Når Politiken giver fuckfingeren

Det føles vitterlig som en daglig fuckfinger, når fastansatte DJ-medlemmer tavst accepterer, hvor dårlig en betaling jeres freelancekolleger spises af med og tilmed fortæller os, at vi da skal være glade for den platform, vi får
15.03.2017 · 14:09
Susanne Sayerss billede
Susanne Sayers
Selvstændig journalist

Den brutale overskrift er udløst af den behandling, som mine fastansatte kolleger tillader medierne at give os freelancere.

Det føles vitterlig som en daglig fuckfinger, når fastansatte DJ-medlemmer tavst accepterer, hvor dårlig en betaling jeres freelancekolleger spises af med og tilmed fortæller os, at vi da skal være glade for den platform, vi får.

Eller ‘at I har jo også så meget frihed’. Eller ‘man skal jo ikke have en kvart månedsløn for en anmeldelse’.

Jeg hører jer tale om solidaritet, og jeg ser flere af jer lave opdateringer på sociale medier, hvor I fortæller, hvor forfærdelig Ryanair eller Uber er. Jamen, tillykke.

Vi har samme kørekort

Men I har journalistikkens eget svar på Uber og Ryanair i egne huse, uden at I reagerer. Største forskel er, at vi freelancere i modsætning til Uber-chaufførerne har præcis samme kørekort som jer.

De fleste af os er uddannede journalister, mange af os har årelang erfaring og et stort og solidt kildenetværk. Og vi laver ofte en stor del af for eksempel de aviser, der betaler jeres løn.

Jeg har skumlet længe, men som freelancer er man også tilbageholdende med at gå ud med alt for store møgfald. Trods alt er vi afhængige af at blive hyret. Ikke at det afholder nogle af jer fra at mene, at vi bare skal sige nej, protestere og kæmpe, hvis vi er så utilfredse.

Det er åbenbart ikke en opgave for jer fastansatte at stå side om side med os i kampen, næh, det er vores problem, må vi forstå. Også selv om vi er langt mere sårbare end jer.

Nu er det imidlertid nok.

Kan laves på 30 minutter

En del debatter på de sociale medier og senest nogle usædvanligt nedladende bemærkninger i artiklen her - om hvordan en freelancer kan skrive en anmeldelse på en halv time og mere i samme dur – gjorde det klart for mig, at det er ved at være sidste chance, hvis vi skal holde sammen på forbundet og have en slags fagligt fællesskab.

Sagen er, at freelance madanmelder Kristian Bang Foss – der principielt kunne være medlem af DJ – dropper at skrive til Politiken fremover i protest mod, at han ikke kan få løftet sit honorar på 2.000 kroner, selv om bestyrelsen i JP/Politikens Hus har fået fordoblet sit honorar.

En madanmeldelse kan i princippet skrives på en halv time, lyder det fra en redaktør.

Alene argumentet om, at vi har en masse frihed og derfor ikke skal have så meget i timebetaling … Undskyld, men siger I også det til maleren eller blikkenslageren, når de kommer med regningen? “Du har så meget frihed, så du kan selvfølgelig godt leve med ikke at få fuld betaling. Du har da også selv valgt at være selvstændig, ikke?” 

Engang enedes ansatte og arbejdsgivere på de fleste mediehuse om, at freelancere ikke må være dårligere stillet end de fastansatte. Nu har jeg efterhånden i nogle år hørt fastansatte sige, at deres timeløn ikke er i nærheden af de vejledende takster for freelancere, og det er sandt. 

Mindre end gennemsnitslønnen

Det er bare ikke det, der skal sammenlignes med. Både i Politikens husaftale og i Berlingskes i øvrigt meget udførlige regnestykke er det soleklart, at udgangspunktet er den udgift, som arbejdsgiveren har til den enkelte journalist. Og det er noget helt andet.

En journalist, som får en månedsløn på 45.000 kroner, koster cirka 55.000 kroner om måneden for arbejdsgiveren – det er løn plus feriepenge, pension og så videre. Dertil kommer løn under sygdom, der er efteruddannelse, der er barsel, der er internet, telefon, kontorinventar, kaffeordning, tilskud til frokostordning, transporttid og udgifter til transport til og fra opgaver og meget mere. 

Det er udgifter, vi som freelancere selv afholder. Alligevel skal vi høre på, at 2.000 kroner for en dags arbejde nærmest er en slags overbetaling. Det er mindre end gennemsnitslønnen for journalister på Politiken, og det er langt under de omkostninger, som Politiken har til den enkelte medarbejder på en dag.

DJ-kolleger administrerer underbetaling

Baggrunden for aftalerne var såmænd ikke for at gøre os en tjeneste, selv om nogle af jer nærmest får det til at lyde sådan. Ikke mindst de af jer, der er medlem af forbundet, men altså som redaktører og så videre sidder i en position, hvor I administrerer aflønning, som systematisk underbetaler jeres freelance-kolleger.  Retfærdigvis skal det siges, at nogle af jer også trods alt beklager, at I ikke kan give mere. Tak for den anstændighed, og det er sagt helt uden ironi. Men vi kan ikke leve af den.

Næh, aftalerne var i nok så høj grad en beskyttelse af jer fastansatte, for bliver vi som freelancere billige nok, kan I godt begynde at overveje, om I er sikret tilstrækkeligt i tilfælde af arbejdsløshed. 

Jeg bebrejder ikke ledelsen – hvis jeg sad i spidsen for et mediehus med skrantende økonomi, kunne jeg også godt uden kugleramme se, at det nok kunne svare sig at sige farvel til en del dyre og ufleksible fastansatte og erstatte dem med freelancere. 

