19. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Sekt eller sammenhold?

Normalt bliver konkursramte ledere verbalt lemlæstet af fyrede medarbejdere. I tilfældet Nyhedsavisen blev lederne i stedet krammet.
17/09/2008 | 08:13

Af: Anne Rønne

Normalt bliver konkursramte ledere verbalt lemlæstet af fyrede medarbejdere. I tilfældet Nyhedsavisen blev lederne i stedet krammet.

VIRKSOMHEDSKULTUR. Nyhedsavisen var selvfølgelig ikke en religiøs sekt, som lokkede medarbejdere til at begå masseselvmord for at opnå evig frelse. Tidligere chefredaktør Simon Andersen kan heller ikke sidestilles med den polygame sektleder Warren Jeffs, som efter sigende er far til 250 børn og har 80 koner.
Men mange har undret sig over, hvordan medarbejderne smilende holdt hovederne oven vande og klappede af ledelsen, mens Nyhedsavisen styrtede i døden. På Dagbladet DAGEN reagerede medarbejderne på samme måde.
»Jeg vidste, noget var galt, men jeg handlede ikke med min viden. Jeg følte, det var illoyalt, hvis jeg stillede spørgsmål,« siger daværende DAGEN-journalist Mads Brügger.
Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, har hæftet sig ved direktør Morten Nissen Nielsens udtalelse om, at "Vi havde skabt en dræber-ånd i organisationen". Seidenfaden stillede på den baggrund spørgsmålet: "Er det en bladvirksomhed eller en religiøs sekt, vi taler om?"
Journalisten har gennemgået en række karakteristika for sekter med tidligere medarbejdere fra Nyhedsavisen.

Var Nyhedsavisens ledelse karismatisk?
Jubelbrøl og klapsalver rungede på det brune værtshus Fingerbøllet, mindre end 24 timer efter at Nyhedsavisens medarbejdere blev præsenteret for en fyreseddel. Simon Andersen og Lisbeth Knudsen tørnede sammen på DR 2s Deadline, og medarbejderne hyldede deres tidligere chef.
»Kombinationen af den karismatiske sælger Morten Nissen Nielsen og krammebamsen Simon Andersen var helt genial. Selv om Simon Andersen nogle gange råbte 'dovne røvhuller', så er han et dybt sympatisk menneske, som virkelig holdt af sine medarbejdere. Når du får et venskabeligt forhold til din chef, så er det svært at være kritisk,« siger kulturjournalisten René Fredensborg.
På den anden side afviser de fleste medarbejdere, at de indtog rollen som nikkedukker over for ledelsen.
»Det, som punkterer ideen om, at Nyhedsavisen minder om en sekt, er, at vi dagligt var kritiske over for ledelsen. Da annoncerne for eksempel begyndte at fylde 60 procent af avisen, skrev vi mails til hele huset og kom i clinch med både annonceafdelingen og direktionen,« fortæller Rune Skyum-Nielsen, som både var journalist på Nyhedsavisen og på Dagbladet DAGEN.
I de fleste tilfælde førte kritikken af ledelsen dog ikke til de store redaktionelle ændringer.

Formede ledelsen medarbejderne?
De fleste medarbejdere på Nyhedsavisen kom helt friske fra uddannelsesfadet. Gennemsnitsalderen lå på 29 år, og Simon Andersen og David Trads lagde ikke skjul på, at de selv ville forme medarbejderne.
37-årige René Fredensborg er en af dem, som har oplevet, at ledelsen modellerede de yngre medarbejdere.
»Der blev fyret 40 medarbejdere, og alligevel strejkede vi ikke. Da avisen gik ned, klappede vi nærmest af ledelsen. Så er man sgu da hjernevasket,« siger René Fredensborg.

Blev medarbejdernes fejl diskuteret offentligt?
Ledere i sekter forsøger at kontrollere medlemmernes gerninger ved at diskutere deres synder, attituder og fejl foran gruppen. På Nyhedsavisen har medarbejderne været vidner til lignende hændelser.
Fra begyndelsen til slutningen har der været fællesmails og -møder med ris og ros til bestemte medarbejdere. Journalist og praktikantvejleder Morten Runge synes, at den offentlige kritik fik budskaberne fra chefen til at hænge bedre fast.
»Det var mere reglen end undtagelsen, at enkelte medarbejdere fik offentlig kritik. Jeg har selv prøvet det og havde da en lidt dårlig smag i munden bagefter,« siger journalist Morten Runge.

Kontrollerede ledelsen medarbejdernes kommunikation med omverdenen?
René Fredensborg har i flere omgange oplevet, at Nyhedsavisen har forsøgt at kontrollere kommunikationen til omverdenen. Senest skrev han en epilog i Information 6. september, som han siden har fået hug for af en leder og af flere medarbejdere, fordi han forholdt sig kritisk til Nyhedsavisen.
I epilogen omtaler René Fredensborg en såkaldt FCK-sag, hvor Nyhedsavisen blev annoncør for fodboldklubben. Den dag annoncetillægget skulle pryde parken, besluttede ledelsen at udskyde en kritisk historie om Don Ø og Co. Chefredaktørens begrundelse var, at "det vil være uforståeligt for læserne - og helt absurd dårlig timing".
Trods skarp kritik fra medarbejderne holdt chefredaktøren fast i sin beslutning.

