fra DMJX får ansættelse som journalister. Resten bliver freelancere eller kommunikationsfolk. Og freelancere lever jo i stigende grad af kommunikation.

Blandt dem, vi kender arbejdsgiveren på, er de fleste journalister. DJ’s medlemsregister mangler desværre arbejdsgiveroplysninger på en fjerdedel af de nyuddannede, og de er typisk enten freelancere eller ansat på arbejdspladser uden overenskomst – som regel uden for medierne.

Og så er vi fremme ved det næste problem: Selv om medierne altså højest aftager halvdelen af de nyuddannede, så er de næsten alene om at have dem i praktik.

DMJX har givet mig en liste over samtlige praktikstillinger for journalister, og den viser, at 91 procent af alle praktikstillinger er på medier. Resten er en eller anden form for pressemedarbejder- eller kommunikationsjob.

Det kan ikke blive ved at gå. Så hvad skal man gøre?

Man kan jo ikke komme i praktik som freelancer.

Og det giver ikke mening at forlange, at kommunikationsvirksomheder skal tage journaliststuderende i praktik, heller ikke selv om det ofte er dér, journalisterne ender.

Jeg synes, det er helt oplagt, hvad man skal gøre, og jeg finder det uansvarligt, at man ikke gør det: Den eneste løsning er at skære i optaget.

 

PS. For god ordens skyld skal jeg oplyse, at jeg er beskikket ekstern censor ved DMJX.

Kommentar

13/12/2016 - 12:34

Peter Pishai Storgaard

Kære Uffe. Hvor er det dog forfriskende læsning. Jeg kan som repræsentant for alle dem, som står midt i det, kun erklære mig enig. Det er muligt, at DJs ledighedsstatistikker tegner et glansbillede, mem herude blandt virkelighedens dimmitender er billedet et andet. Man figurerer muligvis ikke i ledighedstallene, men man går til gengæld til en freelanceløn, som er stort set umulig at leve for. Eller man tvinges ind på en kandidatuddannelse, fordi man ikke ser noget andet valg. Eller man skifter fag. Og så har jeg ikke engang nævnt praktikproblematikken og det helt uholdbare i at fjerne DMJX's primære salgsargument - den længere praktiktid.

Der er simpelthen ikke brug for det antal journalister, der uddannes, og det hjælper ikke ligefrem, at man sågar vælger at oprette nye uddannelser på SDU - omend det ligner nogle gode uddannelser.

Så tak for opråbet. Jeg håber, du bliver hørt!

Bedste hilsner,
Peter Pishai Storgaard
Formand, Danske Mediestuderende

13/12/2016 - 12:39

Mathias Bay Lynggaard

Velargumenteret, Uffe. Jeg er helt enig i konklusionen.
Grundlæggende bør man i første omgang uddanne journaliststuderende til at blive journalister, og kommunikationsstuderende til stillinger i kommunikationsbranchen. Selvfølgelig med blik for, at nogle specifikt efterspørger journalister til at varetage visse funktionere i diverse kommunikationsafdelinger.
Det sagde jeg, da jeg var studerende, og før jeg blev valgt ind i DJ's hovedbestyrelse, og det fortsætter jeg med at gentage nu - især i uddannelsesudvalget, hvor blandt andet den citerede næstformand, Tine Johansen, sidder. Det er noget, vi diskuterer. Og måske er det noget, man burde bede de delegerede tage stilling til på næste delegeretmøde.
Venlig hilsen Mathias

13/12/2016 - 13:15

Lars B. Jørgensen

Dejlig ind-til-benet klumme. Den afspejler den virkelighed, jeg hører om fra nogle af de (mange) tidligere praktikanter, jeg har været i kontakt med gennem de sidste fem-seks år.
Lige så evident som det er, at der uddannes for mange journalister er det, at DJs ledighedsstatisik bygger på en sminket virkelighed. For ganske vist kan man stadig henvise til en ledighed, som på ingen måde er alarmerende høj og som giver både nye og ældre i faget håb om at finde en plads i hamsterhjulet. Men er sandheden ikke, at mange - både nyuddannede og + 40 årige - efter en tid med frugtesløs jobjagt enten vælger at have journalistik som nebengesjæft eller skifter branche og dermed ikke længere figurerer i DJs arbejdsløshedskø.
Journalistens udmærkede feature om de nyuddannede fotografers udfordringer i #10 var ganske illustrativ. Det samme kan med sikkerhed siges om en stor del af de mange, som i disse år fyres eller fritstilles i de serielle fyringsrunder rundt om i de mest betydende mediehuse. Og jeg tror ikke man skal grave særligt længe for at finde freelancere, som har drejet nøglen om eller kun af gammel vane er medlem af DJ (der kunne jeg selv være inden længe).
DJ vælger at fastholde fortællingen om, at for de mange jobs der forsvinder, erstattes 1:1 af nye i kommunikation og andre knopskydninger i ruinerne af den teknologiske disruption. Men virkeligheden, som den opleves i de gigantiske bunker af jobansøgninger til hver eneste ledige stilling, fortæller dog en noget anden historie.