Og nej, vi er ikke dårligere. Tværtimod er vi aldrig bedre end vores sidste opgave, og løser vi den ikke tilfredsstillende, kommer kunderne ikke igen. Vi skal ikke have løn under sygdom, vi skriver ikke sure APV’er, vi skal ikke gennem MUS-samtaler eller holde ferie. Til gengæld er vi billige.

Så for jeres egen skyld bør I begynde at interessere jer for vores vilkår og for at få overholdt de aftaler, som allerede findes i de forskellige mediehuse. I kunne jo begynde med at høre tillidsfolkene, hvordan det står til. 

Hvad med forbundet?

Forbundet? Hvor er forbundet, spørger I måske. Ja, det vil jeg også gerne vide. Jeg er klar over, at forbundet ikke kan blande sig i kundeforhold, men forbundet kunne vel som minimum sikre, at husaftaler og overenskomster blev overholdt. 

Men tilsyneladende betaler jeg troligt måned efter måned til et forbund, som accepterer, at arbejdspladser med fine aftaler om fair betaling af freelancere er klar til at spise sådan nogen som mig af med 2.500 kroner for et fuldt opslag med fotos eller 1.500 kroner for en boganmeldelse, som har taget mere end en arbejdsdag, når læsetid og skrivetid lægges sammen.

Kære kolleger: Hvis I ikke selv kan se, at I har et problem her, så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Handler det om, at I er misundelige på vores frihed? Jamen, så hop da for hulen herud på den anden side. Handler det om, at I ikke ved, hvad I reelt koster i kroner og ører og bare sammenligner jeres timeløn med vores?

Eller er sagen i al sin banalitet, at I er præcis så ligeglade med os, at I ikke orker at kæmpe med os for en ordentlig betaling?

Mange af os har ikke råd til at sige nej. Vi har meget at miste, og vi kæmper foreløbig alene og mødes med skuldertræk eller – værre endnu – nedladende bemærkninger.

Fortæl mig lige, at det ikke er et ‘fuck jer’?

Journalisten har kontaktet Politiken og Dansk Journalistforbund og givet mulighed for at kommentere indlægget.

Troels Johannesen, kommunikationschef i DJ, oplyser, at forbundet ikke har nogen kommentarer.

Politikens chefredaktør Anne Mette Svane, Lars Munch, bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, og Pernille Jensen, redaktør på Politikens tillæg IByen, har heller ingen kommentarer.  

Kommentar

15/03/2017 - 14:43

Jeannette Refstrup

Forbundet har INGEN kommentarer?!?
Undskyld mig, hvordan kan MIN og de øvrige selvstændige og freelanceres fagforening TILLADE sig ikke at have nogen kommentarer til Susanne Sayers meget velargumenterede indlæg?!?
I skulle skamme jer.

15/03/2017 - 14:44

Kristine Høeg

Well said! Jeg kan ikke undgå at tænke sådan her (lettere omskrevet): Først kom de efter typograferne, men jeg gjorde ikke noget, for jeg var ikke typograf. Så kom de efter layouterne, men jeg gjorde ikke noget, for jeg var ikke layouter. Så kom de efter fotograferne, men jeg gjorde ikke noget, for jeg var ikke fotograf. Og den dag de kom efter de fastansatte journalister, var der ingen tilbage til at hjælpe mig...

15/03/2017 - 14:55

Malene Mølgaard

Jeg savner i den grad også et svar fra Journalistforbundet. Hvilken utrolig arrogance! Hvad siger Tine Johansen? Hvor er solidariteten? En meget stor og voksende del af medlemmerne i DJ er freelancere og selvstændige. Hvis I vil beholde os, var det måske en god ide at samle os i en fælles kamp for vores fag - og vores fælles overlevelse.

15/03/2017 - 15:03

David Pepe Birch

Du, der er fastansat, har frihed til:
- at tage fri med fuld løn, når dit barn er syg.
- at holde ferie med fuld løn.
- at have en dårlig, uproduktiv dag.
- at have to og tre dårlige og uproduktive dage.
- at bruge uger på at grave tilpas meget i en sag, så du kan skrive præcis den artikel, emnet kan trække.

Der er ikke meget, som en fastansættelse, der giver FRIHED, hvis det er det, vi skal tale om.

Og helt ærligt, tror du, der er fastansat, helt ærligt, at os freelancere hygger dagen væk og henter klokken 15?!

Stop nu med at skyde os frihed i skoene. Jeg er meget glad for at være freelancer, men det er IKKE på grund af en (ikke eksisterende) frihed. Du, der er fastansat er langt mere fri, end jeg er. Tænk på det, næste gang dit arbejdssted giver dig løn, mens du holder dit syge barn i hånden.

15/03/2017 - 15:18

Mathias Bay Lynggaard

Det ville klæde forbundet/formandsskabet at genoverveje, om de ønsker at svare.

15/03/2017 - 15:30

Troels Johannesen

Kære alle,
Blot for god ordens skyld. Vi fik fra redaktøren buddet om at kommentere indlægget før det var udkommet eller at kommentere i kommentarfeltet efter publicering. Vi valgte det sidste af lavpraktiske grunde, og en kommentar er på vej. Hilsner fra Troels

15/03/2017 - 15:39

Jens Panduro

Så sandt som det er sagt, Susanne.

15/03/2017 - 15:43

Henrik Vesterberg

Er du med i klubben ! freelancere har organiseret sig i klubben Politikens freelancere. Hvis vi ikke selv har fundet jer endnu så meld jer til i Facebookgruppen Politikens Freelancere eller skriv til mig henrik.vesterberg@pol.dk

15/03/2017 - 15:43

Bille Sterll

Troels Johannesen, Tine Johansen, Lars Werge - kom nu. Så svært kan det vel heller ikke være. Det her skal I da mene noget om. Diskussionen er jo langt fra ny: Hvordan undgår vi, at alle bliver freelancere, når freelancerne er så billige?

