Nyt opgør om eftervederlag til DJ-formænd

Det kan være svært for en fagforeningsformand at finde nyt job. Med den begrundelse vil et flertal i hovedbestyrelsen hæve eftervederlaget til afgående formænd og næstformænd i DJ fra et halvt til op til et helt års løn. ”Et beskæmmende og forkert signal,” lyder kritikken
  • Flemming Leitorp
    Skal DJ's formand Lars Werge th. og næstformand Tine Johansen tv. have mulighed for at få mere end seks måneders løn med sig, når de stopper i DJ? Det spørgsmål skal DJ's Delegeretmøde tage stilling til den 23.-24- april.
20.04.2017 · 14:49

Det blev nedstemt med en meget snæver margin på kun tre stemmer på delegeretmødet i Dansk Journalistforbund (DJ) i 2015. Det skete efter heftig debat og beskyldninger om pamperi. Men nu gør et flertal i hovedbestyrelsen et nyt forsøg.  

De ønsker at forlænge den periode, hvor en afgående formand eller næstformand for DJ fortsat får løn, hvad enten de er stoppet efter eget ønske eller blevet væltet efter et kampvalg. I dag får de løn i et halvt år, efter at de er stoppet.

Men det bør udvides til helt op til 12 måneder afhængig af, hvor længe de har været på posten, mener et stort flertal af medlemmerne i DJ’s hovedbestyrelse (HB).

”For hver yderligere to års valgperiode forlænges eftervederlaget med yderligere en måned til maksimalt et års eftervederlag,” hedder det i et forslag, som de over 300 delegerede på DJ’s Delegeretmøde skal tage stilling til den 23.-24. april.

”Ikke noget gyldent håndtryk”

For at få et helt års eftervederlag skal man altså have været formand eller næstformand i 14 år. Men får vedkommende et nyt job i perioden, skal indtægten dog fortsat modregnes i eftervederlaget, præcis som det er i dag. Afgående formænd forventes også fortsat at stå til rådighed for DJ i det omfang, som forbundet ønsker det, så længe de fortsat får løn.  

”Det er kun rimeligt med en forbedring på det område. Der har jo været fratrædelsesordninger på nogle mediearbejdspladser, hvor folk er betydeligt bedre stillet. Hvis man skal sige et godt fast job op for at blive formand eller næstformand i DJ, så skal man tilbydes et godt sikkerhedsnet. Og det er netop kun et sikkerhedsnet. Det er ikke noget gyldent håndtryk. Hvis man får et nyt job til de samme penge, så kommer der ikke noget til udbetaling,” siger Lars Lindskov, HB-medlem og formand for Pressefotografforbundet.

Han mener, at tiden nu måske er moden til, at de delegerede siger ja til at forlænge eftervederlaget. Et flertal af de delegerede stemte faktisk ja til det i 2015, men det faldt med tre stemmers forskel dengang, fordi en vedtægtsændring kræver to tredjedeles flertal ifølge forbundets love.

”Man har tænkt sig at skrue op for pamperiet. Det er frakoblet enhver fornuft og kontakt til vores kolleger i virkeligheden,” sagde en af kritikerne, Klaus Buster Jensen fra Fagbladet 3F, fra talerstolen på DJ’s delegeretmøde i 2015.

Modstanderne mener, det er et udtryk for pamperi, og at det giver formandskabet i DJ nogle vilkår, som ligger alt for langt fra de menige medlemmers. Hvad siger du til den kritik?

”Det er jeg ikke enig i. For nogle medlemmer lyder det alt for lukrativt, men for andre medlemmer lyder det ikke godt nok. Vi har haft gode formænd og næstformænd hidtil, men forslaget har den fordel, at vi kan forbedre rekrutteringen, fordi man kan udvide feltet af skarpe kandidater ved at forbedre vilkårene,” siger Lars Lindskov. 

Kritiker: Et beskæmmende signal

Rasmus Mark Pedersen er et af de eneste af de 15 HB-medlemmer, som er modstander af forslaget.

