Ny stor aftale på plads – 3,6 procent mere til medarbejderne

DJ og arbejdsgiverne er nu enige om de næste tre års overenskomster for en lang række medier, den såkaldte DMA-aftale. Medarbejderne får samlet 3,6 procent mere i lønposen, hvis de godkender aftalen. ”Det muliges kunst,” siger forhandlingschef. Særlige aftaler for JP, Berlingske og praktikanterne
  • Thomas Tolstrup
    Claus Iwersen er forhandlingschef i Dansk Journalistforbund.
13.03.2017 · 09:42

Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening er blevet enige om en treårig aftale for en lang række af mediebranchens medarbejdere.

Det bekræfter forhandlingschef i DJ, Claus Iwersen.

Den såkaldte DMA-aftale rummer både ”fællesoverenskomsten”, der dækker en lang række regionale og lokale aviser, samt Berlingske, Politiken/Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Ritzaus Bureau, Dagbladenes Bureau og ”24timer”-aftalen, der blev lavet til gratisavisen 24timer, men i dag dækker bl.a. Watch Medier.

Aftalen skal godkendes af de berørte medlemmer, før den træder i kraft.

3,6 procent mere til medarbejderne

Der er først og fremmest tale om en økonomisk aftale. Ifølge aftalen skal medarbejderne i gennemsnit have 1,2 procent flere penge af arbejdsgiverne hvert år de næste tre år – i alt 3,6 procent.

Nogle af disse penge kommer ved en stigning i den månedlige grundløn/skalaløn på 275 kroner hvert af de tre år, samt en stigning i genetillæg på 1,6 procent. Resten af pengene op til de 1,2 procent findes ved en pulje til personlige tillæg.

I 2017 og 2018 er hver medarbejder garanteret, at halvdelen af dette beløb til personlige tillæg fordeles ligeligt, mens den anden halvdel kan fordeles af ledelsen.

Det betyder for eksempel på Jyllands-Posten, at hver medarbejder i 2017 får 275 kroner mere i grundløn, 1,6 procent højere genetillæg og et samlet personligt tillæg per medarbejder på 282 kroner, hvoraf 141 kroner er låst hos medarbejderen, mens 141 kroner kan fordeles af ledelsen.

I 2017 og 2018 kan ledelsen som nævnt fordele halvdelen af pengene til personlige tillæg, mens den anden halvdel fordeles helt ligeligt mellem medarbejderne. I 2019 fordeles alle pengene mellem medarbejderne og intet af ledelsen.

"Det muliges kunst"

Claus Iwersen kalder aftalen ”det muliges kunst”. Han erkender, at en samlet økonomisk ramme på 1,2 procent per år ikke er meget.

”I det øvrige samfund taler man om, at vi er ved at være ude af krisen. Men vi ville være døve og blinde, hvis vi ikke kunne høre og se, at det for mediernes vedkommende er en mere strukturel krise, i hvert fald for dagbladene, som endnu ikke er lykkedes med at finde en ny forretningsmodel. Det har medarbejderne selvfølgelig lyttet til,” siger han.

Claus Iwersen lægger vægt på, at DJ til gengæld har sikret, at en stor del af pengene fordeles centralt og dermed kommer samtlige medarbejdere til gode, mens kun en lille del kan fordeles af ledelsen.

”Det er vigtigt for os, at den enkelte medarbejder kan se, at pengene kommer alle til gode og ikke havner i få kollegers lommer. Normalt aftaler vi langt mindre lønstigninger ved forhandlingsbordet, og så forhandles resten lokalt.”

Det er en del af aftalen, at der kan forhandles mere hjem ved lokale forhandlinger for 2019, mens 2017 og 2018 er lukkede.

Aftaler for Jyllands-Posten og Berlingske

Ud over den overordnede aftale er der indgået særlige aftaler for Jyllands-Posten og Berlingske.

Jyllands-Postens aftale er sendt til vejledende afstemning hos medarbejderne med deadline i dag, som Journalisten beskrev i sidste uge. Hvis DJ og tillidsfolkene på baggrund af afstemningen vælger at pille aftalen ud, kan de gøre det uden at påvirke den store DMA-aftale.

I JP-aftalen går medarbejderne fra ugenorm til månedsnorm. Det gør det lettere for ledelsen at udligne overarbejde, fordi for meget arbejde kan udlignes med mindre arbejde inden for samme måned og ikke kun samme uge. Aftalen betyder også, at afspadsering udregnes med faktor 1,5 i stedet for faktor 2. Til gengæld får medarbejderne en række forbedringer, herunder at en arbejdsdag ikke må være kortere end 7,4 timer, at medarbejderne kan få udbetalt eller selv placere halvdelen af alt overarbejde, og at tillæg for natarbejde stiger fra 90 til 150 kroner i timen. Der indføres også på JP et nyt tidsregistreringssystem, som skal gøre det lettere at holde øje med afspadsering og overarbejde.

