Samarbejde fældede kongen af lortebyen

Tre lokalaviser var alle på sporet af historien, der førte til Carl Holsts fald som forsvarsminister. Men de tre journalister slog sig sammen. »Ellers ville vi bare have konkurreret om at komme først med en halvfærdig historie,« siger en af dem. Klassisk undren og anonyme breve hjalp historien på vej
  • Michael Drost-Hansen
    »Der er ikke et decideret hævnmotiv, men når man sortlister folk og forsøger at skyde budbringeren af kritiske historier, så er det irriterende,« siger Jesper Sørensen fra Vejle Amts Folkeblad.
27.11.2015 · 14:38

Der hænger et avisudklip på oplagstavlen over journalist Jesper Sørensens skrivebord på Vejle Amts Folkeblad.

Opslaget viser den nye Venstre-regerings 17 ministre med billeder, navne og titler. Men billedet af den nu forhenværende forsvarsminister Carl Holst er streget over med et stort blåt kryds fra en fed kuglepen.

Symbolikken er tung, fordi Jesper Sørensen har haft væsentlig andel i Carl Holsts fald som minister. Og den bliver kun tungere af, at det ikke er nogen hemmelighed, at de to i flere år har haft et yderst anstrengt forhold til hinanden.

Ikke på talefod siden 2010

Som sundheds- og regionsreporter var Jesper Sørensen i høj grad afhængig af at kunne få kommentarer fra Carl Holst, da han var regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Men ifølge Jesper Sørensen har de to ikke rigtig været på talefod siden en kritisk historie i 2010. Siden da har Jesper Sørensen følt sig lagt på is og sortlistet af Carl Holst, der i flere læserbreve i årenes løb har angrebet Jesper Sørensens journalistik.

»Der er ikke et decideret hævnmotiv, men når man sortlister folk og forsøger at skyde budbringeren af kritiske historier, så er det irriterende. Men det har også været meget motiverende, for det var jo reelt et angreb på ytringsfriheden. Det har givet mig ekstra brændstof til at bruge så mange timer på det her. Jeg gik ikke ud og hejste flaget, da han gik af som minister, men jeg så det som en anerkendelse af min journalistik,« siger Jesper Sørensen.

Carl Holst på vej til samråd i Folketingets Forsvarsudvalg den 17. september. Men pressen er mødt talstærkt op af en helt anden grund: Mistanken om, at Carl Holst havde ansat en medarbejder i Region Syddanmark til ulovligt at føre valgkamp for sig på skatteydernes regning.
Foto: Simon Skipper/Scanpix

Sagen om eftervederlaget

Det anstrengte forhold til Carl Holst understreger det opsigtsvækkende i, at det netop var Jesper Sørensen, som i sommerferien skrev historien om Carl Holsts eftervederlag fra regionen. Den første af en hel serie af møgsager for Carl Holst.

Manden, der tilbage i 2001 valgte at satse på en karriere som amtsborgmester i Sønderjylland frem for en landspolitisk karriere med de bramfrie ord: »Jeg vil hellere være konge i en lorteby end lort i en kongeby.«

Eftervederlaget på et års løn er Carl Holst berettiget til efter reglerne. Men folkets dom over ministerens dobbeltløn er meget hård på de sociale medier, og pressen følger trop. Længe nægter Carl Holst at afstå en krone af sit eftervederlag på 833.040 kroner. Men til sidst må han bøje sig for presset. Den 6. august frasiger han sig de cirka 40 procent af eftervederlaget, som endnu ikke var kommet til udbetaling.

Skattefinansieret valgkamp

Dermed kunne Carl Holst håbe på, at stormen ville drive over. Men der kom bare en, som var endnu værre. Lidt over en måned senere bringer de tre aviser Vejle Amts Folkeblad, Fyens Stiftstidende og JydskeVest­kysten i fællesskab historien om, at Carl Holst er under mistanke for på ulovlig vis at have ansat en medarbejder i regionen til at føre privat valgkamp for ham til Folketinget for skattekroner.

Det er denne sag, som i sidste ende presser Carl Holst til at træde tilbage som forsvarsminister efter kun 93 dage på posten. En sag, som i dag undersøges af politiet.

Tre aviser samarbejder

De tre avisers regionsreportere er alle hver for sig kommet på sporet af historien. Men da de finder ud af det, slår de sig sammen i stedet for at konkurrere om at komme først. Det sker på trods af, at de aldrig har mødt hinanden før.

