Ny dom forhindrer at søgsmål bremser aktindsigt

Højesterets dom i den såkaldte MRSA-sag sender et klart signal om, at det ikke skal kunne betale sig at forhale en anmodning om aktindsigt ved at anlægge en retssag, siger Oluf Jørgensen
25.01.2016 · 14:25

En dom i Højesteret fredag gør det mindre oplagt for virksomheder og organisationer at forsøge at forhale en aktindsigt ved at anlægge en retssag. Det siger Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus og offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Der var den store frygt, at når Landbrug & Fødevarer lagde for med yderligere forhaling via en retssag, kunne det være en vej, som andre stærke organisationer og virksomheder ville benytte,« siger han.

Offentlighed vejer tungest

I højesteretsdommen vægtes hensynet til offentlighedens interesse tungt, og ”det helt klare udgangspunkt” er, at en aktindsigt ikke kan forhindres ved et søgsmål.

Oluf Jørgensen har på Aabenhedstinget skitseret tidsforløbet.

Sagen handler om journalisterne Kjeld Hansen og Niels Mulvads ansøgning om aktindsigt tilbage i 2012. Fødevarestyrelsen havde forinden undersøgt MRSA-smitte i 48 svinebesætninger, og Kjeld Hansen og Nils Mulvad ønskede med aktindsigten at vide, hvilke besætninger der var smittet.

Ved indhentningen af oplysningerne havde Fødevarestyrelsen givet ejerne af svinebesætningerne løfte om fortrolighed. Styrelsen afslog aktindsigten.

I juni 2014 meddelte Folketingets Ombudsmand, at der ikke var grundlag for at afslå aktindsigt i sagen.

Søgsmål stoppede aktindsigt

Men da Fødevarestyrelsen dernæst traf afgørelse om at give aktindsigt, blev udlevering af oplysningerne suspenderet, fordi interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer i juli 2014 anlagde retssag på vegne af fem ejere af svinebesætninger. De henviste til Fødevarestyrelsens løfter om fortrolighed, og at offentliggørelse af oplysningerne ville føre til stigmatisering af ejerne og deres familier.

Landbrug & Fødevarer krævede, at stævningen skulle have opsættende virkning - altså at oplysningerne ikke kunne udleveres, før stævningen var afgjort.

I februar 2015 gav Østre Landsret Landbrug & Fødevarer medhold.

»Her blev det signaleret, at man nærmest ville kunne få en hvilken som helst aktindsigt suspenderet ved at anlægge en retssag og henvise til, at offentliggørelsen ville føre til en stigmatisering,« lyder det fra Oluf Jørgensen.

Kan ikke nedlægge navneforbud

Dansk Journalistforbund og Fødevarestyrelsen indbragte sagen for Højesteret, der kom med sin dom fredag.

Oluf Jørgensen siger, at dommen ikke forhindrer andre i at anlægge en retssag i tilsvarende sager. Men hvis det sker, kan det ikke føre til, at der bliver nedlagt navneforbud, forklarer Oluf Jørgensen.

»Retten slår fast, at man ikke kan hemmeligholde, hvem der er parter i en civil retssag på samme måde, som det kan ske i en straffesag. Det betyder, at hvis nogle skulle finde på at anlægge en sag, vil journalister kunne søge aktindsigt i sagen,« siger Oluf Jørgensen.

Kommentar

Seneste nyheder

01.07.2016 · 15:57

Journalisten går på sommerferie

Andreas Marckmann Andreassen
01.07.2016 · 14:38

Journalisthøjskolen ansætter ny direktør

Rasmus Barlag
01.07.2016 · 11:24

Politiken henter digital direktør fra Information

Jørgen Skadhede

Seneste jobopslag

Radio 24syv søger politisk reporter

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 20.08

Brand Movers søger content marketing-manager

Brand Movers
Ansøgningsfrist: 15.08

Seniorpressekonsulent til Nykredit

Nykredit
Ansøgningsfrist: 04.08

Digital redaktør til ny borgerportal om psykologi

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 10.08

BEDRE PSYKIATRI søger dynamisk pressechef

BEDRE PSYKIATRI
Ansøgningsfrist: 10.08

Skaber af debatter og kulturel aktivitet

Varde Bibliotek
Ansøgningsfrist: 17.08

Erfaren pressemedarbejder søges

Køge Kommune
Ansøgningsfrist: 11.08

Social media manager og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 10.08

DJ søger medarbejder til salg og markedsføring

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 12.08

Pressechef til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Taleskriver til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Tilrettelægger til DR Dokumentar

DR
Ansøgningsfrist: 08.08

Bureaubiz søger iderig journalist med drive

bureaubiz
Ansøgningsfrist: 24.07