Nyheder på andre sprog er »kernen af public service«

SERIE. I modsætning til DR tilbyder et stort flertal af EU-landene public service-nyheder på fremmedsprog. Også Finland og Sverige. »Det skal styrke de nytilkomnes viden om samfundet,« lyder det fra Sveriges Radio
  • Magnus Liam Karlsson/SVT
    SVT i Sverige har siden april haft ’Nyheter på lätt svenska’, som er primært målrettet flygtninge.
13.06.2016 · 11:54

»Animi civium vectigalium toto fere orbe terrarum concitati sunt chartis Panamensibus, quae dicuntur, nuper patefactis.«

Det ovenstående er ikke bare latinsk fyldtekst. Det er begyndelsen på finske YLE’s ugentlige radioudsendelse på latin, som for eksempel 15. april handlede om Panama Papers.

Det finske public service-medie understreger, at det er med et glimt i øjet, at de latinske nyheder langes over disken. Ikke desto mindre er det led i en større sproglig satsning, som også involverer daglige nyheder på engelsk, russisk og en række særlige minoritetssprog.

Og faktisk er det i EU mere reglen end undtagelsen, at public service indebærer nyheder på fremmedsprog.

En optælling, som Journalisten har foretaget, viser, at man som indvandrer kan få public service-nyheder på – som minimum – engelsk i 18 af de 28 medlemsstater. Dertil kommer Storbritannien og Irland, der har engelsk som hovedsprog.

Dermed er Danmark et af otte lande i unionen, hvor der end ikke er public service-nyheder på engelsk, efter at DR i sommeren 2015 lukkede ned for nyheder på fremmedsprog.

 

 

Tv-nyheder målrettet flygtninge

Der er stor forskel på, hvordan det fremmedsprogede nyhedstilbud er skruet sammen i de enkelte lande.

Fra Ungarn, hvis public service-medie MTVA dagligt udgiver en pdf-fil med engelsksprogede nyheder ved navn ’Hungary Matters’. Til den anden ende af spektret, som befinder sig ovre på den anden side af Øresund.

I Sverige har man to store public service-udbydere; Sveriges Radio og Sveriges Television, SVT. Sidstnævnte indførte fra begyndelsen af april 2016 servicen ’Nyheter på lätt svenska’ som en tjeneste primært målrettet de mange flygtninge, der er kommet til landet.

Denne daglige nyhedsudsendelse på tv og nettet tilbyder både engelske undertekster og arabisk voice-over.

Programchef på SVT Nyheter Ulf Johansson fortæller, at man i forvejen har en række nyhedstjenester, der henvender sig til alt fra samer og finsktalende til børn og hørehæmmede.

»Nu syntes vi, det var tid til at starte på let svensk og arabisk, eftersom der er kommet så mange til Sverige, der har arabisk som modersmål,« siger han.

Ulf Johansson forklarer, at det først og fremmest sker ud fra et public service-perspektiv. At SVT har til opgave at lave nyheder til alle i Sverige, uanset deres sprogkundskaber.

»Og jo hurtigere de nytilkomne får en opfattelse af samfundsudviklingen, jo hurtigere kan de også komme til at deltage i samfundet,« siger han.

 

Ulf Johansson, programchef på SVT Nyheter.
Foto: Fredrik Hjerling/SVT

 

Svenske nyheder på 10 sprog

Hos Sveriges Radio er den sproglige nyhedsbuffet større endnu. Dels er mediet pålagt fra politisk side at lave daglige nyheder på landets beskyttede minoritetssprog; finsk, tornedalsfinsk, samisk og romaernes sprog, romani, samt i ny og næ udsendelser på det europæiske, jødiske sprog jiddisch.

Derudover skal den svenske radiotjeneste producere nyheder på “andre minoritetssprog”.

Elle-Kari Höjeberg, kanalchef for svensk P2, siger til Journalisten, at man hvert tredje eller fjerde år vurderer, hvor behovet er størst – både i forhold til sproggruppens størrelse og dens grad af integration.

I øjeblikket er sprogene kurdisk, arabisk, engelsk, somali og persisk, som dagligt opdateres på nettet med både lyd og tekst.

»Nyhederne er specifikt rettet imod nyankomne til Sverige som en hjælp til at forstå, hvad der sker i det land, de er kommet til,« siger Elle-Kari Höjeberg.

Der er med andre ord ikke internationale nyheder, men i stedet et fokus på det, der i øjeblikket diskuteres i Sverige med særligt fokus på lytternes situation.

Flygtningekontrollen ved den danske grænse, hvilke rettigheder man har som nytilkommen, relevante rigsdagsdebatter, eller hvis Sverigedemokraterne er kommet med et udspil.

