Moral men ikke argumentation i DJ-debat

Diskussionerne på delegeretmødet føres med lidenskab. De er personlige. Og mest af alt: Der argumenteres ikke, men fremsættes moralske betragtninger
27.04.2017 · 14:10
Uffe Gardels billede
Uffe Gardel
Journalist og kommunikationsrådgiver

Som venligtsindet iagttager har det været fortvivlende at følge nyhedsstrømmen fra Journalistforbundets delegeretmøde, eller mere korrekt: Manglen på nyheder fra et møde, der synes mest at ville blive husket for alt det, der ikke blev besluttet, samt for et par ganske ophedede diskussioner om emner, der ligger lidt i udkanten af, hvad man kan kalde fagpolitik.

Jeg skal ikke ind i diskussionerne for at mene det ene eller andet. Til gengæld har jeg stor lyst til at komme med et par betragtninger om, hvordan man kunne føre sådan nogle diskussioner.

Lad os springe ud i det: Det er især debatten om eftervederlag til formænd og næstformænd, samt foreningen ”Journalisterne i DJ’s” selvantændelse over et valgkampsbidrag til formanden, som fandt sted på generalforsamlingen efter delegeretmødet.

Stor lidenskab – ingen argumenter

De to diskussioner har nemlig nogle fællestræk. De kan også findes i mange andre diskussioner, men intet sted så tydeligt som her:

Diskussionerne føres med lidenskab. De er personlige. Og mest af alt: Der argumenteres ikke, men fremsættes moralske betragtninger.

Der er ikke noget galt i moralske betragtninger. De fleste af os begyndte vel vores fagpolitiske engagement med, at vi følte, at et eller andet var uretfærdigt. Fagligt arbejde bygger på moral.

Moral er bare ikke nemt at diskutere. Moral er aksiomatisk: Hvis jeg synes, at x er umoralsk, så får du svært ved at overbevise mig om, at x er god moral. Så en rent moralbaseret diskussion vil aldrig føre til enighed. Man kan højst slutte våbenhvile i en begyndende borgerkrig.

Eftervederlag – anerkendelse eller pamperi?

Tag nu eftervederlagsdiskussionen. Tilhængerne af en længere periode med eftervederlag til afgående formænd forklarer, at vi skal anerkende formændenes store arbejde for fællesskabet, og at de har svært ved at få job bagefter.

Altså en moralsk betragtning: Vi kan ikke være andet bekendt. Vi skal anerkende indsatsen. Det ligger lige for, at man er et slet menneske, hvis man er uenig.

Modstanderne af længere eftervederlag argumenterer i virkeligheden på samme måde: Det er pamperi. Formændene får i forvejen en høj løn. Det er for langt fra almindelige medlemmers vilkår.

Den aksiomatiske moralpåstand er her, at der ikke må være for stor afstand mellem almindelige medlemmers og formandens vilkår. Også her er det ganske nærliggende at slutte, at man er amoralsk, hvis man er uenig.

Den slags diskussioner fører ingen vegne.

Anekdoten om Lenin og Trotskij

Lad mig sidespringe til en anekdote om de to gamle forbrydere Lenin og Trotskij. Det er det tidlige forår 1918, og Trotskij skal til byen Brest-Litovsk for at forhandle en separatfred med Tyskland og Østrig-Ungarn.

Men han er lidt i tvivl, for hvad skal han tage på? Han er jo repræsentant for sovjetmagten, så skal han møde op i arbejdstøj? Eller måske i militær uniform; han er også chef for Den Røde Hær. Men på den anden side optræder han jo her som diplomat, så måske burde han få en skrædder i byen til hurtigt at sy en jaket til? Trotskij vælger at spørge Lenin.

En irriteret sovjetleder svarer telegrafisk: ”Mød i underbukser STOP hvis det gavner revolutionen”.

Jeg vil måske foreslå mine gamle kampfæller den samme leninske pragmatisme.

Hvad sker der, hvis?

