PRESSEN FRYGTER INTERNETTET

De danske nyhedsmedier lever i et www-dilemma. På den ene side tror de, at Internettet er fremtiden og er derfor alle med på nettet, men samtidig har de ingen strategi for indtjening på netjournalistikken. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 42 dagligt opdaterede nyhedsmedier i Danmark.
15.12.1999 · 12:00
De danske nyhedsmedier lever i et www-dilemma. På den ene side tror de, at Internettet er fremtiden og er derfor alle med på nettet, men samtidig har de ingen strategi for indtjening på netjournalistikken. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 42 dagligt opdaterede nyhedsmedier i Danmark.

 

 

Dagspressen er skeptisk over for Internettet. Medierne mener, at de bør følge med i den teknologiske udvikling og tilbyde en internetversion, fordi læserne forventer at kunne finde deres foretrukne medie på nettet. Samtidig holder en række medier igen med at lade internetudgivelsen blive for populær. Det giver nemlig bagslag, når Internettet får alt for stor opmærksomhed.
»Vi balancerer på en knivsæg,« siger internetredaktør Stener Glamann fra Nordjyske Stiftstidende.
»Hvis vi opdyrker et marked på www, risikerer vi at tage omsætningen fra den trykte avis, og hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at andre med nyhedstjenester på nettet æder markedsandele fra den trykte avis.«
Dette problem gennemsyrer redaktionernes internetpolitik. »Naturligvis skal vi være på nettet«, svarer de, men at satse på internetjournalistik tør de ikke. Internettet er som nyhedsforum så stort og gratis, at det vil være for risikabelt at kaste sig ud i en seriøs konkurrence med alle mediets nye virkemidler, lyder det.
Alt det fremgår af en undersøgelse foretaget af en gruppe studerende på Danmarks Journalisthøjskole (forfatterne til denne artikel red.), som har udsendt spørgeskemaer med 13 spørgsmål om brugen af Internettet til 63 dagligt opdaterede medier i Danmark. Undersøgelsen omfatter alle daglige aviser, landsdækkende tv- og radiostationer. 42 medier har svaret på skemaet, der er led i et mediespeciale på syvende semester.

De små giver op
For de mindre medier er det ikke blot en risiko, at deres egne internetsites skal hugge læsere fra hovedproduktet. Flere har allerede givet op over for de landsdækkende mediers massive uddeling af gratis nyheder på nettet.
»Jeg har ingen forhåbning om, at vi kommer til at tjene på Internettet, for jeg konstaterer, at alle andre forærer nyhederne bort, og ingen ved, hvordan man kan tjene på netjournalistik. Vi kan ikke have to bolde i luften på samme tid, så vi satser fortsat på vores hovedprodukt, den trykte avis,« siger Anders Holmgaard, redaktionschef på Morsø Folkeblad.
På Kristeligt Dagblad er holdningen den samme:
»Vi kan ikke konkurrere om nyhederne på Internettet. Det er for nemt at surfe hen til de store medier og få dem der. Derfor vælger vi at satse på, at internetdelen skal være uafhængig af avisen og have et helt andet indhold,« fortæller chefredaktør Erik Bjerager.
En stor gruppe af regionalaviser har valgt at lade Ritzau Online stå for hovedparten af nyhedsdelen på Internettet for at tilfredsstille læsernes nyhedshunger lokalt.

Ingen nye målgrupper
Flere medier giver udtryk for, at deres internetredaktioner mere er opstået af nød end af lyst. Netversionen er for manges vedkommende en ekstra service, der primært skal hjælpe med at fastholde eksisterende abonnenter eller brugere. Det kommer til udtryk i, at næsten alle nyhedsmedier på Internettet har valgt at satse på de eksisterende målgrupper til hovedproduktet. Flere svarer dog, at de håber på at få nogle flere unge læsere med, men det kommer hverken til udtryk i layout eller i journalistikken, der oftest består af kopier af artikler produceret til hovedproduktet.
21 af de 42 medier, der har svaret, forestiller sig en fuldstændig sammensmeltning af medierne inden for de næste få år. Men alligevel er der ikke meget nytænkning at finde på de danske nyhedsmediers hjemmesider. Kun søgemuligheder, online-debat og løbende opdateringer adskiller de to produkter. Kun en minimal del af de filmstumper, interaktiv grafik eller lyd, som redaktionerne ifølge undersøgelsen sværger til, bliver fremtiden på nettet, kan findes på danske avisers sites. Aviserne har ellers mulighederne med store grafiske afdelinger, og journalister har allerede i dag mange båndede interview, som kunne lægges på nettet.
De store danske tv-stationer derimod udnytter mulighederne i multimedier på et plan, der er sammenligneligt med de største internationale medier.