”Det er foragt for den beslutning, der blev taget på sidste delegeretmøde. Og det er et beskæmmende og forkert signal, at man vil give mere i løn til sine egne og give dem markant bedre vilkår, end man ser noget andet sted i mediebranchen,” siger Rasmus Mark Pedersen.

Der er mange menige DJ-medlemmer, som gennem tiderne har fået op mod et års løn med sig i frivillig fratrædelsesgodtgørelse ved en fyringsrunde. Hvorfor mener du, at væltede eller afgående DJ-formænd skal stilles ringere end det?

”Fordi det er et fåtal af medlemmer, der har sådanne vilkår. Og de er ved at være en saga blot. Det er efterhånden kun Berlingske Media, der stadig har den slags vilkår. Langt de fleste medlemmer af DJ har langt ringere vilkår. Og seks måneders eftervederlag er ikke noget dårligt vilkår. Det er en fin trædesten til at komme videre i karrieren,” siger Rasmus Mark Pedersen.  

Arbejdsgivere står ikke i kø for at få en fagforeningsformand

Den kritik bliver dog afvist af et af de andre unge HB-medlemmer.

”Man kan ikke sammenligne et almindeligt job på et medie med det at være politisk valgt formand eller næstformand. Folk glemmer, hvor svært det kan være at finde et nyt job, hvis man har været politisk valgt leder i mange år. Arbejdsgiverne står altså ikke i kø for at ansætte en mangeårig fagforeningsformand som redaktør, eller som almindelig journalist eller tv-tilrettelægger,” siger Mette Schmidt Rasmussen, der ikke selv genopstiller til HB og til daglig er kommunikationschef i Malerforbundet.

Hun mener desuden, at det er godt med en trappemodel, der gør eftervederlaget afhængigt af, hvor længe vedkommende har været formand eller næstformand.  

”I det forslag ligger der en god anerkendelse og påskønnelse af det store stykke arbejde, en formand eller næstformand har gjort for DJ gennem mange år,” siger hun.  

HB-medlem Villy Dall fra Nordjyske Medier støtter også forslaget om at forlænge eftervederlaget.

”Når man bliver formand eller næstformand i DJ, så fraskriver man sig sin nuværende karriere. Og det kan være svært at vende tilbage til et arbejdsliv som almindelig journalist. Det skal vi vel tilbage til Tove Hygum (DJ-formand 1984-1990 red.) for at finde et eksempel på. Seks måneders eftervederlag er noget af det korteste i danske fagforeninger overhovedet. Derfor mener jeg, at det er rimeligt at forlænge perioden med eftervederlag,” siger Villy Dall.

Hvad siger du til kritikken af, at det sender et forkert signal i en tid, hvor løn og arbejdsvilkår bliver forringet for mange af DJ’s menige medlemmer?

”Jeg synes ikke, det sender et forkert signal, for det er svært at finde job bagefter. Det er en beskyttelse, som sikrer, at vi kan få de bedste til at stille op,” siger Villy Dall.

De fleste eksformænd fandt hurtigt nyt job

De fleste af de seneste afgående formænd og næstformænd i DJ har dog ret hurtigt fundet fast job igen, om end det typisk har været i lederjob og ikke som almindelige lønmodtagere.

En undtagelse fra det mønster er Mogens Blicher Bjerregård. Han gik i april 2015 af efter 16 år som formand for DJ. Han fortsatte derefter sit hverv på den ulønnede post som formand for European Federation of Journalists.

Da hans eftervederlag fra DJ udløb i november 2015, besluttede hovedbestyrelsen i DJ derfor at aflønne Mogens Blicher Bjerregård med 10.000 kr. om måneden for hans internationale indsats på forbundets vegne. Derudover udfører han i dag en række freelanceopgaver for internationale organisationer og ngo'er.  