En lignende aftale er lavet for Berlingske. Her betyder aftalen blandt andet også månedsnorm, mens medarbejderne sikres, at de korteste arbejdsdage er 6 timer, og at medarbejdere med meget genetidsarbejde får firedages-uger. Der indføres også et nyt genetillæg for natarbejde på 200 kroner per time, dog maksimalt 551 kroner per vagt.

Aftalen for Berlingske sendes ikke til vejledende afstemning først.

”Tillidsfolkene på JP har ønsket at sende aftalen til afstemning. Aftalen på JP er nok lidt mere omfattende, og tillidsrepræsentanterne havde behov for den sikkerhed, at deres medlemmer kunne stemme den ned,” siger forhandlingschef Claus Iwersen.

Aftale om praktikanter

Dansk Journalistforbund ville også gerne have haft freelancevilkår og arbejdsmiljø indarbejdet i aftalen, men det lykkedes ikke at nå til enighed ved forhandlingsbordet.

Til gengæld har parterne indgået en ny aftale for de lønnede praktikanter, som dog kan vise sig at være midlertidig. Her ønsker cheferne lavere løn, mens Dansk Journalistforbund ønsker, at mere af praktiktiden går med læring og mindre med produktion.

Der er indgået en aftale, som betyder, at praktikanterne ingen lønstigning får i 2017, mens de får 1,7 procent lønstigning i 2018 og igen i 2019. Men parterne har aftalt at mødes efter sommerferien og forsøge at forhandle en ny aftale. Hvis det ikke lykkes, fastholdes den treårige aftale, der nu er indgået.

Claus Iwersen forklarer, at DJ er gået med til 0 kroners lønstigning i 2017 som et signal til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles ledelse og bestyrelse.

”Bestyrelsen har sagt, at hvis ikke lønnen falder – så der kommer udsigt til flere praktikpladser – så vil de indstille til Undervisningsministeriet, at praktiktiden på skolen sættes ned fra 18 til 12 måneder. Med denne 0-regulering i 2017 siger vi ”lad være med det, vi er i gang med at finde en løsning”,” siger Claus Iwersen.

Alle berørte medlemmer skal stemme

Forhandlingerne holdt hårdt, fortæller Claus Iwersen.

”Jeg synes, det er rigtig godt, at vi lykkedes med en aftale uden at skulle ned omkring forligsinstitutionen. Det viser, at begge parter har haft en realistisk tilgang til, hvad der i sidste ende kunne lade sig gøre. Det tjener især tillidsfolkene på Berlingske og Jyllands-Posten til ære, at de er lykkedes med at lave aftaler, som jeg er sikker på vil være til fordel for deres kolleger.”

Næste skridt er, at overenskomst- og aftaleudvalget i Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse forelægges resultatet. Her kan de anbefale medlemmerne enten at bakke op eller ikke at bakke op om det. Derefter skal aftalen til urafstemning hos de berørte medlemmer. Det forventes at ske samtidig med, at de store overenskomster på LO/DA-området sendes til afstemning.

Kommentar

13/03/2017 - 11:20

Ida Sønderby Rosgaard

"Dansk Journalistforbund ville også gerne have haft freelancevilkår og arbejdsmiljø indarbejdet i aftalen, men det lykkedes ikke at nå til enighed ved forhandlingsbordet."

Æv. Æv. Hvad gør man så? Når nu arbejdsmarkedets parter ikke kan finde sammen om at sikre en rimelig honorering af ikke-fastansatte, burde man så ikke i samarbejde med andre fagforbund forsøge at få lavet noget lovgivning, der forbyder både offentlige og private virksomheder at betale ikke-fastansatte under 1,5 til 2 gange det, som en fastansat inden for samme område får?

13/03/2017 - 13:48

Thomas Busk

Lige præcis derfor er jeg stoppet med at være medlem af DJ efter 20 år, de er alt for svage til at hjælpe selvstændige freelancere. Det giver ingen mening at støtte nogle, der ikke støtter tilbage.....

13/03/2017 - 14:44

Troels Kølln, freelancer

Jeg ville gerne læse en historie i fagbladet om, hvorfor DJ ikke kan aftale vilkår for freelancejournalister i overenskomsterne, som alligevel udgør cirka en sjettedel af forbundets medlemmer. Hvad er der egentlig blevet forhandlet om? Hvad er udfordringerne? Hvad siger arbejdsgiverne? Hvad gør det så svært?

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08

3F søger to journalister til Fagbladet

3F
Ansøgningsfrist: 07.08