»Det skal styrke deres viden om det svenske samfundsliv, indtil de har lært sproget,« siger kanalchefen.

Stigende svenske besøgstal

Da DR i sommer besluttede helt at droppe nyheder på fremmedsprog, skete det, fordi tjenesten ifølge DR selv kun havde i omegnen af 6.000 besøgende om ugen. Hos Sveriges Radio har man flere, men man har også kunnet mærke en stigning i besøgstallene, efter at man for nylig opprioriterede web-delen til fordel for de klassiske FM-udsendelser.

»Hvis der var vældigt få, som gik ind og kiggede på nyhederne, ville vi nok nærmere spørge os selv, hvad vi gør forkert. Er vi ikke gode til det? Så måtte vi jo have en strategi for at sprede indholdet bedre,« siger Elle-Kari Höjeberg.

Tidligere i denne serie spurgte Journalisten, hvorvidt det kan have været DR – der selv vurderede brugertallene som lave – der bare ikke var gode nok til at udbrede kendskabet til ‘nyheder på fremmedsprog’.

»Ja, det kan jeg jo ikke afvise, men jeg kan heller ikke sige det modsatte. Jeg har ikke noget, der indikerer, at vi ikke har været gode nok,« lød svaret fra Michael Arreboe, kanalchef for dr.dk.

Flere flygtninge i Sverige

Medieforsker ved Aarhus Universitet Frands Mortensen mener, at DR forsømmer sin public service-forpligtelse, når de ikke giver tilbyder nyheder på de største sprog, der tales blandt flygtninge i Danmark.

Ikke desto mindre advarer han mod at sammenligne direkte med Sverige.

»Sverige har gennem årtier haft en større gruppe af flygtninge og indvandrere, end Danmark nok nogensinde får, og derfor er forpligtelsen også mere intens i Sverige,« siger han.

Og hos Sveriges Radio bruger man da også en del kræfter på projektet, siger Elle-Kari Höjeberg.

»Man kan jo vælge at have en tjeneste, der oversætter de tre vigtigste nyheder hver dag. Det kan ikke kræve store ressourcer. Vi har valgt at have et højere niveau, hvor sprogredaktionerne også producerer egne nyheder, hvilket gør vores dækning mere mangfoldig for alle dele af samfundet,« siger hun.

Med tanke på den demografiske sammensætning er det således mere oplagt at sammenligne Danmark med Finland.

Her har man heller ikke nyheder på arabisk, men til gengæld en engelsksproget nyhedstjeneste, som har mere end 40.000 twitterfølgere og et dagligt indslag på både tv og radio.

Det giver folk et vindue til, hvad der foregår i Finland, siger Petri Kejonen, der er ansvarlig for YLE’s “særlige nyheder”.

»Selvfølgelig er det public service at have et tilbud til dem, der ikke taler finsk. Det er kernen af vores public service, at der er nyheder på for eksempel engelsk og russisk,« siger Petri Kejonen.

DR kigger mod nord

Den officielle afløser for ‘nyheder på fremmedsprog’ hos Danmarks Radio blev den letlæste, dansksprogede nyhedstjeneste DR Ligetil.

Helle Trolle-Christensen, tværgående redaktør i DR Samfundsliv, som driver Ligetil, peger på, at man med denne tjeneste rammer en stor gruppe nydanskere, der allerede har et vist sprogniveau. Men det er heller ikke utænkeligt, at man på sigt vil lade sig inspirere af nordiske kolleger.

Hun fortæller, at eksempelvis det norske public service-medie NRK er begyndt at kigge på, hvordan man kan oversætte og tekste indhold.

Til efteråret 2016 skal der holdes møde i Kundskabsgruppen i det såkaldte Nordvision-samarbejde. Her skal alle de nordiske public service-medier diskutere undervisningstiltag og “inspirere hinanden i forhold til disse særlige målgrupper”.

»Alle de nordiske lande har samme udfordring med mange nye flygtninge, som man vil prøve at favne. Der prøver vi at se på, om vi kan samarbejde, og hvad man egentlig kan med forskellige digitale tjenester, så vi kan gøre vores tilbud endnu bedre, end det er i dag,« siger Helle Trolle-Christensen.

 

 

Kommentar

Seneste nyheder

15.12.2017 · 16:42

Her er de nominerede til tv-priserne

Andreas Marckmann Andreassen
15.12.2017 · 15:07

Jysk Fynske vil afskedige seks - tillidsmand håber på nul

Andreas Marckmann Andreassen
15.12.2017 · 11:30

Her er de fire nominerede til Cavling-prisen

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12