Politiken og folkeregisteret bekæmper anonyme kommentarer

Brugere, der skriver kommentarer på Politiken.dk, vil nu blive krydstjekket i folkeregisteret. Initiativet skal stoppe det anonyme had i kommentarfelterne.
29.11.2011 · 10:40

Brugere, der skriver kommentarer på Politiken.dk, vil nu blive krydstjekket i folkeregisteret. Initiativet skal stoppe det anonyme had i kommentarfelterne.

»Det er ikke nok, at du siger, hvad du hedder. Vi vil se, hvor du bor, og vi vil have din fødselsdato, så vi kan tjekke, om du er den, du siger, du er.«

Sådan siger Bo Lidegaard, ansvarshavende chefredaktør på Politiken, om Politiken.dk's kamp mod de anonyme kommentarer. Avisen vil som det første større danske medie krydstjekke sine debatterende brugere med folkeregisteret, før de får lov til at skrive kommentarer. Det skriver Politiken.

Allerede i dag er det forbudt at skrive anonyme kommentarer på hjemmesiden, men det forbud bliver omgået med uigennemskuelige navne, der lige så godt kan være falske. Den nye kommentarpolitik træder i kraft i løbet af december og skal være med til at luge ud i de anonyme tilsvininger, der findes i stort set alle kommentartråde.

De nye toner fra Politiken er en del af en større trend blandt vestlige medier, lyder det fra Martin Vestergaard, der netop har skrevet speciale om brugergeneret indhold på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Det er det mest vidtgående initiativ til at sætte en stopper for anonymiteten, som jeg har hørt om. Medierne har indset, at der er meget lidt værdi i de kaotiske og ofte grove debattråde. Det er derfor vi ser, at medier som for eksempel DR simpelthen opgiver og lukker debatten og lægger diskussionerne over på Facebook,« siger Martin Vestergaard til Politiken.

På Information.dk har man de sidste fire år skullet registrere sig som bruger for at deltage i debatten. Nicolai Thyssen, redaktionschef for web og debat, mener at medierne har sig selv at takke for, at kommentartrådene mest af alt lyder som et værtshusslagsmål.

»Medierne bruger energien på at lege politi over for brugerne i stedet for at bruge energi på at kvalificere debatten. Det er os i medierne, som har proppet brugerne ned i kommentarfeltet i kælderen under de 'rigtige' journalister og debattører. Bagefter undrer vi os over, at de opfører sig som kældermennesker,« siger Nicolai Thyssen til Politiken.

Kommentar

29/11/2011 - 20:45

Niels Riis Ebbesen

Jeg synes det er et rigtig godt initiativ, men der er jo mange Anders Hansen'er, så hvis det skal være helt perfekt, så skal skribentens fulde navn og adresse ikke kun være Politiken bekendt, det skal stå ved hvert eneste indlæg, så alle kan se hvem det er de debatterer med.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

30/11/2011 - 03:12

Max Kim Tobiasen

Interessant ide - det bliver spændende at se om det kommer til at fungere. Jeg ser umiddelbart et par sten på vejen der skal addresseres:

-  Hvad forhindrer mig i at oprette mig som min nabo (eller kone, kæreste, gammel studiekammerat, tilfældig person)? Jeg kender navn, adresse og formentlig også fødselsdato. Ellers kan jeg hurtigt finde ud af det.

- Hvad hvis jeg har en legitim kommentar jeg ikke vil stå ved offentligt? Det lette svar er selvfølgelig at så er kommentaren nok ikke værd at læse, men det er ikke altid rigtigt. Jeg er aktiv i en del fora på nettet, og nogle af de mest interessant kommentarer kommer fra folk der har oprettet en anonym profil for at deltage i en specifik kommentartråd. Typisk handler dette om personlige problemer (jeg arbejder i teknologi/sociale medier/opstarts milijøet hvos personlige problemer er både udtalte og stigmatiserede), insider viden af forskellig art eller  kommentarer om samarbejdsvanskeligheder med specifikke personer/virksomheder.

- Hvad gør man ved de brugere der er problematiske og står ved deres kommentarer? Erfaring synes at vise at størstedelen af dem der opfattes som problematiske af andre gerne står ved deres mening (ihvertfald på nettet), fordi de har en agenda, er passionerede, eller bare skøre i bolden. I det Danske kommentarunivers kan jeg nævne flere af disse brugere der gladeligt linker til deres hjemmeside.

 Hvis man kigger på de internationale medier der har success med brugerinvolvering kan jeg ikke lige komme i tanke om nogen der bruger den metode som Politiken kaster sig ud i -. ikke dermed sagt at de ikke eksisterer, hvis de gør vil jeg gerne høre om det i en kommentar. Til gengæld kan jeg nævne flere der har haft stor success med en kombination af brugerinvolvering og teknologi. Jeg er bekendt med sites der har tusinde af daglige kommentarer, og hvor der ikke engang er en fuldtidsstilling i at moderere. 

30/11/2011 - 09:33

Niels Riis Ebbesen

Ude i den rigtige fysiske verden, der vil vi jo aldrig acceptere, at sidde i et rum og diskutere med folk der har brune papirposer over deres hoveder. Og det er da en omgang svagpisseri, at betegne Internet-debattører som problematiske, hvis folk står ved deres udsagn og standpunkter, så har de jo bare brugt den offentlige talestol, og vi kan vælge at imødegå dem med saglige argumenter, eller at ignorere dem.

Det største problem er nok, at når man giver den bredde befolkning en mulighed for at ytre hvad de synes og mener, så viser det sig meget ofte, at der er rigtig mange som har en holdning til mange af de aktuelle samfundsmæssige problematikker, som er i direkte modstrid med den, som meningsdanerne oppe på parnasset synes de burdel ha'... 

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

30/11/2011 - 12:17

Max Kim Tobiasen

Nu er nettet jo ikke den rigtige fysiske verden, og der gælder andre regler. Man får sminke på før man går på tv, man kan ikke bruge sit kropssprog i radioen, man kan sidde splitterravende derhjemme og skrive til en avis. Alle ting der ikke ville fungere i den fysiske verden. Man må acceptere et medies præmis - ellers er der nogle andre der gør det mens du bliver ladt tilbage på perronen.

Du skal også tænke på at nettet er et sted hvor alle kan komme til orde, med det resultat at rigtig mange gør det. Det er svært at finde det interessante fordi der er så mange der råber. Der er en sammenhæng mellem folk der skriver mange kommentarer og folk der har meget tid.Og ofte er det sådan at dem der har meget tid ikke er dem der skriver de mest interessante og indsigtsfulde kommentarer. Jeg lavede engang en analyse der viste at der er et relativt lille antal af brugere der står for en stor del af kommentarerne. Faktisk viste det sig at det fulgte en matematisk defineret funktion.

Problemet for læseren er at det er utroligt svært og tidskrævende at finde guldkornene i mængden af ligegyldigheder. Hvis f.eks. den der bliver skrevet om i en kontroversiel artikel skriver en uddybende kommentar der bliver vist på side 5 er der ikke nogen der vil se den fordi man skal igennem et hav af andre kommentarer for at finde den. 

Jeg er til gengæld enig med dig i at kommentarer er interessante fordi de ofte viser en folkestemning eller strømning man måske ikke havde set. Her er anbefalinger interessante, da de ofte ikke stemmer overens med kommentarerne. Jeg har f.eks. bemærket at artikler der omhandler indvandrere ofte har mange kommentarer der er meget negative overfor indvandrerer, men at disse kommentarer har relativt få anbefalinger. Der kan altså spores en holdningsforskel på dem der skriver og dem der anbefaler. 

 

 

30/11/2011 - 15:28

Jon Wessel-Aas

Selv om mediene - som en selvfølgelig del av sin redaksjonelle frihet - kan stille betingelser for brukerdeltagelse, skal man være oppmerksom på de positive sidene ved anonymitet som ledd i reell ytringsfrihet. Det er i hvert fall særdeles viktig at myndighetene ikke blander seg i dette, ved å forby eller regulere adgangen til å opptre anonymt (eventuelt pseudonymt) på nettet generelt. I Norge har vi selvsagt også denne debatt, ikke minst i lys av begivenhetene i Oslo 22/7.

Jeg har skrevet flere innlegg om temnaet, blant andre følgende to:

Blogging, sosiale medier og varslere/systemkritikerehttp://uhuru.biz/?p=774

 Anonymitet på nett - kort og enkelthttp://uhuru.biz/?p=814

Jon Wessel-Aas, advokat, Oslo 

Seneste nyheder

Seneste jobopslag

Radio 24syv søger politisk reporter

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 20.08

Brand Movers søger content marketing-manager

Brand Movers
Ansøgningsfrist: 15.08

Seniorpressekonsulent til Nykredit

Nykredit
Ansøgningsfrist: 04.08

Digital redaktør til ny borgerportal om psykologi

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 10.08

BEDRE PSYKIATRI søger dynamisk pressechef

BEDRE PSYKIATRI
Ansøgningsfrist: 10.08

Skaber af debatter og kulturel aktivitet

Varde Bibliotek
Ansøgningsfrist: 17.08

Erfaren pressemedarbejder søges

Køge Kommune
Ansøgningsfrist: 11.08

Social media manager og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 10.08

DJ søger medarbejder til salg og markedsføring

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 12.08

Pressechef til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Taleskriver til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Tilrettelægger til DR Dokumentar

DR
Ansøgningsfrist: 08.08