Ingen net-indtjening
At det er et spørgsmål om tid, inden nettet overtager hovedparten af nyhedstrømmen, tvivler kun få af de adspurgte på. Omkring tyve medier har turde sætte årstal på, og gennemsnittet af svarene viser, at medierne regner med, at Internettet vil stå for hovedparten af nyhedsformidlingen for deres målgrupper inden 2004. Altså om fire år.
Hvis det bare holder en anelse stik, så er det tid til nytænkning på redaktionerne, for kun et enkelt medie i undersøgelsen, Dagbladet Børsen, mener at kunne tjene penge på internetdelen.
Men medierne vælger at se bort fra den rivende udvikling. Det typiske svar på, hvorfor medierne egentlig har en hjemmeside er, at det er vigtigt at være med i udviklingen fra starten og udvide servicen over for brugerne. Ingen af de medier, der har deltaget i undersøgelsen, har dog på forhånd lagt en strategi om større indtjening eller at få flere brugere på baggrund af deres internetsatsning.
l Kun hver fjerde dagligt opdaterede medie på Internettet har indtægter, og kun Børsen Online kan af 63 adspurgte medier berette om overskud.
l Det største medie på nettet, DR Nyheder, forventer »omkostdækning af visse aktiviteter i løbet af de nærmeste år«. DR Nyheder har på næste års budget afsat op mod 10 mio. kr. til webaktiviteter.
l Børsen har hævet prisen på avisen med 10 pct. for at kunne finansiere Børsen Onlines stab på 12 mand.

»Aviserne har tabt«
Dagspressen har sat sig selv i skak mellem lave indtægter på Internettet, og de helt nye elektroniske formidlingsformer, som de er overbeviste om, bliver fremtiden.
»De danske aviser har generelt tabt kampen om nogensinde at få en betydende rolle i cyberspace. De investerer for lidt, og de er for konservative,« siger redaktør Niels Barfod fra Børsen Online og fortsætter, »og så kommer det virkelig skrækkelige: Nu skal aviserne lære at leve med betydeligt færre indtægter, fordi rubrikmarkedet er på march. Det kommer så oven i allerede igangsatte spareplaner. Det står med andre ord rigtig rigtig slemt til.«
Niels Barfod er overbevist om, at Internettet kommer til at betyde »alt« for læsernes mediebillede i fremtiden.
Internetbrugere forventer gratis information på nettet, og det kan dagspressen ikke hamle op med. Konsekvensen er store udgifter på halvhjertede internetsites og risiko for, at helt andre nye aktører på markedet for internetjournalistik skal snappe af markedsandelene.
Antallet af kommercielle tiltag på de danske sites er noget nær nul, og det kan forklare, at økonomien ser ud på samme måde. Desuden er medierne dygtige til at minde hinanden om, at der jo ikke findes indtægtskilder på nettet:
»Da tv kom frem, gik der omkring ti år, inden der var økonomi i det. Jeg ved ikke, om det forhold kan overføres direkte til Internettets udvikling, men sammenligningen er interessant. Husk på at de store amerikanske medier heller ikke kan tjene penge på deres internetsites,« siger redaktør Gert Nielsen fra Berlingske Tidende.

