Myndigheder: Mediernes stærke HPV-cases kan overdøve fakta

Massiv kritisk mediedækning har opskræmt befolkningen og forårsaget et styrtdyk i brug af HPV-vaccinen, mener sundhedsmyndighederne. De mange case-historier har en voldsom effekt
  • Illustation: Morten Voigt
    ”I mange historier kan man ikke slå ned og sige, der er fejl. Det er den samlede dækning, som virker så voldsomt. Og cases har enormt stor betydning for måden, man opfatter historierne på,” siger Solveig Røigaard-Petersen, som er presserådgiver i Lægemiddelstyrelsen og tidligere Sundhedsstyrelsen.
10.05.2017 · 09:06

Vil flere kvinder dø af livmoderhalskræft på grund af pressen?

Ordene kommer ikke ud af lægen Bolette Søborgs mund. Men den uhyggelige sammenhæng ligger implicit, når hun fortæller om det styrtdyk, brugen af HPV-vaccine har taget over de sidste tre år:

”I yderste konsekvens kan det betyde, at flere vil dø.”

Vi har stadig et håb om, at de årgange, der ikke har fået vaccinen, kan nå det. Men vi anser det for en alvorlig situation.
Bolette Søborg, overlæge på enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab i Sundhedsstyrelsen.

HPV er en virus, der er årsag til flertallet af de 375 tilfælde af livmoderhalskræft, der årligt konstateres i Danmark. Derfor har Sundhedsstyrelsen siden 2009 tilbudt HPV-vaccinen gratis til unge kvinder mellem 12 og 18 år. En populær vaccine, som tidligere blev taget af ni ud af ti i den gruppe. Men over de seneste tre år er brugen faldet så drastisk, at kun cirka en fjerdedel af en årgang tager vaccinen.

”Vi har stadig et håb om, at de årgange, der ikke har fået vaccinen, kan nå det. Men vi anser det for en alvorlig situation,” siger Bolette Søborg, der er overlæge på enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab i Sundhedsstyrelsen.

Gribende historier

Kurven for tilslutningen til vaccinen går stik modsat en anden kurve, nemlig den for pressens dækning af unge kvinder, der er blevet ramt af helbredsproblemer efter at have modtaget HPV-vaccinen. Piger, som er overbeviste om, at der er tale om bivirkninger fra vaccinen. 

”Der er ikke langt hen til bilen, men Rebecca må kæmpe for hvert skridt. Benene vil ikke bevæge sig rigtigt, og armene dasker, som var hun en kludedukke.”

Sådan hedder det i en af de mange artikler – her i Ude og Hjemme – der siden foråret 2013 har fortalt om pigernes lidelser. Gribende historier om unge, glade og livsduelige piger, der på få uger mister al energi, i nogle tilfælde førligheden, og må leve med smerter, svimmelhed og træthed.

Et mønster, der går igen i mange af pigernes historier, er, at de ikke har lægens ord for, at sygdommen skyldes HPV-bivirkninger. Ofte ved lægerne ikke, hvad sygdommen skyldes, men afviser, at det kommer fra vaccinen. Samtidig fastholder Sundhedsstyrelsen, at HPV-vaccinen er ”sikker”. Der tegner sig således et billede af en myndighed – et system – der ubønhørligt negligerer pigernes lidelser for at kunne fastholde sin version.

”Vi står over for en ekstremt stor industri, der har brugt mange penge på at udvikle den her medicin. Og de offentlige myndigheder er også infiltreret. Måske ikke så meget i Danmark, men i USA, på europæisk niveau og i højeste grad i WHO. Og når WHO har besluttet, at noget skal igennem, så kommer det igennem, også i Danmark.”

Sådan siger Christian Jakobsen, en af personerne bag hjemmesiden HPV Vaccine Info. Siden er en del af et uformelt netværk af grupper, der stiller sig kritisk over for HPV-vaccinen og myndighedernes officielle information.

Vi har delt mange cases ud. Jeg tror, JydskeVestkysten og Kristeligt Dagblad er de eneste større nyhedsmedier, vi ikke har hjulpet.
Christian Jakobsen, studerende bag hjemmesiden HPV Vaccine Info

”De officielle kanaler – særligt det danske sundhedsvæsen – er ekstremt langsomme. Den oplysning, der er blevet givet pigerne, er ikke den fulde historie. I starten var der kun en folder fra Sundhedsstyrelsen, hvor der stod, at der ingen bivirkninger var. Det er modereret mange gange, og den debat har vi sparket i gang,” siger han.

HPV-kritisk hjemmeside leverer masser af cases

Sitet blev åbnet i slutningen af 2012 af Christian Jakobsen, der er studerende, og Sarah Jensen, der er kandidat i folkesundhedsvidenskab, blandt andet som en konsekvens af, at Sarah Jensen oplevede at blive censureret af en Facebook-side, oprettet af Kræftens Bekæmpelse, på grund af kritiske indlæg om HPV-vaccinens effekt og bivirkninger.

Efterhånden begyndte sitet at få en lind strøm af henvendelser fra bekymrede piger og deres forældre. Ud over at hjælpe pigerne med information og henvisninger har HPV Vaccine Info selv skrevet om nogle af pigerne. Og så har man hjulpet interesserede journalister med at finde cases.

