Sådan når falske nyheder helt ind i FN's Sikkerhedsråd

Organisationen Swedish Doctors for Human Rights blev brugt i et forsøg på at underminere et CNN-indslag om kemisk angreb i Syrien. Fra Sverige lød det først senere, at organisationen er ukendt. ”Det kan ikke blive mere troværdigt. Svenske læger, der kæmper for menneskerettigheder!” lød det fra Henrik Grunnet fra IMS
  • Klaus Holsting
    Debatten om falske nyheder trak fyldt telt. ”Det handler om at fjerne opmærksomheden fra sagens kerne,” forklarede Thomas Elkjer Nissen, militæranalytiker i Forsvarsakademiet
17.06.2017 · 12:31

”Kan vi stole på mediernes dækning af konflikten i Syrien?”

Det spørgsmål – eller måske snarere nysgerrigheden efter svaret – har fyldt DJ's telt bag røgeriet i Allinge. Ordet går først til Henrik Grunnet, som er Programme Manager i International Media Support.

Som eksempel på, hvordan falske nyheder bliver spredt, fortæller han, hvordan nyhedsdækningen blev forsøgt påvirket i forbindelse med det meget omtalte kemiske angreb i Syrien i april, der udløste, at USA sendte missiler mod landet. International Media Support har været i Syrien siden 2004 og støtter 17 lokale medier. Han fanger publikums opmærksomhed med stærke videoer og eksempler på nyhedsindslag.

Først viser han et tv-indslag fra CNN produceret af Aleppo Mediacenter. Vi får i speaken at vide, at 93 mennesker er døde. Vi ser billeder af lig på jorden og børn, der ligger på en række, gispende efter vejret. Flere blandt publikum kigger væk eller ned.

”Det var noget af det, der kom ud. Det, der endelig fik en amerikansk præsident til at reagere,” siger Henrik Grunnet om indslaget.

Det syriske modtræk

Efter at CNN havde bragt indslaget, gik Syriens præsident Assad på internationale medier med sin egen version af historien. Assad understregede, at der var mange falske videoer i omløb og såede dermed tvivl om nyhedsformidlingen af det kemiske angreb. Hans pointe var simpel:

Vi ved ikke, om de børn døde. Vi ved ikke, hvem der stod bag angrebet - hvis der var et angreb.

En vigtig pointe i ovenstående - lærer publikum i løbet af de næste 45 minutter - er, at Assad ikke direkte siger, at CNN's indslag er forkert.

Den falske troværdighed

Nu viser Henrik Grunnet et indslag fra Russia Today, der citerer en rapport fra "Swedish Doctors for Human Rights". Alene navnet indikerer, at seeren skal være på vagt, forklarer Henrik Grunnet:

”Det kan ikke blive mere troværdigt. Svenske læger, der kæmper for menneskerettigheder!”

Denne organisation refereres for, at der ikke er beviser på, at det kemiske angreb har fundet sted. Thomas Elkjer Nissen, militæranalytiker fra Forsvarsakademiet, forklarer: Folk, der spreder falske nyheder, er gode til at præsentere kilder, som den udvalgte modtager tror på. Og medierne løber ofte med ukritisk:

”Jeg modtager en myriade af telefonopkald fra medierne. Jeg taler med journalister hver dag, og de smider tit artikler i hovedet på mig, som jeg skal kommentere. Jeg beder altid om at få lov til at tjekke artiklen, og det har journalisterne ved Gud ikke altid gjort selv.”

Op på politisk topniveau

Næste indslag i Henrik Grunnets redegørelse er et klip fra FN's Sikkerhedsråd, hvor der fra blandt andet amerikansk side argumenteres for, at det internationale samfund skal gribe ind. Det bliver øjeblikkeligt imødegået af Syriens repræsentant i FN's Sikkerhedsråd, der henviser til rapporten fra de troværdige svenske læger. Nu står den påstand mod påstand. Tvivlen er plantet i FN.

Et svensk lægetidsskrift afslørede, at gruppen Swedish Doctors for Humans Rights er ukendt i Sverige. Men: ”Det kommer ikke ud,” siger Henrik Grunnet fra IMS. (I blå skjorte)

Så betyder det stort set intet, at et svensk lægetidsskrift nogle dage senere kan berette, at gruppen Swedish Doctors for Humans Rights er ukendt i Sverige.

”Det kommer ikke ud,” siger Henrik Grunnet.

Det blev aldrig helt klart for Journalistens udsendte, om det er 100 procent dokumenteret, at organisationen var opdigtet. Få dage efter fik Henrik Grunnet sit største chok i forløbet. 

Troværdigt medie hacket og misbrugt

For ”The Syrian Observer”, der er et af de medier, IMS samarbejder med, skrev, at CNN's indslag om det kemiske angreb var manipulation. Redaktøren sendte endda en privat e-mail ud om det. Henrik Grunnet ringede til ham. Det viste sig, at hjemmesiden og redaktørens personlige e-mail var blevet hacket. Ovenstående eksempel er klassisk, forklarer Thomas Elkjer Nissen:

”Det er en meget velkendt metode. Det handler om at fjerne opmærksomheden fra sagens kerne - de døde børn. Man undergraver troværdigheden.”

Det særlige er, at den nye version – her underbygget med ukendte svenske læger – ikke i sig selv er tænkt som valid fakta. Den skal bare fjerne fokus fra de grufulde billeder af døde og lidende børn.