Alle på nettet i 2000
Undersøgelsen viser, at den samlede dagspresse er gået på nettet med nyheder og serviceoplysninger, eller gør det i løbet af 2000. Kun Dagbladet Arbejderen har ingen www-planer i det kommende år.
I redaktionsloungerne er alle altså enige om, at Internettet kommer til at betyde store forandringer i danskernes mediebrug allerede på meget kort sigt. Derfor bliver der da også brugt millioner af kroner på produktion af internetsites, uddannelse af journalister i internetjournalistik samt indkøb af nyeste udstyr. Alene en lille avis som Kristeligt Dagblad forventer at bruge tæt på 100.000 kr. på deres hjemmeside næste år.
De landsdækkende medier har i snit ansat ni journalister og teknikere til at tage sig af internetudgivelsen. Regionalaviserne klarer sig med lidt over fire ansatte, og internetredaktionerne vokser samlet set.
Et ud af fire medier i dagspressen har uddannet medarbejdere i at skrive webjournalistik til internetsiden. Kun et tre nyhedsmedier (Lemvig Folkeblad, Ringkøbing Amts Dagblad og Arbejderen) har ikke installeret internetopkobling ved samtlige journalisters skriveborde.

Internettet er upraktisk
Redaktørerne efterlyser ny teknologi, der er billigere og mere praktisk end nyheder på Internettet.
Ulrik Haagerup, chefredaktør på Jyllands-Posten, ønsker sig et betalingsystem, der simpelthen kan afkræve den besøgende på en internetside et vist beløb.
Der er i øjeblikket kun vage tegn på, at den slags teknologi vil blive udviklet til Internettet, og det leder til en udbredt skepsis over for, om Internettet overhovedet bliver den nye teknologi, som vil revolutionere medieverdenen.
Webredaktør Michael Arreboe fra Århus Stiftstidende mener, at Internettet måske blot er en overgang til ny og stadig ukendt medieteknologi:
»Brugen af Internet afhænger i høj grad af mediets tilgængelighed. I dag er det for besværligt for mange at hente informationer på Internet. Brugerfladerne er for dårlige og svære at bruge, skærmopløsningen er for ringe, det tager for lang tid at starte sin computer og koble sig på Internet,« nævner han som forklaringer på, at mediernes internetsites ikke kan løbe rundt.
Den eneste fordel ved Internettet som nyhedsformidler er, at det kan bidrage med øjeblikkeligt opdaterede nyheder, mener han.
»Men kan brugerne finde stort set de samme informationer i den fysiske verden, og får de ingen fordele ved at bruge Internettet, er der naturligvis ingen grund til at belemre sig selv med de lange svartider og den høje telefonregning,« siger Michael Arreboe.
På Politiken tror chefredaktør Per Knudsen, at den fastlåste mediesituation på nettet skyldes, at Internettet slet ikke er egnet til nyheder i sin nuværende form.
»Intet vil kunne rokke ved avisen, før der kommer et medie, som er mere praktisk for kunden og billigere at distribuere end avisen, og det er Internettet ikke. Den indretning, som kan erstatte den fysiske avis findes simpelthen ikke, og derfor satser vi ikke stort på Internettet som fremtidens medie for Politiken.«
Per Knudsen har deltaget i flere internationale konferencer om emnet, og han peger på at økonomien i internetformidling er et verdensomspændende problem.
»Hvis et medie finder på en løsning, så er der ingen tvivl om, at alle i løbet meget kort tid vil kopiere idéen,« siger han.

På internetsiden www.netjournalistik.dk findes hele mediespecialet fra DJHs første kursus i netjournalistik, som er lavet af de tre forfattere til denne artikel. På hjemmesiden ligger spørgeskemaerne. Siden indeholder desuden en komplet gennemgang af dagspressen på nettet, yderligere artikler på baggrund af undersøgelsen, opsummering af netjournalistiske genrer samt eksempler på banebrydende netjournalistik.

Magasin: 

Kommentar

Seneste nyheder

27.06.2017 · 14:11

Ny salgs- og kommunikationsdirektør på DMJX

Jakob Albrecht
27.06.2017 · 12:00

En grundbog til studerende

Anonymous (ikke efterprøvet)
27.06.2017 · 11:55

En tarvelig og trist leder-affære

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

Journalister til KNR nyheder

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 24.07

Nyhedsjournalist søges til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 04.07

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06