Havde ledelsen og medarbejderne på Nyhedsavisen et fælles gruppesprog?
I sekter bruger gruppen ord på nye måder, som omverdenen ikke kan forstå. Medarbejderne på Nyhedsavisen talte stadig dansk, da avisen lukkede, men alligevel går ord igen i medarbejdernes munde.
Siden lukningen har samtlige medarbejdere og ledere, som Journalisten har talt med, kaldt Nyhedsavisen for et 'projekt'.
På dagen, hvor avisen blev erklæret konkurs, brugte flere medarbejdere endda et sprog med bibelske træk.
"Hvis bare to eller tre af os er samlet, kan vi genskabe det, der var på Nyhedsavisen." Hvis sætningen lyder bekendt, kan en lignende sætning findes i Matthæusevangeliet kapitel 18 vers 20.
"Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem," som oversat til dansk betyder: Selv om det er 2000 år siden, Jesus blev korsfæstet, så er han stadig blandt os.
I den mere kuriøse ende bruger journalisten Michael Lund ordet 'hundehoveder' på Facebook-gruppen "Savner Nyhedsavisen", hvilket er Simon Andersens mest kendte kælenavn for medarbejderne. Michael Lund skriver:
»OHØJ HUNDEHOVEDER. SKRIV!!! Vi mangler NOTER! ;-)«

Følte Nyhedsavisens medarbejdere, at det var 'os mod dem'?
Medlemmer af sekter ser gruppens ideologi som sand og omverdenens ideologier som usande. Nyhedsavisens medarbejdere kæmpede mod resten af verden fra betonhangaren på Margretheholmen. Konkurrenterne bankede løs på Nyhedsavisen fra begyndelsen, mens medarbejderne på Nyhedsavisen følte sig forfulgt.
»Kritikken mod os var udslagsgivende for sammenholdet. Vi rykkede tættere sammen. Allerede inden avisen udkom første gang, havde vi fornemmelsen af, at det var en kamp mellem os og alle andre,« siger Morten Runge.
Nyhedsavisen står ikke alene som avisprojekt med sekteriske træk. På Dagbladet DAGEN lod medarbejderne sig lokke af æstetiske omgivelser og Peter Linck-kampråb som: "Vi smadrer dem."
En af dem var Mads Brügger, tidligere journalist på DAGEN.
»DAGEN opfyldte de fleste sekteriske kriterier. Vi var alene mod alle andre, vi havde sandheden, vi var selvsikre, og vi troede på sejren. Selv om jeg ikke har arbejdet på Nyhedsavisen, så har jeg indtryk af, at sammenholdet på de to aviser minder om hinanden,« siger Mads Brügger.

SEKT ELLER EJ, så skriver hovedinvestoren Morten Lund på sin hjemmeside:
"Jeg har fået mere end 50 beskeder og e-mails fra tidligere ansatte, som har mistet deres job, og underligt nok har de ondt af mig - det er helt fantastisk."
Journalist Sara Schlüter forlod frivilligt Nyhedsavisen i seneste fyringsrunde i februar i år, og hun har ikke glemt det stærke sammenhold på Nyhedsavisen.
»Jeg synes ikke, Nyhedsavisen var en sekt. Men hvis den var, så elskede jeg at være med i den.« /

12 kendetegn for sekter

1) En følelse af os mod verden
2) Kontrol med kommunikation med omverdenen
3) Illoyale bliver sorteret fra
4) Et sort/hvidt billede af omverdenen
5) Flittig brug af straf og belønning
6) Et fælles gruppesprog
7) Medlemmerne er hævet over resten af verden
8) Ledelsen er karismatisk
9) Fejl sættes til skue
10) Projektet er vigtigere end den enkelte
11) Medlemmerne er ukritiske
12) Ledelsen former medlemmerne

Listen er inspireret af bogen "Thought Reform and the Psychology of Totalism" af Robert J. Lifton.

Magasin: 

Kommentar

17/09/2008 - 12:07
Michael S. Lund

Underholdende, men mærkelig artikel..!

Nyhedsavisen var sgu ikke nogen sekt. Tværtimod var det en avis, hvor journalister kunne bede chefredaktøren holde sin kæft under redaktionsmøderne, og hvor der føg ugelange maildebatter om alt fra FCK-annoncer til reklameomslag fra SuperBest. En avis, hvor journalister offentligt bloggede imod deres chefer i sager som fx Den Hemmelige Krig – og hvor vi da også strejkede en enkelt gang, så vidt jeg husker. Nu har jeg ikke været medlem af nogle sekter (andre end Nyhedsavisen), men mig bekendt foregår styringen lidt mere stramt den slags steder.

Jeg synes, det er sørgeligt, når Tøger mistænkeliggør, at man på en avis har et sammenhold, er villig til at hjælpe hinanden – og er villig til at kæmpe for at lave fed journalistik. De fleste af os journalister tvivlede stærkt på, om forretningsmodellen holdt, men i stedet for at løbe rundt i cirkler og råbe ’det går aldrig godt’, så valgte vi at fokusere på det, vi kunne gøre noget ved: journalistikken. Hvis det er at være en sekt, så burde sekterisme være et fag på journalistuddannelserne.

Michael S. Lund, Nyhedsavisens udlandsredaktion (og ceremonimester i kælderen efter fyraften…)

17/09/2008 - 13:40
Jakob Elkjær

Kære Michael,

Måske synes du, at artiklen er underlig, fordi den ikke er så firkantet eller skarpvinklet. Vi rejser nogle spørgsmål på baggrund af, hvad der normalt regnes for sekteriske træk. Det får vi så pro et contra-holdninger til. Og så må læserne tænke selv derfra.

For eksempel understreger Rune Skyum jo i den grad, at medarbejderne ikke var nikkedukker ift ledelse, men bliver på centrale punkter modsagt af René Fredensborg.