Man kunne for eksempel spørge: Hvad sker der, hvis vi forlænger eftervederlaget? Vil det tiltrække formandskandidater, som mest er motiveret af udsigten til en dag at kunne fede den et år på DJ’s regning?

Jeg tror det ikke, men man må overveje det. Omvendt, i den anden ende: Vil et længere eftervederlag gøre det mindre fristende for en siddende formand at genopstille, selv om han egentlig er kørt træt? Eller gøre det nemmere for formanden at gå, hvis DJ bevæger sig ned ad en vej, han selv synes er afgørende forkert?

Eller, og nu bliver vi meget kyniske: Ville det blive lidt nemmere for et delegeretmøde at afsætte en formand, man er træt af, når man ved, at man ikke derved sender ham lige på hovedet i den sociale massegrav?

Jamen, jeg tager ikke stilling. Jeg spørger kun.

Historien om de 2.000 kroner

Så er der historien om ”Journalisterne i DJ”, der beslutter at dække op til 2.000 kr. af formandens udgifter til HB-valget. Det udløser ballade: En stor medarbejderforening går og smækker med døren, og andre mener, at formanden burde gå af, også fra hovedbestyrelsen, på grund af sit ”pamperi”.

Igen mødes her helt uforenelige moralske betragtninger: Tilhængerne af støtten siger, at det ikke bør koste penge at deltage i fagligt arbejde, og at formanden arbejder hårdt.

Modstanderne siger to forskellige ting. Nogle synes, at hvis man betaler for én kandidat, så skal man også betale for andre. Mens andre mener, at foreningen slet ikke skal betale for personlig valgkamp. Altså: ”Formanden har ret til disse penge”, eventuelt ”formanden har ret til disse penge, for han arbejder hårdt”, versus ”formanden har slet ikke ret til disse penge”, eller ”hvis formanden får, skal andre også have”.

Det er rene retfærdighedsbetragtninger, dette her. Dem skal man ikke gøre nar ad, men man kan ikke diskutere dem.

Hvad gavner os?

Man skal i stedet hoppe i et par bekvemme underbukser og overveje: Hvad gavner os? Er det godt for foreningen at få sin formand i HB? Er det godt at få andre end formanden i HB, når ellers de vil arbejde for foreningens sag? Versus: Hvis vi betaler for den slags, vil folk så kun gå ind i fagligt arbejde for pengenes skyld?

Eller måske: Hvis vi ikke betaler for den slags, skader vi så de kandidater, der ikke har en stor betalingsvillig medarbejderforening bag sig?

DJ bliver i disse år mere og mere broget i sin sammensætning. Og dermed også i medlemmernes holdning til, hvad der er rigtigt og retfærdigt. Allerede i dag ser vi, at man i én specialgruppe betaler sine bestyrelsesmedlemmer løn bare for at møde op, og i en anden forening er det altså utilgiveligt pamperi at få dækket en udgift.

Der er kun én udvej: Find ud af, hvad der gavner revolutionen, og skriv det så ned i nogle regler, der gælder for alle, og som man så at sige kan udlevere ved indgangen til nye medlemmer og grupper.

I øvrigt har jeg til gode at blive overbevist om, at reklamekuglepenne og bolsjer flytter en eneste stemme på et delegeretmøde. Men det er en anden sag.

Kommentar

27/04/2017 - 14:58

Thue Grum-Schwensen

Bravo Uffe!

27/04/2017 - 15:34

Michael Kjærgård

Klogt! Den bedste formand vi ikke fik.

27/04/2017 - 16:04

Rasmus MP

Kære Uffe

Tak for dine kommentarer og betragtninger. Jeg er langt hen ad vejen enig.

Som værende personen i orkanens øje, så er jeg virkelig, virkelig overrasket over, hvordan det der har været normal praksis for langt de fleste andre hovedbestyrelsesmedlemmer, pludselig bliver et problem, når det er mig, der gør det. Det bringer mig frem til konklusionen, at det er min person, der er et problem.