”Vi har delt mange cases ud. Jeg tror, JydskeVestkysten og Kristeligt Dagblad er de eneste større nyhedsmedier, vi ikke har hjulpet. Case-historier er fantastiske. Vi ved godt, de rammer i hjertet og alt det der, men det er et godt indspark i en debat. Og var det ikke for de case-historier, Politiken bragte, var der aldrig kommet taletid for de tusindvis af cases, der ellers har fået at vide, at de bare skulle tage sig sammen,” siger Christian Jakobsen med henvisninger til de artikler, Jakob Sheikh skrev til Politiken, der for første gang bragte debatten ud i en større offentlighed i foråret 2013.

Sheikh fortalte om Simone. Siden har andre fortalt om Masja, Laura, Astrid, Amalie, Katrine, Marie, Stine, Nanna, Heidi … og mange flere.

Journalisterne nævner stort set altid Sundhedsstyrelsens officielle kommentarer og fortsatte anbefaling af vaccinen. Det batter bare meget lidt, når det stilles op imod en ung pige, der er alvorligt syg og tilmed føler sig svigtet af systemet.

”I mange historier kan man ikke slå ned og sige, der er fejl. Det er den samlede dækning, som virker så voldsomt. Og cases har enormt stor betydning for måden, man opfatter historierne på,” fortæller Solveig Røigaard-Petersen.

De der lange strenge på Facebook har Sundhedsstyrelsen ikke været med på. Og så kan der opstå hele miljøer, der danner deres egen forståelse.
Bolette Søborg, overlæge på enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab i Sundhedsstyrelsen

Som presserådgiver først i Sundhedsstyrelsen og senere i det udskilte Lægemiddelstyrelsen har hun haft opgaven med at formidle synspunkter og information for myndighederne.

”Vi bliver ofte bedt om at forholde os til den enkelte piges situation, men det har vi ikke grundlag for at gøre. Som myndighed udtaler man sig ud fra evidens og statistik. Og der kommer vi nemt til at fremstå arrogante i sammenhængen,” fortæller hun.

Strategien har været at være åbne og lade fagpersonerne stille op så ofte som muligt.

”Jeg har så forsøgt at forventningsafstemme med journalisterne om, at vi kun kan svare generelt ud fra, hvad der er af data. Og så kan vi se, at der kommer en case-historie, der fylder meget, og en faktaboks, der fylder meget lidt.”

'HPV-pige' er blevet en fast vending

Og selv om Sundhedsstyrelsen kommer igennem med de faktuelle forbehold, skal der alligevel kun små ord til at farve læsningen.

”Jeg har for eksempel påtalt, hvis et ord som ”HPV-pige” er blevet en fast vending hos nogle journalister. For så er diagnosen ligesom sat, selv om der er usikkerhed om årsagen til sygdommen. Jeg har også snakket med journalister om, at det ikke holder at skrive ’Pige syg af HPV-vaccine’, og så har de ændret ’af’ til ’efter’. Men det har nok ikke betydet så meget for læsernes opfattelse,” siger Solveig Røigaard-Petersen.

At case-historier er stærke – så stærke, at de kan true med at overskygge fakta – er ikke en ny erkendelse. Så tidligt som i september 2013 var dækningen af HPV-vaccinen til debat i ’Presselogen’ på TV 2 News, hvor særligt News’ egen dækning stod for skud. Og her erkendte kanalchef og senere nyhedsdirektør Mikkel Hertz, at der let opstår en ubalance.

”Jeg anerkender problemet, når vi har en case … billedet af hende og hendes historie kommer til at overskygge de faktuelle oplysninger fra myndigheder og andre, der også indgår i indslaget,” sagde Hertz.

Cases har enormt stor betydning for måden, man opfatter historierne på.”
Solveig Røigaard-Petersen, presserådgiver i Sundhedsstyrelsen/Lægemiddelstyrelsen

Alligevel var det TV 2, der halvandet år senere med dokumentarfilmen ’De vaccinerede piger’ leverede den formentlig mest effektfulde journalistik om HPV-vaccinen.

”Vi har fået lavet en medieanalyse, der viser, at der efter udsendelsen af ’De vaccinerede piger’ blev søgt rigtig meget på ordet ’bivirkninger’ ved vaccinen. Der skete et skifte i opmærksomheden,” siger overlæge Bolette Søborg.

Dokumentaren lægger ikke skjul på, at langt de fleste, der tager vaccinen, ikke oplever bivirkninger af vaccinen. Men med tre case-historier samt to læger, der stiller spørgsmål til de hidtidige vurderinger af vaccine-risikoen, efterlader filmen alligevel en stærk mistanke. Og da TV 2 opdager, at Sundhedsstyrelsen har undladt at udlevere nogle advarsler mod vaccinen i en aktindsigt, bidrager det ikke just til myndighedernes troværdighed.

Bolette Søborg mener, at dækningen generelt giver et skævt billede, fordi kildevalget – en kritiker og en hørt modpart – ikke afspejler den videnskabelige konsensus på området.

”Det er et problem, at man ikke kan se, at det er en kilde, der står meget alene i forhold til flertallet af forskere. Det bliver ofte bare to kilder, der mener noget forskelligt. Man skylder befolkningen at fortælle, at langt de fleste ligger i den ene kurv.”

Ikke gearet til sociale mediers betydning for information

Hun peger på mediedækningen som en årsag til vaccine-dykket. Men hun vender også fingeren indad. Den medie- og kommunikationsmæssige shitstorm har været lidt af et wakeup call.

