Politikere forlanger at mediechefer afslører deres løn

BT og Ekstra Bladet skriver om, at DR’s chefer tjener mange penge, siger Venstres medieordfører. ”Men dagbladene modtager også mange offentlige penge,” siger hun til Politiken. Gælder forslaget også landmænd og kvotekonger, spørger Poul Madsen
  • Steen Brogaard/Folketinget
    Medier, der modtager mediestøtte, skal oplyse, hvad deres direktører, chefredaktører og redaktører tjener, mener Mogens Jensen.
04.09.2017 · 14:42

Det er en velbevaret hemmelighed, hvad de fleste chefer i mediebranchen tjener. Tidligere i dag bragte Journalisten en artikel, hvor vi havde spurgt 20 chefer, hvad de tjente. Kun fem ville svare. 

Dermed afviste blandt andet chefer på medier, der selv har kritiseret lønniveauet i DR, selv at oplyse deres løn.

Men hvis det står til Venstre og Socialdemokraterne, skal chefer på medier, der modtager mediestøtte, tvinges til at lægge deres løn frem. Det skriver Politiken.

Lavinen blev sat i gang af statsminister Lars Løkke Rasmussen, der på Twitter skrev, at det var ”ynkeligt”, at Ekstra Bladets Poul Madsen ikke vil oplyse sin løn.

På Facebook fulgte Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, op:

”Med statsministerens udmelding bør der være politisk flertal for, som Socialdemokratiet foreslår, at vi i næste medieaftale forpligter medier, der modtager statsstøtte i millionklassen, til at offentliggøre deres direktør-, chefredaktør-, og redaktørlønninger,” skriver Mogens Jensen.

Debatten om mediechefers løn er blevet aktualiseret af Gitte Rabøls ansættelse som mangfoldighedskonsulent i DR til en årsløn på 2,1 millioner kroner. Senest er det kommet frem i Ekstra Bladet, at DR's generaldirektør, Maria Rørby Rønn, er den bedst lønnede chef for en public service-virksomhed i Norden.

Men ifølge Venstre og Socialdemokratiet skal mediechefer for private virksomheder fremover også oplyse, hvor meget de får i løn. Ellers får de ikke mediestøtte. Venstres medieordfører, Britt Bager, siger til Politiken:

”BT og Ekstra Bladet skriver om, at det er for dårligt, at DR’s chefer tjener mange penge, og det gør de, fordi DR modtager så mange offentlige penge. Men dagbladene modtager også mange offentlige penge. Derfor synes jeg, det er rimeligt, at der er gennemsigtighed i hvert fald på ledelses- og direktionsniveau,” siger Venstres medieordfører, Britt Bager, til Politiken.

Administerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov, siger, at JP/Politiken Hus vil imødekomme kravet om øget transparens, hvis folketinget beslutter det.

”Det vigtigste for os er, at der er lige behandling mellem de virksomheder, der er tale om. Vores udgangspunkt er, at vi vil imødekomme øget transparens, hvis Folketinget beslutter sig for det. Men det kommer selvfølgelig an på dybden af kravene,” siger han

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen skriver i en mail, at det er helt fint, at alle, der får ’statsstøtte’ skal oplyse deres chefers løn.

”Det betyder vel så også, at politikerne vil kræve, at landmænd, privat praktiserende læger, kvotekonger og alle andre, der måtte modtage skattekroner som tilskud skal oplyse deres løn. Det kan blive yderst omfattende, så lad os nu se om ’midnatsflertallet’ der blev skabt i en ordveksling mellem Løkke og mig også bliver til lovgivning,” skriver han.

I Sverige og Norge er oplysninger om for eksempel mediechefers løn offentligt tilgængelige – og ofte meget populær læsning blandt mediebrugerne.

De 15 mediechefer, der ikke ville fortælle Journalisten om deres løn, er:

Stig Kirk Ørskov, JP/Pol

Anders Krab-Johansen, Berlingske

Poul Madsen, Ekstra Bladet

Christian Jensen, Politiken

Jacob Nybroe, Jyllands-Posten

Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad

Troels Mylenberg, Jysk Fynske Medier

Tom Jensen, Berlingske

Jens Grund, BT

Martin Krasnik, Weekendavisen

Gitte Hejberg, FOA

Morten Jest, Gymnasieskolen

Hanne Birgitte Jørgensen, Folkeskolen

Linda Overgaard, Djøfbladet

Morten Kjær Petersen, TV 2 Lorry

Ikke alle disse medier får mediestøtte. Flere er finansieret af medlemskontingenter

Opdateret klokken 15:21 med kommentarer fra Stig Kirk Ørskov og Poul Madsen

Kommentar

Seneste jobopslag

Presserådgiver til Kulturministeriet

Kulturministeriet
Ansøgningsfrist: 04.10

Vi søger konsulenter til udvikling af efter- og videreuddannelse

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 09.10

Redaktør for sociale medier til TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 02.10

Journalist søges til Avisen.dk og Ugebrevet A4

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 22.09

Varde Kommune søger alsidig kommunikationsmedarbejder

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationsmedarbejder til Kommunikation

Silkeborg Kommune
Ansøgningsfrist: 22.09

Redaktionschef på Familie Journal

Aller Media
Ansøgningsfrist: 01.10

Digital Content Manager

DGI
Ansøgningsfrist: 01.10

Webjournalist til SØNDAG

Aller Media
Ansøgningsfrist: 24.09

Kopenhagen Fur is looking for an experienced Content Writer

Kopenhagen Fur
Ansøgningsfrist: 29.09

Er du vores nye kollega?

Medieskolerne, Media College Denmark
Ansøgningsfrist: 28.09

Redaktionschef, DR Nyheder Digital

DR
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationskonsulent til presse og sociale medier i Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Handicaporganisationer (DH)
Ansøgningsfrist: 22.09