MX brugt til omdeling af politiske løbesedler

Løbesedler fra partiet Stram Kurs, der vil have navgivne personer smidt ud af landet, er blevet placeret i Metroxpress. Ulovligt, mener avisen: ”Vi vil ikke have, at vores aviser og stativer bruges til andet end Metroxpress.” Partiets formand kan ikke se problemet, men har bedt omdelerne stoppe
  • Asger Ryø Borberg / Ritzau foto
    Metroxpress oplever månedligt, at aviser og stativer bliver brugt til at reklamere uden avisens vidende.
20.10.2017 · 12:44

Mindst to steder i landet har læsere af Metroxpress fået en løbeseddel med sig fra partiet Stram Kurs, når de har samlet en avis op fra stativerne.

Det islamkritiske parti opfordrer i løbesedlerne til, at en række navngivne danskere smides ud af landet – blandt andet Asmaa Abdol Hamid og Mary Consolata Namagambe.

Metroxpress er Danmarks mest læste landsdækkende avis, så det kan være effektiv markedsføring. Mediets distributionschef, Brian Mortensen, fortæller, at MX cirka en gang om måneden oplever, at aviserne eller stativerne bliver brugt til reklamer.

”Højsæsonen for det er ved valg. Som nu, hvor der er kommunalvalg,” siger han.

Mister kunder og læsere

Metroxpress har ansatte til at kontrollere stativerne hver dag for at undgå, at aviserne bruges på den måde.

”Vi vil ikke have, at vores aviser og stativer bruges til andet end Metroxpress og produkter indkøbt til Metroxpress. Når nogen putter produkter i vores aviser eller lægger dem ovenpå, kan vi miste kunder og læsere, hvis det er et budskab, de ikke vil have,” siger Brian Mortensen.

Avisen kontakter interessenten i samtlige tilfælde. Det har de også gjort i forbindelse med Stram Kurs’ løbesedler.

”Vi tager selvfølgelig fat i pågældende og fortæller dem, at det er ulovligt at lave markedsføring på et stats- eller privatejet areal for eksempel på DSB-stationer eller ved forretninger,” siger Brian Mortensen.

Formand ser ikke problemet

Hos Stram Kurs kan formand Rasmus Paludan ikke se det problematiske i praksissen.

”Egentlig må jeg sige, at jeg ikke kan se noget problem i, at de ligger i Metroxpress. Men når Metroxpress siger, at man ikke må det, så er det selvfølgelig et problem,” siger han.

Han fortæller, at han ikke kendte til løbesedlerne i aviserne inden Metroxpress’ henvendelse, og at det derfor ikke er partiet, som står bag placeringen i aviserne.

Er det ikke en fair formodning, at det er medlemmer af Stram Kurs, som har valgt at placere dem i Metroxpress, når det er partiets løbesedler, som er fundet i aviserne?

”Det synes jeg egentlig ikke, at det er. Men hvis vi har gjort det, så er det en fejl. Og hvis andre har gjort det, er det også en fejl,” siger han.

Rasmus Paludan fortæller, at partiet nu har meddelt alle, som uddeler løbesedler for partiet, at de ikke må lægges i aviserne.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11