”Når vi siger, at det er en ’sikker vaccine’, betyder det ikke, at der ikke er risiko for bivirkninger. Men vi kan se, at det har været misvisende, og at folk har brug for en bedre forklaring af, at al medicin har en risiko. Vi har også erkendt, at vi i forhold til piger med uforklarede symptomer er nødt til at italesætte noget mere sympati og engagement, uden at det kommer til at skygge ind over vaccinationen,” siger Bolette Søborg.

En anden udfordring, Sundhedsstyrelsen ikke har været gearet til, er de sociale mediers betydning i forhold til information og mod-information.

”Vi har været vant til at informere befolkningen i pjecer og på hjemmesiden. Men når folk begynder at kommunikere med hinanden, har vi ikke rigtig haft en platform at byde ind med. Så de der lange strenge på Facebook har Sundhedsstyrelsen ikke været med på. Og så kan der opstå hele miljøer, der danner deres egen forståelse.”

Har den kritiske presse og debat ført noget godt med sig?

”Man kan sige, at vi er blevet katapulteret ind i den her nye, kommunikative virkelighed. Og processen omkring pigers uforklarede symptomer er også blevet bedre og kommet mere på skinner.”

Bolette Søborg anerkender, at initiativet ’En indgang’ – en række regionale centre, der tager sig af piger med uforklarede symptomer opstået kort efter en HPV-vaccine – er kommet hurtigere på grund af debatten.

Til gengæld er hun ikke glad for, at der med centrene er kommet en indirekte sammenkædning af vaccinen og de uforklarede symptomer, da symptomerne kan have alle mulige andre årsager.

”At der er kommet fokus på symptomerne, det hilser vi velkommen. Men ikke den direkte association til HPV-vaccinen. Den er vi ikke enige i.”

Sundhedsstyrelsen vil dette forår lancere en kampagne, der skal genoprette tilslutningen til HPV-vaccinen. Som en del af denne satsning er der afsat ressourcer til at opruste kommunikationsarbejdet på de sociale medier.

 

Journalisten ville gerne have spurgt Jakob Sheikh, der i begyndelsen af 2013 i Politiken skrev de første kritiske artikler om HPV-vaccinen og piger, der frygtede at være ramt af bivirkninger. Sheikh forklarer, at han ikke ønsker at medvirke på grund af sit nye job som spindoktor for justitsministeren.

 

Michael Bech, journalist, TV 2:

 

”Jeg ville svigte big time som journalist, hvis jeg sagde: Den historie vil jeg ikke lave. Jo mere debat og jo mere snak der er om en problematik, jo mere oplyste bliver vores seere og lyttere om det faktuelle,” siger Michael Bech.
Foto: Asbjørn Måstrup

 

Selv om TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’ kom to år efter de første vaccine-kritiske artikler, og selv om filmen mest vinklede på, at pigerne følte sig dårligt behandlet af sundhedssystemet, og mindre på problemer med vaccinen, blev det måske det mest afgørende indslag i HPV-debatten.

Lige nu kører der en stribe forskningsprojekter, der skal afklare, om der er sammenhæng med vaccinen eller ikke. Havde vi ikke lavet den dokumentar, var det aldrig blevet iværksat.
Michael Bech, journalist, TV 2

Hovedkilder i historien er to læger fra Frederiksberg Hospital, der ganske vist bakker op om HPV-vaccinen, men samtidig slår alarm omkring antallet af piger med uforklarede symptomer. De tror, en del af disse skyldes vaccinen, og at pigerne ikke bliver hjulpet godt nok.

Stærkest i dokumentaren står dog tre piger – Amalie, Katrine og Laura – som fortæller om deres ødelagte helbred, og især Amalies behandling bliver en motor i historien. Markant er også filmens åbningsscene, hvor TV 2 har samlet omkring 60 piger, der alle mener at være blevet syge af vaccinen, til et gruppebillede. Filmen, der blev nomineret til Cavling-prisen, er tilrettelagt af Signe Daugbjerg og Michael Bech.

Er du som journalist medansvarlig for, at antallet af HPV-vaccinerede 12-årige er styrtdykket inden for de seneste år?

”Jeg kan da ikke afvise, at vi har haft et medansvar. Det er en del af det at lave journalistik. Men jeg vil samtidig spørge: Skulle vi lade være at lave historien om, at danske læger mener, der kan være en sammenhæng til vaccinen? Det mener jeg ikke. Jeg ville svigte big time som journalist, hvis jeg sagde: Den historie vil jeg ikke lave. Jo mere debat og jo mere snak der er om en problematik, jo mere oplyste bliver vores seere og lyttere om det faktuelle.”

I ’Presselogen’ i september 2013 sagde TV 2 News-chef Mikkel Hertz: ”Jeg anerkender, at når vi har en piges historie, kommer det til at overskygge de faktuelle oplysninger fra myndigheder og andre, der også indgår i indslaget.”

Gør det sig gældende i ’De vaccinerede piger’?

”Jeg anerkender, at en pige med smerter går mere i maven end tre rapporter fra Sundhedsstyrelsen. Men hvad er alternativet? Skulle jeg lade være med at interviewe dem og udelukkende basere journalistikken på rapporter og læger? Jeg er nødt til at tale med dem, det gør ondt på. Selvfølgelig skal vi det. Og vi hører både den ene side og den anden side.”

Set i bakspejlet – har jeres dokumentar oplyst eller skævvredet billedet af HPV-vaccinen?