15/03/2017 - 15:46

Merete Lindstrøm

Enig med Mathias. Hvorfor ikke svare og fortælle hvad forbundet gør eller gerne vil gøre ved det her problem?

15/03/2017 - 15:47

Per-Henrik Goosmann

Enestående opsang til kolleger, medier og forbund. Tak, Sayers. Jeg tror, at vi er mange, som er ved at være trætte af Parnassets arrogance, putten gulvtæpper i ørene og sætten bind for øjnene.

15/03/2017 - 15:52

Tine Johansen, næstformand i DJ

Kære alle. Selvfølgelig vil jeg svare.
Fastansatte kolleger bør selvfølgelig indse, at kampen om anstændige freelanceforhold er en fælles kamp. Først og fremmest af solidariske grunde, men også fordi deres egne vilkår ellers vil blive undergravet.
Det ved de fleste fastansatte heldigvis godt. Da vi for nylig forhandlede overenskomst på dagbladene var et krav om en fælles rammeaftale for freelancestof da også et af hovedkravene.
Flere dagblade har allerede i dag aftaler om freelancehonorarer, typisk per time eller vagt. Men ved enkeltleverancer er der ofte tale om en forhandling eller et take-it-or-leave-it-’tilbud’.
De priser kan de fastansatte kolleger kun reagere over for, hvis de kender dem. Tillidsrepræsentanten kan kun gribe ind, hvis hun/han bliver kontaktet og gjort opmærksom på honorarniveauet.
Derfor kræver det åbenhed om honorarerne at løfte dem. Kontakt tillidsrepræsentanten eller DJ, hvis der er tvivl om prissættelsen.
DJ har lige forhandlet en O-aftale på plads, som fastsætter rammerne for journalistisk, fotografisk og grafik arbejde til fag- og organisationsbladene. Aller-overenskomsten er lige blevet genforhandlet med regulering af freelance-honorarerne på 1,2 procent om året de næste tre år.
DJ arbejder altså rigtig meget med kollektive aftaler for freelancere - foruden individuel rådgivning i prissætning, kurser i forretningsudvikling, forhandlingsteknik osv.
Bedste hilsner
Tine, næstformand i DJ

15/03/2017 - 16:36

Bodil Rohde


Kære Susanne Sayers

Sådan!

Så blev det lige sat på plads.

Tak for indlægget.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

15/03/2017 - 16:52

anders kjærulff

Endelig nogen, der siger det som det er! Og jo, det er muligt, som Tine Johansen skriver, at man har lavet faste aftale omkring længere freelance-ansættelser....men for de fleste af os, er det hus til hus og aftale til aftale.
Det bør ikke være noget vi skal forbi en tillidsmand hver gang! Det bør være åbne, rimelige tariffer med mulighed for pil opad, hvis redaktøren vil give mere. Fortsætter nuværende udvikling, dør journalistikken og overlades til rige folks børn. Man kunne iøvrigt passende udvide diskussionen med en om bi-job - og især visse elektroniske mediers meget store frihedsgrader i forhold til det - det er reel, og urimelig konkurrence fra mennesker, der i forvejen hæver en fuld hyre og som flere steder har et 'loft' for freelancevirksomhed, der overgår min årlige indkomst...
Men i første omgang: Tak for ordene Susanne.
Venlig hilsen
Anders Kjærulff, selvstændig journalist med cvr nr, revisorudgifter og eget, selvbetalt website....:-)

15/03/2017 - 17:58

Monica C Madsen

Det er mig en gåde, at der - blandt alle de intelligente, analytiske skarpe hjerner, vores fag tæller - er gået så lang tid, før det begynder at dæmre for det fastansatte flertal på hhv. mediearbejdspladserne og i forbundet, at man som fastansat graver sin egen grav ved ikke at arbejde mere intensivt for at sikre freelancere rimelig lønninger. For de fleste aviser og magasiner giver det jo ikke længere mening at have højtbetalte fastansatte journalister, når man kan nøjes med en fastansat redaktør og redaktionsassistent og lade freelancere lave resten for en brøkdel af den løn og de øvrige omkostninger, en fastansat koster. Jeg hørte forleden en passant et par chefer i magasinbranchen tale om, at det var eneste vej frem, hvis der skulle tjenes penge ...

15/03/2017 - 19:18

Sisse K. Ibsen

Susanne S., du er min nye heltinde! Tak for indlægget

15/03/2017 - 19:33

Søren Svendsen

Jeg forstår det ikke! Hvis der er forhandlet en ny O-aftale på plads, hvorfor har jeg så ikke fået det at vide? Den aftale der er nu er 2012 priser, som senere blev forlænget til 2013 .. siden er der ikke sket noget! Kom med den aftale NU!
Jeg forstår heller ikke at et forbund af mediefolk vælger at kommentere i kommentatorsporet! Det er totalt uprofessionelt og en katastrofe i forhold til de sociale medier .. hvor en meget stor del af debatten kommer til at foregå.
Hvorfor skriver du Tine: en fælles rammeaftale for freelancestof da også et af hovedkravene .. når det nu ikke blev til noget? Hvad hjælper det at have et krav når man ikke får det gennemført!?
Ikke nok med vi selvstændige bliver svigtet, DJ vil ikke indrømme det og snakker udenom .. og viser at de faktisk overhovedet ikke har styr på deres medlemmers fag, presse og kommunikation.

15/03/2017 - 19:42

Lasse Glavind

Det er jo rigtigt, at DJ arbejder rigtig meget på freelanceområdet - men det er også rigtigt, at arbejdet gennem snart rigtig mange år har resulteret i så forbløffende lidt eller faktisk slet ingenting, at det efterhånden er rigtig svært at tro på, at det - det faglige arbejde for freelancerne - er andet end 'smoke and mirrors'.