13/12/2016 - 13:38

Jens Otto Kjær Hansen

Dette er den endelige version, en kladde gik af sted for tidligt!

Kære Uffe Gardel
Måske skulle du prøve læse ministeriets materiale en gang mere. Du refererer en statistik, hvor det tydeligt oplyses, at tallene dækker over både beskæftigede, videreuddannelse og udenlandsophold. Hvor mange der reelt er i beskæftigelse, står i en helt anden tabel end den du nævner. Blot for at illustrere hvor langt ude du er med din "fakta-anvendelse”: Du referer at 79 % af vore dimittender er i beskæftigelse, og at det kan selv arkitektskolen slå. Af den tabel, der skiller tingene at, fremgår at 66 % af vore kandidater er i beskæftigelse - hvilket placerer Medie- og Journalisthøjskolen på en pæn placering i øvre halvdel. Arkitektskolen, som du finder bedre en os, har 26 % i reel beskæftigelse - resten er i videreuddannelse, i udlandet eller andet!
Så er det man undres på om du slet ikke havde set dette - og således uafvidende farer frem på et mildt sagt misvisende grundlag? Eller havde du godt set det, men vælger blot at bruge det, som du - uden at skrive hvad det egentlig dækker over – helst vil bruge fordi det kan miskreditere mest muligt? Man kan funderer over hvad der er værst.
I forlængelse heraf til Uffe, men måske endnu mere til andre følgere af debatten: prøv at klikke ind på den tabel over ledighed, som ministeriet selv bruger som grundlag for at regulere optaget på uddannelsesinstitutionerne "Aktuel ledighed - 4-7 kvartal - Institutionsvinkel". Har vil du kunne se, at ledigheden for journalisterne fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har været jævnt faldende de sidste tre, ligger nær landsgennemsnit for videregående uddannelser - og i øvrigt ligger lavest blandt de i ministeriets materiale opgjorte journalistuddannelser.
Sådan er fakta, hvis man orker at se med mere end et øje - og hvor ville det løfte både journalistikken og debatten hvis det var tilfældet.

13/12/2016 - 13:48

Uffe Gardel

Kære Jens Otto Kjær Hansen

Tak for din kommentar. Den er umådeligt spændende, især da de tal fra Forskningsministeriet, som jeg anvender og linker til, er nogle som DMJX' Studieadministration henviste mig til at benytte. Tallene viser blandt andet, at 66 procent af DMJX' dimittender fra 2013 i opgørelsesperioden var i beskæftigelse.

Bedste hilsner
Uffe Gardel

13/12/2016 - 13:53

David Wedege

Nedlæg journalistuddannelsen på SDU. Det er ikke nedladende ment, for skolen har gjort det fremragende. Jeg har haft glimrende kolleger fra SDU, og om få uger glæder jeg til at få en igen. Løsningen må blot være, at man fjerner en hel institution i den her kabale i stedet for at svække alle 3, og det vil give mening at lægge de bedste ressourcer sammen fra de 2 uddannelser. Og med færre studerende samlet.

13/12/2016 - 13:59

Jens Otto Kjær Hansen

Kære Uffe
Selv om du får noget udleveret, må du godt læse indenad. Nu nævner du 66 % - og ja, når du bruger den tabel, hvor der ved DMJX står 66 %, skal det sammenlignes med f.eks. Arkitektskolens 26 % eller Designskolens 44 %. Jeg er stadig i tvivl om du bevidst manipulerer eller ikke forstår talmaterialet.