”Jeg synes i allerhøjeste grad, den har oplyst. Lige nu kører der en stribe forskningsprojekter, der skal afklare, om der er sammenhæng med vaccinen eller ikke. Havde vi ikke lavet den dokumentar, var det aldrig blevet iværksat.”

 

Jeppe Findalen, journalist, Metroxpress:
“Det er vores pligt at kulegrave de mulige problemer i denne sag, så folk kan tage stilling til vaccinen på et oplyst grundlag,” siger Jeppe Findalen.
Foto: Ida Marie Odgaard

MX har formentlig leveret den mest omfangsrige dækning af HPV-vaccinen. Det startede i forbindelse med TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’, og det efterfølgende år fulgte avisen sagen særdeles tæt med en lang række artikler, og man etablerede også selv en spørgeundersøgelse på hjemmesiden, hvor piger kunne indberette symptomer. På mx.dk har HPV-temaet stadig sit eget sub-site under nyhedssektionen, hvor der ligger omkring 100 artikler om HPV-vaccinen. Artiklerne blev primært skrevet af Maria Cuculiza og Jeppe Findalen.

Vi har bragt case-historier, som rammer hårdere, end en rapport gør, men vi har også hele tiden spurgt Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Så vi har forsøgt at dele sol og vind lige.
Jeppe Findalen, journalist, Metroxpress

Er du som journalist medansvarlig for, at antallet af HPV-vaccinerede 12-årige er styrtdykket inden for de seneste år?

“Det er et relevant spørgsmål at stille. Men det bygger på en præmis om, at den kritiske journalistik ikke har ført andet med sig end frygt. Det er lodret forkert. Det er vores pligt at kulegrave de mulige problemer i denne sag, så folk kan tage stilling til vaccinen på et oplyst grundlag. Vi har bragt case-historier, som rammer hårdere, end en rapport gør, men vi har også hele tiden spurgt Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Så vi har forsøgt at dele sol og vind lige.”

Et tema med 100 artikler, hvor stort set alle vinkler på problemer omkring vaccinen – har det været med til at skabe frygt blandt læserne?

”Det håber jeg ikke. Det er klart, at når en ung pige eller hendes forældre stiller sig frem med sin sygdom og mistænker vaccinen, gør det indtryk på folk. Men vi har bestræbt os på at tage forbehold. Og man kan se, at både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse som følge af den kritiske journalistik er blevet langt grundigere i deres information og måde at lancere vaccinationen på, så det synes jeg er positivt.”

I temaet har I en række case-historier om kvinder, der oplever at være blevet syge af vaccinen. Hvorfor har I ingen historier om kvinder, der har fået livmoderhalskræft (som jo er det, vaccinen beskytter imod)?

”Når jeg ser på vores dækning, kan jeg godt medgive, at vi godt kunne have brugt mere plads på at beskrive de positive historier om vaccinen. Det skal siges, at vi har skrevet rigtig meget om livmoderhalskræft, men man kunne godt have lagt det ind under HPV-temaet også.”

Set i bakspejlet – har jeres dækning oplyst eller skævvredet billedet af HPV-vaccinen?

”Jeg synes, vi har oplyst og bidraget med nogle vigtige historier, som har belyst forhold, der ikke tidligere har været fremme. I al beskedenhed har vi bibragt yderst relevante artikler til det samlede billede.”

 

Kasper Bækgaard, chefredaktør, Ude og Hjemme:

 

”Ude og Hjemme kan ikke drages til ansvar for, at Sundhedsstyrelsens vaccineprogram er dykket i deltagelse. Vi har ageret journalistisk helt efter reglerne,” siger Kasper Bækgaard.
Foto: Asbjørn Måstrup

 

Det er ikke kun nyhedspressen, der har interesseret sig for de piger, der mener at være ramt af bivirkninger af HPV-vaccinen. Ugeblade og magasiner har også taget deres tørn. Det gælder ikke mindst Ude og Hjemme, der i serien ’De skjulte ofre’ i 2014 bragte artikler om tre unge kvinder, der alle kæmpede med sygdom.

Er der tale om en skævvridning, består den snarere i, at det er lykkedes Sundhedsstyrelsen og medicinalindustrien at føre kampagne for HPV-vaccinen ved at få taletid i medierne uden kritiske spørgsmål.
Kasper Bækgaard, chefredaktør, Ude og Hjemme

”Ingen aner, hvad de fejler. Men fælles for dem er, at de alle er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft, den såkaldte HPV-vaccine,” hedder det i en af artiklerne. Ligeledes bragte bladet i 2016 en tilsvarende case-historie.

Kasper Bækgaard blev for nylig chefredaktør for Ude og Hjemme. Før var han redaktionschef.

Er Ude og Hjemme medansvarlig for, at antallet af HPV-vaccinerede 12-årige er styrtdykket inden for de seneste år?

”Ude og Hjemme kan ikke drages til ansvar for, at Sundhedsstyrelsens vaccineprogram er dykket i deltagelse. Vi har ageret journalistisk helt efter reglerne. Og måske er det ikke så underligt, at mange forældre vælger at udskyde deres døtres HPV-vaccination, indtil Sundhedsstyrelsen får opbygget den nødvendige tillid i forhold til HPV-vaccinen.”

Der har så tidligt som i 2013 været en journalistisk debat om, at case-historier kommer til at fylde meget og overskygge eventuelle fakta og statistikker. Har I haft en rimelig balancering i jeres dækning af vaccinen?

