Sådan ser vi ud, når vi dækker verdens vigtigste valg

FOTO-ESSAY: Hundredvis af journalister fra hele verden stod i New York og talte ind i et kamera til seere langt væk. Journalistens ansigt er vigtigste ingrediens i historien. Se 13 billeder af journalister på arbejde, da Trump blev valgt som USA's næste præsident
  • Foto: Eskil Wie
    1. 09.11.16 · kl. 02.06 – Hilton Midtown: En reporter ved en rulle-reklame. Samtidig med at det står klart, at Trump vinder, skifter reklamen til et billede af lykkelige unge mennesker, som tager en selfie.
01.12.2016 · 09:19

Den 8. november om eftermiddagen vandrede jeg til Hilton Midtown i centrum af Manhattan for at møde folk der, hvor Donald Trump skulle holde sin sejrstale. Jeg havde et ønske om at opleve den stemning, som retrospektivt bliver regnet som et af verdens største politiske chok. Da jeg stod der, blev jeg overrasket over at se, ikke et hav af Trump-supportere, men et hav af reportere, som stod i en indhegning.

Der var kun et lille mindretal af udøvende Trump-supportere. Rigtig meget politi. Nogle få af de reportere, som var der, valgte at snakke med supporterne. At være med i den dansende flok, som med caps, tørklæder, T-shirts og flag støttede Trump med al deres energi. Men de fleste stod og snakkede ind i et kamera til et publikum langt, langt borte.

Og mens de gjorde det, var det eneste, som var oplyst, deres ansigter. Alt andet rundt om dem blev visket ud. Eller det er i hvert fald sådan, det bliver på et digitalt kamera.

 

2. 11.11.16 · kl. 19.47 – Trump Tower: En reporter fra NY1 i New York står lige der, hvor demonstranterne er. Umiddelbart efter pakker de ned og tager hjem.

 

3. 09.11.16 · kl. 13.53 – Trump Tower: Kameramanden justerer lys og lyd for reporteren, mens en bus kører forbi i baggrunden. En paraply fra luksushotellet St. Regis beskytter mod regnen. 

 

4. 09.11.16 · kl. 01.05 – Hilton Midtown: En reporter fra chilenske 24 Horas rapporterer engageret hjem. Rundt om står lykkelige Trump-supportere.

 

Reportager fra en indhegning

Mange af reporterne havde rejst langt, fra europæiske, asiatiske, sydamerikanske eller afrikanske lande, for at dække valget i USA. Nogen havde rejst så kort som fra Fox News nogle gader længere sydpå.

Men de talte ikke med nogen. De snakkede bare selv, og det kunne de jo have gjort hvor som helst.

Da afspærringerne ind til Donald Trumps valgfest blev åbnet efter hans vindertale cirka otte timer senere, var der meget få reportere, som valgte at mødes med netværket bag soon-to-be verdens mægtigste mand. En håndfuld var til stede, da kampagnechefer, lobbyister, donorer og andre mægtige mænd og kvinder kom ud fra valgfesten.

De mindst hundrede reportere, som tidligere dækkede Trump-området, var tilsyneladende forsvundet ind i natten. Eller de blev tilbage på den anden side af gaden, hegnet ind bag den beskyttelse, politiet havde givet dem, gemt mellem tv-biler, oplyst, så alt, hvad du så, var deres ansigter – talende ind i et kamera for et publikum langt, langt væk.

Det er ikke sådan, at jeg fordømmer praksissen, jeg sætter blot spørgsmålstegn ved den. Det er heller ikke, fordi jeg ikke forstår, hvorfor denne praksis benyttes i tv-journalistikken. Offentligheden forholder sig måske lettere til det trygge nyhedsanker eller reporteren, og nyhederne formidles måske bedre gennem et kendt og kært ansigts troværdighed.

Men den absurditet, som udspillede sig foran Donald Trumps valgområde, virker ikke blot motiveret af troværdighed og genretrækkene ved tv-journalistik.