Jeg var selv på Dagen som nyhedsredaktør og kan sagtens genkende Mads Brüggers beskrivelse af ikke at stille kritiske spørgsmål, fordi man bare ville lave den avis på det tidspunkt. På Dagen havde vi helt klart sekteriske træk uden at være en decideret sekt. Også der kunne redaktører på andre medie skele misundeligt til arbejdsglæden trods den rådne økonomi.

Vi synes det var diskussionen værd i forbindelse med Nyhedsavisen og håber, at andre vil deltage.

Mvh

Jakob Elkjær, redaktør 

 

 

17/09/2008 - 18:26
Rune Skyum-Nielsen

Der er også klare sekteriske træk ved McDonald's medarbejderkultur. De har det samme tøj på og lugter alle sammen af friture. Go get 'em, Journalisten! 

Nej, jeg forstår stadig ikke artiklens præmisser, hvor én medarbejder - der er stolt af og kendt for at dyrke det med at være i opposition til (eksempelvis) sin egen branche - får lov at bære en hel artikel om sektspekulation, selvom han selv har været med hele vejen og ved gud godt kunne lide at kramme selv og i øvrigt blev reddet flere gange af sine chefer end nogen anden på avisen.

Og helt konkret forstår jeg helt konkret ikke denne passage:

"René Fredensborg har i flere omgange oplevet, at Nyhedsavisen har forsøgt at kontrollere kommunikationen til omverdenen. Senest skrev han en epilog i Information 6. september, som han siden har fået hug for af en leder og af flere medarbejdere, fordi han forholdt sig kritisk til Nyhedsavisen. I epilogen omtaler René Fredensborg en såkaldt FCK-sag, hvor Nyhedsavisen blev annoncør for fodboldklubben. Den dag annoncetillægget skulle pryde parken, besluttede ledelsen at udskyde en kritisk historie om Don Ø og Co. Chefredaktørens begrundelse var, at "det vil være uforståeligt for læserne - og helt absurd dårlig timing". Trods skarp kritik fra medarbejderne holdt chefredaktøren fast i sin beslutning."

Det fremstår umiddelbart som om, at enkelte medarbejdere (ikke mig!) og en leder har uddelt hug til René for at skrive om FCK-sagen i sin epilog. Men der var jo netop skarp kritik fra medarbejderne. Ikke særlig sektagtigt, vel? Huggene oven på epilogen handlede altså om noget andet og mere kollegialt end den slags kritik af Nyhedsavisens ledelse, som man - modsat kulturen på størstedelen af de øvrige danske dagblade - kunne opleve dagligt som medarbejder.

For nu at citere redaktøren: "Og så må læserne tænke selv derfra."

Det burde faktisk ikke være så svært.

17/09/2008 - 19:26
Per Thiemann

Man kunne fortsætte med en hel serie af artikler efter samme skabelon:

- Poul Nyrup på epo? Både han og Bjarne Riis taler jysk. Og de har begge kørt med cykelhjelm. Det kan ikke afvises, at der er en sammenhæng.

- Mærsk McKinney og Carl-Mar - en og samme person? Undersøgelser viser, at de har begge har et telefonnummer på otte cifre. Flere kilder oplyser, at de har samme efternavn. Coincidence?!

-  Roskilde Bank - Sekt eller sammenhold? De gik konkurs. Medarbejderne var mistænkeligt usure på ledelsen. Nogle blev set kramme hinanden. Og det skete på syvårsdagen for 9/11. Eller ikke helt, men næsten. Så er den ged barberet.

17/09/2008 - 20:05
Leny Malacinski

Som journalist på Nyhedsavisen indser jeg (først) nu, at jeg har været et offer.

Artiklen om at vi på Nyhedsavisen levede under et sekt-regime giver anledning til at stille mig selv en række hårde spørgsmål.

Til min gru opdager jeg, at de alle kan besvares med et ja. Gys:

Sagde Simon Andersen på vores daglige efterkritikker, når vi ikke havde gjort det godt nok? Ja.

Sagde Simon Andersen på vores daglige efterkritikker, når vi havde gjort det fremragende? Ja.

Sagde han, at vi skulle blive bedre, bedre, bedre? Ja.

Bloggede vi imod ledelsen som de første - og hidtil eneste - journalister? Ja.

Protesterede vi vildt og inderligt over FCK-sagen? Ja.

Var der historier, vi nægtede at skrive? Ja.

Blev vi formet af ledelsens stræben efter bedre, skarpere, mere? Ja.

Følte vi, at vi havde et mediemarked, der skulle revolutioneres? Ja.

Ifølge artiklens logik bør andre medier prise sig lykkelige over, at de ikke kan svare ja på disse spørgsmål. Det synes jeg nu ikke, at de skal. Jeg synes, at flere skal sige Hell Yeah!

17/09/2008 - 20:11
René Fredensborg

Jeg har tilkaldt et hold eksperter, der tidligere har hjulpet med at få medlemmer af Moon-bevægelsen tilbage til virkeligheden. Bare så I er advaret, alle I, der ikke kan se komikken i den sekteriske sammenligning! (her ville jeg have indsat en smiley, hvis de ikke var så meget imod som objekt, men jeg tvivler på deres effekt i disse dage...)

 

17/09/2008 - 20:12
René Fredensborg
Jeg har tilkaldt et hold eksperter, der tidligere har hjulpet med at få medlemmer af Moon-bevægelsen tilbage til virkeligheden. Bare så I er advaret, alle I, der ikke kan se komikken i den sekteriske sammenligning! (her ville jeg have indsat en smiley, hvis de ikke var mig så meget imod som objekt, men jeg tvivler på deres effekt i disse dage...)
17/09/2008 - 20:15
Morten Olsen

Politiken sekt eller sammenhold?

