Ritzau-støtte skal være afbalanceret

Når det er sagt, er det lige så klart, at en støtte til Ritzau skal ske på en så afbalanceret måde, at andre bureauer ikke bliver påvirket negativt.

En måde at støtte Ritzau på kunne for eksempel være, at staten køber en række definerede basisydelser, som vejrudsigten, en række servicemeddelelser og lignende, som ikke er det område, hvor der finder den egentlige konkurrence sted. Staten kunne købe disse ydelser til fri afbenyttelse for alle på den måde, som nyhedsbureauet i øvrigt tilbyder ydelserne til sine kunder. Der kunne sikkert også findes andre tilsvarende modeller.

Samtidig er det afgørende, at Ritzau-støtten ses som en integreret del i en samlet mediepolitik, hvor et andet element er en væsentlig ændring af Dagbladsnævnets rolle og muligheder.

Dagbladsnævnet kan i dag kun yde saneringsstøtte til lukningstruede aviser, udviklingsstøtte til aviser, der er i økonomiske vanskeligheder samt etableringsstøtte til aviser, der er med til at øge mangfoldigheden. Vægten lægges på papirudgivelser.

Jeg tror, at der her er brug for den mest gennemgribende nytænkning i den aktuelle debat om mediestøtte, nemlig i form af et medienævn med meget større muskler og en solid økonomi, der kan støtte langt større udviklingsprojekter i mediehusene. Det vil også være her, at andre nyhedsbureauer end Ritzau så vil få mulighed for at få del i midler, hvis man har udviklingsprojekter, der understøtter en større mangfoldighed.

Jeg vil så også gentage, at pengene til denne mere tidssvarende mediestøtte skal komme fra den del af medielicensen, som i dag går i statskassen i form af moms.

Ved at samtænke de forskellige støtteordninger giver det mening både at sikre de public service-forpligtelser, der ligger i de eksisterende traditionelle medier, og at sikre en udvikling af hele medielandskabet, så vi også i fremtiden har et bredt udbud af medier til gavn for demokratiet og dets udvikling.