Robotten kom til Ritzau – det har de lært

I et år har Ritzau Finans brugt en robot til at finde nøgletal i store virksomheders regnskaber. »Robotten er langt hurtigere og mere præcis. Samtidig sparer den journalisterne tid, så de kan lave andre historier,« siger chef for Ritzau Finans
  • Mathias Christensen/Polfoto
    Indtil videre har Ritzaus robot gennemgået 159 regnskaber og udsendt 600 små one-liner nyheder.
20.09.2016 · 11:20

Der var engang, hvor der sad en hær af finansjournalister klar på Ritzau, når en stor virksomhed udsendte et regnskab. De skulle hurtigst muligt finde frem til de vigtigste nøgletal og sende resultatet ud til kunderne. I dag har Ritzau en journalist ansat, der fodrer en robot, som så finder nøgletallene.

»Vi fodrer robotten og fortæller den, hvad den skal lede efter. Robotten er jo i princippet dum og gør kun det, vi siger. Men den er hurtig, og når man har indstillet den rigtigt, kan den levere resultater meget hurtigere og mere præcist, end journalister kan,« fortæller Søren Funch, som er direktør på Ritzau Finans.

Det seneste regnskab fra Danske Bank kom præcis kl 7.30:00. I løbet af fire sekunder havde robotten fundet de rigtige tal og sendt dem ud til Ritzaus kunder.

 

Robotten, som hedder Autoflash, blev taget i brug første gang i juli 2015, men det er først det sidste halve år, den rigtigt er blevet brugt. Indtil da brugte de meget tid på rent teknisk at sætte robotten op.

Og robot er faktisk et lidt misvisende ord, fortæller Søren Funch, for egentlig er det bare et program på computeren, der kan lave det arbejde, den bliver indstillet til på forhånd.

»Vi ved altid, hvornår et regnskab kommer ud. Så kan vi indstille otte autoflash på et selskab – otte ting, den skal lede efter, og så finder den måske fem-seks autoflashes og sender dem ud med det samme,« forklarer Søren Funch.

Har tjekket 159 regnskaber

Autoflash er både navnet på robotten, navnet på en forindstilling i robotten, så den ved, hvad den skal lede efter, og så er en autoflash også en lille one-liner nyhed, som robotten skriver på baggrund af det, den finder i regnskabet. Autoflashen bliver så sendt ud automatisk, og det er noget af det, der gør, at robotten arbejder hurtigere end journalister.

Søren Funch vil ikke ud med, hvad robotten har kostet, men blot fortælle, at den har kostet en del i udvikling.

»Inden for vores branche er hurtighed altafgørende. Vi leverer til vores kunder, som bl.a. er banker og finansselskaber, og de er afhænge af at få nøgletallene så hurtigt som muligt. Derfor giver det mening for os at investere i noget, der gør os så meget hurtigere,« siger han.

Indtil videre har Autoflash gennemgået 159 regnskaber og udsendt 600 små one-liner nyheder – autoflashes. Den har lavet fejl to gange, men det er rettet nu.

Overflødiggør ikke journalister

Robotten har dog på ingen måde overflødiggjort journalisterne – den har bare frigivet tid til dem, hvor de kan fordybe sig og lave længere og bedre historier. Hvis robotten eksempelvis kun finder fem ud af otte forudindstillede autoflashes, så går journalisterne ind og finder de sidste tre, forklarer Søren Funch.

»Vi har ikke færre journalister i dag på grund af robotten, og jeg oplever, at vores journalister er rigtig glade for den, fordi den er hurtig og præcis og samtidig frigiver tid,« siger han.

Selv om der er glæde på redaktionen over den lynhurtige nyhedsmaskine, så har det alligevel overrasket Søren Funch, hvor udfordrende det har været.

»Robotten skal hele tiden opdateres. Noget så simpelt som, hvordan en pdf-fil ser ud, har vist sig at være en udfordring. Pdf’er kan se ud på mange måder, og vi har skullet indstille robotten til at kunne åbne dem alle,« siger han.

Og selv om han bestemt mener, at vi kommer til at se flere robotter i journalistikken i fremtiden, tvivler han på, at det er noget, der overtager hele faget.

»Man er nødt til at sætte omkostning og efterspørgsel sammen. Det er dyrt at udvikle en robot, og der skal være et marked for det. Nogle steder i udlandet ser man, at robotter godt kan skrive korte sportsnyheder. Det kan vi også godt gøre, men i øjeblikket er der ikke et marked for det i Danmark, men det er meget muligt, at det vil ske i fremtiden i takt med, at omkostningerne falder,« siger han. 

Kommentar

Seneste nyheder

26.06.2017 · 10:12

Udtalelse fra Ombudsmand styrker forskeres ytringsfrihed

Lasse Højsgaard
26.06.2017 · 09:38

Jysk Fynske Medier lukker fire ugeaviser

Jakob Albrecht
26.06.2017 · 08:41

Derfor slettede DR klip med Nicolai Wammen på Facebook

Andreas Marckmann Andreassen
23.06.2017 · 15:17

Foto af kop stjålet flest gange

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Journalister til KNR nyheder

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 24.07

Nyhedsjournalist søges til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 04.07

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06

Version2 søger skarp og energisk it-journalist

Version2
Ansøgningsfrist: 26.06