Fred Jacobsen trak sig som kandidat til næstformandsposten kort før delegeretmøde i april 2011, da Lars Werge meldte sig på banen. Fire måneder senere begyndte han i et job som chefredaktør for Politikens Lokalaviser. Her er han fortsat, men nu som lokalredaktør for Ugebladet Hørsholm.  

Da Lars Poulsen gik af som DJ-formand i april 1999, begyndte han to måneder senere i et job som redaktionssekretær på Berlingske, hvor han senere blev redaktionschef. I dag er han prorektor på DMJX.

Lønnen for både formanden og næstformanden i DJ er i øvrigt 77.500 kr. om måneden plus pension og stiger i samme takt som medlemmernes gennemsnitlige lønudvikling.

Hverken DJ-formand Lars Werge eller næstformand Tine Johansen er medforslagsstillere på forslaget.

Det er følgende medlemmer af den afgående hovedbestyrelse, som er forslagsstillere:

Lars Lindskov, Peter Thornvig, Frederik M. Juel, Sus Falch, Maria Becher Trier, Allan Boye Thulstrup, Matthias Bay Lynggaard, Henrik Vilmar og Villy Dall.

Præcisering 21-04-2017 kl. 14:15: Navne på alle forslagsstilllere fremgår nu af artiklen ligesom det er præciseret, at afgående formænd fortsat også forventes at stå til rådighed for DJ i det omfang, som forbundet ønsker det, så længe de fortsat får løn. 

Kommentar

20/04/2017 - 16:10

Lisbeth Petersen

Det er da vel løgn:
Helt ærligt: Det er mindre end to år siden vi også sad i lange timer og hørte på det klynkeri til delegeretmødet i Kolding.
Dengang som nu var det godt nok svært at få rettet tæerne ud igen, ovenpå bemærkninger som: 'Det kan være svært for en tidligere formand at få et job'..
Ja, velkommen i klubben, kammerater !
Hvor mange medlemmer tror I, der har haft samme problem i flere år ? I kunne måske spørge på nabokontorerne ?!

Inden den nuværende formand blev valgt, stod han ganske vist i en pause og påstod, at der 'næsten ikke var nogen arbejdsløshed i vores branche'..

Det var noget af en overraskelse, at en kandidat til formandsposten kunne være så uvidende og så ligeglad med det job og de mennesker, som nu betaler han gode hyre.

Under debatten om eftervederlag forrige år, gik en fornuftig mand på talerstolen, og ridsede fint op for den dengang afgående formand og HB, hvad der sker, hvis man bliver arbejdsløs (også som tidligere formand for noget) Han gennemgik kort reglerne om arbejdsløshed, dagpenge, optjeningsperioder og evt. efterfølgende kontanthjælp.

Det kunne nogen måske gøre igen for den nuværende bestyrelse.

Forskellen på en arbejdsløs, tidligere formand og de fleste andre arbejdsløse i forbundet er en løn på 77.000 kr om måneden, og vel nok en ganske glimrende mulighed for at spare mere op end flertallet.

21/04/2017 - 09:36

Lars Poulsen

Blot en korrektion.
Mit første job på Berlingske i juli 1999 var som redaktionssekretær på indlandsredaktionen. Det var først i januar 2000, at jeg tiltrådte et lederjob på Berlingske.
Reglen dengang var i øvrigt, at en tidligere formand eller næstformand alene fik løn, hvis man arbejdede for DJ; så jeg havde to gode måneder som faglig sekretær i maj-juni 1999. Lønnen fra DJ stoppede i samme øjeblik, man fik et andet job helt uafhængigt af ens nye lønniveau.
Mange hilsner
Lars

21/04/2017 - 09:50

Jørgen Skadhede

Kære Lars
Tak for præcisering af dit første job hos Berlingske. Det retter vi.

Mvh. Jørgen Skadhede fra Journalisten

21/04/2017 - 12:02

Kim Ravn-Mortensen

Hvorfor er det sværere at få nyt job fordi man kommer fra et job der betaler kassen?