Flere af mine (ikke-fagligt aktive) venner har skrevet ting som: "Det er den slags sager, der gør, at man mister al lyst til at gå ind i fagligt arbejde." Og for at være helt ærlig så er det også sådan, jeg har det i dag. Der er absolut ingen ros for de mange politiske resultater, vi i Journalisterne i DJ har skabt i de seneste år. Ingen glæde over at vi et år inde i relanceringen af foreningen har nået over halvdelen af punkterne i vores tre års-strategi.

Den slags tærer på en frivillig som mig. Sammenholdt med angrebene på min person. Jeg er ikke ude på medynk - det er bare for, at læserne af din blog kan forstå, hvorfor det faktisk er vigtigt, at vi, som du skriver, taler om, hvad der vigtigt for sagen.

Og her er vi inde på sagens kerne: For sagen er forskellig fra person til person. Der er arge modstandere af en forening som Journalisterne i DJ, fordi de basalt set mener, at Journalistforbundet kun skal være for journalister. Derfor gavner de her angreb den sag - at svække foreningen og at svække mig. At bruge den her sag om bidrag til valgkamp er for mig at se bare et figenblad. Det kunne have været et hvilket som helst fejltrin fra bestyrelsen, der blev brugt til

Så er der andre, der er arge modstandere af, at man betaler for formandens valgkampagne. Dem kan jeg bedre forstå, og jeg har også stor sympati for holdningen. Jeg har to gange tidligere betalt selv, mens jeg har set mine konkurrenter få deres materiale betalt. Som specialforening har Journalisterne 0 delegerede, så i modsætning til de andre ikke lave stemmeaftaler. Alle stemmer skal samles op gennem argumenter. For to år side blev jeg valgt som den absolut sidste. Derfor var der en reel usikkerhed hos mig og bestyrelsen, om jeg ville blive valgt. Det er bare for at forklare, hvilke overvejelser der var bag beslutningen.

Her skylder vi big time at forklare, hvilken kæmpe fordel for medlemmerne af Journalisterne i DJ det gør, at jeg sidder med ved bordet, når fx de mediepolitiske beslutninger skal tages. Det er sådan, Journalisterne i DJ har skabt Dansk Journalistforbunds holdning til sponseret indhold. Det er sådan, der blev skabt kompromis om at vedkende sig de presseetiske retningslinjer, når man får pressekortet. Det er reelt sådan, vi skaber de resultater, vi lovede på generalforsamlingen for et år siden. Det er jeg meget ærget over, at vi ikke har fået kommunikeret ordentligt.

Og til din afsluttende bemærkning, så er jeg helt enig, hvad angår bolsjer og kuglepenne. Men det er ikke det, pengene er brugt på. Pengene er brugt på foldere på bordene, hvor min politik bliver forklaret, på målrettede Facebook-annoncer mod fx freelancere eller kommunikatører, der befandt sig i Kolding, samt på promoverede tweets, der skulle blande sig i debatten på #delmøde17. Altså målrettet markedsføring for at øge kendskabet til min politik - specielt blandt grupper, der ikke kendte mig. Ikke på meningsløse gimmicks.

Det endte i øvrigt ikke med at blive 2000 kroner. Det er et sted mellem 470 kroner og 1000 kroner afhængig, om vi skal betale regningen for for sent leveret materiale.

Bedste hilsner,
Rasmus MP

27/04/2017 - 16:05

Ida Sønderby Rosgaard

Super indlæg. Det virker nærmest helt beroligende :-)

Har du i øvrigt set eller hørt, at de studerende har rykket sig og nu er villige til at reducere antallet af delegerede?

27/04/2017 - 19:11

Per Roholt

Tak, Uffe

27/04/2017 - 19:29

Marianne Fajstrup

Hvis masn ikke kan se nytten - jeg kan hjælpe ved at kalde det signalværdien - i et ordentligt eftervederlag til formandsskabet, på samme måde som vi forlanger ordentlige fratrædelsesordninger for vores kolleger, så skulle man måske arbejde med noget andet end kommunikation?

