Så lidt fylder sager om sexchikane på danske medier

I Sverige vælter det frem med anklager om sexchikane i mediebranchen. DJ blev ramt af sin egen sag i går, men ellers er der i Danmark næsten stille. Tillidsfolk fra store danske medier fortæller om meget få sager i årenes løb. Men betyder det, at sexchikanen ikke findes?
22.11.2017 · 09:07

I kølvandet på Metoo-kampagnen på sociale medier har Journalisten spurgt tillidsfolk på fire store danske mediearbejdspladser, hvor meget eller lidt anklager om sexchikane har fyldt på deres arbejdsplads i årenes løb.

Ingen af dem har fået henvendelser om sexchikane i forbindelse med Metoo-kampagnen. Og de har kun kendskab til ganske få sager i årenes løb.

Men de er ikke helt enige om, hvorvidt det er et udtryk for, at der ikke er mere sexchikane at komme efter på deres arbejdsplads. En af tillidsfolkene fik selv et klask i røven af en chef for over 15 år siden, men hun turde ikke klage over episoden.

 

Marianne Fajstrup, tillidsrepræsentant på Berlingske

Har du fået nogen henvendelser om sexchikane i forbindelse med Metoo-kampagnen?

”Nej.”

Har du i forbindelse med Metoo-kampagnen opfordret folk hos jer til at stå frem, hvis de har noget på hjerte?

”Nej, men vi har talt rigtig meget om emnet, og jeg håber, kampagnen gør det lettere at stå frem. Jeg håber, at de går til mig eller ledelsen, hvis der sidder unge kvinder på Berlingske, som bliver udsat for sexchikane.”

Er sexchikane et generelt problem hos jer?

”Det er ikke mit indtryk. Mit klare indtryk er, at vi på Berlingske i dag har en urban omgangstone i arbejdsmiljøet. Men det siger jeg med risiko for, at der måske sidder en ung kvinde et sted på Berlingske og er rigtig ked af det. Men jeg har været på avisen i 20 år, og der er gudskelov sket en del med hensyn til, hvad man kan tillade sig at sige til kvinder, og hvad man forventer, at kvinder finder sig i. Tidligere var det jo sådan, at kvinder advarede hinanden mod bestemte mænd på redaktionen: Gå ikke med ham i arkivet eller pas på med ham der til julefrokosten. Det håber jeg, vi har udryddet.”

”Jeg har selv oplevet at blive klappet i røven i arbejdstiden af en chef for en anden afdeling. Det er over 15 år siden, og det lyder som ingenting. Men jeg husker tydeligt fornemmelsen af at stå der og føle sig ydmyget og hjælpeløs. Jeg turde ikke sige fra. Det er svært at stå frem og klage over den slags adfærd, for som kvinde kan man hurtigt blive anklaget for at være en snerpe og for ikke at kunne tage det som en joke.”  

Hvor mange sager har der været med anklager om sexchikane i din tid på avisen?

”Det ved jeg ikke. Der har mig bekendt ikke været nogen i de fem år, jeg har været tillidsrepræsentant. Men der var en sag om en filmanmelder tilbage i 2011, som blev bortvist for bl.a. at have sendt nogle nøgenbilleder til en kollega. Men jeg mindes ikke andre sager.” 

I Sverige vælter det frem med anklager om sexchikane i mediebranchen. Du nævner, at der har været en enkelt sag hos jer på Berlingske siden 2011. Er det udtryk for, at der ikke har været mere sexchikane at komme efter hos jer?

”Nej, det er det helt klart ikke. Jeg er ret overbevist om, at der er et stort mørketal. Det er dyrt for en kvinde at stille sig frem med den slags anklager, for man gør sig sårbar for latterliggørelse. Derfor er der mange kvinder i tidens løb, som enten bare har ædt det, eller som ikke har turdet fortælle om det. Og jeg kan ikke pålægge andre kvinder at have modet til at træde frem.”

 

Lene Sarup, tillidsrepræsentant på Fyens Stiftstidende

Har du fået nogen henvendelser om sexchikane i forbindelse med Metoo-kampagnen?

”Overhovedet ikke.”

Har du i forbindelse med Metoo-kampagnen opfordret folk hos jer til at stå frem, hvis de har noget på hjerte?

”Nej, det har jeg ikke. Det opfatter jeg som en selvfølge, at de gør, for vores ledelse har taget det meget seriøst de få gange, der her været nogle sager om sexchikane.”

Er sexchikane et generelt problem hos jer?

”Det er ikke min opfattelse, at det er et generelt problem hos os. Men der skal ikke være en skurvognstone nogen steder. Vi skal bekæmpe de miljøer, hvor sexchikane trives.”