13/12/2016 - 15:00

Lasse Lindquist

Jeg tilslutter mig rosekoret. Jeg hører kun om forværrede vilkår, forøget antal uddannelser, nedskærende medier og så videre af forhold, der i mine øjne gør det oplagt, at der uddannes for mange journalister.

Journalføring. At formidle det skete. Det er er altså en gammeldaws blindtarm, fra dengang information var en mangelvare. Det er længe siden. Nu er den er overflodsvare, der skal sorteres i. Det lærte vi da også lidt om en gang imellem, da jeg blev uddannet,men langt det meste handlede om formulering, kommaregler og at finde vinkler og kilder.

Jeg siger ikke, at journalistuddannelserne ikke kan levere til et felt med relevans. Overhovedet ikke. Jeg siger bare, at såvel uddannelserne som feltet mangler at gøre det muligt.

(Tænk bare på, hvor lang tid det tog branchen at smide bare lidt af sin papirsfetichisme.)

Og selv hvis det skete, kan jeg personligt godt tvivle på, at der ikke alligevel vil være for mange på skolerne.

13/12/2016 - 15:16

Maria Becher Trier

Der mangler praktikpladser. Ja. Og måske bliver der også optaget for mange studerende.

Men faktisk bliver der jo skåret ned på antallet af optagne på DMJX, og samtidig er der planer om at rykke praktiktiden, så der bliver en store matchdag, hvor der bliver færre studerende end normalt. Jeg vil gerne se, hvor stor betydning, de tiltag får.

Jeg er imod hovsaløsninger, og derfor er jeg imod, at man skærer en halvt år af praktiktiden på journalistuddannelsen på DMJX uden at erstatte det af et halvt års mere uddannelse.

Men udfordringen er der. Der kommer nye uddannelser - eksempelvis cand.mag i journalistik fra SDU, og dermed kommer der også flere færdiguddannede som kæmper om journalistjobbene.

Der ingen tvivl om, at vi i DJ skal se på, om vores uddannelsesstrategi er den rigtige. Uddannelsesudvalget har sat gang i en proces, hvor vi i DJ's hovedbestyrelse skal diskutere DJ's holdning til optaget på uddannelserne. Her skal vi tage stilling til, om det er noget, vi skal gå videre med på delegeretmødet.

Bedste hilsner

Maria Becher Trier formand for Uddannelsesudvalget

13/12/2016 - 19:00

Uffe Gardel

Svar til flere:

Peter Pishai Storgaard og Mathias Bay Lynggaard, mange tak for ros. Den er jeg glad for, netop fordi den kommer fra jer, som er tættere på problemet end os andre, og må kende det bedre. Og jeg skylder jer for så vidt en undskyldning, for jeg lagde i bloggen op til at I nok var uenige med mig. Så hermed: Undskyld.

Lars B. Jørgensen, ja, jeg er enig. Mange freelancere som bliver i forbundet og "faget" i bred forstand, har jo reelt også journalistik som en sideforretning, ved siden af kommunikationsopgaver.

David Wedege, jeg har absolut ingen holdning til om man skal nedlægge SDU's uddannelse - det siger jeg blot for en ordens skyld.

Lasse Lindquist, du er måske ikke helt retfærdig over for uddannelsesinstitutionerne. Uddannelserne har ændret sig væsentligt. Og de studerende er dygtigere end nogensinde (det tør jeg godt udtale mig om som beskikket censor ved DMJX).

Maria Becher Trier, jeg er rigtig glad for din melding om at DJ's uddannelsesstrategi bør genovervejes, og at der måske bør reduceres i optaget. Det gør mig optimistisk; måske vil den diskussion vi har nu, faktisk flytte noget.

Og til sidst også tak til Jens Otto Kjær Hansen, DMJX' rektor, om ikke andet så fordi dit indlæg giver mig anledning til at fastslå, at mine tal er rigtige, og at DMJX klarer sig dårligt - i hele landet kun "undergået" af Designskolen Kolding.

Jeg har stor forståelse for at det er en ubehagelig diskussion for dig, men fra DMJX' rektor havde jeg egentlig håbet på en anden tone og en mere konstruktiv deltagelse i diskussionen.

Dit indlæg giver mig også anledning til at gentage mit ønske om at Forskningsministeriet griber ind.

