S: Vi kan ikke regne med ny mediestøtte inden årsskiftet

Det er ikke sikkert, at mediestøtten er klar til 2013, siger medieordfører Mogens Jensen (S) nu til Journalisten.dk. Det er netop den udmelding, specialmedierne frygter. De er bange for, at småmedier vil sulte, fordi regeringen udsætter den nye mediestøtte. (Opdateret)
13.06.2012 · 13:35

Det er ikke sikkert, at mediestøtten er klar til 2013, siger medieordfører Mogens Jensen (S) nu til Journalisten.dk. Det er netop den udmelding, specialmedierne frygter. De er bange for, at småmedier vil sulte, fordi regeringen udsætter den nye mediestøtte. (Opdateret)

Kulturminister Uffe Elbæk har i dag onsdag slået fast, at alle forhandlinger om den nye mediestøtte og den nye medieaftale for 2012-2014 er udskudt til efter sommerferien.

Nu frygter Christian Kierkegaard, direktør for Danske Specialmedier, at en ny mediestøtte bliver forsinket yderligere et år og mange nye specialmedier får svært ved at køre rundt. Medieordfører Mogens Jensen (S) har slået fast, at specialmedierne skal tilgodeses i de nye medieforhandlinger.

»Der er snart gået et år, siden Dyremoseudvalget kom med sin betænkning, og vi risikerer nu, at der kommer til at gå yderligere et år. I den periode vil vi opleve, at fritstående medier og netmedier ikke får støtte, selvom de fylder mere i mediebilledet og selvom det fra politisk hold er tilkendegivet, at de er støtteberettigede,« siger han til Journalisten.dk.

Og der er grund til de bekymringer. Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, medgiver, at medieaftalen og mediestøtten ikke kan forventes klar til årsskiftet.

»Inden aftalen kan træde i kraft, skal den forbi EU, og deres behandlingstid er en ukendt faktor, « siger Mogens Jensen og henviser til, at TV2s ønske om at opkræve brugerbetaling blev trukket i langdrag i EU.

Tidligere i dag var Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby og Konservatives formand, Lars Barfoed ude med riven. Lars Barfoed kaldte regeringens gentagne udsættelser af medieforhandlingerne for »uambitiøst og dårligt håndværk.«

Det vil Mogens Jensen ikke have siddende på sig:

»Vi har holdt møder og kunne ikke få vores kalendere til at passe sammen inden sommerferien, så der var enighed fra begge sider af bordet om at udskyde forhandlingerne. Det er ikke væsentligt om forhandlingerne foregår i juni eller august, det væsentlige er, hvad resultatet bliver. Den her regering har kun eksisteret i otte måneder, vi har haft mange ting på programmet,« siger han.

Danske Specialmediers direktør, Christian Kierkegaard, foreslår at man laver en midlertidig pulje på et sted mellem 20 og 25 millioner og tager dem fra de licensmidler, som ikke er blevet brugt ved det
seneste medieforlig.

»Det kan godt være, politikerne ikke kan få et færdigt og godkendt medieforlig på plads, men så tag dog og lav en enkel og midlertidig løsning for 2013,« siger han.

Bestyrelsen i Danske Specialmedier vil drøfte forslaget om få dage og sende det til kulturminister Uffe Elbæk og medieordførerne i næste uge, forklarer Christian Kierkegaard

Opdateret klokken 13:34 . Interview med Mogens Jensen er tilføjet.

Kommentar

Seneste nyheder

27.06.2017 · 14:11

DMJX får en salgs- og kommunikationsdirektør

Jakob Albrecht
27.06.2017 · 12:00

En grundbog til studerende

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

Social media manager

3F
Ansøgningsfrist: 07.08

Journalister til KNR nyheder

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 24.07

Nyhedsjournalist søges til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 04.07

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06