»Jeg ville da gerne have kørt historien selv. Men når vi nu var på historien alle tre, så kunne vi lige så godt slå pjalterne sammen. Ellers ville vi bare have konkurreret om at komme først med en halvfærdig historie,« siger Jesper Sørensen.

De tre aviser er alle en del af den nye storfusion Jysk Fynske Medier. Men aviserne er fortsat selvstændige og deler mere deres stof, end de samarbejder om at lave det.

»Jeg gjorde det, fordi vi har en bevidsthed om, at vi er blevet en del af en større fusion. Jeg har tidligere arbejdet tæt sammen med journalister fra JydskeVestkysten. Vi har ingen grund til at konkurrere om historien. Vi kunne lige så godt pulje vores research og få det bedste ud af historien på den måde,« siger Kasper Løvkvist fra Fyens Stiftstidende og tilføjer:

»Det ville have været fuldstændigt utænkeligt, hvis de andre aviser ikke havde været en del af fusionen. Så var jeg gået ind i et ræs om at komme først ud med historien.«

»Det gjorde, at vi kunne slå vores viden og kompetencer sammen. Vi havde en masse gisninger og undren. Men vi har alle sammen dækket regionen, og når vi slog os sammen, så gav én plus én plus én vel i virkeligheden fire,« siger Rasmus Just fra JydskeVestkysten.

I september dumper der samtidigt et enslydende anonymt brev ind hos både Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten: »Det var som en middelmådig amerikansk film, hvor tingene kommer meget let til journalisterne,« siger Rasmus Just, journalist på JydskeVestkysten.
Foto: Michael Drost Hansen

En gave til fusionen

Storfusionen Jysk Fynske Medier, der dækker hele Fyn og snart over halvdelen af Jylland, trådte først i kraft i februar 2015.

»Denne historie kommer som en gave til sådan en fusion, fordi den viser, at vi sammen kan løfte historier, som vi ellers ville have haft svært ved at løfte hver for sig. Det ville have været utænkeligt før fusionen med sådan et samarbejde. Selv om vi aldrig rigtig har konkurreret om de samme læsere, var vi jo konkurrenter,« siger Mogens Gregers Madsen, redaktør på Vejle Amts Folkeblad.

Men måske var historien aldrig kommet frem, hvis Carl Holst havde undladt at tage Christian Ingemann med til København.

Undren over spindoktoransættelse

Ingemann bliver udnævnt som forsvarsminister Carl Holsts nye spindoktor den 21. august, godt to måneder efter folketingsvalget. I pressemeddelelsen står der, at han kommer fra et job som presserådgiver for direktionen i Region Syddanmark.

Den oplysning får imidlertid en del folk omkring regionen til at undre sig. Herunder de tre journalister og regionsreportere Jesper Sørensen fra Vejle Amts Folkeblad, Kasper Løvkvist fra Fyens Stiftstidende og Rasmus Just fra JydskeVestkysten.

De har aldrig rigtig haft noget at gøre med Christian Ingemann, mens han har været ansat i regionen. Og det synes de, at de burde have haft, hvis han havde været presserådgiver for direktionen.

»Jeg undrede mig over den pressemeddelelse. Det kunne jeg ikke få til at stemme,« siger Kasper Løvkvist.

Han husker kun at have mødt Christian Ingemann en gang før. Det sker den 28. januar om aftenen på Café Razz, der ligger på havnen i Middelfart.

»Vi manglede egentlig dokumentation … Det handlede om, at vi skulle have åbnet for historien, og så var strategien, at der nok skulle komme mere, når vi først havde fået åbnet for posen,« siger Kasper Løvkvist, journalist på Fyens Stiftstidende.
Foto: Michael Drost Hansen

Får bekræftet, at noget ikke stemmer

Her sidder Kasper Løvkvist og spiser med sin kollega, avisens politiske redaktør, Elisabet Svane. Ved et andet bord på caféen sidder Christian Ingemann og spiser sammen med en gammel kollega fra Fredericia Dagblad.

Hverken Kasper Løvkvist eller Elisabet Svane kender nogen af de to mænd. Christian Ingemann spotter derimod de to journalister fra Fyens Stiftstidende. Da de er på vej ud af caféen, rejser Christian Ingemann sig og præsenterer sig selv som presserådgiver og personlig assistent for Carl Holst i Region Syddanmark og giver dem sit visitkort.

Både Kasper Løvkvist og Jesper Sørensen tror hver især til at begynde med, at dette blot er en historie om en spindoktor, som måske har pyntet lidt på sit cv. Visitkortet kan Kasper Løvkvist dog ikke bruge som dokumentation, da både han og Elisabet Svane har smidt det ud.

