Pinborg om Dyrbys affære: »Så længe det ikke er forbudt…«

Chefredaktør på Se og Hør Niels Pinborg kalder det en drastisk beslutning, at Michael Dyrby stopper hos TV 2: »Så længe det ikke er forbudt, bør det heller ikke være fordømmeligt.« »Han har sikkert truffet en korrekt beslutning,« mener Hans Engell (opdateret 13:03)
  • Thomas Fryd /Scanpix
    Hvad man gør med en partner, der optager med sin iPhone, er en privat sag, mener Niels Pinborg.
10.11.2015 · 12:38

”Jeg har for nylig haft en kortvarig affære. I den anledning har jeg truffet nogle hensynsløse og forkerte beslutninger, der har sat mig i en sårbar position. Det kan man ikke som nyhedsdirektør. I forbindelse med affæren har der været udvekslet kompromitterende materiale.”

Sådan udtalte TV 2 nyhedsdirektør, Michael Dyrby, i en pressemeddelelse tidligere i dag. Sagen betyder, at Michael Dyrby stopper på TV 2 med øjeblikkelig virkning.

Chefredaktør på Se og Hør Niels Pinborg kalder beslutningen om at trække sig for »drastisk«.

»Han er næppe den første medieleder, der har en undenomsægteskabelig affære. Det er en lidt voldsom beslutning at træffe på baggrund af det. Men det er hans beslutning,« siger Niels Pinborg.

Ville du gøre det samme?

»Jeg vil ikke have udenomsægteskabelige affærer. Men hvad man gør med en partner, der optager med sin iPhone, er en privat sag. Så længe det ikke er forbudt, bør det heller ikke være fordømmeligt. Det virker drastisk. Men som sagt ved han kun selv, om det er den rigtige beslutning,« siger Niels Pinborg.

Han oplyser i øvrigt, at Se og Hør ikke har en historie på vej, der har udløst Michael Dyrbys beslutning.

Afgang er en bombe

Hans Engell, kommentator og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, hæfter sig ved, at Michael Dyrby er en af de få, der kender detaljerne i sagen.

»Og med den viden har han sikkert truffet en korrekt beslutning. Som ansvarshavende chef skal han stå i Højesteret og forsvare TV 2. Hvis der ligger noget kompromitterende, er det den korrekte beslutning,« forklarer Hans Engell.

Han kalder Michel Dyrbys afgang en bombe.


»Det er mit klare indtryk, at han vil blive savnet som chef på TV 2 Nyhederne og TV 2 News. Når vi ikke kender omstændighederne, er der ikke andet at sige, end at han har truffet en konsekvent beslutning,« siger han.

Sagen ville klæbe til ham

Direktør og ansvarshavende chefredaktør på Radio24syv Jørgen Ramskov siger, at hvis Michael Dyrby ikke var trådt tilbage, ville diskussionen om hans rolle på TV 2 have florereret i månedsvis.

»Set i det lys, er det en rigtig beslutning. Sagen ville klæbe til ham.«

Ifølge Ekstra Bladet og BT cirkulerer der nu nøgenbilleder af den tidligere nyhedsdirektør på nettet.

»Det er sikkert billeder, der mest udstiller ham. Det er ikke statshemmeligheder. På den måde kan det opleves som hamrende uretfærdigt,« siger Jørgen Ramskov.

Han siger, at det som regel tager lang tid, før katastrofale fejl går i glemmebogen.

»For eksempel er Henrik Qvortrup en dygtig kommentator. Men når han træder frem, er der sikkert mange, der tænker: Var det ikke ham med Se og Hør?«

(Opdateret 10. november 2015 klokken 13:03 med udtalelse fra Jørgen Ramskov)

Kommentar

10/11/2015 - 21:30

Esben Odbjerg

Skulle alle de danske journalister, der har haft en affære, træde tilbage, så kan vi holde vort næste delegertmøde i en telefonboks.
.

Seneste nyheder

23.08.2017 · 13:47

Medarbejdere i udtalelse: Kede af spareplaner

Andreas Marckmann Andreassen
23.08.2017 · 13:08

Tillidsmand: Hver undgået fyring er en sejr

Andreas Marckmann Andreassen
23.08.2017 · 12:37

"Man taler om at hæve kvaliteten, men vil have færre medarbejdere"

Andreas Marckmann Andreassen
23.08.2017 · 11:36

DR præsenterer ny plan - vil nedlægge 55-65 stillinger

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Kommunikationschef

Dansk Design Center
Ansøgningsfrist: 10.09

DR søger stærke videnskabsjournalister

DR
Ansøgningsfrist: 11.09

Strategisk kommunikatør og projektleder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 11.09

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Discovery Networks Danmark søger meta data specialist

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 01.09