Nethad truer journalisters ytringsfrihed

Bogen dokumenterer, at trusler og hetz mod journalister og debattører går ud over pressefriheden og den enkelte journalists livskvalitet og arbejdsevne
19.06.2015 · 09:44

Af: Susanne Sayers

ANMELDELSE. Trusler og hetz mod journalister og debattører går ud over pressefriheden og den enkelte journalists livskvalitet og arbejdsevne. Det dokumenterer den nye bog ‘Meningers mot – netthat og ytringsfrihet i Norge’, som med konkrete eksempler beskriver, hvad norske journalister udsættes for, når de udfører deres job.

Bogen, som er blevet til på baggrund af undersøgelser og dybdegående interviews med flere end 1.200 norske journalister og redaktører, er mere relevant end velskrevet, særligt de første kapitler føles rodede. Men ‘Meningers mot’ er vigtig og velkommen, og den bør være en anledning til, at samtlige redaktioner diskuterer, hvordan de skal håndtere problemet, for det er udbredt, og det er alvorligt.

Lidt tal fra undersøgelsen:

- Cirka halvdelen af alle adspurgte har oplevet trusler, chikane, netmobning og så videre.

- Cirka lige mange mænd som kvinder har oplevet det. Men der er forskel på karakteren. Kvinder modtager langt oftere end mænd trusler og chikane, som er direkte rettet mod deres køn, ofte med trusler om voldtægt og nedgøring af dem som ‘lebbe-fisser’ og andet fra nederste skuffe i sprogkommoden.

- 50 procent af de adspurgte mener, at truslerne og chikanen svækker journalistikken. 

- 25 procent har direkte undladt at skrive om visse temaer som følge af hetz, chikane eller trusler.

Journalister kan altså chikaneres til tavshed. Chikanen kommer i øvrigt næsten udelukkende fra mænd, typisk mellem 35 og 50 år, ofte fra ret lukkede miljøer, for eksempel ekstremistiske muslimske miljøer, stærkt højreorienterede kristne miljøer og fædrerettighedsgrupper. Mange af grupperne dyrker en form for konspirationsteori, som gør det vanskeligt at debattere med dem; uanset svar vil det blive tolket ind i konspirationen som en bekræftelse af den.

Bogen afslører også en udpræget tendens til at bagatellisere problemet både i samfundet og på redaktionerne. Hver tredje journalist mener, at det simpelthen hører til jobbet, at man må finde sig i offentlig og privat tilsvining, hetz, stønnende opringninger og hadefulde beskeder. Men samtidig har 14 procent været så påvirket fysisk eller psykisk af truslerne, at det har forhindret dem i at arbejde, og som nævnt påvirker det også pressefriheden.

Alligevel har stort set ingen af redaktionerne en procedure for, hvordan det skal håndteres. I stedet må den enkelte journalist som regel håndtere det selv. Næsten halvdelen har ikke fortalt andre om deres oplevelser, blandt andet fordi de oplever det som noget skamfuldt eller ikke vil virke som sarte mimoser.

Bogens sidste kapitler er nyttige og konstruktive anvisninger på, hvad den enkelte kan gøre i de konkrete tilfælde, og hvad redaktionerne bør gøre. Blandt andet netop sørge for, at der bliver skabt en kultur og et beredskab, hvor den enkelte journalist ikke står alene i en hetz, men får støtte og hjælp til at håndtere den. Ude på redaktionerne bør de være pligtlæsning.

Bog: Meningers mot - netthat og ytringsfrihet i Norge

Forfatter: Aina Landsverk Hagen

Forlag: Cappelen Damm

174 sider, 298 norske kroner 

Anmelder: Susanne Sayers, journalist og forfatter

Kommentar

27/06/2015 - 09:20

Jens Yde

”Chikanen kommer næsten udelukkende fra mænd, typisk mellem 35 og 50 år, ofte fra ret lukkede miljøer, for eksempel ekstremistiske muslimske miljøer, stærkt højreorienterede kristne miljøer og fædrerettighedsgrupper. Mange af grupperne dyrker en form for konspirationsteori”.

Jeg har faktisk flere gange følt mig chikaneret af norske kvinder. Det begyndte, da jeg var rejseleder for skandinaver omkring Middelhavet. Der er noget lusket over norske kvinder, som om de har dårlig samvittighed. De stiller an med en opblæst beskedenhed og en indstilling til alkohol, der er anderledes, og så ønsker de ikke at høre på en dansk mands erfaringer, men vil hellere beklage sig over ham.

Jeg boede engang i Sousse i Tunesien og kørte udflugter med bus til Kairouan. Fra den by kom studenten, som fredag myrdede mindst 37 mennesker på stranden i Sousse. Jeg kørte også udflugter til Tunis og Karthago med besøg på Bardo-museet, hvor en snes turister på krydstogt blev myrdet i marts 2015. I dag er jeg selv blevet krydstogtturist og i maj kom jeg tilfældigvis ud at sejle med det skib, der blandt tidligere passagerer havde dem, der blev skudt på Bardo-museet. Jeg fik på denne seneste tur aflagt et besøg ved stenaldermonumentet Stonehenge i England, og da jeg skulle ombord på cruiseren igen blev jeg grundigt kropsvisiteret. Det er ikke længere nok at blive undersøgt med metaldetektorer.

Hvorfor er det blevet sådan? Kan nogen norsk kvinde svare på det spørgsmål? Kan en hovedårsag findes hos uansvarlige kvindelige socialantropologer og journalister etc. i hovedstaden?

06/08/2015 - 16:03

Jens Yde

Vestjyden Anne Lea Landsted har boet i København i årtier og er faldet godt ind i kulturen. I Politiken fortæller hun om, hvordan hun er blevet kropsvisiteret af en mand i Københavns Lufthavn.

http://politiken.dk/debat/ECE2782382/er-koebenhavns-lufthavn-ude-i-sikkerhedstjek-eller-sexchikane/

Vil journalisten fra Journalisthøjskolens årgang 1984 mon en dag spørge, hvorfor det er blevet sådan i København? Vil hun være i stand til at finde nogen i byen, der vil sige, at mænd i Vestjylland er årsagen?

(Baggrundsorientering: de tre mest populære partier blandt unge mænd i Jylland er formentlig Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance).

Seneste jobopslag

Content Manager

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 08.12

Videoproducent

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationskonsulent

SEGES Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 29.11

DR Nyheder søger erhvervskorrespondent

DR
Ansøgningsfrist: 12.12

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11