15/03/2017 - 20:30

Lars Møller

Hold da op et pletskud. Tak for det.

15/03/2017 - 20:39

Tine Johansen

Kære Søren.
Først i dag har O-aftalens anden organisation, HK, godkendt aftalen, som ganske rigtigt har været længe, længe undervejs. På fredag bliver aftalen formelt behandlet i DJ's overenskomstudvalg.
Fair nok, at du synes, jeg er uprofessionel i min måde at svare på, men jeg har ikke haft mulighed for at forholde mig til kritikken tidligere på dagen. Simpelthen fordi den ikke er blevet foreholdt mig.
Når jeg nævner DMA-forhandlingerne, er det for at fortælle, at dagbladenes tillidsfolk har haft det her krav med som et hovedkrav til forhandlingerne - hvor der i øvrigt også har siddet en repræsentant for freelancerne med - men at det, ligesom de øvrige krav, blev afvist af arbejdsgiverne.
Bedste hilsner Tine

15/03/2017 - 20:50

Helle Maj

Tak Susanne for opsangen. Et spørgsmål til forbundet: Hvis alle os freelance-journalister og freelancer-fotografer står sammen og går i strejke - får vi så strejkestøtte fra forbundet, som de fastansatte får? Nej, det gør vi selvfølgelig ikke. Ved det godt. Vi skulle nødigt få det få godt.

15/03/2017 - 21:13

Tine Johansen

...Og jeg retter lige mig selv: O-aftalen er allerede godkendt i DJ's hovedbestyrelse. På fredagens møde er det en række andre aftaler, inklusive Aller-overenskomsten, der skal behandles. Beklager.

15/03/2017 - 22:34

Mads Nissen

Kære Susanne, Jeg har selv været freelancer og forstår levende frustrationen over de ofte urimelige vilkår man bydes. Jeg forstår også udemærket, at du kræver samlet handling af både forbund, freelancere og fastansatte kollegaer. Så langt så godt. MEN som fastansat på Politiken bliver jeg ganske forudsigeligt provokeret når dit indlæg bliver unuanceret og bombastisk. Mener du virkelig, at jeg som mening redaktionel medarbejder skal gøres direkte ansvarlig for ledelsens lønningspolitik og udtalelser derom? Og hvis ansvaret ligger i passiviteten, så fortæl hellere hvad du konkret foreslår, at vi kan gøre sammen. Og ikke mindst hvordan vi tackler udfordringen med, at store dele af freelance-journalist markedet ikke har samme organisering og selvdisciplin som f.eks. freelance-fotograf markedet, hvor takster holdes i langt højere grad. At folk i branchen tilbydes - og konstant tilbyder sig selv- til en symbolsk løn presser alle. Og løsningen er derfor også langt mere kompleks end den falske modsætning.

15/03/2017 - 22:46

Finn Arne Hansen

Tak til Susanne. Hun er endda så meget »gentleman«, at hun ikke nævner de 6 milliarder kroner, som vi freelancere og selvstændige er med til at betale i licens og mediestøtte...

16/03/2017 - 00:05

Lars Andersson

DJ har i årevis vidst, eller rettere lige så længe jeg har været journalist (30 år), hvilke 'reelle' lønaftaler, der gives freelancere på Politiken og alle andre dagblade! Altså fra deal til deal aftaler. Hvorfor har man ikke for længst grebet ind, hvis man mener, at DJ er et forbund baseret på solidaritet? Eller er det i virkeligheden sådan, at fastansatte qua medarbejderforeninger er en langt voldsommere pressionsgruppe ift DJ end enkeltstående freelancere? Det er som bekendt DJ-medlemmer, der på dagbladene overleverer de formidable løntilbud for en artikel, leveret af en freelancer.

16/03/2017 - 07:29

Jørn Stjerneklar

Min kommentar blev slettet! Den var da ellers pæn nok? Så her er den igen:

Jeg går stadig og drømmer om den dag, hvor vi freelancere kan kaste os ud i en lang og dyr konflikt, sådan lidt a la den DR havde i starten af årtusindet. Vi gik i Mayday Press og betalte strejkekassekroner flere år efter, 200 kr. om måneden per hoved, så de fastansatte og meget populære tv-værter (i hvert fald i de kulørte blade) kunne opretholde deres pænt store indkomst. Selvom de strejkede. Der bliver aldrig noget 'forgive and forget' på den konto.

Det er selvfølgelig til grin at have den slags drømme. Ligesom det var til grin at disse værter skulle have deres 60-70.000 kr. om måneden udbetalt under strejken. Problemet er, at mine drømme vil forblive drømme, mens DR's strejke var virkelighed.

Jeg er ikke typen der klager, ikke engang over vejret, men jeg vil sætte pris på, at man i forbundets ledelse tager situationen alvorligt. Hvis der er nogen derude, der tror at vi får løn efter aftaler, så tro om. For mit vedkommende holdt det op, da Konkurrencerådet forbød PF's prislister. Hvornår var det? 1993? Sådan ca.

I den sidste ende havner I alle op på freelance-markedet. Tilbage er kun chefer. Og så kan I bare komme an, tidligere forbundsledelse og tidligere fastansatte. For herude taber I med garanti.

Og så ikke mere klynk herfra.

16/03/2017 - 08:47

Anja Dybris

Fint indlæg. Det er (så vidt jeg lige har kunnet undersøge) 19½ år siden at Jens Rossen og Kristian Meldgaard fra FreelaceGruppens bestyrelse sagde det samme på forbundets tillidsmandsmøde - og blev mødt med hån. Siden har FreelanceGruppen gentaget budskabet ofte - også på generalforsamlinger, hvor forbundsledelser har været til stede. Så hverken synspunkt, analyse eller argumentation burde være ny for medlemmer og forbund.

