Mystik: Apple booster Berlingskes trafik men ikke Politikens

Trafikken på en nyhedsartikel kan blive boostet til astronomiske højder, hvis Apple News linker til den. Men Apple vil ikke fortælle, hvorfor de aldrig linker til historier fra JP/Politikens Hus. Apple News »er det store spøgelse lige nu for mange onlinemedier,« siger chefredaktør
  • John Angelillo/UPI/Polfoto
    Det en kæmpe fordel at optræde i Apple News, fordi det kan give en nyhedshistorie op til 10, 50 eller sågar 100 gange så meget trafik
16.12.2016 · 10:51

Hvis du har en iPhone eller iPad, så prøv at swipe til højre. Her præsenterer Apple News dig for fire udvalgte nyhedshistorier fra dagens nyhedsstrøm.

Hvis du klikker på en af historierne, kommer du for eksempel over på Business.dk, Dr.dk eller Avisen.dk.

For netmedierne er det en kæmpe fordel at optræde i Apple News, fordi det pludselig giver en nyhedshistorie op til 10, 50 eller sågar 100 gange så meget trafik.

Det mystiske er, at Apple aldrig linker til nogen af netmedierne i JP/Politikens Hus.

»Vi har spurgt Apple i Danmark, hvorfor Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Finans.dk ikke er med, når mange andre medier er på listen,« siger digital direktør i JP/Politikens Hus, Søren Svendsen.

Apple svarer ikke

Cirka halvdelen af trafikken til de digitale medier i JP/Politikens Hus kommer fra mobiltelefoner.

Det ville derfor være attraktivt for JP/Politikens Hus at være med på Apples liste.

»Vi ønsker samme vilkår, som vores konkurrenter,« siger Søren Svendsen.

Han kunne derfor godt tænke sig at vide, hvordan medier tilmelder sig Apple News.

Men dét simple spørgsmål er det åbenbart ikke nemt at få svar på. Apple svarer nemlig ikke, når JP/Politikens Hus spørger. Apple har heller ikke reageret på henvendelser fra Berlingske Business eller Jysk Fynske Medier.

Apple News er åbenbart segmenteret, så forskellige brugere får forskellige nyheder, har Jysk Fynske Medier bemærket. Foto: Screendump af Apples nyhedsfeed

Er med på positivlisten

Business.dk – som ofte optræde i Apples nyhedsoverblik – kom med i Apples nyhedsoverblik uden at tilmelde sig.

»Jeg har indtryk af, at Berlingske, BT og Business.dk er på »positivlisten« sammen med for eksempel DR, Information og Avisen.dk – mens JP/Politiken åbenbart ikke er med,« siger Mikael Hjorth, digital chef på Berlingske Business.

 Lise Bondesen, chefredaktør på Avisen.dk, tror, man skal optræde i Dansk Online Index – og det gør JP/Politikens medier ikke.

»Jeg synes, jeg kan se et sammenfald mellem medierne på listen og historierne i Apples nyhedsoverblik,« siger hun.

Det er mystisk

Lise Bondesen er forbløffet over, hvor gode Apple er til at udvælge klassiske historier fra Avisen.dk om for eksempel arbejdsmiljø. Apple linker aldrig til en af avisens underholdningshistorier.

»Men hvordan det foregår, er lidt mystisk,« siger hun.

Det er også mystisk, at medierne selv ikke ved, hvordan de kan præge udvælgelsen.

»Det er det store spøgelse lige nu for mange onlinemedier. Vi er mange, der undrer os,« forklarer Lise Bondesen.

»Hvad sker der lige her?«

Jørn Broch, digital chefredaktør på Jysk Fynske Medier, blev opmærksom på Apple News for nogle uger siden, da en historie pludselig fik usædvanlig høj trafik.

»Da spurgte vi os selv: Hvad skete der lige her?« husker han.

Det viste sig, at artiklen lå i Apples News.

Jørn Broch er nysgerrig efter at vide mere om udvælgelseskriterierne. For eksempel kan han se, at det ikke er præcis de samme fire historier, folk får.

»Så det må være segmenteret på en eller anden måde, blandt andet geografisk,« forklarer han.

Spørgsmål til Apple

7. december 2016 fik Journalisten.dk kontakt til Apples nordiske PR-chef Erik Yström.

Han bad Journalisten sende vores spørgsmål på engelsk.

Vi spurgte:

Hvordan bliver historierne udvalgt?

Hvorfor linker Apple ikke til nogle af Danmarks største nyhedsmedier på nettet?

Er det mennesker eller maskiner, der udvælger nyhederne?

Apple har endnu ikke reageret på Journalistens henvendelse.

Kommentar

16/12/2016 - 12:05

Kasper Villum Jensen

Jeg har også længe undret mig over, at der aldrig blev vist artikler fra JP/Politikens-hus i Apples aktie-app (værdipapirer). Men der er faktisk begyndt at dukke links op til artikler hos både Finans.dk og Watch-medierne.

17/12/2016 - 00:09

Niels Riis ebbesen

Tja… jeg kan erindre noget med, at Politiken netop var et af de medier, som tilbage i 90'erne var med til, at anlægge og vinde en retsag, hvor de gik efter et web-site med nyhedsservices, som i summarisk form præsenterede brugerne for oversigter, med de nyheder og artikler der aktuelt var på alle de store danske medier, og som der så var direkte links til.

Retsagen endte med en dom, som forbød dybe links direkte til avisernes nyheder og artikler, og den medførte et ramaskrig fra alle de store internetvirksomheder og hele computerbranchen, da den var i direkte modstrid med de ideer, som er grundlaget for Internettet.

Det web-site, som var indstævnet og årsagen til dommen, der forbød de dybe links til avisernes nyheder og artikler, det var desværre sagens svage part, og det havde slet ikke råd til, at anke dommen.

Og derfor kan jeg da godt forestille mig, at den famøse dom er blevet husket i Apples systemer, og at JP/Politiken i dag må ærger sig over, at de i sin tid stak en kæp i hjulet på den den teknologiske udvikling.

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10

DR Nyheder søger TV-journalist i Aalborg

DR
Ansøgningsfrist: 24.10