Uddannelsesplan for Journalistens praktikant

Målsætning

Praktikanten skal være genrebevidst, have et flydende sprog samt kendskab til basale presseetiske standarder ved afslutningen af sit praktikforløb.

På hvilke redaktioner skal praktikanten opholde sig og i hvor lang tid?
Praktikanten skal være på fagbladet Journalisten og journalisten.dk's samlede redaktion igennem hele praktikforløbet på seks måneder. Praktikanten deler sin tid mellem magasinet og webben med 60 procent af tiden på Journalisten og 40 procent på journalisten.dk. Formålet er, at praktikanten skal lære at arbejde både med faste og kontinuerte deadlines.

Hvilke genrer skal praktikanten arbejde med?
Praktikanten vil få mulighed for at prøve kræfter med og blive indført i en bred vifte af journalistiske genrer fra nyhed over baggrund til undersøgende reportage, reportage, interview og portræt. Praktikanten skal dels arbejde med kontinuert deadline, dels med en fast magasin-deadline. Det giver mulighed for at veksle mellem at arbejde hurtigt og præcist med nyheder til nettet, og at udvikle solo-historier til magasinet. Praktikanten skriver fast bladets meget læste Nyt Job-side.

Coaching eller efterkritik?
Praktikanten får som altovervejende hovedregel ikke offentliggjort magasinartikler, som hun ikke er blevet coachet på. Alle artikler læses igennem af redaktør eller journalist/redaktionssekretær. Der er altså feedback, før artiklen kommer i det trykte blad. Det er nok Journalistens største plus som praktiksted, at vi kan tilbyde tæt coaching. Derudover er der samlet efterkritik for hele redaktionen. Der vil i mindre omfang være specifik efterkritik af enkelte artikler.

Hvilke stofområder skal praktikanten arbejde med?
Journalistens målgruppe er kritiske formidlere. Vi skriver mediekritiske historier og branchekritiske historier. Praktikanten vil få mulighed for at dække hele spektret, men får som speciel pligt at følge med i uddannelsesstoffet. Dvs. at holde øje med studenterblade mv., pleje et kildenet og finde ud af, hvor den gode historie ligger.

Praktikanten skal trænes i at tænke visuelt
Vi ser Journalisten som et magasin. Derfor er det en vigtig del af praktikantens uddannelse at lære at tænke visuelt i samspil med vores layouter. Praktikanten skal lære at lave historier, der fungerer både visuelt og i ord i magasinformat.

Praktikvejleder
Tjansen som praktikvejleder går på skift mellem de faste skrivende journalister på redaktionen. Praktikvejlederen kan praktikanten diskutere sociale og journalistiske problemer og muligheder med. Praktikantvejlederen vil i mindre omfang give særskilt efterkritik på artikler.

At arbejde for en faglig organisation
Som praktikant på et fagblad skal man også snuse til de fagpolitiske problemstillinger og prøve at dække hovedbestyrelsesmøder, delegeretmøder etc. Disse møder skal dog ikke dækkes som enetaler fra ledelsen, men med en helt almindelig journalistisk tilgang. Journalisten er redaktionelt uafhængig af Dansk Journalistforbund og værner om den uafhængighed.

Svære kilder
Journalistens læsere er kritiske læsere og endnu mere kritiske kilder. Det kan erfaringsmæssigt give praktikanter præstationsangst at skrive til branchen herunder ens medstuderende. Derfor begynder vi blødt med meget konkrete historier med faste deadlines og prøver os derefter frem med sværere opgaver.

Uddannelse
Da Journalisten har én enkelt praktikant, har vi ikke et større uddannelsesprogram med forelæsninger og så videre. Til gengæld opfordrer vi til og betaler gerne for, at vores praktikant deltager i fagrelevante tilbud som Fagfestival, tema-aftener, seminarer mv. Denne type arrangementer vil der blive gjort plads til mellem de almindelige opgaver.

Seneste nyheder

24.11.2017 · 15:38

DR suspenderer to ledende medarbejdere

Andreas Marckmann Andreassen
24.11.2017 · 15:27

Hovedbestyrelsen holder ekstraordinært møde om chikanesag

Anne-Laura Hedegaard
24.11.2017 · 09:26

Her er vinderne af PR-priserne 2017

Kerstin Bruun-Hansen

Seneste jobopslag

Videoproducent

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationskonsulent

SEGES Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 29.11

DR Nyheder søger erhvervskorrespondent

DR
Ansøgningsfrist: 12.12

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11