Men de får bekræftet, at der er noget, som ikke stemmer, når de taler med kilder i regionsrådet og regionshuset. Ingen ved tilsyneladende rigtig, hvad Ingemann har brugt sin arbejdstid på.

I deres samtaler med kilderne begynder det at gå op for dem begge, at historien handler om noget helt andet og meget større.

Jesper Sørensen har den fordel, at han kender lidt til Christian Ingemann fra tidligere, hvor de har været kolleger. Christian Ingemann har nemlig været journalist på Vejle Amts Folkeblads søsteravis Fredericia Dagblad.

Jesper Sørensen ved, at Christian Ingemann er Venstre-mand. Han kan også huske, at Christian Ingemann efter sin fratræden på avisen hjalp Carl Holst med at føre valgkamp ved valget til regionsrådet i 2013.

»Derfor var det nærliggende at tro, at han også skulle hjælpe ham med valgkampen til Folketinget. Og det virkede underligt, at ingen i regionen rigtig vidste, hvad det var, han egentlig havde lavet, mens han var ansat,« siger Jesper Sørensen.

Et anonymt brev

På sin vis er det kilderne, som fører de tre journalister sammen. I første omgang Jesper Sørensen og Kasper Løvkvist. En kilde siger til Løvkvist, at han dagen før har talt med Jesper Sørensen om den samme historie. Derfor ringer Kasper Løvkvist til Jesper Sørensen for at høre, om de ikke skal slå sig sammen.

Den idé er Jesper Sørensen med på. Få dage senere kommer også Rasmus Just fra JydskeVestkysten med i samarbejdet. Igen er det en kilde, som fører dem sammen.

En dag i begyndelsen af september lander der en hvid konvolut med det samme anonyme brev på både Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten.

"Til nyhedsredaktionen," står der blot uden på konvolutten.

"Ingemann var ansat i direktionen i Syd i en kamufleret stilling. Det hed sig, han var ansat til at lave noget projekt "smart velfærd". Men i stedet var han personlig assistent og valgkampsmedarbejder for Carl Holst," står der blandt andet i brevet.

»Det var som en middelmådig amerikansk film, hvor tingene kommer meget let til journalisterne med et anonymt brev. Der stod nogle påstande, som vi burde grave i. Jeg tænkte, at hvis bare halvdelen af det holder stik, så har vi en god historie. Men det hele viser sig faktisk at holde stik,« siger Rasmus Just.

Han og Kasper Løvkvist ved fortsat ikke, hvem kilden er.

»Jeg har en idé om, hvem kilden er, men jeg ved det ikke. Det må være en, der har rigtigt godt kendskab til tingene og gerne vil have det frem,« siger Rasmus Just.

Det anonyme brev bestyrker Jesper Sørensen og Kasper Løvkvist i deres tese. De har en god fornemmelse af, hvordan tingene hænger sammen, og en række af især anonyme kilder. Men de har ingen form for dokumentation.

»Jeg ville da gerne have kørt historien selv. Men når vi nu var på historien alle tre, så kunne vi lige så godt slå pjalterne sammen. Ellers ville vi bare have konkurreret om at komme først med en halvfærdig historie,« siger Jesper Sørensen, journalist på Vejle Amts Folkeblad.
Foto: Michael Drost Hansen

Manglede dokumentation

Dagen efter ringer Kasper Løvkvist til JydskeVeskysten, fordi han håber, at avisen netop kan være behjælpelig med dokumentation. Carl Holst stillede op som folketingskandidat i Esbjerg, som er i Jydske­Vestkystens udgivelsesområde.

Derfor må avisen ligge inde med nogle mails, hvor Christian Ingemann optræder som valgkampsmedarbejder for Carl Holst, tænker Kasper Løvkvist, som bliver henvist til Rasmus Just.

De finder hurtigt ud af, at de begge har fået det samme anonyme brev, og derfor kommer også Rasmus Just med i samarbejdet.

Rasmus Just kan i første omgang kun opspore én mail fra Christian Ingemann til avisen. Men det er netop en mail, hvor han skriver på vegne af folketingskandidaten og ikke regionsrådsformanden Carl Holst.

De tre journalister arbejder videre på historien over telefon og mail. Og fredag den 11. september om aftenen bringer de tre aviser deres historie på nettet: "Holst mistænkes for politisk ansættelse". Den kommer hurtigt til at køre som "breaking" hos TV 2 News.

»Jeg vil 100 procent afvise, at han har ført valgkamp for mig,« siger Carl Holst i artiklen.

