Sådan kommer du i gang med dronejournalistik

På få år har dronerne givet mediebrugere nye vinkler på de journalistiske fortællinger. For at blive dronejournalist skal du have et dronebevis, styr på reglerne, et godt syn og ikke mindst en ordentlig drone. Journalisten guider her til, hvordan du kommer i luften
  • Foto: Zach Garcia
    Dronejournalistik på University of Missouris dronejournalistik-linje.
20.03.2017 · 10:15

Dronejournalistikken har i de senere år givet os nye vinkler på alt fra flygtningekriser, krige og ulighed til sportsbegivenheder og naturfænomener.

Teknologien er relativt krævende at lære, men hvis den bruges rigtigt og med respekt for lovgivningen, kan den tilføre journalistikken nye og anderledes dimensioner.

Her følger en guide til dronejournalistik, baseret på råd og vejledning fra disse tre eksperter:

Rasmus Degnbol, fotograf og dronejournalist, som står bag det prisbelønnede droneprojekt 'Europe’s new borders'.

Nils Mogensen Svalebøg, fotograf og dronejournalist hos Fyens Stiftstidende.

Andreas Krickhahn Larsen, stifter af landets første droneskole, MyDroneAcademy, som bl.a. samarbejder med Dansk Journalistforbund.

1. Det første, du skal overveje

Når du har besluttet at dygtiggøre dig i droneflyvning, er det først og fremmest vigtigt at være dig dit ansvar bevidst. Det er teknisk krævende at flyve en drone, og det er en god idé at have lidt praktisk erfaring, før du begynder at bruge teknologien i journalistisk øjemed – eksempelvis ved at øve dig i droneflyvning uden for bymæssig bebyggelse på marker, i skove eller på strande, hvor der ikke opholder sig mange andre mennesker.

"De vigtigste egenskaber, du skal have, inden du kaster dig ud i dronejournalistik, er ansvarlighed og fornuft. Sikkerheden kommer frem for alt. Du må være i stand til at vurdere vejr, vind og risiko og handle derefter. Du skal desuden have et normalt syn og gerne gode tekniske evner. Der er en del forskellig teknik, hardware og software at holde styr på," siger Nils Mogensen Svalebøg.

De vigtigste egenskaber, du skal have, inden du kaster dig ud i dronejournalistik, er ansvarlighed og fornuft.
Nils Mogensen Svalebøg, fotograf og dronejournalist hos Fyens Stiftstidende

2. Anskaf en drone

Det næste skridt, du skal tage, er at anskaffe dig en drone. Her er det overordnet vigtigt at købe et relativt gennemtestet mærke, såsom kinesiske DJI og Hubsan, amerikanske 3D Robotics eller franske Parrot. Driftsikkerhed har stor betydning inden for dronejournalistik, og du skal kunne stole på dit udstyr.

Generelt er det vigtigt at have en drone, der har GPS, gode flyveegenskaber og et rimeligt sikkerhedssystem. Der er mange droner på markedet, og udviklingen går stærkt i øjeblikket. Her er nogle bud på solide begynderdroner:

DJI Phantom 4

Det er én af de mest populære droner blandt professionelle såvel som hobbybrugere. Dronen er let anvendelig og har optiske sensorer, der forbedrer sikkerheden. Dronen stopper simpelthen op, inden den flyver ind i noget.

Pris: Ca. 8.300 kr.

Parrot Bebop 2

Ligeledes en populær drone, som foruden de gængse features også har en Follow Me-funktion, som indstiller dronen til at følge dig, mens du eksempelvis bevæger dig gennem landskabet på ski eller mountainbike.

Pris: Ca. 3.800 kr.

Derudover findes der en række mindre droner i den såkaldte kategori 1A (vægtklasse 0-1,5 kg). Producenten Hubsan har flere varianter til under 1.000 kr.

"Disse typer droner har typisk indbygget kamera, der er ophængt i en gyro. Det vil sige, at du altid har et roligt billede og kan lave video, der ser meget professionelt ud. Mange af kameraerne optager i 4K, som er en fremragende opløsning til det meste, men kameraerne er bedst i godt lys. For meget modlys eller gråvejr er ikke den stærke side, så når du tager billeder eller video, så tænk over, hvor du skal sætte dronen op for at få det bedste lys," lyder opfordringen fra Nils Mogensen Svalebøg.

3. Få et dronebevis og tegn en forsikring

Hvis du som journalist ønsker at bruge din drone til arbejde med foto og video, der anvendes kommercielt, skal du have et dronebevis. I bymæssig bebyggelse er droneflyvning forbudt, medmindre du er professional droneoperatør og har et dronebevis udstedt af Trafik- og Byggestyrelsen.

Sådan ét kan erhverves på en anerkendt droneskole, som der findes flere af i Danmark. Uddannelsen til de mindste droner i kategori 1A tager typisk tre dage, og prisen ligger på 7.000-10.000 kr. For journalister og fotografer, der er medlem af Dansk Journalistforbund, er det indimellem muligt at tage uddannelsen og dronebeviset som efteruddannelse.

Foruden dronebeviset skal der tegnes en lovpligtig forsikring på den eller de droner, der anvendes. Forsikringen koster typisk et par tusinde kroner om året.

