Ophedet debat om støttemillioner til netmedier efterlyses

Jeg har en grim forudanelse om det medieforlig, som Folketingets partier er ved at forhandle i disse dage.

Jeg frygter, at rene onlinemedier og nye websatsninger bliver glemt i fordelingen af millionerne.

Øjensynlig holder de politiske partier pause i mediestøtte-forhandlingerne i dag for at tage ordentligt fat igen i morgen på at fordele de 5,4 mia. kr. i mediestøtte.

Men det mest radikale, som de er nået frem til pt, er åbenbart at tage P2 fra DR og binde 125 millioner kroner i halen på kanalen til en kommerciel aktør.

Jeg er bekymret for, at siden det lækker fra forhandlingerne er det punkt, det mest kontroversielle i forhandlingerne.

Jeg ville være mere tryg på onlinemediets fremtidige status og udvikling i Danmark, såfremt der var lækket oplysninger om, at politikerne rykkede en stor pose penge ud - fx 750 millioner kroner - og øremærkede dem til rene netmedier og webeksperimenter ud i journalistik og formidling.

Det skulle nok give en masse dønninger og debat samt vrede opråb, men revolutionen udebliver måske?

Men der kan ikke være revolutioner undervejs, siden ingen har fundet det værd at lække det og dermed skabe furore.

Fremtidsklar mediestøtte
Vi risikerer fire år mere med en støtte, der basalt set er skabt til en verden af i går . Jeg argumenterer ikke for, at de traditionelle mediehuse - printbaserede eller tv-radiobaserede - skal fratages al støtte med masselukninger til følge.

Jeg vil bare have, at mediebranchens støtteordninger skal ændres , så de passer til den digitale tid, som vi lever i. Og ændringerne skal i gang nu - og ikke først om fire år, hvor det så måske kommer til at gøre rigtigt nas.

Der er ikke meget, der tyder på, at medieforhandlingerne beflitter sig meget med de alternative scenarier, som Anker Brink Lund ( se i øvrigt hans glimrende indlæg på Berlingske Tidende ) og forskerkolleger lagde frem i Mediestøtteudfredningen

Et af scenarierne Meriteringsscenariet (s. 8 i udredningen) arbejder med, at 85 procent af støtten gives som basisbevilling til produktion og distribution, mens de resterende 15 procent er placeret i to puljer, den frie pulje og satningspuljen.

Den frie  pulje er tænkt til at give støtte til konkrete medieprojekter, mens satsningspuljen er støtte til medieprojekter – fx. nye websites eksempelvis.

Giv rene netmedier millioner at eksperimentere for
Nøgleordet er platformsuafhængig støtte - men hvor meget bliver der af det i det nye forlig? Det er spørgsmålet.

Jeg frygter få håndører til alternative satsninger og forberedelser på det globale mediemarked online - og det vil bare være rigtigt, rigtigt skidt.

Vi har ikke råd til at hænge fast i en støtteordning som nu, hvor du kun kan få penge til udvikling, hvis du kommer fra en virksomhed, hvis hovedprodukut udkommer på papir. Og sælger du onlineabonnementer, skal du aflevere 20 procent til staten , da onlineabonnementer ikke er momsfritaget. Samtidig mister du distributionsstøtte.

Der skal være konkurrencemæssige fairness i forhold til rene onlinemedier, og der skal være betydelige beløb til forsøg og udvikling af onlinemedier.

Desværre frygter jeg med de foreløbige meldinger fra forhandlingerne, at radikale ændringer handler om placeringen af en radiokanal.

Politikere, please - overrask mig med et visionært medieforlig.

Politikere, please - gør op med en værftstøtte-agtig ordning

Politikere, please - indgå et forlig der peger ind i fremtiden

Del artiklen med dine venner på Facebook

Kommentarer
TIP: giv dit indlæg et langt liv. Overhold Journalisten.dks retningslinjer for debat.