16/03/2017 - 09:09

Susanne Sayers

Mads, jeg udtaler mig bombastisk, men ja, jeg mener faktisk, at alle har et ansvar, også den enkelte ansatte. Om ikke andet rækker det ansvar så langt som til en henvendelse til tillidsmændene: "Har vi egentlig styr på, hvad vores freelancere får?"
Jeg har nu flere gange som kommentar til afskedigelser og sparerunder på diverse bladhuse set en 'men så skal vi altså også kigge på freelancebudgetterne'– ikke underforstået, at så skal prisen op. Nej, meningen er, at budgetterne skal ned.
En ansat på en større avis belærte mig forleden om, at "i det mindste har vi hos os ikke et A-hold og et B-hold, sådan som de har på Børsen". Hvortil min reaktion var: "Jo, men hos jer er B-holdet freelancere med endnu færre rettigheder".
Den enkelte ansatte er naturligvis ikke ansvarlig for budgetterne. Jeg er også med på, at problemet er komplekst, og at løsningen derfor også er det – ellers havde det været løst for længe siden.
Men første trin er altså, at mine fastansatte kolleger overhovedet begynder at interessere sig for, hvilke vilkår freelancerne tilbydes og får en holdning til, om de er rimelige. For så at overveje at gøre dem til en del af overenskomstforhandlingerne.

16/03/2017 - 09:33

Nina Trige Andersen

Vi er i gang med at organisere os selv lokalt som freelancere på adskillige medier - i samarbejde med de fastansatte via TR, der hvor det er muligt - for at kæmpe for bedre honorar- og arbejdsvilkår. Vil du være med i klubben? skriv til mediklubben@freelancegruppen.dk for at finde ud af, om der er en klub på de/t medie/r, du leverer til, eller få støtte til at etablere en klub. Tjek også vores guide på https://journalistforbundet.dk/freelancegruppen/freelanceklubber-sadan-gor-du

16/03/2017 - 10:16

Sus Falch

Bestyrelsesmedlem i FreelanceGruppen, Nina Trige Andersen, har beskrevet den organisering af freelancere, der er i gang i forbindelse med de store mediearbejdspladser, så det vil jeg ikke gøre. Men jeg vil nævne, at jeg som formand for FreelanceGruppen netop har siddet med i den centrale forhandlingsdelegation - altså ved forhandlingsbordet - sammen med dygtige tillidsrepræsentanter for de fastansatte. Vi havde et krav om freelanceaftale med, men kom ikke igennem med det krav.
Derfor vil jeg arbejde for, at vi i DJ - som det er kendt praksis - tager kontakt til arbejdsgiverside (DMA) for at arbejde videre med aftalen hen mod næste overenskomstforhandling, for den vil være til gavn for alle parter.
Allerede nu, skal vi arbejde videre med at udvide vore fastansatte kollegers kendskab til freelancernes vilkår på deres arbejdspladser - og her kommer bl.a. freelancernes netværk på tværs af organisering ind i billedet.
Vi skal også udbygge kendskabet til, hvad en freelancer bør have i timen, som Susanne Sayers og andre anskueliggør det her på strengen. Fastansatte og freelancere skal hjælpes ad med at sikre ordentlige vilkår for begge parter, og vi skal kende hinandens udfordringer, så vi ikke kommer til at tale mod bedre vidende om hinandens vilkår og muligheder.
Sus Falch, formand for FreelanceGruppen i DJ

16/03/2017 - 10:27

Dan Jensen

Selvfølgelig skal man have en rimelig timeløn, men det kan da godt undre lidt, at der ikke er nogen i dette kor af freelancere, der hæfter sig ved, at Politiken-freelanceren i en tid med voksende produktivitetskrav og hård konkurrence skal bruge tre timers research plus syv timer ved skrivemaskinen på at skrive en madanmeldelse, som i Politiken typisk er på 900 ord (disclaimer: jeg ved ikke hvor lang den anmeldelse, som uenigheden her specifikt drejer sig om, er)

Selvfølgelig er det frækt at sige, at den kan skrives på en halv time. Men syv timer? Det svarer til 0,4 skrevne ord i minuttet. Og endda efter at al research er udført, så det er rent skrive-arbejde.

Med sådan et regnestykkke kan jeg godt forstå, at man kommer ud med en lav timeløn. Arbejdsgiveren er da nok ligeglad med selvforvaltet (meget højt) timeforbrug og kigger jo på selve produktet, og det må man da forstå.

Syv timer på at skrive en artikel på 900 ord vil også være uacceptabelt i forhold til fastansatte de fleste steder, medmindre der er tale om noget aldeles ekstraordinært arbejde, og det er jo (i store træk) det forhold, som arbejdsgiveren forholder sig til.

Vi lever altså i en tid med stigende produktivitetskrav, og vi skal som journalister op i tempo her og forstå markedet, som vi er i. Sådan er virkeligheden derude.

God kamp.

:-)

16/03/2017 - 11:29

Ida Sønderby Rosgaard

Kære Dan Jensen

Jeg forstår som udgangspunkt godt din indsigelse.

Da jeg aldrig har lavet en madanmeldelse, skal jeg ikke kloge mig på, hvor lang tid det bør tage.

Men jeg tænker, at man - hvis man ikke bare skal sluge, men også smage på 3 retter og også teste vinen og servicen eller manglen på samme - i hvert fald skal bruge som minimum 2 timer på stedet og måske endda 3 timer, afhængigt af tid og sted, antal øvrige gæster og service mv.

