Ny indsats for højere troværdighed i medierne

Det er nu til efteråret, at forårets debatter og refleksioner om troværdighed i medierne skal blive til konkrete bud på løsninger på de udfordringer, medierne har mødt, når det gælder troværdighed, etik og tillid fra befolkningen.

Fremtiden for et mangfoldigt medielandskab på alle platforme med masser af kvalitetsjournalistik er dybt afhængig af en høj troværdighed i de enkelte medietyper. Det var et af de meget klare budskaber, forårets ophedede debat om mediernes kvalitet og etik sendte.

Inden parterne begyndte at lytte til hinanden, blev diskussionerne mest betragtet som en positionskrig. Men forårets to centrale høringer, DJs egen i slutningen af april, og Folketingets høring om mediansvarsloven og Pressenævnet i maj, åbnede vejen for løsninger, der skal give medierne højere troværdighed og et bedre omdømme i befolkningen.

Der gøres allerede meget i mange medier for at rette de fejl, der nu engang opstår. Således synes jeg det er positivt at se, hvordan dagbladene har fremrykket berigtigelser fra Pressenævnet, så det fremstår mere tydeligt for læserne, ligesom efterkritik og interne diskussioner er med til at højne niveauet. Men trods dette, er der områder, der fremtvunget af nye medier og ny mediebrug, kræver at vi ser på forskellige områder af medieetikken.

En vigtig justering, der skal til for at befolkning og involverede aktører forstår selvreguleringen og Pressenævnets arbejde er, at nævnet bliver bedre kommunikerende. Det vil i sig selv være en enorm styrkelse af nævnets arbejde. Og nævnet er allerede på vej med mere professionel kommunikation - det bliver godt.

Ud over dette er det nu medieorganisationernes opgave at få givet de vejledende regler for god presseskik et grundigt eftersyn, så de konkret og tydeligt også afspejler virkeligheden i en verden af onlinemedier i rivende udvikling.

Her er særligt tre områder, der må være i fokus.

Det første er de etiske udfordringer med journalistik på nettet. Når det går stærkt på mediernes netsider, kan der nemt opstå vigtige udeladelser og fejl, der koster både personer og virksomheder dyrt. Her må vi i fællesskab finde en løsning, så vi minimerer fejl og retter med det samme - også så uskyldigt udhængte ikke for evig tid skal sidde i nettets gabestok.

Et andet element, der er værd at diskutere når de presseetiske regler skal ses i gennem, er brugen af sociale medier. For hvordan kan medierne håndtere, at kilderne har deres egne kommunikationskanaler, hvor må der citeres fra, og hvad er lukkede rum? De sociale medier bliver stadig vigtigere for journalistikken og informationsstrømmene, at der er behov for også her at tage de relevante etiske diskussioner.

Et tredje centralt element bliver at finde en løsning på, at børn, der bruges som kilder i medierne skal kunne nyde større beskyttelse end i dag. Den kendsgerning at børn i dag både er brugere, leverandører og kilder i medierne i et hidtil uset omfang gør, at der er behov for at få justeret de presseetiske regler, så børn og unge ikke kommer i klemme i medierne.

Der er nok at tage fat på. Jeg har et stort ønske om medlemsinvolvering af de refleksioner, der går forud for de nye etiske rammer, så vi på delegeretmødet til foråret både etisk og troværdighedsmæssigt kan komme på omgangshøjde med udviklingen.

Samlet set vil vi med en sådan forankring af god medieetik være med til at løfte barren for standarden i journalistikken. Dermed lever vi op til vores selvregulering, sikrer vores pressefrihed og får funderet denne hjørnesten i vores demokrati.