Rygtet vil vide at flere medarbejdere på Dagbladet Politiken har brugt udtrykkene 'ti fire' og 'hold kæft, hvor er kantinens mad klam!' Ergo har de et fælles sprog, der får det til at lugte fælt af sekt. Heldigvis har de ikke en karismatisk leder, så måske er det ikke en sekt alligevel. Døm selv.    

 

 

17/09/2008 - 23:39
Chris Hansen

[ironi som følge af kommentarerne herover]
Har sektmedlemmer svært ved at skue indad og se, at de er hjernevaskede og dresserede af deres kyniske ledere?
[/ironi slut]

I virkeligheden synes jeg, det er ærgerligt, at Journalisten laver plat på, at så mange af vores kollegaer har mistet den arbejdsplads, som de holdt af at være på.

Det er ganske enkelt for uværdigt.

Man kan sikkert også skrive en artikel, hvor man finder nogle fællestræk for Journalistens redaktør og...:
http://www.netdoktor.dk/fokus/psykopater.htm

...men hvad gavn for man ud af det?

18/09/2008 - 08:46
Michael Kahr Jørgensen

Det er modermælken, der er skyld i det hele!!

Simon Andersen har fået det.

Hr. Møller har fået det.

Carl Mar, Poul Nyrup og selv David Montgomery har fået det...

Modermælken er skyld i det onde i mennesket!

Charles Manson, Hitler og Martha Stewart har været på mælken i et tidligt stadie af deres liv...

Hermed kan jeg så konkludere, at modermælk er roden til alt ondt!

(Disclaimer: Nu kan jeg jo ikke dokumentere, at ovennævnte personer rent faktisk HAR fået modermælk. Sandsynligheden for det er dog stor.)

18/09/2008 - 12:11
Christina Agger

Jeg vil afholde mig fra at kommentere på de fleste af sekt-sammenligningerne. Men lige et par bemærkninger til artiklens spørgsmål om, hvorfor Nyhedsavisens medarbejdere jublede og klappede af ledelsen i stedet for at stille kritiske spørgsmål.

For det første - som også nævnt i Journalistens artikel 'Hvor er millionerne, Morten' - blev Morten Lund direkte spurgt, om han havde modtaget penge af Mecom for at lukke Nyhedsavisen. Han blev OGSÅ spurgt til, hvor de 200 amerikanske millioner blev af. Hvorfor de penge ikke dukkede op som lovet.

For det andet er det vel meget menneskeligt - og ikke særegent for sekter - at vi ganske enkelt var i chok over, at vores arbejdsplads lukkede. Lukningen af Nyhedsavisen var for os, der arbejdede der, ikke 'en god historie'. Det var en situation, der berørte os dybt som mennesker. Vi mistede ikke bare en ganske særlig arbejdsplads, hver enkelt af os  mistede også med ét en del af fundamentet under vores privatliv: Hvad nu med økonomien, hvor kan jeg finde et nyt job osv.?

Vi stod altså foran ledelsen som mennesker i chok, mennesker med hovederne fulde af sorg og en mængde ubesvarede spørgsmål om vores egen fremtid. Jeg tror ikke, at ret mange af os tænkte eller agerede som kritiske journalister i den situation - for det var vi ganske enkelt ikke i stand til. Det her berørte os først og fremmest som mennesker.

Og så synes jeg nok, at det er en lige lovlig hård stramning at påstå, at vi jublede og klappede af ledelsen generelt. Ja, vi jublede og klappede af Simon Andersen, da han i Deadline diskuterede Nyhedsavisens lukning med Lisbeth Knudsen. Men der er forskel på at juble og klappe af en chefredaktør, der har kæmpet i døgndrift for at bevare vores arbejdsplads og for ud fra de givne forudsætninger at skabe en avis, der gjorde en forskel - og så på at juble og klappe af den del af ledelsen, der reelt havde indsigt i og indflydelse på avisens økonomi. Det sidste erindrer jeg ikke, at vi gjorde.

18/09/2008 - 14:01
Mia Christensen

Jeg var fra Nyhedsavisens fødsel tillidsrepræsentant.

Og jeg mindes absolut ikke en medarbejdergruppe, der ikke turde forholde sig kritisk til ledelsen. Tværtimod. Noget af det, vi som tillidsrepræsentanter brugte mest tid på, var netop at skabe en kultur, hvor medarbejderne følte, at mængden af information fra ledelsen var fyldestgørende nok.

Jeg mindes også, at der adskillige gange blev skudt med skarpt på ledelsen - som i modsætning til mange andre store arbejdspladser rent faktisk virkede som om, de - for det meste - gad at høre efter.

Som Christina Agger skrev, så stillede vi ikke kritiske spørgsmål, da vi d. 1. september blev orienteret af ledelsen om lukningen.

Jeg er sikker på, der senere hen er dukket mange spørgsmål op, men jeg havde personligt mere travlt med at spekulere over, hvordan jeg lige fik min løn, og hvordan tiden efter (når man som jeg går på barsel om tre måneder) skal hænge sammen rent økonomisk.

Det er jo ikke fordi, cheferne rundt omkring i mediebranchen har stået i kø for at ansætte en gravid. Ergo, bliver min barsel på dagpenge. Og undskyld Tøger, journalisten og alle I andre, men dét fyldte mit hoved. Og fylder stadig mit hoved. Og det er sgu' ikke i loyalitet overfor Nyhedsavisen. Det handler om overlevelse i en branche, der i forvejen er barsk nok.

 Og ja, så kommer Morten Lunds forretningsmetoder altså i sidste række for mit vedkommende.

 Og nej, vi strejkede ikke, da avisen fyrede halvdelen af medarbejderne. Det gjorde vi ikke, fordi vi ikke havde grund til at strejke.