Når vi så kommer til selve udarbejdelsen af teksten, så må man jo til en start sige, at man aldrig nogensinde må honorere journalister eller andre skrivende alene på basis af et ordtal. For hvem skal så betale for behandlingen af indtrykkene og alt det andet, der ligger mellem restaurantbesøget og den endelige tekst - herunder også transporttid til og fra restauranten?

Ville du, Dan, f.eks. kunne acceptere, at vi lander på et timetal på som minimum 5 timer for det hele?

Hvis du kan det, så skal du som minimum gange det tal med 2 gange en fastansats timeløn for at tage højde for freelancerens udgifter til pension, sygdom, ferie, efteruddannelse, forsikringer, kontorhold, udstyr, transportudgifter mv.

Og så skal vi selvfølgelig i disse dage være ekstra opmærksom på alle de vingummmibamser, som deles ud her op mod det kommende valg af formand, næstformand og HB-medlemmer på delegeretmødet i Kolding den 23.-24.4. :-)

16/03/2017 - 11:30

Monica C Madsen

Jeg har flere gange forsøgt at tale for, at de fastansatte på mediearbejdspladser rustes til at kunne håndtere aftaler med baglandet om, hvad god journalistik koster, og hvordan man skal prioritere i afdelingens budget osv.

Ikke at jeg dermed mener, at de fastansatte opkøbere ene og alene skal på barrikaderne og kæmpe den kamp, forbundet burde gå forrest i:

Jeg er helt enig i, at den enkelte medarbejder, der køber freelancearbejde til en alt for lav pris, ikke bærer ansvaret for den overordnede udvikling. Men realiteten er, at det er de menige medarbejdere, der kommer til at eksekvere den praksis - og som dermed også skyder sig selv i foden, fordi deres pind også med tiden nedlægges og bliver udlagt til en freelancer, der koster en brøkdel af de fastansattes løn + alle de andre omkostninger, der er knyttet til en fastansættelse.

Derfor spiller de fastansatte, der køber freelancestof, en helt central rolle i forhold til at tydeliggøre overfor baglandet, hvad der reelt bør øremærkes til freelanceudgifter i budgettet ... kunne forbundet udstikke generelle linjer, der lægger op til økonomisk og faglig solidaritet i et helt andet omfang end hidtil, kombineret med at forbundets garvede forhandlere laver kurser og guidelines for de fastansatte opkøbere, med fokus på strategier og gode argumenter i fht. freelancebudgettering og freelanceafløninger, vil det ikke kun gavne de nuværende freelancere, men også alle de fastansatte, der måske om få år skal ud på freelancemarkedet og forsøge at skaffe sig en indtægt, de kan leve af.

16/03/2017 - 11:54

Irene Manteufel

Et stort, dybfølt tak til Susanne Sayers for at tage hul på det her område. Det har der været behov for i mange år, hvor markedet kun er blevet hårdere, honorarerne i stort omfang lavere og lavere, og solidariteten fortrængt af den neoliberalistiske individualisering af problemer. Forbund - vågn nu op. Lyt til, hvad jeres medlemmer siger, og gør noget. Noget nyt, som virker. Vi bliver flere og flere freelancere. Og som andre har nævnt - vi betaler det samme som fastansatte, inklusive bidrag til en strejkekasse, som vi ikke selv får gavn af. Tænk jer om!

16/03/2017 - 12:28

Dan Jensen

@Ida Sønderby Rosgaard, freelanceren her har brugt tre timer på at spise (som jeg definerer som research) plus syv timer at skrive en artikel på 900 ord.

Det er selvfølgelig altid til diskussion, hvor meget en vare er værd. Leverandøren mener altid meget, kunden altid lidt.

Har kunden mange leverandører at vælge mellem, eller er kundens kunder ikke særligt interesserede i varen, gør det i sagens natur varen mindre værd. Sådan er dynamikken jo.

Jeg forstår selvfølgelig godt, at alle leverandørerne her gerne vil have en højere betaling og mener, at deres vare er flere penge værd. Det gør alle leverandører vist.

Men for kunden - altså her avisen - er det nu engang bare sådan, at en vares værdi ikke måles i produktionsprisen - her et (selvforvaltet) timeforbrug.

Du skriver en masse med freelancerens omkostninger, men jeg kan ikke se, hvad det har med værdiskabelsen for kunden at gøre. Det er da alene leverandørens sag at optimere forretningsgange og produktion og så byde ind med bedste pris til højeste kvalitet. Sådan fungerer det frie marked.

Sorry, jeg er klar over, at det ikke huer alle. Alle må selvfølgelig kæmpe deres egen sag (og held og lykke med det).

16/03/2017 - 12:33

Anne Middelboe Christensen

Tak til Susanne Sayers for en kommentar, der uhyggeligt præcist beskriver freelancernes forhold. Bare lige en oplysning: På Information honoreres freelancerne ud fra minimumstakster. Vores minimumshonorar for en anmeldelse er kun på sølle 1.281 kroner. Både for en anmeldelse af et teaterstykke, der kan ses på tre-fire timer, og en anmeldelse af en roman, det tager 10-12 timer at læse - inden artiklen skal skrives. Så jo. Der er lang vej - både op til Politikens nuværende madanmeldelsesniveau, der åbenbart er på 2.000 kroner, eller op til de 4.000 kroner, som anmeldelsen sikkert skulle koste, hvis beløbet skulle svare til en fastansats løn. Forbundet må presse på for freelancernes vilkår! Og vi freelancere må fortsætte med at stå sammen - bl.a. gennem vores facebookgrupper - og fortælle hinanden om, hvor lidt eller meget vi får for vores arbejde. Sådan som Susanne her har gjort det. Ellers får vi aldrig fair honorarer!

16/03/2017 - 12:49

Ida Sønderby Rosgaard

Hej igen Dan Jensen

Du taler udenom. Og har måske fat i et meget rustent søm og ikke en vingummibamse. Pas på tænderne! Du taler stadig om 10 timer. Jeg taler om 5 timer.