27/04/2017 - 20:25

Niels R. Hansen

Herligt indlæg, Uffe

27/04/2017 - 21:23

Lars Lindskov

Kære Rasmus

Kan du ikke uddybe:
"hvordan det der har været normal praksis for langt de fleste andre hovedbestyrelsesmedlemmer"
Mig bekendt er det og har ikke været normal praksis for langt de fleste HB medlemmer. Det synes jeg bestemt heller ikke det skal være og jeg tror "langt de fleste" HB medlemmer ikke vil tages til indtægt for det.. HB er ikke noget repræsentantskab og det mener jeg heller ikke det skal være. Muligvis skulle vi lave et repræsentantskab kombineret med et HB, så HB havde møder alene uden observatører og man derudover havde et repræsentantskab bestående af repræsentanter for specialgrupper, foreninger, kredse og HB der mødtes nogle gange om året
Og iøvrigt har Uffe ret med - det giver også stemmer, at tale fra delegeretsmødets talerstol i underbukser.....
Bh
Lars L
HB medlem uden økonomisk støtte

27/04/2017 - 22:06

Rasmus MP

Hej Lars

Ja, naturligvis. Langt de fleste hovedbestyrelsesmedlemmer, der har valgmateriale, får det støttet. Beklager, hvis det stod uklart.

Bedste hilsner,
Rasmus MP

28/04/2017 - 11:05

Mathias Bay Lynggaard

Hej Uffe

Godt indlæg. Jeg sætter pris på sådan en analyse af debatklimaet i vores fælles forbund.
Jeg er langt hen ad vejen enig, men har dog en indvending, jeg gerne vil diskutere med dig og andre.

For der er vel forskel på at argumentere fra et moralsk og et principielt udgangspunkt?
Som jeg ser det, er det i højere grad det sidstnævnte, der er tilfældet i de eksempler du, ganske retvisende for debatklimaet i DJ, fremdrager. Og man godt diskutere de principielle betragtninger, ligesom man også kan diskutere moral. Det bliver heldigvis også gjort.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvorfor du ser det mere som moralske end principielle overvejelser, der ligger bag de udsagn.

Du har en pointe i, at der i højere grad bliver agiteret med den type udsagn, du fremhæver, end med lavpraktiske argumenter. Og det gør nok debatterne mere dogmatiske end pragmatiske.

Venlig hilsen Mathias

28/04/2017 - 11:21

David Wedege

Et svar med spørgsmål i til Lars Lindskov:

Lad mig sige, at jeg er nysgerrigt kritisk og vil gerne høre fordelene ved det. Det er ikke for at pande indlægget ned.

Men umiddelbart forstår jeg ikke idéen med et repræsentantskab parallelt med HB og det at have 2 politikstyrende organer.

Det er heller ikke nemt at se, hvorfor netop delorganisationerne bør samles ved ved et bord, for nok har de til fælles at være delorganisationer. Men det er så det. Delorganisationerne har behov for at kunne påvirke beslutningstagere mere direkte.

Jeg tænker også, at det vil øge omfanget af mødeudgifter. Det vil komplicere noget, som hellere bør være enkelt, effektivt og inkluderende.

Grundlæggende kunne jeg tænke mig at se den masse af energi - som delorganisationer bruger på at blive repræsenteret - blive frigivet til noget andet. Og det kan man gøre ved automatisk at sikre, at man er repræsenteret.

28/04/2017 - 15:55

Uffe Gardel

Tak til flere af jer for venlige kommentarer og hilsner.

Rasmus MP, jeg forstår din frustration over at blive personligt angrebet, og uden i øvrigt at ville tage stilling til diskussionen synes jeg ikke angrebene er rimelige. Men som du antyder, ligger der nok også en diskussion om selve foreningen Journalisterne i DK og venter: Synes man ikke det har værdi for én selv at foreningens formand kommer i HB, har foreningen den forkerte formand, eller også er man i den forkerte forening. Det er saglige spørgsmål, som fortjener en saglig diskussion.