Sagen er - og dette er skrevet til dem af jer, som stadig måtte læse med - at Forskningsministeriet offentliggør to institutionssammenligninger; en oversigt og en detaljeret. Begge kan ses på den webside jeg linker til. I oversigten viser ministeriet et samlet tal kaldet "I beskæftigelse mv", hvilket dækker over folk i beskæftigelse, folk under videreuddannelse og folk som er i udlandet - hvor de typisk enten arbejder eller studerer. "I beskæftigelse mv" dækker så at sige over dem, som laver noget fornuftigt, og ikke enten er arbejdsløse eller helt har forladt arbejdsmarkedet. Det er det særdeles relevant tal.

"I beskæftigelse mv" for DMJX var for 2013-årgangen 79 procent.

Det tilsvarende tal for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering var 81 procent - en meget stor del af de studerende herfra videreuddanner sig nemlig.

Bedste hilsner
Uffe Gardel

13/12/2016 - 22:23

Morten Terp

Det er sjovt, at præcis den samme debat var oppe for 15 år siden, da jeg startede på Danmarks Journalisthøjskole. Dengang havde DJ vel halvt så mange medlemmer som i dag. Man var bange for, at de nyuddannede aldrig ville komme ind på arbejdsmarkedet. Det kom de.

Og generelt er det gået danske journalister ganske godt. Har vi haft reallønstigninger 10-15-20 år i træk minus et par år? Så måske det ikke giver så meget mening lige præcis at se på dimittendledigheden på så kort sigt som et års tid er. Optaget på journalistuddannelserne er steget en smule gennem årene. SDU er gået fra 75 til 100, men det er stadig små tal i min verden.

Og så er der jo kommet en lang række uddannelser og overbygninger, der hedder noget med ”kommunikation”. Jeg gætter på, at DJ organisationsgrad (især efter endt uddannelse) er ganske dårlig på dem sammenlignet med de tre klassiske journalistuddannelser. Hvis det er tilfældet, så er det åbenlyst, at hvis det gælder et stærkt DJ, så skal man ikke skære på fødekæden – tværtimod.

Jeg tror, at DMJX er nødt til at uddanne endnu klogere journalister i fremtiden. Det gør man ikke ved at skære et halvt år af praktiktiden, men det gør man f.eks., hvis man får de studerende til at vælge en kandidat (og der vil 5,5 års skolegang være mere overskueligt for en studerende end 6 år). Ja, det er en akademisering, men det er måske også det, der vil være brug for i en fremtid, hvor den journalistik, journalister kan få en løn for, vil blive endnu mere kompleks end i dag. Og det kan godt være, ministeriet sagde nej sidst man spurgte, men i morgen er en ny dag.

14/12/2016 - 00:27

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Bare lige en faktuel note: DMJX ER jo i gang med at skære ned på antallet af studerende som følge af den Folketingsvedtagne dimensionering: Optaget falder fra 251 til 224 studerende om året - med fuld gennemslagskraft i 2017.
Og det tal reduderes så yderligere pga frafald (som der alle dage har været).
Desuden er der så som Maria Becher Trier nævner en "éngangsgevinst", når uddannelsen lægges om, så 7. sem flyttes frem i uddannelsen til et nyt 4. semester. Og herefter søger man så praktik ila 4. semester.

14/12/2016 - 07:48

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Tilføjelse: Faldet i optag (og dimitterede) fra 251 til 224 studerende svarer til 11 procent. Det er da en pæn sjat, ikke Uffe, Peter P. m.fl...eller hur?

14/12/2016 - 09:43

Jens Otto Kjær Hansen

Jeg skal ikke fortsætte debat med Gardel om tal, det fører vist ingen steder hen. Verden er fuld af tal og man kan, som det fremgår af debatten, bruge dem efter forgodtbefindende. Men til dem, der måtte have en seriøs interesse for sammenhæng mellem optag (dimensionering) og tal for beskæftigelse/ledighed: På forskningsministeriets hjemmeside klikker man på ” Dimensionering af videregående uddannelser” – så kan man dels klikke på en beskrivelse af modellen, som ministeriet bruger til afvejning af balancen mellem optag og ledighed, dels klikke direkte på det talgrundlag, som ministeriet anser for at være det reelle – først ”Læs om aktuelle ledighedstal her”, og på næste side ”Aktuel ledighed” og derefter ”Aktuelle ledighedstal 4.-7. kvartal – uddannelsesvinkel”. Så er man fremme ved det centrale sted: Nemlig de tal som ministeriet lægger til grund for regulering af optag – og det er et sted Uffe Gardel slet ikke har været og vel næppe heller vil risikere at komme.

