Mere om
- Ejerskab
- Børsnotering
Ny investor skyder penge i Nyhedsavisen
Business.dk skriver således, at revisoren kræver at se alle pengene fra en ny udenlandsk investor stå på kontoen, før han skriver under på et pletfrit regnskab.
»Grunden til, at det har trukket ud, er, at revisoren kræver alle pengene fra den udenlandske investor overført, før han vil skrive under på et pletfrit regnskab. Det har taget længere tid, end vi havde regnet med. Lige så snart det er sket, sender vi regnskabet ud og offentliggør navnet på den ny investor,« siger finansdirektør Lars Lindstrøm, der stadig regner med en udmelding i denne uge.
Den nye investor planlægger at investere i Morten Lunds medieselskab, der hidtil har ejet 51 pct. af 365 Media Scandinavia, men som fremover får en andel på 85 pct. af selskabet. De nye ejerforhold betyder samtidig, at den islandske ejerandel i selskabet bag Nyhedsavisen reduceres endnu en gang. Nu fra 49 pct. til 15 pct. Samtidig er det tanken, at 365 Media Scandinavia skal børsnoteres, oplyser ledelsen.
Meldingen kommer samtidig med offentliggørelsen af regnskabet for Dagssbrun Media K/S, der ejes af islændingene. Her påpeger revisoren behovet for ny kapital til at videreføre virksomheden og konkluderer, at regnskabet ikke giver et retvisende billede af selskabets økonomi. Derfor mener Info:Revision ikke, at generalforsamlingen bør godkende regnskabet, skriver Business.dk.
Del artiklen med dine venner på Facebook






Indsend kommentar