 

5. 08.11.16 · kl. 21.33 – Hilton Midtown: Det er en umulig opgave at rapportere valgresultater på dette tidspunkt. Nogen melder, at Hillary vinder Florida, andre melder, at Donald vinder Florida. Ohio er svært spændende. Hvad siger reporterne egentlig til det publikum langt, langt væk?

 

6. 09.11.16 · kl. 00.55 – Hilton Midtown: Der er kun en teoretisk mulighed for, at Hillary Clinton vinder valget. Stemningen blandt reporterne er mærkelig. En reporter fra bulgarske BTV er hoppet over politiets afspærringer og gør sig klar til at rapportere hjem.

 

7. 09.11.16 · kl. 14.08 – Trump Tower: Amerikanske Inside Edition rapporterer inde fra pressepitten uden for Trump Tower. En assistent holder en mobiltelefon op med information.

 

Eskil Wies fotografier placeret på et kort over New York.

 

Reporteren i centrum

Den første gang, jeg blev fascineret af betydningen af en reporters ansigt, var, da jeg som ung journalist og stadig studerende dækkede revolutionen i Ukraine. På en af mine lange vandringer i Kiev kom jeg forbi et af de største tv-opstillinger, jeg nogensinde havde set. Flere lyskastere ledte ind mod der, hvor reporteren skulle stå, og i baggrunden var der flere lys, som oplyste roser til minde om de faldne. Et team på flere personer bemandede en sendebil, lys, sminkør, kameraer, lyd og forskellige funktioner, jeg aldrig har hørt om. Alt for at én mand, Fox News’ Shepard Smith, skulle snakke direkte til et publikum langt, langt væk.

Det var først, da jeg læste, at hans årsløn ligger mellem syv og otte millioner dollar, at jeg forstod, at begrebet face value handler om flere værdier end troværdighed.

Selv er jeg ikke fremmed for den form for egocentrisme, vi bedriver i medierne. Som ung journalist har jeg selv prydet forsideopslaget i en studenteravis og klædt mig ud som pokémontræner for Norges største tabloidavis. Begge gange blev det publiceret på Facebook-siden ’Jævla bra byline’ i Norge, hvor selvoptagede journalister bliver vist frem for hele branchen på en uhøjtidelig måde, men med en lidt alvorlig undertone. Vi journalister bliver lagt rigtig meget mærke til, for at sige det mildt, uanset om vi er på tv eller på papir. Det er næsten kun radiojournalisterne, som falder uden for.

Det er dog pudsigt, hvordan tv-selskaberne rejser til den anden side af verden for at opnå tilstedeværelse og autenticitet og være der, hvor det sker. For alligevel er det ofte bureauer som Reuters, AP og lignende, som leverer de indklipsbilleder, som faktisk viser de virkelige hændelser. Og det forstår jeg godt, for det er jo ikke let at være overalt. Det er derfor, man abonnerer på de bureauer for millioner af kroner hvert eneste år. Reporteren bliver der alligevel ofte – for tilstedeværelsens skyld – og for hans eller hendes patos, etos og logos og med en grundlæggende troværdighed for de fakta eller spekulationer, hun eller han videreformidler til publikum.

 

8. 08.11.16 · kl. 21.39 – Hilton Midtown: Ikke alle har taget eget lys med for at rapportere fra Trumps valgområde. Denne reporter bruger en reklamevæg som lys for sin sending.

 

9. 08.11.16 · kl. 20.37 – Hilton Midtown: En mand, som jeg tror er Secret Service-agent, og en mand, som jeg er ret sikker på er politimand, ser på Fox News inde på Midtown Hilton. Det er for tidligt at kåre en vinder i de fleste svingstater, men Donald Trump gør det bedre end forventet.

 

10. 08.11.16 · kl. 21.57 – Hilton Midtown: Denne reporter fra tyske N24 gør sig klar til næste direkte sending. New York Times melder, at Trump er favorit til at vinde.