4. Få styr på reglerne

Lovgivningen inden for droneflyvning blev lavet om per 1. september 2016, og det er uhyre vigtigt, at du forstår reglerne til fulde, inden du går i gang med at flyve. Reglerne handler blandt andet om tilladte flyvehøjder, sikkerhedsafstande, forbud, sikkerhed og meget andet.

Droneregler.dk guider Trafik- og Byggestyrelsen til reglerne for droneflyvning, ligesom du kan se et kort over de områder, hvor du ikke må flyve med droner, heriblandt naturzoner og lufthavne.

Du bør endvidere være opmærksom på, at der typisk gælder andre regler i andre lande.

Droner, der anvendes til kommerciel flyvning, skal være registreret og forsynet med et tydeligt kendingsnummer samt kontaktoplysninger på droneoperatør eller ejermand. Kendingsnummeret tildeles af Trafik- og Byggestyrelsen, og ansøgningen skal ske via Virk.dk.

5. Planlæg optagelserne, send dronen i luften og redigér billedmaterialet

Dronen som værktøj giver et overblik, og det er det, du skal bruge den til, understreger dronejournalist Rasmus Degnbol.

Det er vigtigt at spørge sig selv, hvorfor det billede eller den sekvens skal optages med drone, så det ikke bare bliver drone for dronens skyld, men at det rent faktisk tilfører fortællingen noget ekstra.
Rasmus Degnbol, fotograf og dronejournalist

"Det er vigtigt at spørge sig selv, hvorfor det billede eller den sekvens skal optages med drone, så det ikke bare bliver drone for dronens skyld, men at det rent faktisk tilfører fortællingen noget ekstra," siger han.

Endvidere er det vigtigt at lægge en plan for selve flyvningen og de optagelser, du vil lave, inden du sender dronen i luften.

"Når du laver droneoptagelser, så lad være med at dreje dronen for at skifte kameravinkel. Flyv i stedet langs, rundt om, eller op eller ned i en glidende bevægelse. Det giver de flotteste billeder," supplerer Nils Mogensen Svalebøg og fortsætter:

"Brug dronen til at skabe spændende, overraskende og anderledes billeder fra en vinkel, vi sjældent oplever tingene fra. Brug dronevideo som supplement og krydderi i dine videoindslag, og brug det med måde. Den tid er ovre, hvor man kunne få folk til at klikke på en artikel, bare der stod “dronevideo” i overskriften," siger han.

Billedmaterialet fra droneoptagelserne redigeres og behandles nøjagtigt, som du er vant til med dine optagelser fra et almindeligt kamera. Du kan eksempelvis bruge redigeringsprogrammer som Photoshop, Final Cut Pro, Premiere Pro eller lignende, og her er det oftest relevant at lægge lyd i form af speak eller musik ind over optagelserne, da lyden fra de højtbrummende propeller i sig selv sjældent er rar for øregangen.

6. Distribuér dronejournalistikken

Hvad enten du arbejder på en tv-station, et netmedie eller som freelancer, så gælder det naturligvis om at få din dronejournalistik distribueret ud til publikum. Der ligger meget arbejde i at forberede, indsamle og redigere optagelserne, så et bredt og engageret publikum er selvfølgelig at foretrække.

Sådan ét fanger du ifølge de professionelle dronejournalister oftest via de sociale medier.

Har du en helt spektakulær dronevideo, er der ingen tvivl om, at Facebook er stedet, hvis du vil nå ud til folk.
Nils Mogensen Svalebøg, fotograf og dronejournalist hos Fyens Stiftstidende

"Har du en helt spektakulær dronevideo, er der ingen tvivl om, at Facebook er stedet, hvis du vil nå ud til folk," konstaterer Nils Mogensen Svalebøg.

Han bakkes op af Rasmus Degnbol:

"Sociale medier og de rigtige hashtags er en god vej til at få ens materiale opdaget. Da jeg lavede mit eget projekt 'Europas nye grænser', sendte jeg materialet løbende til udvalgte redaktører, fordi jeg var den eneste, der havde den type optagelser og billeder," forklarer han.

"Sociale medier og de rigtige hashtags er en god vej til at få ens materiale opdaget," siger Rasmus Degnbol. (Foto: Marie Ravn)

Det kan droner tilføre journalistikken

Dronen er et værktøj, som journalister og fotografer kan bruge til at bringe overblik over komplekse situationer rent visuelt.

Den visuelle vinkel fra dronen giver seeren et nyt syn på verden og dens historier, og det skaber både blikfang og interesse. Men droneoptagelserne bør redigeres og gerne suppleres med andet journalistisk indhold, så det ikke bare er en gimmick.

3 eksempler på dronejournalistik

En himmel fuld af kameraer

Den belgiske dronejournalist Tomas Van Houtryve var med sit projekt 'Blue Sky Days – A Sky Full of Cameras' fra 2013 en af de første til at lave et projekt udelukkende fra drone. Han brugte teknologien til at stille spørgsmål ved droner brugt som militære våben.

Ulige motiver

Den amerikanske dronejournalist Johnny Miller brugte droner i projektet 'Unequal Scenes' fra 2016 til at vise forskellen på slum og rigdom i bl.a. Sydafrika, Kenya og Mexico.

Europas nye grænser

Den danske dronejournalist Rasmus Degnbol gav i 2016 med sit projekt 'Europe’s New Borders' overblik over flygtningekrisen og en række af EU’s omdiskuterede grænser.

Kommentar

Seneste jobopslag

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

To kreative Social Media Managers til Berlingske!

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 26.11