Da ledelsen under den første fyringsrunde gik imod nogle af paragrafferne i overenskomsten, da nedlagde medarbejderne arbejdet. Det lærte de af i den anden fyringsrunde - og her foregik fyringerne efter bogen.

Selvfølgelig er vi alle sure, skuffede og kede af, at Nyhedsavisen lukkede. Og det er vi, fordi vi i medarbejdergruppen havde et unikt sammenhold, som man ikke finder andre steder. Vi holdt fester, som man ikke ser andre steder. Og vi lavede en avis, som måske var svingende i kvalitet, men absolut også turde skille sig ud fra mængden.

 

18/09/2008 - 14:44
Michael Lund

I artiklen står:

"I den mere kuriøse ende bruger journalisten Michael Lund ordet 'hundehoveder' på Facebook-gruppen "Savner Nyhedsavisen", hvilket er Simon Andersens mest kendte kælenavn for medarbejderne. Michael Lund skriver:

»OHØJ HUNDEHOVEDER. SKRIV!!! Vi mangler NOTER!«"

Jeg vil nu løfte sløret for, hvordan man tolker Nyhedsavisens hemmelige, komplekse og myteomspundne 'gruppesprog': Hvis man tager det næstsidste bogstav i hvert ord i ovenstående sætning og erstatter dem med bogstaverne lige før og lige efter i alfabetet, ganger ordet med Svenn Dams brystmål divideret med prisen på Nyhedsavisens frokostordning og skriver resultatet bagfra, får man udtrykket:

"Fy, slemme Lisbeth Knudsen."

Hilsen Michael.

P.S. Kære journalister rundt omkring, gider I ikke godt lade være med at interviewe René F. om Nyhedsavisen? Han var jo stort set aldrig på arbejde.

18/09/2008 - 15:03
Rune Skyum-Nielsen

@Lund:

Lige et opklarende spørgsmål. Er det prisen på frokostordningen, før eller efter den slemme ruccolabande "fik fyret" Sun?

Nå nej, glem det. Hun gik jo selv.

18/09/2008 - 20:52
Anne Pihl Rasmussen

Før jeg blev en del af Nyhedsavisen skrev jeg om sekter - på Kristeligt Dagblad. Jeg har interviewet masser af sektofre, og jeg har såmænd også interviewet selveste Lifton blandt andet om hans sektkriterier, som Journalisten nævner.

Nyhedsavisen var ikke en sekt. Den var bare en arbejdsplads med pionærånd. Jeg ved det, for før jeg blev journalist, og før jeg afslørede sekter for Kristeligt Dagblad, voksede jeg op i en sekt.

Det føles tåbeligt at argumentere for, at Nyhedsavisen ikke var en sekt, så det gider jeg ikke. Men hvis Journalisten kunne formidle til de mange gammeldags chefer i den her branche, hvordan man skaber begejstring, hold-ånd, arbejdsglæde og mod, så bliver det måske lidt sjovere at være journalist og aviselæser i fremtiden.

Nogle af kilderne kunne findes på Nyhedsavisen.

19/09/2008 - 11:38
Anna Rossman Thejsen
Engang i en ikke alt for fjern fortid brugte Journalisten spalteplads på at fremhæve Nyhedsavisens journalister som nogen, der turde noget, journalister på andre medier )ifølge fagbladet selv) ofte ikke tør:
Jeg citerer fra Journalistens artikel:
”Der findes adskillige eksempler på blogindlæg, hvor ansatte journalister på Nyhedsavisen åbent kritiserer ledelsens dispositioner(…) Mens Nyhedsavisens journalister går i kødet på både chefer og kolleger, går bølgerne knap så højt på andre medier.” (Læs hele artiklen ”Ballademager eller skødehund” fra 7. marts 2007 her: http://www.journalisten.dk/ballademager-eller-skodehund)  Og som flere af mine kolleger nævner ovenfor, var det vitterlig daglig kost på Nyhedsavisen, at kritik fløj frem og tilbage over mailen og i bloguniverset – nogle gange fra ledelse til medarbejdere, men lige så ofte den modsatte vej. Alene det er sgu mere, end man kan sige om den (interne) debat, der føres på så mange andre medier. (Og ja, jeg har været ansat på flere andre medier end Nyhedsavisen, så hold mig gerne oppe på den påstand).  Ikke at det behøver at være sådan på alle medier, men sådan var det på Nyhedsavisen. Og hvis vi skal følge tankegangen om, at en sekt har 12 kendetegn, er det i sig selv vel nok til at sætte punkt 2 + 3 + 11 ud af spillet. (2) Kontrol med kommunikation med omverdenen, 3) Illoyale bliver sorteret fra, 11) Medlemmerne er ukritiske, jf. Journalistens liste over sektkendetegn i artiklen ovenfor). 

Jeg er en af dem, der åbenlyst har revset avisens ledelse i et blogindlæg.

 

I indlægget »Fører Nyhedsavisen krig mod DR?« kritiserede jeg avisens – og ikke mindst vores chefredaktørs – dækning af Afghanistan-sagen, der verserede i begyndelsen af 2007. Et indlæg, der var så kritisk, at TV 2 News mente, at det var et interview med mig værd. At vores eget fagblad Journalisten skrev om det osv. 