 

En falsk autenticitet

Men det kan hurtigt blive en falsk troværdighed og autenticitet, hvis selve målet er at snakke til et kamera om de hændelser, man ikke ser fra sin position på et afmærket sted. Kravet om at være ude i felten med sit ansigt er så ekstremt, at det flere gange i USA de seneste år er sket, at reportere er blevet taget på fersk gerning i falsk tilstedeværelse. ABC News blev senest afsløret i at bruge falske politiafspærringer, da de skulle rapportere fra et åsted, skrev CNN for nylig. CNN blev selv afsløret i, at to reportere, som snakkede med hinanden på hvert sit sted direkte, faktisk stod på samme parkeringsplads.

Sociale medier og borgerjournalister ser, hvad vi laver.

Den næste dag, da det politiske chok var et faktum, vandrede jeg over til Trump Tower, nu omskabt til den valgte præsident Donald Trumps midlertidige hvide hus. Igen stod mange reportere hegnet ind på den anden side af gaden og blev oplyst, således at meget omkring dem blev visket ud, mens de talte til et kamera til et publikum langt, langt væk.  

Jeg kom forbi de næste dage for at få demonstrationerne med. Én af dagene opdagede jeg, at Trump Tower faktisk fortsat var åbent for offentligheden (så længe du ikke så for mistænkelig ud). Der fik jeg smagt Trump-vin, snakket med tilrejsende Trump-supportere, studeret Trump-menuen og fik besked om, at kun amerikanske statsborgere kunne købe Trump-caps. Samtidig som livet gik sin vante gang på indersiden, lidt haltende på grund af sikkerhedstiltagene, så foregik demonstrationerne udenfor.

Det var selvfølgelig ikke sådan, at de reportere, som kom fra tv, udelukkende stillede sig op på et udvalgt sted, fik sat lys på sig og snakkede ind i et kamera til et publikum langt, langt væk. Men mange gjorde det.

 

11. 08.11.16 · kl. 18.58 – Hilton Midtown: Tv-biler og andre reporterteams udgør baggrunden for dette tv-crew uden for Trumps valgområde.

 

12. 08.11.16 · kl. 19.37 – Trump Tower: Uden for Trump Tower stod en enlig reporter med selfiestang og mobilkamera indhegnet i pressepitten. I baggrunden ser vi lastbiler fyldt med sand for at beskytte mod eventuelle angreb.

 

13. 08.11.16 · kl. 21.21 – Hilton Midtown: Alt for at opnå den perfekte komposition. En kvindelig reporter bruger som mange andre reportere uden for Hilton Midtown en stige for at komme i højde med hotellets skilte.

 

En absurd situation

Der var én situation, som skilte sig ud i sin absurditet. Min sidste dag i USA – og på den tredje dag af demonstrationerne – hvor nyhedsværdien selvfølgelig var lavere, og tilstedeværelsen fra lokal og international presse ligeledes lav. Men NY1 stod – som reporterne i dagene før dem – med et kamera og et lys, med udvisket baggrund, på et valgt sted og snakkede til et publikum.

Da indslaget var ovre, åndede de lettet op. Men pludselig ændrede hele situationen sig. Hundredvis af demonstranter kom valsende ind fra en sidegade, nynnende de slagord, de havde fundet på i dagene i forvejen, og søgte sammenhold med de demonstranter, som allerede var der.

»What is happening,« spørger reporteren.

Tydeligvis et spørgsmål, hun egentlig ikke ville have svar på. For de to kamerateknikere trækker på skuldrene, ser sig lidt omkring på politiet, som så småt får panik, og på de syngende demonstranter, og så begynder de at pakke kameraet ned og gøre sig klar til at tage hjem.

Reporteren går hen til en fotograf og giver ham et kram. Snakker lidt om, at det er længe siden, de har mødtes.

Så går de. Forlader stedet.

Rapport fra virkeligheden udført. 

 

 

 

Magasin: 

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12