Hvor mange sager har der været med anklager om sexchikane i din tid på avisen?

”Jeg har kendskab til tre sager i de mere end 25 år, jeg har arbejdet på Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende. Jeg kan huske en sag fra min helt tidlige tid på Fyns Amts Avis omkring 1990. Her var der en sag mellem to ikke-redaktionelle medarbejdere, hvor en mand havde taget en kvinde på brysterne i arbejdstiden. Hun gik ind på ledelsens kontor med det samme og sagde, at det ville hun fandeme ikke finde sig i. Ledelsen tog det alvorligt, og som jeg husker det, fik manden en kæmpe skideballe.”  

”Som tillidsrepræsentant har jeg to gange oplevet, at der blev rejst anklager om sexchikane. Omkring 2010 var der en kvindelig redaktionel medarbejder, som følte sig udsat for sexchikane. Også i den situation optrådte ledelsen ansvarligt med al mulig hjælp og støtte.”

”For nogle få år siden var der en ny sag. Det handlede om en mandlig medarbejder, der udviste uønsket seksuel opmærksomhed rettet mod kvindelige kilder og kolleger. Det fik han en advarsel for. Han endte senere med at blive bortvist, fordi det alligevel fortsatte.”

I Sverige vælter det frem med anklager om sexchikane i mediebranchen. Du kan kun erindre tre sager fra dine næsten 30 år på avisen. Er det udtryk for, at der ikke har været mere sexchikane at komme efter hos jer?

”Det kan jeg ikke sige noget om. Men det her er de sager, jeg ved noget om.”  

 

Anders Stoffer, tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet

Har du modtaget henvendelser i forbindelse med Metoo-kampagnen?

“Nej, overhovedet ikke.”

Har du i forbindelse med Metoo-kampagnen opfordret kolleger til at stå frem, hvis de har noget på hjerte?

“Nej, for der har ikke været nogen snak i medarbejderforeningens bestyrelse om det her, og derfor har jeg heller ikke selv taget det op.”

Er sexchikane et generelt problem hos jer?

“Det føler jeg ikke, at det er. Jeg vil meget gerne tage det tema alvorligt og ved godt, der er nogen, som har et åbent sprog hos os, men jeg betragter det ikke, som om der foregår sexchikane på Ekstra Bladet. Hvis nogen skulle føle det anderledes, er min dør altid åben, og så vil vi tage det dybt seriøst.”

Har der være sager om sexchikane i din tid på avisen?

“Ikke i min tid som tillidsrepræsentant, og det er sammenlagt fem år."

 

Merete Ejsing Horn, tillidsrepræsentant på Nordjyske Medier

Har du fået nogen henvendelser om overgreb eller sexchikane i forbindelse med Metoo-kampagnen?

”Nej.”

Har du i forbindelse med Metoo-kampagnen opfordret folk hos jer til at stå frem, hvis de har noget på hjerte?

”Nej, det har jeg ikke gjort. Men efter at du har kontaktet mig, så overvejer jeg nu seriøst at gøre det. Jeg mener, at folk skal komme ud med det, hvis de har oplevet krænkende adfærd, for sexchikane er ikke acceptabelt. ”

Er sexchikane et generelt problem hos jer?

”Det håber jeg ikke. Og jeg håber virkelig ikke, at der er nogen, der går og putter med det. Hvis nogen har oplevet krænkende adfærd, så håber jeg inderligt, at de vil kontakte mig eller deres arbejdsmiljørepræsentant.”

Hvor mange sager har der været med anklager om sexchikane i din tid på avisen?

”Jeg har kendskab til et enkelt tilfælde inden for de seneste fem-seks år, der kan betegnes som verbal sexchikane. Jeg har ikke hørt om andre sager i de 15 år, jeg har været involveret i det faglige arbejde. Men jeg kan ikke afvise, at der har været nogle sager i årene før.”

”Den ene sag, vi har haft, handlede om nogle opfordringer, der blev oplevet som krænkende og upassende. Havde det været sagt mellem to gode bekendte, havde det nok været uskyldigt, men her blev det oplevet som krænkende. Det udløste en skriftlig påtale fra ledelsen.” 

I Sverige vælter det frem med anklager om sexchikane i mediebranchen. Hos jer har der kun været en enkelt sag inden for de seneste fem-seks år. Er det udtryk for, at der ikke har været mere sexchikane at komme efter hos jer?

”Det vælger jeg at tro. Men jeg kan ikke udelukke, at der har været flere eksempler på sexchikane.”

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12