”Ude og Hjemme er båret af case-historier, så naturligvis har disse pigers personlige fortællinger fyldt i artiklerne, men både Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen er kommet til orde med opbakning til vaccinen. Vi mener, at det var relevant at gøre opmærksom på disse pigers lidelser. Efter disse og andre artikler begyndte politikerne og Sundhedsstyrelsen i højere grad af tage pigerne alvorligt og hjælpe dem med behandling på særlige såkaldte HPV-centre.”

Set i bakspejlet – har jeres dækning oplyst eller skævvredet billedet af HPV-vaccinen?

”Er der tale om en skævvridning, består den snarere i, at det er lykkedes Sundhedsstyrelsen og medicinalindustrien at føre kampagne for HPV-vaccinen ved at få taletid i medierne uden kritiske spørgsmål. Ude og Hjemme har ikke haft et ønske om at ødelægge et vaccineprogram. Vores mission var alene at sætte fokus på en række piger, der var ramt af mystiske og invaliderende sygdomme, efter at de havde fået HPV-vaccine.”

 

Heidi Pedersen, journalist, BT:
”Måske handler denne sag i virkeligheden mere om, at der fra start var meget dårlig kommunikation fra myndighederne til de bivirkningsramte og deres døtre, og at vi nu ser resultatet af den kommunikation,” siger Heidi Pedersen.
Foto: Bax Lindhardt

Den 28. juli 2013 kunne danskere på gader og stræder læse på BT’s forside, at ’Læger advarer mod bivirkninger’ ved vaccinationen mod HPV. De fleste har kun set forsiden, men købte man avisen, kunne man blandt andet læse artiklen, der startede med rubrikken: ’HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger’. En artikel, der i netversionen kom til at hedde: ’400.000 i fare’. Artiklerne var skrevet af BT’s sundhedsjournalist Heidi Pedersen, der siden har dækket HPV-debatten løbende – både med kritikere og case-historier med syge piger, men også gennem interviews med læger, der anbefaler vaccinen.

Jeg mener overordnet set, at jeg har været med til at nuancere billedet af HPV-vaccinen, og jeg står inde for alt, jeg har skrevet om den. Det bygger på grundig research og interviews med begge parter i sagen.
Heidi Pedersen, journalist, BT

Er du som journalist medansvarlig for, at antallet af HPV-vaccinerede 12-årige er styrtdykket inden for de seneste år?

”Dit spørgsmål indeholder en præmis om, at det er forargeligt, at tallet er faldet. Jeg skal ikke tage stilling til som journalist, om det er skidt eller godt. Men jeg kan fortælle dig, at jeg altid forholder mig kritisk til mine kilder, uanset om det er de bivirkningsramte, eller det er lægerne. Måske handler denne sag i virkeligheden mere om, at der fra start var meget dårlig kommunikation fra myndighederne til de bivirkningsramte og deres døtre, og at vi nu ser resultatet af den kommunikation.”

Tror du, at jeres rubrikker har været med til at skabe frygt for vaccinen?

”Det er klart, at rubrikker kan have en effekt på folk, hvis folk kun læser dem. Mit håb er da, at folk åbner avisen eller læser artiklen til ende på nettet. Folk har jo også selv et ansvar for at lade sig oplyse og ikke bare nøjes med at læse en rubrik – det er i teksten, at dokumentationen fremgår.”

Set i bakspejlet – har dine artikler oplyst eller skævvredet billedet af HPV-vaccinen?

”Jeg mener overordnet set, at jeg har været med til at nuancere billedet af HPV-vaccinen, og jeg står inde for alt, jeg har skrevet om den. Det bygger på grundig research og interviews med begge parter i sagen.” 

Magasin: 

Kommentar

10/05/2017 - 14:29

Jesper Bech Pedersen

Jeg forstår udmærket, hvorfor tilliden til vaccinationsmyndighederne er så lille. Har selv skrevet en del om hvordan nogle børn udvikler aluminiumsallergi som følge af den børnevaccine, alle børn får.

Her er det en kendt sag, at det forekommer og Patienterstatning har udbetalt erstatning til flere hundrede børn, men på trods af det, famler andre forældre stadig rundt i mørke, fordi hverken de eller deres praktiserende læger aner, at det er en kendt bivirkning. Det står end ikke på indlægssedlen. Man skal opdage det på facebook i diverse forældrefora, fordi myndighederne sjofler deres oplysningspligt.

Lægemiddelstyrelsen m.fl. har desværre en historik med at optræde arrogant med en "Vi alene vide" holdning i stedet for at tage de mange, mange erfaringshistorier om bivirkninger alvorligt.

10/05/2017 - 21:22

Claus Jensen

Man savner lidt en forståelse af, hvad dette dybest set går ud på, for det er et mønster, der bliver mere og mere fremtrædende, især i USA, men også i Danmark og mange andre steder, hvor myndighederne og de mest magtfulde særinteresser (som i mange tilfælde er smeltet helt sammen med myndighederne) forsøger at etablere fuldstændig kontrol over informationsstrømmen.

I dette tilfælde er det de endnu hypotetiske så og så mange tilfælde af underlivskræfttilfælde, vaccinen kunne have forhindret, der bliver holdt som gidsel, men der er aldrig mangel på grunde til at overgive sin journalistiske frihed til de altid bedrevidende myndigheder. Hvis man bringer denne eller hin historie, så hjælper man terrorister, eller Putin, eller højreekstremister, eller bringer den nationale sikkerhed i fare, eller man er upatriotisk, eller man undergraver de udsendte tropper, osv. osv.