»Vi manglede egentlig dokumentation. Derfor kørte vi den første historie med politikerne, der talte om deres mistanke om urent trav. Det handlede om, at vi skulle have åbnet op for historien, og så var strategien, at der nok skulle komme mere, når vi først havde fået åbnet op for posen,« siger Kasper Løvkvist.

Kampagnemails dukker op

Rasmus Just rejser på en planlagt ferie, dagen efter at historien er ude. Kolleger på JydskeVestkysten tager over og følger op ved at bede it-afdelingen om at scanne alle mails til avisen fra Carl Holst og Christian Ingemann.

Her dukker der en stribe mails op fra Carl Holsts kampagnemail med debatindlæg til især JydskeVestkystens ugeaviser. Men wordfilerne med debatindlæggene er oprettet af Christian Ingemann, kan avisen senere afsløre.

Flere andre medier begynder også at grave i sagen og kan bringe historier om mails og sms’er, der bestyrker mistanken om, at Christian Ingemann førte valgkamp for Carl Holst i arbejdstiden.

Ministeren går af

Carl Holst går af som forsvarsminister den 29. september. Samme dag bliver han politianmeldt af tre privatpersoner. Det sker, dagen efter at regionsrådet på et lukket møde har fået adgang til alle mails fra Carl Holst og Christian Ingemann.

Ifølge flere politikere, der var til stede til mødet, så var cirka halvdelen af Christian Ingemanns arbejdsmails under valgkampen relateret til Carl Holsts valgkamp, selv om han som offentligt ansat ikke må føre valgkamp for en politiker i arbejdstiden.

Over for Journalisten fastholder Christian Ingemann sin hidtige forklaring om, at han fuldt ud har passet sit arbejde for regionen, og at han ved siden af dette har hjulpet Carl Holst med valg­kampsaktiviteter i sin fritid.

Christian Ingemann afviser desuden regionsrådsmedlemmernes vurdering. Han mener, at kun cirka 165 ud af de godt 800 mails fra de tre ugers valgkamp var direkte relateret til Carl Holsts valgkamp.

Sagen undersøges i dag af politiet. Statsforvaltningen, der fører tilsyn med kommuner og regioner, konkluderede for nyligt i sin udtalelse i sagen, at bistanden til Carl Holst var ulovlig. De tre aviser er i forening blevet indstillet til Cavlingprisen af både avisernes egne redaktionsledelser og af Informations chefredaktør, Christian Jensen.

"Der er tale om en af de vigtigste og mest spektakulære politiske afsløringer i 2015, og den er gennemført i et mediesamarbejde, der tegner en lovende fremtid for den regionale journalistik i Danmark," skriver Christian Jensen i sin begrundelse.

Jesper Sørensen er også alene indstillet til Cavlingprisen for sin dækning af Carl Holst-sagen af sin egen redaktør på Vejle Amts Folkeblad.

Hvorfor kom det ikke frem før valgkampen?

Et spørgsmål står dog tilbage. Hvorfor kom historien ikke frem allerede før eller under valgkampen? Hvorfor holdt kilderne sig tilbage, indtil Carl Holst havde udskiftet "lortebyen" med "kongebyen"?

»Det handler om, at folk har været bange for Carl Holst. Både personalet, topledelsen og politikerne. Han var så stærk og magtfuld, at ingen turde stille sig op imod ham. Ikke engang med anonyme henvendelser til pressen. Men nu hvor han var væk, og skeletterne begyndte at vælte ud af skabet, så kom kilderne ud af busken,« lyder vurderingen fra Kasper Løvkvist.

Den udlægning bakker Rasmus Just og Jesper Sørensen op med en enkelt tilføjelse:

»I forhold til politikerne handler det også om, at Carl Holst har været rigtig dygtig til at lave brede konstitueringer, hvor han har fodret de forskellige partier med udvalgsposter, så der ikke har været nogen reel opposition i regionsrådet. Det er trist, at de ikke har holdt Carl Holst mere i ørerne,« siger Jesper Sørensen.

Journalisten har talt med Carl Holst, men han ønsker ikke at stille op til interview om forløbet og årsagerne til hans anstrengte forhold til Jesper Sørensen.

Opdatering: (Denne udgave af artiklen er i forhold til udgaven i det trykte magasin blevet opdateret med oplysningen om Statsforvaltningens udtalelse om sagen)

Opdateret 27/11 kl. 16 45 med oplysningen om, at Christian Ingemann er uenig i vurderingen af, hvor mange af hans mails, der var valgkampsrelaterede

 

 

Magasin: 

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10