21/04/2017 - 12:40

Fred Jacobsen

Kære Kim
Min erfaring er, at det ikke så meget handler om, at man har fået den god løn. Det er mere det, at når du har været leder i en faglig organisation som DJ i mange år, har de derude, som skal ansætte dig, rent faktisk glemt, at du også en gang var journalist. De kender dig som samarbejdspartner, forhandlingspartner og som repræsentant for organisationen. De kender den aktuelle faglighed, men ikke den, du kommer fra. Jeg tror så også, at når du søger job, som ikke er lederstillinger, fra den position, bliver du i nogle tilfælde anset som overkvalificeret. Selv om det ved første øjekast kan se nemt ud for mig og forgængerne, kan jeg garantere for, at det var det altså ikke - især ikke, når der så meget hurtigt efter en fratrædelse kommer en sommerperiode ind over, hvor der absolut intet sker.

21/04/2017 - 14:00

Ulrik Baltzer

Hvor mange har haft svært ved at finde job et helt år efter tjansen som formand eller næstformand? Jeg synes ikke, der bliver nævnt eksempler på andet end det modsatte. Den gode nyhed her må være, at forbundet i det mindste ikke er økonomisk trængt.

21/04/2017 - 15:42

Lasse Glavind

Det er fint og sikkert også tiltrængt mange steder i fagbevægelsen at debattere pamperi og lønniveauer (jeg har fx bidt mærke i at DJ's formand fx ikke modtager ekstravederlag for at sidde i diverse bestyrelser i sin egenskab af formand - og det skal han have stor ros for), men her handler det om noget andet end løn og tillæg.

Hvis vi vil have en fagtop og for den sags skyld også tillidsmænd, der skal stille sig op foran os, kæmpe vores sag i en alle kender alle-branche sige de 'grimme ting' uden forbehold til arbejdsgiverne, så skal vi også i fællesskab sørge for at hjælpe dem ordentlig videre bagefter. Det er også solidaritet.

Et år er i den sammenhæng ikke lang tid - og eftervederlaget falder jo bort, hvis man finder nyt job.

21/04/2017 - 16:45

Morten Juhl

Jeg synes det er noget fedteri, at stemme imod det forslag. Alle ved at fra den dag du er valgt som tillidsmand eller stedfortrædende, så ophører individuelle stigninger i dit personlige tillæg. Du får aldrig andet end det minimale, selv efter at du er overgået til almindelig medarbejder. Der er sat et lille flag på din medarbejdermappe, og det gælder resten af tiden ud. Og hvis man har været formand eller næstformand i DJ, er det selvfølgelig svært at komme i job igen. Så vi må til lommerne, det er ikke mere end rimeligt.
Og så endnu er korrektion vdr. Lars Poulsen og Berlingske. Efter redaktionsekretær stillingen blev han billedchef, min overordnede, som sådan set "kun" var en mellemlederstilling, inden han så senere blev medlem af chefredaktionen. Jeg tror det var i 2002 han kom i kollofonen.

Pressefotograf Morten Juhl

21/04/2017 - 16:53

Signe Richter

Tænk, jeg synes op til en lille halv million i eftervederlag for at lave ingenting er aldeles rimeligt, tenderende til det generøse. Især med tanke på, at det kun er to år siden forslaget sidst var oppe.

23/04/2017 - 14:02

Lisbeth Petersen

"Alle ved...." skriver du, Morten Juhl.
Næh, det aner jeg intet om.
Jeg har været freelancer/selvstændig/ledig/freelancer/fastlancer i snart 15 år. Det er sådan nogle, som ikke har nogen 'medarbejdermappe' og da slet ingen 'personlige tillæg' og frugt- og massageordninger. For slet ikke at tale om luksusting som 'efteruddannelse'..
Det her bekræfter egentlig bare mig i, at jeg burde have meldt mig ud for længe siden. Som livsvarigt fastansat og i særdeleshed i den fagpolitiske elite lever I simpelthen på en anden planet.

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08