Nemmere for freelancefotografer at blive DJ-medlem

I fremtiden skal freelancefotografer tjene mindre for at blive optaget i DJ. Kravet til omsætning sættes ned fra godt 27.500 kr. til mindstebeløbet for andre grupper i DJ på godt 18.000 kroner. DJ-formand: ”Indtjeningen i denne faggruppe styrter ikke ligefrem i vejret. Derfor indstiller vi, at tillægget afskaffes”
25.08.2017 · 11:45

Nu fjernes et økonomisk omsætningskrav til freelancefotografer, der gerne vil være medlem af DJ.

Hidtil har freelancefotograferne skulle have en omsætning på mindst 27.570 kroner per måned i tre måneder før optagelsen. Det er 50 procent mere end kravet til månedsløn for fastansatte fotografer og indtjeningen for alle andre freelancere, hvor kravet er på minimum 18.380 kroner.

Beløbene vedtages af delegeretmødet, men tillægget for freelancefotografer var i sin tid besluttet af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund.

Ensretning gør det nemmere

Torsdag besluttede hovedbestyrelsen at fjerne tillægget på 50 procent, så omsætningskravet til freelancefotografer nu vil være det samme som indtjeningskravet for fastansatte fotografer og andre freelancere.

”Indtjeningen i denne faggruppe styrter ikke ligefrem i vejret. Derfor indstiller vi, at tillægget afskaffes,” sagde DJ-formand, Lars Werge, da forslaget blev præsenteret.

Formand i Pressefotografforbundet, Lars Lindskov, lagde vægt på et ønske om at gøre det mindre kompliceret for medlemmerne. 

”Vi synes, at det er mere smidigt. Lad os prøve at få en ensretning, så det er nemmere for medlemmerne”.

Mindstebeløbet på 18.380 kroner er eksklusiv moms.

​Gælder under 15 årligt

Det står ikke klart, præcis hvor mange fotografer, der i dag ikke kan blive optaget på grund af det højere omsætningskrav. Men det skønnes i indstillingen, at under 15 personer hvert år ikke bliver medlem på grund af det ekstra omsætningskrav.

I indstillingen blev det også pointeret, at der kan være potentielle ansøgere, der har set grænsen på forbundet hjemmeside og derfor ikke søger om optagelse.

Kommentar

30/08/2017 - 09:52

Flemming Hansen

Det giver ingen mening at have en min. omsætning på 18000 i en freelance forretning, hvor min. en tredjedel vil gå til faste udgifter, som fotoudstyr, IT hardware og software, forsikringer og ikke mindst en bil, der jo aldrig vil kunne forrentes af så lille en omsætning.
Det er disse "ekstraudgifter" som har været grunden til tillægget på de 50% og de er ikke forsvundet for fotografer, men måske er de kommet til de andre faggrupper, siden man vil ensarte beløber.
Hvis det er tilfældet, synes jeg man skal erkende at man ikke vil afholde nogle for at blive medlem pga. lav indtjening i freelancebiks og så fjerne indtjeningsgrænsen helt.
For fotografer er den nu så lav at man vel næppe har råd til at betale fagforeningskontingentet.

Flemming Hansen
PF bestyrelsen

30/08/2017 - 12:19

Lars Lindskov

Kære Flemming
Du har ret i de ekstra udgifter stadigt holder, men beslutningen om at fjerne omsætningskravet betyder jo ikke indtjeningen ikke skal være den samme som for øvrige medlemmer. Nu bliver der ens form for indtjening - indtjening er ikke det samme som omsætning. Det giver en mere smidig sagsbehandling og sikrer, at de stadigt mere og mere forskellige "ansættelses-former" bliver tilgodeset.
Lars Lindskov, PF bestyrelsen og HB...-:)

30/08/2017 - 17:40

Flemming Hansen

Hov glemte at sætte navn på

Jeg læser dette i ovenstående artikel og konkluderer at freelancefotografer skal have en omsætning på 18300,- for at kunne blive medlem og det er det jeg forholder mig til.

"Torsdag besluttede hovedbestyrelsen at fjerne tillægget på 50 procent, så omsætningskravet til freelancefotografer nu vil være det samme som indtjeningskravet for fastansatte fotografer og andre freelancere."

Og det kan man jo ikke kalde for ligestilling!

Seneste jobopslag

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Finansministeriet søger presserådgiver til innovationsministeren

Finansministeriet
Ansøgningsfrist: 18.10

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Politisk reporter til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 20.10

PR-specialist med kærlighed til fodbold

Geelmuyden Kiese
Ansøgningsfrist: 20.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10

Skrivende og redigerende til debatredaktion på avis i fremgang

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.10