Nordjysk magasin fyldt med halv-skjulte reklamer siden 2009

Det nordjyske magasin Appetize har siden 2009 benyttet sig af advertorials uden klar annonce-mærkning. Magasinets praksis bliver ændret fra næste udgivelse, fortæller redaktøren
  • Illu: Sune Ehlers | Collage: Journalisten
    ”Brug af ord som fx ’advertorial’ og ’promotion’ er ikke tilstrækkeligt," vurderer Forbrugerombudsmanden.
19.01.2017 · 14:21

I Aalborg finder man forbruger-magasinet Appetize hos frisører, på caféer, venteværelser og i byens butikker. Magasinet blander traditionel journalistik med advertorials – reklameartikler. Reklameartiklerne følger magasinets øvrige layout.

Og for at opdage, at de er reklamer, skal man vide, hvad ordet ”advertorial” betyder. Man skal også få øje på det sted, hvor der står ”advertorial” med en af magasinets mindste fonte: Nemlig i slutningen af den linje, der præsenterer journalist, fotograf, layouter og format.

Se for eksempel side 48­-49 i denne udgave af Appetize

”Et køkken ud over det sædvanlige,” lyder rubrikken. Reklameartiklen handler om køkkenproducenten Sensoform, der ikke ønsker at udtale sig til Journalisten. 

Dyrere end traditionelle annoncer

Bag Appetize står reklamebureauet Creativum. Her forklarer medejer og redaktør Tinna Feifer Møller om magasinets advertorials:

”De er dyrere end traditionelle annoncer, idet vi stiller en journalist og en fotograf til rådighed. Vi står for tingene, så der er en vis kvalitet, og det er ordentlig journalistik.”

”Advertorial” er ikke en korrekt mærkning

Issuu.com kan man læse en lang række gratismagasiner online. Her kan man se, at Appetize har mærket sine advertorials som ”advertorials” siden 2009. Men dét er ikke en korrekt mærkning. 

Der står ’advertorial’, og det forstår almindelige mennesker ikke, hvad er. Der skal stå ’annonce’, ’reklame’ eller et andet ord, der på samme måde gør det klart for læseren, at dette ikke er en redaktionel artikel, men en annonce.
Søren Sandfeld Jakobsen, juraprofessor ved Aalborg Universitet

I Forbrugerombudsmandens retningslinjer om reklameidentifikation, som har været gældende siden 2006, står der følgende:

”Brug af ord som fx ’advertorial’ og ’promotion’ er ikke tilstrækkeligt, idet det ikke er alle læsere, der vil opfatte disse ord og andre lignende fremmedord som en oplysning om, at der er tale om en annonce.”

Se retningslinjerne her 

Og i ’Bekendtgørelse af lov om markedsføring’ kan man læse følgende:

”En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form, og uanset i hvilket medium den bringes.”

Søren Sandfeld Jakobsen er juraprofessor ved Aalborg Universitet. Journalisten fremlægger Sensoform-artiklen for ham.

”Der står ’advertorial’, og det forstår almindelige mennesker ikke, hvad er. Der skal stå ’annonce’, ’reklame’ eller et andet ord, der på samme måde gør det klart for læseren, at dette ikke er en redaktionel artikel, men en annonce,” fortæller han. 

Efter at vi er blevet gjort opmærksomme på, at den mærkning, vi benytter på vores advertorials, ikke er tilstrækkelig, bliver dette udbedret fra næste udgivelse.
Tinna Feifer Møller, Appetize

Appetize: ”Så må vi jo lave det om”

Journalisten fremlægger Forbrugerombudsmandens retningslinjer for Tinna Feifer Møller fra Appetize.

”Det var jeg egentlig ikke klar over. Men så må vi jo lave det om, for vi er kun interesserede i at følge de gældende regler. Det er ikke sådan, at vi ønsker, at der skal skjules noget for vores læsere,” siger hun.

Efterfølgende skriver hun i en mail til Journalisten:

”Efter at vi er blevet gjort opmærksomme på, at den mærkning, vi benytter på vores advertorials, ikke er tilstrækkelig, bliver dette udbedret fra næste udgivelse.”

Artiklen om Sensoform er skrevet af en journalist, som også har sin byline på almindelige artikler i magasinet. Om den praksis skriver Tina Feifer Møller til Journalisten:

”Vi bruger de samme journalister til vores almindelige artikler og til vores advertorials - er dette en fejl, tager vi selvfølgelig det til efterretning i vores fremtidige udgivelser."

”Som læser giver det bare noget mere værdi”

Tinna Feifer Møller oplever generelt en stor interesse for advertorials blandt kunderne.

”Folk er meget positive omkring det, og vi får en del positiv feedback fra kunderne,” siger hun og uddyber:

”Som læser giver det bare noget mere værdi – om det er betalt eller ej. I vores magasin fortæller vi altid den gode historie, ligegyldigt om det er en portrætartikel eller en advertorial. Du kommer under huden på noget, der er interessant. En familievirksomhed – eller en historie om, hvordan man er kommet dertil, hvor man er i dag. Der er nogle gode historier derude, som læserne har gavn af at høre.”

Kommentar

Seneste nyheder

23.05.2017 · 15:45

Sådan dækkede Ritzau angrebet i Manchester

Andreas Marckmann Andreassen
23.05.2017 · 14:10

DJ sætter kontingentet ned i solidaritet med lavtlønnede

Anonymous (ikke efterprøvet)
23.05.2017 · 10:07

Her er de falske historier efter Manchester-eksplosion

Jakob Albrecht
23.05.2017 · 09:01

SoMe-redaktør uenig med Facebook: Trusler skal fjernes

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Finans søger en ... erhvervsreporter

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 09.06

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 02.06

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06

Kommunikationsansvarlig leder til Koncern Kvalitet

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 09.06

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 05.06

Journalister

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 11.06

ER DU TV 2 FIKTIONS NYE EXECUTIVE PRODUCER?

TV 2
Ansøgningsfrist: 08.06

Presserådgiver i SF

SF
Ansøgningsfrist: 01.06

3 x nyhedsjournalist 

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 26.05

Søger stærk kommunikatør

Danske Gymnasier
Ansøgningsfrist: 15.06

Nyhedschef

Fyens Stiftstidende
Ansøgningsfrist: 24.05

Nyhedsmotor til Odenseredaktionen

Fyens Stiftstidende
Ansøgningsfrist: 24.05

Kan du finde nye veje til kollektive aftaler for DJ’s medlemmer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 14.06

BUPL Sydjylland søger kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.06

Illustreret Videnskab søger multimediegrafiker med videnskab i generne

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 12.06

Social Media Manager (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 05.06

Digital indholdsredaktør (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 28.05

Redaktionschef til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 29.05