Over hver anden dansker stoler ikke på medierne

Medierne er blevet dårligere og er ikke til at stole på. Det mener et flertal af danskerne, viser en måling forud for gårsdagens store høring om presseetik. Her fik kritikere lov at udfritte mediecheferne. Positiv journalistik kan måske hjælpe, lød det.
30.04.2012 · 08:42

Medierne er blevet dårligere og er ikke til at stole på. Det mener et flertal af danskerne, viser en måling forud for gårsdagens store høring om presseetik. Her fik kritikere lov at udfritte mediecheferne. Positiv journalistik kan måske hjælpe, lød det.

Er medierne til at stole på? Er journalister for sortsynede? De principielle spørgsmål fløj gennem luften i går i Berlingskes lokaler i København. Her var Dansk Journalistforbund værter for et unikt eksperiment.

Inspireret af det amerikanske senat havde DJ inviteret et panel af kritiske spørgere, der kunne udfritte et panel af mediechefer. Spørgerne kunne kalde vidner ind til at støtte deres sag. Formålet var at få lirket debatten om presseetik op.

I det kritiske panel sad journalist og Cavlingformand Kurt Strand, politiker Søren Pind, advokat Michael Havemann og kommunikationsdirektør Sune Bang. På den anden side sad det panel, der skulle svare for sig - Ulrik Haagerup (DR), Anne-Marie Dohm (Nordjyske), Anders Krab-Johansen (Børsen), Poul Madsen (Ekstra Bladet) og Michael Dyrby (TV 2).

Ideen var tilsyneladende god, for salen var proppet med tilhørere. Til gengæld var udgangspunktet lidt trist.

Kommunikationsbureauet København og Dansk Journalistforbund havde på forhånd fået analyseinstituttet YouGov til at undersøge danskernes syn på medierne, forklarede Sune Bang. Han gennemgik også nogle af resultaterne: Over halvdelen oplever ifølge målingen, at kvaliteten i dansk journalistik er blevet dårligere inden for de seneste år. Omvendt svarede kun 7 procent, at kvaliteten var blevet bedre, understregede Bang.

Over halvdelen svarede også, at de ikke stoler på, at fakta er korrekte i mediebilledet. 1.007 repræsentativt udvalgte var blevet spurgt i undersøgelsen.

Derfor var et af de første temaer også troværdighed og sortsyn i medierne. Sune Bang havde i den runde rollen som "senator", der udspørger de indkaldte. Hans vidne var tidligere DR-journalist Cathrine Gyldensted.

Som Journalisten.dk har beskrevet før, så er Gyldensted tidligere DR-journalist, men forlod nyhedsræset, fordi hun fandt det for negativt. Hun har i stedet skrevet en master-afhandling om effekten af positiv og negativ journalistik.

Her afdækker hun med en række testpersoner, at den samme historie - fortalt med fokus på de positive elementer - gør læserne i bedre humør og får dem til at vende tilbage til det medie, hvor de læste den. Omvendt skræmmer negative historier læserne væk. Der er altså penge i det, så at sige.

"Jeg ledte efter noget, journalistikken kunne blive klogere af, noget vi ikke ved meget om - positive tilstande," fortalte Cathrine Gyldensted fra "vidneskranken" i går. Hun tilføjede, at mere positiv journalistik ikke betyder, at det ikke må være kritisk. 

"Poul Madsen, jeg har talt op, og 22 ud af 24 af Ekstra Bladets forsider den sidste måned er negative, knap og nap. 20 af de 24 ledere er negative. Hvorfor den tilgang til verden?" spurgte Sune Bang.

"Medierne har forskellige roller. Ekstra Bladet har en meget klart defineret rolle: Vi vil være vagthunden. Jeg mener ikke, Ekstra Bladet er hele mediebilledet," svarede chefredaktøren.

Han fortalte så en kort anekdote om, hvordan han havde mødt en ældre kvinde efter et foredrag. Hun fortalte ham, at hun i 51 år kun havde fået sine nyheder fra Ekstra Bladet. Intet tv, ingen radio, ingen andre aviser.

"Så tænker jeg da, hvordan er hendes virkelighedsbillede? Der er forskellige medier med forskellige roller i det her land," sluttede Poul Madsen.

Han anerkendte til gengæld ikke, at Ekstra Bladets faldende læsertal på den trykte avis skyldes, at der ikke er nok positive historier.

De to tv-chefer i panelet var til gengæld mere på hjemmebane. Michael Dyrby har plæderet for det, han kalder "Yes we can-journalistik", imens Ulrik Haagerup er fortaler for "konstruktiv journalistik".

Dyrby:
"Det handler om at lave nyheder, der er anvendelige for brugerne. Vores erfaring er, at det er noget, der er efterspurgt, ikke mindst på nettet."

Haagerup:
Problemet er, at vi er et fag med en indbygget systemfejl. De sidste 25-30 år har vi lært at sætte et bestemt filter op for øjnene. På Journalisthøjskolen fik vi at vide, at en god historie er en dårlig historie. Hvis nogen vil have en positiv historie i avisen, så må de indrykke en annonce, lærte vi."

Også både Anders Krab-Johansen og Anne-Marie Dohm anerkendte, at der er for mange negative historier og sortsyn i medierne.

"Der er helt klart en indbygget systemfejl. En af vores vigtigste opgaver er at være kritiske, og så kan man let blive for negativ," sagde Dohm.

Dette er den første af to artikler fra DJ's pressehøring. Den anden artikel lægges på Journalisten.dk onsdag.

Læs også redaktør Øjvind Hesselagers blogindlæg om emnet: Hurra-journalistik

Dele af høringen blev i øvrigt sendt på TV 2 News. Du kan se eller gense de bidder via TV 2's hjemmeside. Det kræver dog login.

Kommentar

30/04/2012 - 09:33

Knut Tornes

Skandinavisk publikum uttrykker mistro til mediene, viser ny undersøkelse utført for Nordiske Mediedager. Undersøkelsen avdekker et dramatisk gap mellom publikums og journalisters tiltro til mediene. Publikum har langt lavere tiltro enn journalister. De nasjonale forskjellene - mellom Danmark, Norge og Sverige - er store.

30/04/2012 - 14:57

Kresten Roland Johansen

Står det nu virkelig så slemt til? Nordiske Mediedagers dugfriske undersøgelse viser, at ca. hver fjerde dansker har mindre eller ingen tiltro til medierne. Det samme billede viste Burson Marstellers undersøgelse fra februar måned. Men spørger man lidt mere nuanceret ind, så er der primært tale om mistillid til tabloidpressen og til dels gratisaviserne. De øvrige større danske medier, som jo langt udgør flertallet, nyder stor tillid. Her er tallene for mistillid nede på 5-15 procent blandt befolkningen. Det fremgår af selv samme undersøgelse fra Burson Marsteller. Denne vigtige nuance forsvinder, når man kun forholder sig til det generelle og bredt formulerede spørgsmål.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12