Public service – et fælles gode

”Det er et fattigt udgangspunkt for debatten, at det lige nu udelukkende handler om at sætte skrappere rammer op og begrænse i særdeleshed DR i programvirk­som­heden,” skriver Lars Werge
25.10.2017 · 12:34
Lars Werges billede
Lars Werge
Formand
Dansk Journalistforbund

I sommer faldt jeg som så ofte før i staver over en kasse ved antikvaren i sommerlandet. Gamle bøger til spotpris har stor attraktion for mig, og igen havde jeg heldet med mig, da jeg fandt en jubilæumsbog om Danmarks Radio, udgivet på Gyldendal ved 40 års-dagen i 1965.

Det er selvfølgelig nørdet, mediehistorisk stof, men ved læsningen slog det mig, hvordan dagens debat om public service, om størrelsen på DR og om licensens udformning på sæt og vis ligner den, der var for mange årtier siden.

I 1950 diskuterede radiorådet (datidens DR-bestyrelse) at udgive et ugeblad med programoversigt samt foromtale af programmerne for den kommende uge. Men, som der står i bogen (s. 110):

”Planerne om radiobladet havde imidlertid fremkaldt en livlig, næsten lidenskabelig diskussion. (...) Argumenterne mod bladet var i øvrigt, at en statsinstitution ikke burde udgive et blad, der konkurrerede med private bladforetagender, og at statsradiofonien ikke var berettiget til en sådan bladudgivelse, der i hvert fald i starten ville kræve tilskud fra radiofonien. Endelig fremhævedes, at det var overflødigt for statsradiofonien at udgive eget blad, da lytterne ville kunne få orientering gennem den eksisterende presse.”

Sagen endte med, at bladplanerne blev stillet i bero. 15 år senere, ved jubilæumsbogens udgivelse, var de fortsat stillet i bero:

”Om bladspørgsmålet tages op igen, kan ingen med sikkerhed vide. De fleste tvivler derpå. Men på lyttermøder dukker der stadig ønsker op om et virkelig godt programblad.”

I 2017 går bølgerne mellem public service-medierne – og i særdeleshed Danmarks Radio – og de private medier fortsat højt. Hvad må DR, og hvad må DR ikke?

Det er lykkedes de private mediers brancheorganisation at sætte en skarp vinkel på debatten gennem tydelig lobbyvirksomhed. Flere medieordførere og andre Christiansborg-politikere lyder, som om de har fået lært et talepapir fabrikeret af foreningen Danske Medier udenad, når de argumenterer for, at DR skal være mindre og måtte mindre i fremtiden.

Når politikerne diskuterer public service i dag, er det derfor ofte en diskussion af, at DR er for stor og derfor skal beskæres. Men det skygger for det virkelige problem. 

Public service er et fælles gode. De radio- og tv-stationer, der er omfattet af public service-aftalen (DR, de regionale DR-stationer, TV 2’s regioner samt Radio24syv) formidler den samtale og debat, som samfundet ventileres igennem. 

Det er her, vi i hvert fald får nyheder, baggrunde, kultur og drama fra. Enhver dansker betaler licens (eller burde gøre det), og for det årlige beløb kan hun til gengæld anvende public service-produkterne ad libitum.

Dermed er public service også en grundsten i den frie, danske presse. Hverken politiske, kommercielle eller religiøse hensyn ligger bag disse medier – den overordnede interesse og det gennemgående mål for public service er at oplyse og berige offentligheden.

Det har i mere end 90 år været en gennemgående værdi for dansk sprog, kultur og ”sjæl”, at public service produceres – af danskere, for danskere, med danskere og til danskere. På den led er der i virkeligheden heller ikke så meget forandret, siden DR fejrede sit 40 års jubilæum i 1965.

Men det er et fattigt udgangspunkt for debatten, at det lige nu udelukkende handler om at sætte skrappere rammer op og begrænse i særdeleshed DR i programvirksomheden. Samfundet har et grundlæggende behov for en stærk, uafhængig mediebranche præget af en kvalitetsbevidst og grundig public service-identitet med fokus på kvalitets­indhold.

Derfor bør politikerne se på, hvordan public service og de private medier samler samfundet, til fælles gavn og glæde – og stole på, at for eksempel Danmarks Radio godt kan lytte til signaler, der bliver sendt om, at de også skal vise hensyn den anden vej.

Det kunne DR i 1952, og det kan DR såmænd godt endnu. 

 

 

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11