Marianne Fajstrup, det er ikke så vigtigt hvad jeg selv mener om de konkrete spørgsmål, så det har jeg forsøgt at tilsløre. Jeg kan forstå på din kommentar at det er lykkedes mig. I øvrigt er nytteværdi og signalværdi bestemt ikke det samme, og er man mere interesseret i signaler end i nytte, bør man nok søge ind ved Banedanmark.

Lars Lindskov og David Wedege, jeg er glad for at I tager fat på en strukturdebat. Jeg mener at det er afgørende at DJ nu vover at ændre sin struktur. I regi af DJ Kommunikation udarbejdede Karin Sloth, Bjørn Andersen og jeg sidste efterår hver vores oplæg til en ny struktur for DJ. Jeg håber at disse oplæg kommer rundt i forbundet, og mangler man inspiration, var de et sted at begynde.

Mathias Bay Lynggaard, tak for en kommentar som gav mig noget at tænke over. Grunden til at jeg taler om moralske udsagn, er at der argumenteres ud fra retfærdighedsbetragtninger – det hævdes fx reelt, at det uretfærdigt at formanden har det meget bedre end almindelige medlemmer, hvor en pragmatiker som mig såmænd kunne leve med, at man lueforgyldte formanden, hvis bare det gav et stærkere forbund. Jeg er ikke sikker på hvor meget, principper er egnet til diskussion; Groucho Marx sagde engang i en udødelig filmreplik: ”Those are my principles, and if you don’t like them, I have some others”, men det er jo ikke det, du mener. Det vigtigste er vel at blive enige om nogle mål – politiske mål, organisatoriske mål – og så diskutere, hvordan man bedst når de mål. I de konkrete spørgsmål jeg tager op – eftervederlag og Journalisterne i DJ’s valgkampstøtte – kunne diskussionen fx handle om hvordan man gør det lettere at skifte formand, og hvordan man gør Journalisterne i DJ stærkere – hvis ellers man da er enig i, at det ville være gode mål at stræbe efter.

01/05/2017 - 08:30

Lars Lindskov

Hej David
Det er faktisk ikke for at øge udgifterne eller så tvivl om den beslutningsmæssige kompetence jeg på et tidspunkt har foreslået et repræsentantskab kombineret med HB, men et forsøg på at skabe et mere smidigt forløb. I dag kan alle kredse, grupper og foreninger sende en observatør til HB møderne - naturligvis med taleret og det bliver heldigvis flittigt anvendt. Derudover har vi formandsmøder mindst 2 gange om året. Ved at formandsmøderne om til repræsentantskab med deltagelse af HB tror jeg vi får en bedre sammenhæng i viden og beslutninger - og det vil ikke nødvendigvis hverken udgifter eller møder. Det er der sikkert fordele og ulemper ved - ligesom alle andre forandringer......
I mine øjne er HB ikke et repræsentantskab - HB skal have helhedsblikket på og tage overordnede hensyn til alle DJ´s medlemmers bedste. Nogle af os har prøvet at rejse strukturdiskussioner, men det er svært - netop på grund af særinteresser. Som et led i fusionsforhandlingerne med KS havde HB og observatørerne mange - rigtigt mange - diskussioner og en fremtidig struktur og jeg synes det er lidt ærgerligt, hvis det arbejde er spildt.

Seneste nyheder

23.06.2017 · 15:17

Foto af kop stjålet flest gange

Jakob Albrecht
23.06.2017 · 15:16

Her er vinderne af Bording-priserne

Andreas Marckmann Andreassen
23.06.2017 · 15:12

"Det skal lige bundfælde sig, at vi ikke udkommer længere"

Andreas Marckmann Andreassen
23.06.2017 · 14:26

Jysk Fynske lukker nyindkøbte ugeaviser

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Nyhedsjournalist søges til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 04.07

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Kommunikationskonsulent

DTU
Ansøgningsfrist: 25.06

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06

Version2 søger skarp og energisk it-journalist

Version2
Ansøgningsfrist: 26.06

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06