Re: Ophedet debat om støttemillioner til netmedier efterlyses

Jamen, du har fuldstændig ret. Og et par millioner - eller bare en enkelt - kunne nemt bruges af www.svendborgsnetavis.dk

Frede Jakobsen

 

Re: Ophedet debat om støttemillioner til netmedier efterlyses

Jeg kunne ikke være mere enig. Lad os bare få slået hul på bylden.

Vi er faktisk nogle ildsjæle som arbejder hårdt og målrettet på at bryde igennem på online - også internationalt.

Mediestøtten, i sin nuværende form, er lige så støvet og konservativ som de landsdækkende printmediers måde at bedrive såkaldt online-journalistik på. Det er godt nok svært at blive imponeret. 

I Frankrig, USA, Canada og England er man meget længere fremme. Her er et par eksempler på sites hvor radio, tv, foto og web smelter sammen:

http://www.france5.fr/portraits-d-un-nouveau-monde/#/theme/chine/

http://waterlife.nfb.ca

http://mediastorm.org/

Og her et eksempel på et projekt som jeg selv har været med til at producere for en af Hollands største aviser, De Volkskant - et site som aldrig ville kunne lade sig gøre at producere for et medie i DK uden støtte..

http://extra.volkskrant.nl/observatorium

- Vi må jo bare rette ind og knokle videre for egne midler indtil folkene bag mediestøtteordningen får øjnene op. 

Poul Madsen

Fotojournalist & Multimedieproducer - http://www.bombayfc.com/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Re: Ophedet debat om støttemillioner til netmedier efterlyses

Først smider dagbladene <a href="http://epn.dk/medier/article1391787.ece">en milliard</a> (eller mere) i en krig om gratisavis-markedet, som i hvert fald ikke førte til <a href="http://borsen.dk/medier/nyhed/166772/">udvikling af nye former for journalistik</a>.

Nu skal vi så have offentlige støttekroner i gammeldags flow-radio, som formentlig kun er <a href="http://mediawatch.dk/artikel/schultz-ny-radio-bedst-dagbladene"> interessant for dagbladene</a>, som kan kanalisere penge over i den nødlidende avisdrift ved at genbruge journalistik mellem platformene.

Vi kan vel håbe på et kortvarigt opsving i antallet af journalistiske arbejdspladser, og det er selvfølgelig lækkert.

Men en nyudvikling, som rent faktisk kan skabe en vej for professionel journalistik i fremtidens mediebillede. Det bliver nok ikke tilfældet. 

 

Forskning: medier på vej fra offline til online?

Fremfor bare at producere videre - ville det være helt 'ude af scope' om nogle af pengene gik til at afdække, hvad der allerede sker nu?

Eksisterende medier er i stor stil låst fast på deres vej online - der er ingen klar business case, de kæmper alle og må erkende, at online ikke er den gratis kanal, de måske først troede. Samtidig forventer læserne, at deres foretrukne medie har en solid online kanal. Hvad med at afsætte nogle af millionerne til at undersøge, hvad der har virket kommercielt og hvorfor?

Man kunne fx spørge:

-  Kan online nyhedsportaler få abonnenterne til at trække mulvarpen op ad lommen og betale på lige fod med dem, der læser avisen på papir over morgenkaffen? Der er eksempler på, at det er prøvet i DK og i udlandet - virker det? Hvis ja, hvornår og hvordan?

- Hvis medierne skal levere online versionen af mediet gratis - som vi ser det de fleste steder i dag - hvordan kan det så løbe rundt? Hvad er der af potentielle spin-offs, der kan gøre det profitabelt?

- Hvordan kan medierne udnytte brugergenereret content og dermed aflaste redaktionen? Kan det gøres kompatibelt med læsernes forventninger? Kan det blive bedre end et konventionelt medie, som nu bare pludselig er online i stedet for offline - eventuelt i  en form, der kombinerer læsernes indhold med de professionelles?

Hold op, hvor ville det være spændende læsning! 

 

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Tilladte HTML mærker: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <img> <object> <param> <embed>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Om formatering af kommentarfeltet

CAPTCHA
Svar os
Spamsikring. Lettere at svare på end mange af spørgsmålene til DJHs adgangsprøve.
Udgiv indhold