14/12/2016 - 15:14

Peter Pishai Storgaard

Jan Dyberg, det er det bestemt. Og det er netop det argument, jeg selv præsenterede her på Journalisten for et par uger siden, mens de fleste andre havde travlt med hovsa-løsninger.

Men - som jeg også siger i samme artikel - så ser jeg det at skære i optaget - på tværs af uddannelserne vel og mærke - som det oplagte næste skridt, hvis neddimensioneringen ikke har den ønskede effekt. Især hvis alternativet er at gøre uddannelsen dårligere og kortere for alle.
Men det skal selvfølgelig ikke være DMJX, der alene skal holde for, for som Uffe også så rigtigt skriver, så er det et problem, som går på tværs af uddannelserne.

Bedste hilsner,
Peter Pishai Storgaard

14/12/2016 - 17:32

Henrik Berggreen

Det er ærgerligt, at Uffe Gardels blog ikke i dybden fremlægger den research, der ligger til grund for påstande og vurderinger. Men det skyldes nok genren. Derfor kunne det være oplysende, hvis Uffe Gardel her i tråden ville være transparent og lave en ”sådan nåede jeg frem til at give det mest sandfærdige og relevante billede af virkeligheden”:
Hvilke statistikker er analyseret, og hvorfor er nogle udvalgt frem for andre?
Hvilke eksperter på f.eks. (dimittend)-ledighed er interviewet og hvorfor dem?
Hvilke tal og statistikker vurderer eksperterne er de mest relevante og hvorfor? Er der enighed mellem eksperterne?
Hvilke parter er interviewet, hvilke tal finder de mest relevante og hvorfor? Er der enighed mellem parterne?
Hvorfor vurderer Uffe Gardel, at den statistik, som rektor på DMJX (min chef) peger på, ikke er relevant?

Mvh

Henrik Berggreen

15/12/2016 - 13:11

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Peter PS. Du skal lige være obs på, at der bliver færre penge til uddannelsen med færre studerende. Der kommer jo mindre ind i statstilskud. Og grundudgifterne kan ikke sænkes proportionalt, hvilket betyder, at der vil være færre penge pr. studerende, efter at grundudgifterne er dækket.

15/12/2016 - 13:56

Uffe Gardel

Henrik Berggreen, tak for efterlysning af baggrundsmateriale og forklaring på valg af talmateriale. Blandt andet spørger du hvorfor jeg mener at den statistik, som rektor på DMJX peger på, ikke er relevant? Altså: Hvorfor bruger jeg den statistik, jeg bruger, og ikke den rektor peger på?

Jeg har ikke påstået at statistikken ikke er relevant; Forskningsministeriet bruger ikke tid på at udarbejde irrelevant statistik. Det er bare en anden statistik, som DMJX’ studieadministration har henvist mig til at bruge. Det er den enkle forklaring: Jeg bruger de tal, Jens Otto Kjær Hansens egen institution anbefaler mig at bruge.
Statistikken ”Nyuddannedes beskæftigelse” er også bedre til at svare på spørgsmålet om hvad der bliver af de nyuddannede, end statistikken ”Aktuel ledighed”, fordi den også gør op hvor mange som er under videreuddannelse, har taget ophold i udlandet eller helt har forladt arbejdsmarkedet (det har syv procent af 2013-dimittenderne faktisk gjort).

Denne blog blev til ud fra en hypotese om at manglen på praktikpladser skyldes mangel på job. Jeg spurgte derfor de tre uddannelsesinstitutioner, hvad der bliver af deres færdiguddannede; ved man hvad de laver fx to eller tre år efter afgang? Svaret fra både DMJX og Syddansk var, at det vidste man faktisk ikke. DMJX henviste mig i stedet til statistikken Nyuddannes beskæftigelse – samt til DJ og Danmarks Statistik.

Roskilde Universitet har derimod undersøgt spørgsmålet, og det vender jeg tilbage til nedenfor.

Jeg synes det er interessant at DMJX og Syddansk ikke har taget initiativ til at få undersøgt hvad deres journalistuddannede laver, set i lyset af mediesektorens udfordringer. Særlig interessant – for ikke at bruge et stærkere ord – er det, at DMJX’ ledelse kaster sig ud i overvejelser om at reducere praktiktiden uden at have undersøgt dette.