Det er et kort, myndighederne trækker med stigende hyppighed i en tid med økonomiske kriser og deraf følgende politiske kriser, hvor væksten stagnerer, og profitraten falder. Denne uhørte kampagne, ikke bare for at etablere informationsmonopol angående HPV-vaccinen, men også for mere vaccinetvang generelt, er blot et af mange krisesymptomer.

Som journalist, eller blot som borger, kan man altid beskyldes for at bringe noget i fare, det være sig menneskeliv, økonomien, folks sindsro, den bestående orden med eftertryk på ''orden'', når man stiller sig kritisk og udfordrer magten - ''speak truth to power,'' som jo formodes at være en journalists fornemste opgave.

Men det er en risiko, vi løber, fordi vi i den sidste ende tror på, at vi vinder mere, end vi taber ved at have et oplyst demokrati med ytrings- og informationsfrihed.

Skal vi derfor lade myndighederne fortælle os, at vores evne til at tænke selv ikke længere står mål med den demokratiske frihed til at tænke selv? At vi er blevet for uansvarlige til at kunne fungere i et demokrati?

Sundhedsmyndighederne sparkede deres HPV-vaccine informationskampagne i gang med at gå ud til alle landets skoler og advare mod at vise befolkningen TV2-dokumentaren om 'HPV-pigerne''. Ikke fordi den ikke er vedkommende, ikke fordi den er faktuelt ukorrekt, men fordi myndighederne ikke mener budskabet i udsendelsen er entydigt positivt overfor HPV-vaccinen. Sundhedsmyndighederne har officielt erklæret, at de vil ''gå til modangreb'' hvilket betyder intet mindre end at overtage kontrollen med budskabet i alle medier og i alle fora.

Taktikken inkluderer at erstatte case stories, som dem bragt i TV2-dokumentaren, med myndighederne egne udvalgte case stories om kvinder, der har haft livmoderhalskræft, som kunne have været reddet af vaccinen. Dette strategiske mål er grunden til, at TV2-dokumentaren nu officielt skal stemples som farlig for ungdommen.

Kampen om dette totale informationsmonopol fører sundhedsmyndighderne under det orwellske slogan ''nuanceret oplysning''. Accepterer vi det stiltiende, har vi også accepteret mange andre ting femover, som måske vil vise sig at være mindre behagelige.

10/05/2017 - 22:34

Klaus Kjellerup

Spot on, Claus Jensen. Denne udvikling er dybt bekymrende.

Statens sundhedsvæsen og medicinalindustriens globale storspillere er dybest set smeltet sammen til én unit i Danmark, og når deres fælles salgskampagne for HPV-vaccinen kritiseres i medierne, så slår de tilbage med forslag om begrænsninger i mediernes ytringsfrihed!

Det vi ser, kan være udviklingen hen imod et full-blown fascistisk samfund med staten og de globale medicinalgiganter i førersædet. "Fascisme" er her defineret på Mussolini-måden: som statens og de dominerende private kartellers sammensmeltning i kampen for et fælles større mål (her: tvangsvaccinationer) imod befolkningens vilje.

Man bør have den dybeste respekt for de journalister, der har leveret de HPV-vaccinekritiske historier i DK. De har været under intenst pres fra sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og medicinalselskaberne for at droppe de kritiske artikler, for de har undermineret den enorme propagandakampagne for HPV-vaccinen, der har kørt stort set non-stop i 10 år.

En af de mest effektive catch-phrases i denne kampagne har været, at "vaccinen redder liv". Det har været en meget stærk komponent i kampagnen, og mange danskere tror, at det er sandheden - problemet er bare, at der ikke findes noget bevis for, at vaccinen vil redde liv. Påstanden er reelt taget ud af den blå luft, hvilket gør den til tom propaganda. Dette har været omtalt, bl.a. her:

https://www.information.dk/indland/2016/05/ekspert-anklager-styrelse-vildlede-hpv-vaccine

Hvis denne bekymrende udvikling skal vendes, må frygtløse danske journalister begynde at udstille og kritisere den politiske sammensmeltning af staten og medicinalgiganterne - samt udstille og kritisere lukketheden omkring medicinalgiganternes rundhåndede økonomiske tilskud til de toneangivende danske politikere.

Det nytter ikke, at der kun er åbenhed om partitilskud - valgkamptilskud og andre økonomiske "håndsrækninger" til individuelle politikere bør også foregå i fuld åbenhed.

10/05/2017 - 22:56

Vivi Mona Nyborg

Det er trist at piker er syke. Men her mener jeg Dansk media har bidratt til å senke vaksinedekningen. I Norge har vi ikke sett disse bivirkningene. Vi gir den samme vaksinen. Og våre jenterhar innberetet 66 bivirkninger som anses som alvorļige. De fleste er friske igjen. 18 piker følges opp for ME og POTS. Mens i Danmark er 2030 piker under utredning og behandling.
Stopper birkningene ved den Danske grense ? Eller er det media som har gitt disse pikene aksept for at det har vaksineskader ?
Pikene brukes kynisk til inntjening for alternative behandlere. En sitter vel en nå tiltalt for å ha behandlet disse pikene.
Det er lagt 11 millioner kroner på bordet for en studie på hva som feiler pikene. Så man kan på ingen måte si de ikke er ivaretatt.
En av sidene for disse pikene HPV-update. Er støttet av Dansk Handikap Forbund, et forbund som i Norge er faktabasert.
Men de støtter en antivaksine side som HPV-update har blitt, med reklame for kvakksalveri. Det er ikke å ta pikene på alvor.