Hvor lang tid, Dan, bør det tage at lave en anmeldelse af et restaurantbesøg, inklusive det hele?

16/03/2017 - 13:01

Dan Jensen

@ Ida Sønderby Rosgaard, jeg taler da ikke uden om.

Min pointe er jo, at en selvforvaltet time/produktionspris af en given vare er kunden ligegyldig, og det er også kunden ligegyldigt, om en leverandør bruger tre, fem eller som her syv timer på at skrive 900 ord.

Samme princip gælder i alle markeder og om alle produkter. Enhver kunde vil alene kigge på værdiskabelse for SINE kunder i indkøbet af en vare. Og ikke på produktionsprisen eller det anslåede og selvforvaltede timetal, som ikke kommer kunden ved.

En anden freelancer kunne jo måske godt få noget fornuftigt ud af den pris, som avisen betaler, hvis vedkommende kunne nedbringe produktionsomkostningerne.

Slut herfra. Arbejdet kalder:-)

16/03/2017 - 13:16

Ida Sønderby Rosgaard

Det er lige præcist derfor, at vi skal have noget lovgivning på banen, Dan Jensen. På grund af den forældede arbejdsmarkedsmodel, der giver usamarbejdsvillige, urimelige og grådige arbejdsgivere frit lejde!

16/03/2017 - 13:21

Dan Jensen

'Lige præcist derfor.'? Hvorfor? Hvad mener du? Og hvad mener du med en 'forældet arbejdsmarkedsdmodel'? Det er sådan, at alle markeder fungerer i forholdet mellem kunder og leverandører? Freelancere er da ikke ansatte, men selvstændige udbydere af varer, som nogle kunder køber.

16/03/2017 - 15:53

Thomas Arnbo

Hvad mange fastansatte åbenbart ikke er klar over, er at både forbundet og vi freelancere er stort set uden pressionsmidler, i en kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår for freelancere, pga. konkurrencelovgivningen, der i sidste ende er vedtaget i EU. Det er nemlig forbudt for selvstændige at diskutere og vedtage fælles priser, og konsekvensen kan være meget store personlige bøder. Enkeltmandsvirksomheder sidestilles de facto med store internationale koncerner i lovgivningen imod karteldannelse. Derfor er den eneste vej frem, at de fastansatte på medierne endeligt indser, at det er i deres egen interesse, at freelancerne har ordentlige forhold hvis de vil beholde deres gode faste job i fremtiden. Man kan jo passende gøre sin demokratiske ret gældende i forbundet, og sørge for at det fremover bliver en selvfølge, at freelancernes vilkår bliver en del af overenskomstforhandlingerne for de fastansatte.

16/03/2017 - 15:58

Thomas Arnbo

- Men dermed ikke sagt, at vi freelancere ikke har et ansvar for at sige nej, når vilkårene bliver helt hen i vejret urimelige. Det er klart. Men det bliver altid vel vidende, at der er mange andre, - ikke mindst folk der ikke er medlemmer af DJ, der er villige til at tage tjansen og arbejde for (næsten) ingenting. Tusind, tusind tak, i øvrigt Susanne!

16/03/2017 - 17:06

Thomas Arnbo

Korrektion: Jeg er venligt af Nina Trige Andersen blevet gjort opmærksom på at vi faktisk godt må diskutere vilkårene for selvstændige, både med og uden CVR nummer. Vi må bare ikke aftale noget, og hvis vilkårene kommer ind under en overenskomst er det undtaget i konkurrencelovgivningen. Derfor er det netop så vigtigt at fe fastansatte bakker op. Tak for det, Nina.

16/03/2017 - 19:00

Sara Høyrup

Dan Jensen: "freelancerens omkostninger"? Du mener ikke selv, at du som fastansat koster din arbejdsgiver noget i pension, sygepenge, barsel undsoweiter?
Mads Nissen: problemet er visse faggruppers "manglende selvdisciplin"? Seriøst?
Holger etellerandet på FB's Pingpong: jow, freelancere tager faktisk "ansvar". Vi laver ikke andet hele dagen.

16/03/2017 - 19:54

Dan Jensen

@Sara Høyrup: Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med spørgsmålet om, hvad jeg mener? Det er selvfølgelig klart, at arbejdsgiverne ifgl reglerne også betaler til de fastansattes pension, barsel og så videre, men hvad har det med sagen her at gøre?

Som sagt er freelancere jo ikke ansatte, men selvstændige udbydere af varer, som nogle kunder køber i et frit marked - og her er det da ikke kundens opgave at sørge for, at leverandøren kan svare enhver sit. Det er leverandørens egen opgave, og sådan er det i alle markeder.

Jeg kan altså godt undre mig over hele den her tråd, og jeg kan godt forstå, at mange er pressede, hvis I opfatter jer som kollegaer og en slags fastansatte i faglig kamp med arbejdsgivere, der ikke vil betale.

Sådan opfatter arbejdsgiverne jer helt sikkert ikke. For dem er I leverandører af et produkt og endda hinandens konkurrenter. Jeg har aldrig hørt om et frit marked med frie varer leveret af selvstændige næringsdrivende, som et fagforbund kan gå ind og prisregulere via forhandlinger.

I frie markeder må den bedste og skarpeste og mest værdiskabende for kundens kunder vinde - ligesom i alle markeder i hele verden. Dem, der forstår kundernes behov bedst, vinder. Og ikke dem, der klager over, at de får for lidt,. Er der ingen af jer, der anerkender det?



16/03/2017 - 20:14

Vibeke Lou

Tak Susanne Sayers, det er en sindsyg vigtig diskussion, som alt for længe har været skubbet ind under gulvtæppet!