Og bare for at understrege min pointe:

 

Nyhedsavisens ledelse forsøgte ikke at kontrollere min kommunikation med omverdenen (ad 2), tværtimod roste min chef mig for at turde sige min mening højt – om end han var uenig med mig. Jeg blev ikke ’sorteret fra’ (ad 3) – jeg var ansat på Nyhedsavisen hele avisens alt for korte levetid. Behøver jeg at understrege, at jeg – og mine kolleger – ikke har været ukritiske (ad 11)? Alt dette blot for at sige:  Jeg er stolt af at have arbejdet et sted som Nyhedsavisen, hvor folk turde sige deres mening. Og hvor der var plads til det. Jeg er stolt af at have været med. Hele vejen.
20/09/2008 - 19:52
Sune Fischer

Mon ikke indbyggerne i Jonestown ville kunne nikke genkendende til retoriekken i det fleste af svarindlæggene (altså før de begik kolletivt selvmord)? ;)

Har egengtlig altid undret mig over, hvem der fandt på de 'opløftende ord' der stod præget på de bannere, som hang  rundt omkring i hangaren. De fik mig på en eller anden måde altid til at mindes de gode gamle dage i Stalintidens Sovjetunionen, hitlertyskland og Maos kina...

 Sune F. 

22/09/2008 - 11:40
Mia Christensen

Kære Sune

Kan du ikke forklare dit indlæg lidt nærmere? Er det en skam, at vi - også efter Nyhedsavisens lukning - vil forsvare en højt elsket arbejdsplads, hvor mange af os var med fra starten og blev til den - efterhånden alt for - bitre ende?

Hvis vi var kede af at være på Nyhedsavisen, så havde vi nok fundet noget andet at lave. Men næh, vi havde en hverdag, der godt kunne være både frustrerende, dum og uudholdelig med irriterende chefer og usikkerhed. Til gengæld grinte jeg hver dag - flere gange om dagen, fordi jeg havde de skønneste kolleger og som oftest fik lov at lave det, jeg syntes var sjovt!

Hvis nogen kender sådan en sekt, så sig til - for så melder jeg mig sgu' ind!

Og så er Nyhedsavisen vel ikke den eneste arbejdsplads med opmuntrende slogans......

23/09/2008 - 11:53
Sune Fischer

Kære Mia.

 Det er fint med mig, at du og andre forsvarer en arbejdsplads, som I var glade for.

Om der var tale om korspånd, pionerspirit eller fanatisk sekt skal jeg ikke bedømme.

Men jeg mener dog, at ledelsen på Nyhedsavisen havde en underlig måde at forsøge at opbygge og dyrke denne 'samhørighedsfølelse'.

Ver jeg den eneste, der til julefrokosten fik en underlig fornemmelse, da Morten Nissen Nielsen stod og delte plovmænner ud til de journalister, der i følge ham havde gjort det godt? Der manglede blot høj technomusik og diskolys, så havde jeg følt mig hensat til  et pyramidespilshvervemøde i start 90erne.

eller en af de første dage, hvor jeg af Morten Nissen Nielsen blev slæbt med ind til et peptalkmøde for sælgerne, hvor den også kørte på de høje tangenter. 

Eller den evigt tilbagevendende braldren fra David og Simon om, hvordan alle andre var efter os og desuden hvor latterlige disse medier var, i stedet for at fokusere på vores eget produkt?

 Jeg kan da heller ikke være den eneste, der syntes, at de bannere var latterlige? Sådan nogen har jeg sgu heller ikke set andre steder.

PS. Hvis du spørger dem fra Manson familien, vil de nok også mene, de havde det vældigt hyggeligt. ;)

23/09/2008 - 12:34
Rune Skyum-Nielsen

Hej Sune,

dine paralleller til massemordere og rædselsregimer overrasker mig ikke, eftersom du gang på gang har vist dig i stand til at beskylde andre mennesker for de utroligste ting, de er blot tåkrummende og smagløse. Men du 'Tør [måske bare], hvor andre tier'?

Du burde holde sammenligningerne for dig selv og i stedet bruge kræfterne på at læse indenad. Vi bed jo netop ikke på den slags retorik fra ledelsen, men vi grinte ofte af den, parodierede den og kritiserede den, ligesom du formentlig akkurat kan gennemskue det menneskeskadelige og moralske hykleri, der af og til præger din egen arbejdsplads.

Når du i ramme alvor skriver, 'Om der var tale om korpsånd, pionerspirit eller fanatisk sekt skal jeg ikke bedømme', tvivler jeg desværre.

Mvh 

Rune

23/09/2008 - 13:34
Sune Fischer

Kære Rune.

Det med rædselsregimerne og massemorderne var ikke billedligt ment, men gaaas.

Jeg trækker mit statement med 'Når du i ramme alvor skriver, 'Om der var tale om korpsånd, pionerspirit eller fanatisk sekt skal jeg ikke bedømme'. tilbage. Det var ikke sådan ment. Det jeg mente, var, at det vil jeg ikke tage stilling til - forstået på den måde, at det praktisk talt rager mig en høstblomst, for det er ikke ordlyden, der pointen.

Pointen er den måde, ledelsen på Nyhedsavisen forsøgte at styrke samhørighedsfølelsen. Og der kan jeg som tidligere medarbejder på NA godt se nogle af de mekanismer, som er omtalt i artiklen.

Derfor fastholder jeg min kritik. en kritik, som flere af jer åbenbart tager dybt personligt, selv om, det er den tidligere ledelse, jeg kritiserer (men det er vel også et sekterisk træk at følge lederen hengivent og blindt... ;) )

Med hensyn til de de utroligste ting, jeg skal have udbasuneret mig om, skal du være velkommen til at uddybe i en mail; [email protected]

Jeg ser frem til at høre nærmere....

 

VH

Sune F

23/09/2008 - 13:45
Rune Skyum-Nielsen
Det er sjovt, så meget man tror, man kan komme af sted med, hvis bare man afslutter med en smiley.
23/09/2008 - 13:54
Sune Fischer

Uha uha.

nu vi er ved usmageligheder.

