Se og Hør-chef: Utilgiveligt at udtale sig om bog

Se og Hørs chefredaktør Per Ingdal kalder det i en intern mail for "utilgiveligt", hvis ugebladets ansatte udtaler sig om tidligere medarbejder Peer Kaaes aktuelle bog om Se og Hør, skriver Mediawatch torsdag.
12.02.2009 · 12:08

Se og Hørs chefredaktør Per Ingdal kalder det i en intern mail for "utilgiveligt", hvis ugebladets ansatte udtaler sig om tidligere medarbejder Peer Kaaes aktuelle bog om Se og Hør, skriver Mediawatch torsdag.

I mailen, der blev sendt ud til Se og Hørs cirka 45 medarbejdere den 2. februar, skriver Per Ingdal:

"Det vil være skadeligt for Se og Hør, hvis medarbejderne udtaler sig i offentligheden, uden det er koordineret med undertegnede. Det vil ikke blot være skadeligt, det vil også være utilgiveligt."

Til nyhedsbureauet ønsker han ikke at uddybe, hvorvidt mailen skal tolkes som en trussel om fyring, hvis ugebladets medarbejdere trodser hans udmelding og alligevel udtaler sig om bogen.

"Det er jo en intern mail, som jeg ikke har behov for at diskutere i pressen. Men du er velkommen til at citere fra den og lægge det i det, du vil," siger Per Ingdal.

Peer Kaaes bog "I sandhedens tjeneste" fortæller om den kulørte arbejdskultur på Se og Hør, hvor han arbejdede i 17 år.

Kommentar

12/02/2009 - 12:56

Grethe Kirstine Olsen, Fyns Amts Avis

Se & Hør's chefredaktør glemmer da fuldkommen, at vi stadig har ytringsfrihed i Danmark, selv om man godt kan komme i tvivl sommetider. Selvfølgelig kan I da udtale jer om bogen, kære kolleger. Vis det dog for jeres chef eller få ham fyret...

12/02/2009 - 13:51

Paula G. Larrain

Mon det er dårskab eller desperation, der får chefredaktøren til at sende sådan en mail? Den er jo i sig selv skadelig for Se og Hørs interesser. Det minder mig om, at jeg skal skynde mig ud og købe bogen....for måske herefter at referere den i min blog....uh hvilken fryd.

12/02/2009 - 19:51

flemming chr. nielsen

Hvor er nu alle de modige journalister, der har så travlt med ytringsfriheden? Nej, over for deres arbejdsgivere suspenderes den omgående. Chefer af alle slags er lige så hellige som på Enevældens tid.

13/02/2009 - 10:54

preben nyborg madsen

Mimoser, tøsedrenge, svagpissere - det er hvad chefredaktøren+følge er på Se og Hør.

Det ligner da ikke Allers sladderblad at lukke kæften på sine ansatte? Men det kunne tyde på krisetider på ugebladet. Nummeret denne uge, som jeg desværre købte, er da også det tyndeste gang sladder, som jeg længe har set.

Mon den chefredaktør holder ret længe. Se og Hør er gået kraftigt tilbage "sladderjournalistisk", siden Qvortrup forlod skuden.

Ytringsfriheden kan man ikke tage fra en ansat på den måde, som den nye redaktør gør.

Døm ham færdig! Lad være og køb hans blad!

17/02/2009 - 15:21

Mikael Mikkelsen

Nu er Aller Press's ledelse jo ikke blokkeret af intelligens eller journalstisk uddanelse.

Vi taler til en nordmand, der ikke taler dansk (efter 7 år i DK) og kommer fra en Norsk Radio med 22 medarbejdere.

En tidligere boghandleruddanet.

Og en sød go go pige.

Det er de tre der leder Aller Press i dag og de seneste år.

Vedr. Se og Hør, må min indrømme den ovenstående ledelse (eller var det Aller familien der skred ind?)

gjorde ret i at fyre Henrik Qvortrup. Oplaget gik ustanselig ned.

Den midlertidige chefredaktør er 'boghandleren' og ham der har skrevet den omtalte mail.

 

Seneste nyheder

05.12.2016 · 14:55

EU kritiserer had på sociale medier

Jakob Albrecht
05.12.2016 · 11:29

K imod 5 procent beskæring af licensen

Jakob Albrecht
05.12.2016 · 09:54

Breitbart News opfordrer til boykot af Kelloggs

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Skarp og digitalt stærk journalist

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 13.12

DIGITAL PRODUCER

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

TV-JOURNALISTER/VÆRT

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

Social- og sundhedsreporter til Fagbladet FOA

FOA
Ansøgningsfrist: 04.01

Pressechef til Børne- og Socialministeriet

Børne- og Socialministeriet
Ansøgningsfrist: 16.12

Journalist til Avisen.dk/Ugebrevet A4

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 15.12

Redaktør for sociale medier på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 15.12

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 15.12

Digital Community Manager og Digital Community Manager Assistent

MakeItBee Production
Ansøgningsfrist: 12.12

Visuel teamleder til dr.dk

DR
Ansøgningsfrist: 16.12

Journalist

CBS - Copenhagen Business School
Ansøgningsfrist: 13.12

Kommunikationskonsulent

Kolding Kommune
Ansøgningsfrist: 07.12

Nyhedssulten journalist til Christiansborg

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 09.12

Kommunikationsmedarbejder til Naturstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 07.12

Økonomi-reporter til landbrugets avis

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 09.12

Presse- og SoMe-konsulent til Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 08.12

Celebrityvagthund

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 09.12

KNR Radio søger to journalister

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 09.12