16/03/2017 - 20:32

Sara Madsen

Susanne Sayers - tak for opsang, indspark og pletskud!

16/03/2017 - 20:38

Erik Svarre

Vi kender i vores branche godt til begrebet "korrespondentsyndrom". Det er den følelse af fremmedhed og forladthed, som opstår hos mange korrespondenter, når de har været udsendt et stykke tid.
De udsendte med korrespondentsyndromet synes også, at kollegerne derhjemme er arrogante og lige glade med deres udsatte position, hvor de har meget lidt indflydelse på, hvad der sker på hovedredaktionen, og hvilke beslutninger, der bliver taget på redaktionen.
På enmandsbetjente lokalredaktioner, som der jo efterhånden er en del af i vores kriseramte branche trives et noget lignende syndrom. Måske i lidt mindre udtrykt form.
Og nu forstår jeg, at der også findes et freelancesyndrom i branchen med - som Susanne Sayers beskriver det - mange freelancekolleger, der føler sig som pariaer i forhold til de fastansatte "fede katte", og ikke mindst oplever, at de fastansatte behandler dem som sådan - pariaer.
Personligt er det ikke en oplevelse, som jeg har haft i min mangeårige karriere, hvor jeg nåede at arbejde på godt 10 forskellige redaktioner her i landet plus en enkelt i udlandet. Der har altid været respekt for freelancerne - og den aflastning, som de ofte kunne tilbyde på de pressede redaktioner.
Aldrig har jeg oplevet arrogance over for freelancere. Til gengæld har jeg oplevet mange andre former for arrogance blandt kolleger, som jeg godt kunne have været foruden.
I det faglige arbejde, som jeg var engageret med i det meste af karrieren - aktiv både lokalt på min arbejdsplads og i kreds 1 - har jeg heller ikke haft oplevelsen. Tvært imod har jeg haft et fint forhold til freelancere. Og jeg har mange tilkendegivelser om, at det var gensidigt. Det hang bl.a. sammen med, at bestyrelsen i medarbejderforeningen talte freelancernes sag - og fik forståelse for disse synspunkter i ledelsen, der kvitterede med ordentlige forhold for freelancerne.
I kreds 1 gennemførte vi i min tid som næstformand en meget stor udadvendt kampagne for at gøde jorden for freelancearbejde over en bred kam i medieverdenen og andre journalistiske arbejdspladser og styrke respekten for freelancearbejdet i denne forbindelse.
Kampagnen vakte en del furore i hovedbestyrelsen dengang, da vi i kreds 1 efter nogens opfattelse var lige lovlig meget "kommercielle" f.eks. med fremstilling af en "reklameavis", hvor det journalistiske arbejde blev "solgt" godt.
Så min konklusion er, at forståelse og solidariteten med freelancere blandt de fastansatte findes i rigt mål. På de store journalistiske arbejspladser er det klart op til medarbejderforeningerne at kanalisere denne forståelse og solidaritet videre til ledelserne - som jo dog trods alt er mediefolk med samme udgangspunkt som alle os andre.
For at brede respekten og dermed fornuftige løn- og beskæftigelsesforhold ud bredt kan Dansk Journalistforbund overveje en kampagne i stil med den, som kreds 1 gennemførte for mange år siden - med stor succes.

17/03/2017 - 01:01

Susanne Sayers

Som skrevet i en anden kommentar har jeg givet, hvad der vist i pædagogiske kredse hedder en kollektiv skideballe. Den rammer desværre også mennesker, som ikke burde være ramt. Jeg har fået flere private beskeder fra mennesker, som er sårede, vrede og kede af det.

Jeg har som freelancer også mødt forståelse og velvilje, men når jeg har reageret, er det, fordi jeg hyppigere har mødt det modsatte og vitterlig har haft fornemmelsen af at kæmpe alene. For selvfølgelig er arbejdsgiverne første mål. Men når det ikke nytter, begynder man at se sig om efter allierede. Og bliver ked af det, når de ikke viser sig.

Mit ønske har været at få sat gang i en debat, som jeg finder aldeles påtrængende, hvis forbundet stadig skal være slagkraftigt. Hvis vi, som ikke er fastansatte, stille og roligt falder fra, vil det være en væsentlig del af produktionen, som ligger uden for forbundets aftaler. Man kan jo begynde at overveje, hvad det vil gøre ved f.eks. strejkevåbnet i en konfliktsituation.

Sus Falch skriver ovenfor, og flere er enige, at gensidig respekt er vejen frem. Det er jeg enig i. Og gensidig åbenhed om vilkår og behov. Jeg har været fastansat mange flere år, end jeg har været selvstændig, og jeg ved udmærket, at det ikke er landet med mælk og honning – trods alt har jeg selv valgt at forlade det for at blive selvstændig.

Der er mange problemer, som trænger sig på ude på de enkelte arbejdspladser, og i det lys kan forholdene for freelancerne virke som noget af det, som er langt nede på listen. Det forstår jeg.

Men jeg forstår også, at hvis vi bliver for god en arbejdskraft, forstået som billig og fleksibel, udgør vi en reel fare for fastansættelserne. Derfor mit opråb.

I princippet kan jeg være ligeglad. Som flere påpeger: De frie markedskræfter er baseret på udbud og efterspørgsel. Jeg kan bare sige ja til dårligt betalte opgaver og bide hovedet af al skam. Men jeg har ikke lyst. Dels synes jeg, at jeg er mere værd – og jeg kan finde kunder, som er parate til at betale for det – dels synes jeg, at det er uhensigtsmæssigt at underbyde fastansatte kolleger.

Men vi har ikke alle råd til at sige nej. Derfor appellen.

Seneste jobopslag

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

To kreative Social Media Managers til Berlingske!

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 26.11