At bilder fra den konspirasjons siden VAXXED og deles for disse pikene og Andrew Wakefield blir forsvart, tjener ingen. VAXXED ble nettopp avslørt for å ha delt bilder av uvaksiner handikappede barn.
Og det er for slike medlemmer av en slik organisasjon pressen tror de gjør en insats for.
Imens dør kvinner av livmorhalskreft. 7 av 10 tilfeller med livmorhalskreft forebygges med vaksine.
I dag ble det bestemt at også gutter i Norge får vaksinen gratis. Og 400 kvinner stod i kø for å få den gratis nå.

Jeg kan ikke se at Danske piker er så forskjellig fra Danske.

10/05/2017 - 23:17

Michael Nielsen

Man kunne med rette også have spurgt Jeppe Findalen om to ret interessante ting:

Når det nu var meget afgørende for ham og Maria Cuculiza at levere journalistik, som kunne hjælpe læserne til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, hvorfor var en af driverne bag deres journalistik, og jeg citerer
"Men når jeg alligevel fortsætter, er det især fordi, HPV-vaccinen ikke på noget tidspunkt har gennemgået en uafhængig uvildig sikkerhedsvurdering, selv om Sundhedsstyrelsen gennem syv år kraftigt har anbefalet vaccinen til piger mellem 12 år og 26 år for at redde dem for en sygdom, som man ikke aner om den overhovedet beskytter mod - og som kun relativt få kvinder i øvrigt vil blive ramt af og endnu færre dø af, nemlig knap én ud af 100.000 "

Dels er det jo lodret forkert, at der ikke var foretaget en uvildig sikkerhedsvurdering - og der dør 400 kvinder ud af 100.000 og ikke knap 1, som de to journalister mod bedrevidende har skrevet i deres begrundelse for at skrive med en vinkel, der i hvert fald sjældent var objektiv. Mod bedrevidende skriver jeg, fordi jeg adskillige gange har gjort dem opmærksom på det rette tal sammenhænge, hvilket dog er blevet ignoreret ret konsekvent.

Jeg mener også, at Journalisten med rette kunne have spurgt indtil hvorfor de to MX journalister ret konsekvent betegnede de udenlandske forskere, der var kritiske overfor vaccinen som uafhængige, når to klik på internettet viser at de er økonomisk bundet op på den Nordamerikanske antivaccine bevægelse - gennem the Dworskin Foundation. Særligt når MX jo ret nidkært forsøgte at så tvivl om uafhængigheden, hos de forskere der repræsenterede den videnskabelige konsensus.

Det ville også have været klædeligt at spurgt lidt mere ind til Heidi Pedersens udtalelse
”Måske handler denne sag i virkeligheden mere om, at der fra start var meget dårlig kommunikation fra myndighederne til de bivirkningsramte og deres døtre, og at vi nu ser resultatet af den kommunikation,” siger Heidi Pedersen.

Hun går simpelthen ud fra den præmis, at der er tale om bivirkningsramte - og det præger jo også hendes journalistik.

11/05/2017 - 01:35

Elsebeth Halckendorff

Det er dybt bekymrende, at sundheds myndighederne og medicinalindustrien griber til samme metoder, som de engang kritiserede fabrikanterne af kosttilskud for - både når det drejer sig om vacciner og skader på grund af psykofarmaka - nemlig at gribe fat i "solstråle historier", folk der fortæller om glade oplevelser med de udskældte præparater, hvilket sker i mangel af videnskabelig dokumentation for disses effektivitet.

12/05/2017 - 15:58

Thomas Hansen

Det er betænkeligt at de kommentarsporet er fyldt med tordenskjolds antivaxxere. I fylder uproportionalt meget i debatten, hvilket vel også er hvorfor jeres giftige og falske pointer har haft succes med at få fodfæste.

13/05/2017 - 05:13

Jakob Hede

Artiklen forholder sig ikke til sin præmis om, at vaccinen faktisk beskytter mod HPV.

21/05/2017 - 11:25

Anne-Marie Krogsbøll

Sidder netop og ser Presselogens debat om HPV-dækningen, og bliver dybt deprimeret over niveauet hos nogle af kritikerne af debatten. At høre gynækolog Pernille Jensen og redaktør Lea Vermelin blive ved at stille det op som om, kritikerne af dokumentationen for sikkerheden er modstandere af vaccinen, og at de derfor har ansvaret for, at tusindvis af piger ikke vaccineres, er sørgeligt.

Kritikerne fra lægeside (eks. Mehlsen) har gentagne gange udtrykt, at de går ind for vaccinen. Hvorfor stikke dem andet i skoene - hvis ikke for at dæmonisere dem og flytte fokus væk fra det, som debatten BURDE handle om - nemlig, at der kan være mistanke om, at NOGLE FÅ piger kan reagere uheldigt på vaccinen?