Især et af bannerne var ikke blot plat, direkte usamgeligt. Nemlig det med teksten Farvel og tak og en række avisers navne, der blev krydset af, når omtalte medie var overhalet.

For underligggende i den tekst var en kritik af selve mediet og hvor dårligt det egentlig var og at det i bund og grund var fedt, at det gik omtalte medier dårligt. 

hvordan mon kollegerne på de omtalte medier, hvor af mange i øvrigt var lige så glade for deres arbejdsplads som I var, og som konklede lige så hårdt for at få historierne hjem, følte ved den sådan en hån overfor deres arbejde?

så er det muligt at I/vi ved fredagsbaren grinte lidt bag ryggen på simon og david og deres tossede ideer...

 

Venter i øvrigt stadig på den mail.

 

VH

Sune F.

23/09/2008 - 14:02
Sune Fischer

Men nåh nej, det tæænkte vi/I jo ikke på, for her kommer ungdommen, der skal lære alle de gamle og udbrændte journalister at lave ordentlig journalistik...

Es zittert die morschen knochen... ;)

23/09/2008 - 14:27
Rune Skyum-Nielsen

Lad mig lige forstå det ret:

'Farvel og tak' på et banner i vores kantine til overhalede medier var en hånende tekst? Der efterlod ar på sjælen hos kolleger branchen rundt?

Ja, det ER godt nok grove løjer og tarveligt sammenlignet med dine velmenende sekt-, Stalin-, Hitler, Mao- og massemorder-morsomheder. Vi lader den lige stå:

'Farvel og tak'

vs.

'I er en sekt,  forblændet af jeres ledere (som I godt nok kritiserede mere, end man havde for vane på andre danske medier, men alligevel) :-)' 

Jeg tror minsandten, du pludselig er blevet helt ømskindet i debattens hede, Sunedreng. 

Farvel og tak,

Rune

PS: Og jeg har netop sendt dig en mail for at genopfriske din hukommelse.

23/09/2008 - 14:45
Sune Fischer

Så, nu gør du det igen. ;)

nogle af de mekanismer, som NA ledelsen brugte svarer til dem, som også sekter og frontgrupperinger på de politiske yderfløje bruger.

Det gælder eksempelvis det med sammenholdet - ¨resten af verden er i mod os.

Selvfølgelig har de på de chefgangene på andre medier haft travlt håbe på NAs død, men ude på redaktionerne har de fleste menige medarbejdere nu mest haft travlt med at passe deres daglige arbejde.

Ude i hangaren der i mod var Os mod dem - Dem mod os langt mere udtalt.

Vh

Sune

 

23/09/2008 - 15:21
Jan Hansen

Et oplagt emne for Journalisten: Virksomhedskultur i mediebranchen.

Se fx på, hvad forskellige medier gør for at få medarbejderne til at yde mere, løbe hurtigere, kæmpe for virksomheden.  

 

24/09/2008 - 09:15
Per Thiemann

Kære Sune

Long time, no see - tak for din uddybning.  

Du forsvarer dine sekt-sammenligninger med, at du kun sigter til ledelsen. Hvis vi et øjeblik går ud fra, at du har ret i din påstand om, at ledelsen forsøgte at skabe sammenhold med sekteriske mekanismer, så mangler der noget:

Nyhedsavisen kan næppes sammenlignes med Manson-familien, Jonestown-kulten og de andre uhyrligheder, du nævner, hvis det kun var ledelsen og ikke medarbejderne, der havde disse træk.

Så kan alle dine betragtninger om bannere osv. være korrekte, men når medarbejderne trak på skuldrene, grinede af det eller direkte kritiserede det, så er der ikke meget sekt/kult/[indsæt anden nedladende sammenligning] tilbage.

24/09/2008 - 14:19
Christina Agger

Kære Sune.

Nu forsvandt du jo så tidligt, at du ikke rigtig ved, hvordan det var i størsteparten af avisens levetid. Men så vidt, jeg husker, var du der stadig, da vi menige medarbejdere kom med en hård kritik af dækningen af 'Den Hemmelige Krig' - det var en kritik, som både blev lanceret offentligt og internt.

Men du var der vist ikke længere, da det samme gentog sig i forbindelse med stenkast-affæren. Og de mange andre gange, hvor vi mere end luftede vores uenighed med de beslutninger og udmeldinger, som kom fra ledelsen.

Med hensyn til din pointe om, at ledelsen på Nyhedsavisen havde en underlig måde at forsøge at opbygge og dyrke en 'samhørighedsfølelse' på. Nej, du var langt fra den eneste, der krummede tæer over julefrokosten med 500-lapperne. Og du er langt fra den eneste, der har været uenig i nogle af de bastante meldinger, som ledelsen kom med om de andre medier.

Men pointen er jo netop, at vi gav udtryk for de ting. Vi stod ikke bare og grinede af cheferne bag deres ryg i fredagsbaren. Vi sagde det. Direkte. Og vi skrev det mindst lige så direkte i et hav af redaktionelle fællesmails. Så jeg synes på ingen måde, at vi bare var blinde får.

Det er desværre lidt det indtryk, som sekt-sammenligningen i artiklen giver - og det indtryk, du er med til at videreformidle. Selvom du altså var ret kort tid på avisen. Og det ærger mig ærlig talt.

Jeg oplevede nemlig, at vi på dette punkt skabte en enestående virksomhedskultur, hvor det til enhver tid var tilladt at sige cheferne imod - endda også offentligt.