Men vi kan godt tale lidt om statistikken ”Aktuel ledighed”, som Jens Otto Kjær Hansen ønsker. Han hævder, ”at ledigheden for journalisterne fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har været jævnt faldende de sidste tre (år), ligger nær landsgennemsnit for videregående uddannelser - og i øvrigt ligger lavest blandt de i ministeriets materiale opgjorte journalistuddannelser.”

Det er korrekt at DMJX’ ledighed har været faldende de sidste tre år, nemlig fra 16,3 procent over 15,8 procent til 13,0 procent. Det er også korrekt at Syddansks og Roskildes journalister har højere ledighed, nemlig 14,8 og 19,2 procent. Men det er noget helt nyt. For både 2009- og 2010-årgangen var DMJX’ ledighed højere end Syddansks, for 2011-årgangen var den højere end både Syddansks og Roskildes, og for 2012-årgangen var den højere end Roskildes.

Direkte urigtig er rektors påstand om at ledigheden ”ligger nær landsgennemsnit for videregående uddannelser”. Landsgennemsnittet for alle videregående læreanstalter er 10,6 procent, når man ikke tæller PhD’er med. For DMJX som helhed er det aktuelle ledighedstal 14,6 procent; fotojournalister, medieproducenter og TV-tilrettelæggere har nemlig højere ledighed end almindelige journalister og trækker skolens gennemsnit op.

Dette ledighedstal – 14,6 procent – gør faktisk DMJX til den institution i landet, som har den syvendehøjeste ledighed, kun overgået af Designskolen Kolding, Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets arkitektskole, Roskilde Universitet, Den Frie Lærerskole samt Aalborg Universitet. Blandt landets professionshøjskoler – sådan én er DMJX jo – overgås ledigheden kun af den lillebitte Den Frie Lærerskole.
Det burde da give anledning til nogle overvejelser.

Tallene viser dog ikke hvilke former for job, der så er tale om. Roskilde har, som nævnt ovenfor, faktisk undersøgt det; universitetet har bedt sine kandidater fra årgangene 2007 til 2011 om at oplyse deres arbejdssted og titel. Der er altså tale om frivillig selvrapportering. Jeg vil dog antage at svarprocenten for journalister og ikke-journalister er nogenlunde den samme, så jeg lægger til grund at listen godt kan anvendes som en rettesnor når man vil gøre op, hvor stor en del af de uddannede der ender som journalister.

119 med journalistik som førstefag har svaret; det er cirka hver tredje studerende. Jeg har gået stillingsbetegnelser og arbejdssteder igennem, og den viser, at 57 procent er journalister, typisk på et medie, men jeg har også medtalt organisationsansatte der kalder sig selv journalister. Så er der 32 procent i kommunikationsjob eller andet ikke-journalistisk. Endelig er der 11 procent pressemedarbejdere. Det er altså mere end seks ud af ti på listen, som ikke er blevet journalister.

For at få et lidt bredere billede gik jeg derefter til DJ og fik lavet et anonymiseret udtræk af medlemsregisteret over de færdiguddannede fra årgang 2014. DJ’s register er nemt at arbejde med, for DJ sætter detaljerede jobkoder på det enkelte medlem (kode 1=dagblad, kode 3= distriktsblad osv.). Desværre mangler man helt arbejdsstedsoplysninger på en fjerdedel af medlemmerne i udtrækket. Det vil ofte være medlemmer på små eller ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser; hvis en arbejdsplads har en tillidsmand, skal vedkommende nok sørge for at få folk registreret, så de kan tælle med ved opgørelsen af antal delegerede. Da DJ’s overenskomstdækning er massiv i medierne, og ikke ret massiv uden for medierne, kan vi lægge til grund at en meget stor del af disse ukendte medlemmer enten er freelancere eller ansat i ikke-journalistiske job.

Med de forbehold viser min optælling at 45 procent er ansat som journalister, 13 procent er ansat i ikke-journalistiske job, 8 procent er freelancere og 7 procent er ledige. Det er dem hvis arbejdsliv vi kender. De sidste 26 procent aner vi ikke hvad laver. Og ja, der er her en afrundingsfejl på 1 procent.