Hvorfor må man ikke diskutere det? Det er Sundhedsstyrelsen og kritikerne af kritikerne, der blæser denne mistanke ud af proportioner, så forældrene bliver bange, og ikke tør lade deres døtre vaccinere - i stedet for, at man ærligt erkendte, at "Ja, der kan være en lille mistanke om, at der i ganske få tilfælde kan opstå alvorlige bivirkninger. Det er vi i fuld gang med at undersøge - men på nuværende tidspunkt er der dokumentation for, at fordelene langt, langt overstiger risiciene. Derfor mener vi, at pigerne bør vaccineres, og så må vi være meget opmærksomme på, om der er nogen få, der får problemer."

Det ville være ærlig snak, som kunne være med til at genoprette tilliden til myndighederne og vaccinen.

I stedet går man fuldstændigt i selvsving, og vil have enhver minimal kritik af vaccinen jaget ud af ethvert medie. Kritik og spørgsmål må simpelthen ikke komme frem. Alle bør nu klappe hælene sammen og klappe i, for nu har Sundhedsstyrelsen og Lea Vermelin og Pernille Jensen talt - og de har eneret på sandheden. Aner man medicinalgiganternes indflydelse i baggrunden?

Jeg kan opfordre til at høre indslaget på radio24syv for et par dage siden, hvor en repræsentant for sundhedsstyrelsen erkender, at EMA har tilbageholdt betænkeligheder vedr. mulige bivirkninger ved HPV-vaccinen hos en af deres egne eksperter. I stedet for at nævne disse i EMA's rapport, valgte man, at det var bedre at tie om dette, og så blot være opmærksomme på evt. indberetninger om bivirkninger af den type fremover.
http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/17197342/det-nye-efi-hpv-rapport-udelod-tvivl-og-lars-lokke

Vel vidende, at de er de færreste bivirkninger, der indrapporteres - og det gælder da i endnu højere grad bivirkninger, som Sundhedsstyrelsen påstår, ikke eksisterer.

Det er præcist den form for tankegang, der ødelægger enhver tillid - for er det, at tilbageholde relevante mistanker, så meget anderledes, end at lyve for befolkningen?

Tankegangen lader til at være, at "Hvis vi skal kunne fastholde vores status som enevældig autoritet på dette felt, så er det bydende nødvendigt, at ingen form for tvivl slipper ud. Vi bør tage beslutningerne for befolkningen, så disse kan være trygge og ubekymrede (og medicinalindustrien glad?), og ikke begynder at spekulere på alt det, vi IKKE ved. Så vi må lade som om, vi faktisk ved det."

Lea Vermelin, Pernille Jensen og en del andre ser ud til at være indædte fortalere for denne "Vi alene vide"-elite-eksperter-holdning, hvor der bare ikke MÅ stilles spørgsmål. Og derved gør de vaccinen en bjørnetjeneste, for folk køber den påstand. Den holdning er alt for sårbar overfor "læk" som det, som radio24syv borede i forleden.

Andre tanker: Kunne det tænkes, at der er nogle batches af vaccinen, som er af ringere kvalitet end andre, og som derfor har en anden bivirkningsprofil? Fejl sker da engang i mellem på det punkt. Kunne problemerne have noget med tidspunktet for vaccinationen at gøre? Er der faktisk evidens for vaccinens sikkerhed, når den gives i 12-års-alderen, hvor der sker meget hormonelt - eller er den undersøgt på andre aldersgrupper? Tager man i betragtning, at de fleste medicinske forsøg udføres på meget afgrænsede grupper, hvor man har sorteret de fleste medicinske sårbarheder fra - så bivirkningsprofilen kan ændre sig, når den bruges på alle? Er man opmærksom på andre ting, der kan gøre en meget lille gruppe piger særligt følsomme - eks. samspil med andre mediciner/hormonel prævention? Osv. osv. osv.

Ved at stille tingene sort-hvidt op, og konkludere, at FORDI vaccinen for de fleste giver en vigtig beskyttelse, og FORDI vi derfor vurderer, at den samlet set er en klar fordel, så MÅ vi gå ud og sige, at den også påvist 100 fri for farlige bivirkninger - det er en farlig og mistillidsskabende fejltagelse. I stedet må man stå ved, selv om vaccinen samlet set er vurderet god og sikker, så kan ting faktisk godt kan være sande og eksistere, selv om de endnu ikke er færdigdokumenterede. Jorden var også rund, inden Galilei bevist beviste det! Tænk hvis han havde ladet sig stoppe af bål og brand, og vi stadig vadede rundt på en flad jord?

Det samme med evt. sjældne men alvorlige bivirkninger - de kan faktisk godt eksistere, selv om evidensen endnu ikke er der. Det tager lang tid at dokumentere sjældne bivirkninger, for der er ikke så mange patienter at tage af - men det er ikke i sig selv et bevis, for, at de ikke eksisterer. Eller er holdningen helt bevidst, at man vælger at smide disse mulige bivirkningsramte under bussen af hensyn til de mange, man forventer at kunne redde? Det håber jeg ikke.

Og for at komme Lea Vermelin og Pernille Jensen i forkøbet: Jeg går ind for vaccinen indtil videre- men afskriver ikke muligheden for, at der for små grupper er risici, der ikke er afdækkede. Er det for nuanceret et synspunkt for jer til, at det kan tillades?



21/05/2017 - 15:24

Anne-Marie Krogsbøll

Rettelse til mit indlæg ovenfor:
"...for folk køber den påstand" skal selvfølgelig være "...for folk køber IKKE den påstand".
Beklager øvrige små korrektur- og stavefejl.

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08