Og så er jeg nødt til at tilføje en sidste ting. Du skriver, at 'os mod dem'-holdningen var langt mere udtalt hos os end på andre medier. I én forstand har du måske ret. Det enorme kritiske fokus, andre medier rettede mod Nyhedsavisen helt fra begyndelsen af, rystede os da sammen. Og det fik os til at kæmpe endnu hårdere for at producere en god avis. Ganske enkelt for at opnå anerkendelse fra vores egen branche - en anerkendelse, som bestemt ikke kom af sig selv.

Men du tager grusomt fejl, når du deraf slutter, at vi nærmest ønskede de andre medier døde. Jeg kan ikke tale på alles vegne. Men rigtig mange af os var triste langt ind i sjælen, når andre medier afskedigede medarbejdere. Fordi vi har venner, tidligere kolleger og studiekammerater på de medier. Og fordi journalistikken i Danmark ikke bliver bedre af de nedskæringer.

Og Sune. Faktisk var det også sådan, at vi nærede dyb respekt og beundring for kolleger på andre medier, når de breakede en rigtig god historie. Det var noget, vi talte om. Det var noget, vi delte via mails. Og det var sandelig ikke kun vi menige medarbejdere, der havde det sådan. Roserne kom også fra ledelsen.

Vh

Christina Agger

24/09/2008 - 16:17
Søren Rasmussen

@Christina Agger

Hvorfor kritiserede I Nyhedavisens dækning af DRs "Den Hemmelige Krig"? Det var da en af de sager, hvor Nyhedsavisen satte dagsordenen, hvilket desværre skete alt for lidt. For så havde læsertallet været meget højere.  

 

24/09/2008 - 19:08
Jakob Marschner

Jeg bakker fuldt og helt op om alle pointer, der i denne debat er ført i marken af andre tidligere medarbejdere på Nyhedsavisen. Med fare for, at det i sig selv kan virke sekterisk (!) Vi kan dog undskylde os med, at vi rent faktisk var der, mens andre bare analyserer og kigger ind gennem vinduerne til hangaren på Holmen.

Et vigtigt og hidtil overset aspekt er, at ingen har kunnet sætte fingeren på, hvad vores såkaldte sekts evangelium egentlig gik ud på. Var vi en sekt, skulle vi også have et særligt verdensbillede, som vi af al magt prøvede at udbrede.

Det havde vi ikke. Hverken politisk eller ideologisk. Her var vi lige så uhomogene som 150 tilfældigt udvalgte danskere ville være, hvis man stillede dem spørgsmål om politik eller ideologi.

Vi havde derimod en redaktionel identitet og strategi, som tidligere redaktionschef Kristoffer Gravgaard har skildret meget præcist i sin blog på http://mediawatch.dk/blogpost/nyhedsavisen-og-de-tre-verdener . De tanker er det tætteste, man kommer på "The Gospel of Nyhedsavisen".

Men skal det nu gøres til noget suspekt at have en faglig strategi? At have en klar skabelon for, hvordan man gerne vil lave avis? I så fald er alle de gamle aviser jo også suspekte: Der findes redaktionelle kulturer, identiteter, strategier og vaner alle vegne. I forhold til Nyhedsavisen lå forskellen i, at vores var udtænkt og valgt, mens mange af de andres bare er bevidstløst videreført.

Man kan heller ikke med rimelighed gøre det suspekt, at vi "følte os forfulgt" af andre medier (sic, hvor lyder det sekterisk...). For vi VAR sgu (sic-sic...) vitterligt forfulgt, hvad der da vist også er blevet dokumenteret for rimeligt nylig. Det gjaldt ikke mindst før avisen begyndte at udkomme, hvor ikke mindst Berlingske spildte timer af sine tilbageværende læseres tid med at fortælle, hvordan vi ikke kunne skaffe (1) nok penge, (2) nok journalister, (3) trykkerier, (4) avisbude, (5) enhver nødvendighed for at producere en avis, fortsæt selv listen til du begynder at gabe. Det er ikke bare gjort med at sige som Tøger, der forsøgte at affærdige sit eget og andre mediers tendentiøse dækning af Nyhedsavisen med, at man skam bare havde kigget kritisk på forretningsmodellen.

Og mens vi nu er ved Tøger: Det er dybt og inderligt ironisk, at den første til at nævne Nyhedsavisen som en sekt -- af alle mennesker -- var Tøger Seidenfaden: Manden, der har ansat bunker af mini-Tøgere på ledende poster for derved at forvandle Politiken fra en klassisk angelsaksisk nyhedsavis til en prædikestol for politisk korrekthed. Og til en en avis, der på sine værste dage knapt nok længere skelner mellem nyhedsreportage og kommentarvirksomhed.

25/09/2008 - 08:54
Jørgen hansen

Det er ret underholdende læsning det her. Set udefra, så kan jeg ikke svinge mig op til, at det skulle være sekt-suspekt med sammenhold. Ja, naturligvis har ledere slagord, salgsgejl og andet braller. Det har de da i alle virksomheder. Er det et sekttræk?

Og er det underligt, at NA's ansatte stod sammen i kampen mod de andre aviser? Næ, det var jo ligesom hele eksistensbetingelsen. Hvis man ikke kunne slå de andre godt og grundigt, så ville der ikke komme kroner i kassen. Er det et sekttræk at kæmpe sammen?

 Come on.

Afprøv lige de 12 sekt-træk på en hvilken som helst medievirksomhed og der vil - er jeg overbevist om - være en hel del fællestræk. Er medieverden så en sekt med undersekter? Tja... nu begynder vi vist at komme ud på overdrevet. Eller der har denne tråd/artikel måske være fra starten??

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Er du Radio24syvs nye Nyhedschef

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk