Politiken indfører betaling på nettet

Fra slutningen af året skal der være et loft over, hvor mange artikler du kan læse gratis på politiken.dk. »Vi synes, det er fair, at man betaler for en vare, som man bruger meget,« siger chefredaktør Bo Lidegaard. (Tilføjet 14.43: JP indfører også betalt indhold på nettet)
14.05.2012 · 11:11

Fra slutningen af året skal der være et loft over, hvor mange artikler du kan læse gratis på politiken.dk. »Vi synes, det er fair, at man betaler for en vare, som man bruger meget,« siger chefredaktør Bo Lidegaard. (Tilføjet 14.43: JP indfører også betalt indhold på nettet)

Hvis du bruger politiken.dk lidt, skal det stadig være gratis. Men hvis du bruger politiken.dk meget, skal det koste penge.

Sådan er den nye strategi fra Politiken, som avisen selv beskriver på politiken.dk.

Modellen minder således meget om den, New York Times har valgt. Politiken begrunder beslutningen - som mange andre medier, der har indført betaling for indhold på nettet - med, at annoncer på nettet ikke alene kan finansiere kvalitetsjournalistik.

Fra slutningen af dette år skal det nye system være trådt i kraft på politiken.dk.

»Journalistik koster, uanset om det er på print eller i den digitale verden, og vi synes, det er fair, at man betaler for en vare, som man bruger meget. Vi har i mere end 125 år taget betaling for den trykte avis. Nu siger vi det samme på politiken.dk: Hvis du bruger os meget, koster det. Hvis du derimod har et forbrug, som ligger under grænsen for betaling, kan du frit benytte politiken.dk,« siger chefredaktør Bo Lidegaard til politiken.dk.

Det er endnu ikke afgjort, hvor mange artikler du kan læse gratis på politiken.dk, ligesom prisen heller ikke er fastlagt.

Men Bo Lidegaard slår fast, at det kun vil være en meget lille del af politiken.dk's læsere, der bliver ramt. Derfor forventer han heller ikke en nedgang i antallet af læsere.

»Vi har ikke låst os fast på hverken pris eller grænse for, hvor betaling indtræffer. Men vi antager, at jo mere man benytter sitet, desto mere parat er man til at betale for kvalitetsjournalistik. Vi taler dog om en meget lille del af politiken.dk's brugere, der vil blive berørt af brugerfinansiering,« siger Bo Lidegaard.

Journalisten.dk har tidligere skrevet om, at Politiken valgte at pille flere læserfavoritter ud af netversionen - så de kun var tilgængelige for papirlæserne. Det gjaldt eksempelvis kronikker og store baggrundshistorier. Du kan læse mere om den beslutning her.

Jyllands-Posten indfører også betalt indhold på nettet 

Også Jyllands-Posten barsler med en ny model for betalt indhold på nettet. Avisen vil dog ikke tage ved lære af New York Times, men snarere af franske Le Monde. Løsningen bliver, at der stadig vil ligge en stor mængde gratis indhold på JP.dk, men at der samtidig vil være unikt indhold, der skal betales for. Det skriver Mediawatch.

Jyllands-Posten indfører betalt indhold fra fjerde kvartal i år. Det vil også hos JP.dk være muligt at tegne et rent digitalt abonnement, så man har adgang til alt indhold fra netavisen uden at holde den trykte pendant.

"Vi tror på en månedlig ydelse, som man også kender det fra teleselskaberne, og så er det vores pligt at levere så attraktivt og interessant indhold, at brugerne vil blive ved med at abonnere," siger direktør Claus Hovge Andersen til Mediawatch.

Læs også Journalisten.dks interview med ansv. chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard om den nye betalingsmur. Her fortæller han bl.a., at betalingsmuren bliver rejst om politiken.dk i tredje kvartal i år.

Og læs den kritiske analyse af Politikens løsning fra DONA-formand Jon Lund.

(Afsnittet om Jyllands-Posten tilføjet 14.43)

Kommentar

14/05/2012 - 12:48

Bjørn Sørensen

Er der nogen, der kan forklare mig, hvordan de rent teknisk løser det? Altså at nogen brugere, bliver spærret efter et vist antal clicks. Er det en generel log-in-løsning for alle eller noget med cookies? Log-in skræmmer mange væk og cookies kan omgås. Anyone?

14/05/2012 - 17:11

Max Kim Tobiasen

New York Times bruger en cookiebaseret løsning, så det vil Politiken nok også gøre. Man kan også lægge flash-cookies, som er sværere at slette. Hvis man er rigtig smart kan man lave et hash af de data man kan indsamle om maskinen (skærmopløsning, IP adresse, styresystem, etc.) og associere det med en bruger. 

 Eftersom der ikke er tale om nationale hemmeligheder gør det ikke noget at et fåtal af teknisk kyndige brugere der både ser mange artikler på Politiken og ikke vil betale  slipper igennem. Det er en simpel cost-benefit analyse; Det bliver dyrere og dyrere at lukke de mest kyndige ude. Hvis du er en avanceret fattig nasserøv kan du slette dine cookies, bruge proxies og et hav af andre ting som det er dyrt at udvikle løsninger imod. Det kan suimpelthen ikke betale sig i forhold til den potentielle (lille) merindtægt. 

 Sådan er det på mange af de udenlandske aviser der er bag paywalls, man kan godt komme udenom, men det er ikke alle der gider.  På financial Times kan du f.eks. copy-paste overskriften på en artikel ind i Google og finde artiklen som en af de første hits. Fordi FT gerne vil have søgetrafikken fra Google bliver du sendt direkte videre til artiklen udenom betalingsvæggen. 

29/11/2012 - 21:52

Axel Hammerschmidt

Hvor mange forskellige computere bruger jeg?  Mindst 6. Og så er der den lidt bedagede Thinkpad Pentium 3 med XP for ikke at tale om de virtuelle.

Det kommer aldrig til at virke.

29/11/2012 - 23:16

Niels Riis Ebbesen

 

Det lyder da virkelig spændende, at det endelig ser ud til, at de store aviser har indset, at det er på nettet, at de fremover skal tjene deres penge.

Det er jo også helt tosset, at alle de danske medier, som i et samlet kor påstår, at de ikke kan overleve uden mediestøtten, de forærer deres varer væk på Internettet.

Men kunne alle de danske medier ikke gå sammen og udvikle et fælles klikbetalingsystem, hvor man et sted sætter X-antal kroner ind på en konto, og når man så surfer rundt på nyhedsmediernes forsider og læser overskrifter, og måske en summarisk underrubrik, så skal man kunne se, at det f.eks. koster 10 - 15 eller måske 25 ører for et klik, der giver adgang til at læse hele nyheden, på den måde kan nyhederne ha' forskellig værdi og pris, og de kan jo også falde i pris, når de ikke er så nye længere.

Et klikbetalingssystem vil også bringe den digitale nyhedsformidling ind i det 21. århundrede, for i modsætning til i gamle dage, hvor læserne måtte købe og betale for hele avisen, selv om de ikke interesserede sig for sportsnyheder, eller aldrig læste boligsektionen, så bør det i en digital tidsalder være muligt for læserne at selektere, så de kan nøjes med at købe de nyheder (den vare), som har deres interesse, medierne kan til gengæld tilpasse deres journalistiske indsats, så den nøje passer til salget på det givne stofområde.

Kulturministeren burde faktisk ta' nogle millioner af mediestøtten, og øremærke dem til etableringen af et fælles klikbetalingssystem til alle danske medier, og så skulle meldingen være, at nu fik de to eller tre år til at implementere systemet, og så skulle det være slut mediestøtten.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

 

29/11/2012 - 23:42

Ole Knudsen

Ved samme lejlighed kunne man så privatisere DR og TV2 Regionerne. Hvordan skal de private medierhuse kunne konkurrere på nettet, når de licensfinansierede medier kan sende deres historier ud gratis?

29/11/2012 - 23:59

Niels Riis Ebbesen

 

Vi er meget enig, jeg har aldrig fattet, at de private medier, som sælger deres nyheder på helt alm. markedsvilkår, at de uden videre har accepteret, at DR og TV2 påfører dem en urimelig og unfair konkurrence på Internettet.

Dansk kultur og egenart er ikke truet på www, der er faktisk næsten en million dansk sprogede hjemmesider, om ethvert tænkeligt emne, så der er slet ikke behov for public service på Internettet, og derfor burde DR og TV2 straks lukke deres hjemmesider, eller indskrænke dem til en programoversigt for den kommende uge. Det vil også lukke hele diskussionen om medielicensen, for den vil der jo så ikke længere være grundlag for.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

 

Seneste jobopslag

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Finansministeriet søger presserådgiver til innovationsministeren

Finansministeriet
Ansøgningsfrist: 18.10

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Politisk reporter til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 20.10

PR-specialist med kærlighed til fodbold

Geelmuyden Kiese
Ansøgningsfrist: 20.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10

Skrivende og redigerende til debatredaktion på avis i fremgang

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.10