Ledighedsprocenten er mistænkeligt lav; meget lavere end i ministeriets statistik. Men DJ har jo heller ikke alle som medlemmer. DMJX uddannede fx 198 nye journalister i 2014, men mit udtræk fra DJ rummer kun 177 DMJX- dimittender.

Dermed er der belæg for min påstand om, at højst halvdelen af de nyuddannede journalister fra DMJX får ansættelse som journalister.
Med dette i baghovedet kunne jeg herefter vende tilbage til DMJX, som venligt stillede en liste over praktiksteder til rådighed. Den viste at produktionsselskaber og medier, herunder fagblade, aftager 153 praktikanter, mens diverse organisationer og virksomheder aftager 16 praktikanter.

Og dermed er der også belæg for min påstand om at medierne højst aftager halvdelen af de nyuddannede, men er næsten alene om at have dem i praktik.

Og nu håber jeg at vi kan komme videre. Det har været en trist oplevelse at læse svarene fra DMJX’ rektor, som synes mest optaget af at beklikke min hæderlighed. Og det hjælper jo ikke på problemerne.

Og hvad gør man ved dem? Der er brug for mere viden om hvad de færdiguddannede beskæftiger sig med, som nævnt ovenfor. Og man kommer heller ikke uden om et væsentligt lavere optag til journalistuddannelserne. Jeg har ingen mening har om hvilke af de tre institutioner, man skal skære på. Men nu er det DMJX som har problemer med at skaffe praktikpladser, og derfor er det DMJX som er i fokus. Jeg forstår godt at det er en ubehagelig diskussion for DMJX’ ansatte, herunder rektor. Men vi er nødt til at tage diskussionen. Lad dette være mit lille bidrag.

Bedste hilsner
Uffe Gardel

(Rettet efter aftale med Uffe Gardel 14.03: "Praktikanter" rettet til "praktikpladser" i sidste afsnit, red.)

15/12/2016 - 14:36

Ida Sønderby Rosgaard

Jan Dyberg, når du påpeger over for Peter PS, "at der bliver færre penge til uddannelsen med færre studerende. Der kommer jo mindre ind i statstilskud. Og grundudgifterne kan ikke sænkes proportionalt, hvilket betyder, at der vil være færre penge pr. studerende, efter at grundudgifterne er dækket."

Så bekræfter du som DMJX-lektor desværre myten - der efterhånden endnu mere desværre må have udviklet sig til en gemen sandhed - om, at uddannelsesinstitutionerne desværre tænker mere i, hvor mange penge man kan få fra statskassen, end i, hvor mange man uddanner til arbejdsløshed.

15/12/2016 - 17:14

Jan Dyberg, journalist og lektor, DMJX

Arg, Ida Sønderby Rosgaard. Det virker nu som en forhastet konklusion på mine motiver.
Jeg har naturligvis en potentiel interesse i flest midler til min arbejdsplads. Men jeg er nu mere optaget af kvaliteten af uddannelsen og de journalister, der skal udfylde en rolle i samfundet bagefter.
Derfor gør jeg obs på, at det ikke går lige op: Mindre tilskud og færre studerende at bruge dem på.
Der bliver færre penge pr studerende ved nedgang i optag.

Det er vel et meget relevant aspekt i diskussionen...eller hva', Ida?

16/12/2016 - 09:21

Peter Pishai Storgaard

Jan Dyberg, jeg er helt med på, at færre studerende vil betyde færre penge til uddannelserne. Men derfor er det også vigtigt at huske på, at alternativet er en kortere og dårligere uddannelse for alle - som samtidig intet gør for at imødekomme arbejdsløshedsproblemet på den anden side. Derudover får DMJX (som de eneste i øvrigt) også ståpenge, mens de studerende er i praktik - penge, som jeg går ud fra primært bliver brugt på de semestre, hvor de studerende er på skolen, så den anden løsning betyder også færre penge og dårligere kvalitet.

Ideelt set så jeg selvfølgelig gerne, at man kunne skære i optaget, uden det havde konsekvenser for økonomien, men sådan fungerer det desværre ikke.

Bedste hilsner
Peter Pishai Storgaard

27/01/2017 - 09:35

Ulrik Rosenstand

Man har uddannet til ledighed i snart 20 år. Det vil man fortsætte med.

Seneste jobopslag

Videoproducent

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationskonsulent

SEGES Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 29.11

DR Nyheder søger erhvervskorrespondent

DR
Ansøgningsfrist: 12.12

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11