”Disse aktører er ikke interesserede i, at vi køber deres historie fuldt ud. De er mere interesserede i, at vi ikke tror fuldt ud på den anden historie. Den effektive propaganda er sjældent den enkelte historie - det er summen af det hele,” sammenfatter Thomas Elkjer Nissen.

Spredning via klik på sociale medier

Næste fase i den falske nyhedsspredning er inddragelse af sociale medier, hvor vi som brugere ofte lader os misbruge som ukritisk klik-kvæg.

”Tænk over, hvor meget I deler udelukkende baseret på en overskrift, hvor I ikke har læst det, I deler. Man kan nemt manipulere på de sociale medier, så det ser ud, som om mange mennesker har den samme holdning. Og det flytter andre mennesker,” forklarer Thomas Elkjer Nissen.

”Du bliver en aktiv part i at videregive propagandaen.”

Sæt farten ned

Hvordan skal man som mediebruger agere, så man ikke bliver snydt og deler manipulation ukritisk?

De to eksperter understreger, at et godt tip er, at man som mediebruger skal blive bekymret, hver gang nogen angriber en kildes troværdighed, men ikke taler om selve sagen. Men det er svært, ikke mindst fordi nyhedsmedierne bruger for lidt tid på at tjekke informationerne.

”Den måde som nyhederne kører meget hurtigt i dag, er med til at gøre det hele meget værre. Det er svært at gå i dybden, når det skal gå så hurtigt,” siger Henrik Grunnet.

Og som Thomas Elkjer Nissen understreger, skal der kun ét uopmærksomt medie til at sætte informationslavinen i gang:

”Det er ekstremt svært at lave ordentlig kildekritik, især når et andet etableret medie kører med det.”

Forbrugerne skal bruge deres valg

Reelt kan man stort set intet gøre for at bremse falsk nyhedsspredning, der baserer sig på et indgående kendskab til klassiske nyhedskriterier som identifikation og stærke billeder. Man kan kun håbe på det bedste, som det lyder fra Henrik Grunnet: At sociale medier ikke betragtes som seriøse kilder.

”Jeg tror, folk bliver trætte af det, og vil søge mod den grundige og troværdige journalistik. Det er os som forbrugere, der skal komme med en modreaktion. Det vil også være overlevelsen for vores fag, for ellers ser det ikke godt ud,” lyder det fra Henrik Grunnet.

Men Thomas Elkjer Nissen tror ikke meget på den løsning.

”Slow news strider imod den måde, medieteknologien udvikler sig på,” siger han.

Folkeskolen skal mobiliseres

Henrik Grunnet håber også, at folkeskolen kan blive en del af redningen. Børn og unge skal lære kildekritik på alle platforme.

”Det bør være et fag i skolen. Det er vigtigt, at man i folkeskolen lærer, hvordan man skal bruge medierne,” siger han.

Også her er Thomas Elkjer Nissen mere skeptisk. Børn og unge kan lære at være kildekritiske, men de kan ikke gennemskue, hvordan en algoritme virker.

”Vi kan i dag skrive det samme i søgefeltet og få forskellige resultater, for søgningen baserer sig på den søgehistorik, der er på computeren,” siger han – og her høster han det første hørlige gisp fra min sidekammerat:

”Hold da op!”

En debattør rejser sig og markerer den holdning, at krigsdeltagelsen i Irak var baseret på falske nyheder. Meget videre kom debatten dog ikke.

 

JOURNALISTEN ANMELDER FOLKEMØDET



Arrangement: Kan vi stole på mediernes dækning af konflikten i Syrien?


Arrangør: Dansk Journalistforbund. International Media Support (IMS).


Deltagere: Henrik Grunnet, Programme Manager, IMS. Thomas Elkjer Nissen, Militæranalytiker, Forsvarsakademiet. Tine Johansen, næstormand, Dansk Journalistforbund. (Rasmus Tantholdt, Journalist, TV2, skulle have deltaget.)

Journalistens dom: Henrik Grunnet fik med sit stærkt illustrative eksempel på falsk nyhedsspredning både defineret begrebet og gjort det konkret, så publikum fik både syn for sagen og instrumenter til kritisk nyhedsvurdering. Hvis publikum var blevet aktiveret undervejs i præsentationen af den falske nyhedsspredning om det kemiske angreb i Syrien – Tror I på det I ser og hører her? Hvorfor/hvorfor ikke? – og debatten havde løftet sig, havde mikrofonhøsten kysset himlen over Allinge. Også fordi Tine Johansen improviserede flot som ordstyrer, da Rasmus Tantholdt, den største kendis i panelet, pludselig måtte melde forfald.

Som noget nyt anmelder Journalisten de arrangementer på Folkemødet, hvor vi er til stede. Vi giver 1 til 6 mikrofoner. Vores kriterier er: Brændte deltagerne igennem? Blev emnet tilført noget nyt? Blev publikum inddraget? Blev der svaret på de spørgsmål, som blev stillet? Og var der Folkemøde-stemning – humor, nærvær og uhøjtidelighed?

Efter Folkemødet samler vi alle vores anmeldelser her: journalisten.dk/vi-anmelder

Kommentar

Seneste jobopslag

Content Manager

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 08.12

Videoproducent

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationskonsulent

SEGES Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 29.11

DR Nyheder søger erhvervskorrespondent

DR
Ansøgningsfrist: 12.12

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11