Monica Krog-Meyer: En radiostemme takker af

Efter 41 år i radioen med underholdning, satire og debat siger Monica Krog-Meyer tak. ”Jeg har meget stor ydmyghed over for den opgave, det er at lave radio, og jeg kan blive helt ked af det, når jeg hører nogen, som kommer for let til det,” siger hun
  • Jens Ulrich/DizzyBild
    "Jeg er jo ikke kommet sovende til det. Jeg har virkelig været ambitiøs," siger Monica Krog-Meyer om sin lange radiokarriere
04.12.2017 · 11:56

Hvis du har lyttet til ’Radio Rita’ i 80’erne, ’Strax’ i 90’erne, ’Radio Guld FM’ i 00’erne eller ’Så har vi balladen’ i 10’erne, har du lyttet til Monica Krog-Meyers stemme.

I 41 år har hun lavet radio. I torsdags havde hun sidste arbejdsdag foran mikrofonen.

Det var et opkald til Jørgen de Mylius, som indledte Monica Krog-Meyers radiokarriere i 1975. Monica Krog-Meyer var 25, og Mylle skulle sende ”Fransktoppen”. Monica kendte sangerinden fra det franske band ”Il était une fois”, og tænkte, at det ville være oplagt for Mylius at interviewe hende til udsendelsen. Så hun ringede til ham og spurgte, om han havde behov for et telefonnummer på sangerinden. Og om hun i øvrigt måtte komme forbi studiet og se, hvordan han lavede radio.

”Det fik jeg lov til, og jeg var fuldstændig begejstret og tænkte, det vil jeg lave! Så jeg var irriterende og ringede igen nogle måneder senere,” siger Monica Krog-Meyer.

Jørgen de Mylius hjalp hende med at lave en stemmeprøve og gav den videre i Danmarks Radio. Det førte til, at Monica blev oplært som speaker og siden har lavet radio.

Ambitioner og ydmyghed

På sin sidste arbejdsdag tog Monica Krog-Meyer en række billeder af DR Byen og smækkede dem op på Facebook i et opslag, hvori hun sagde tak for nu.

Læser man kommentarerne til Facebook-opslaget, virker folk næsten oprørte over, at hun ikke længere kommer til at være i deres radio.

”Jeg har været heldig at få en stemme, som lyder rar i radioen,” svarer hun til spørgsmålet om, hvorfor hun har gjort indtryk på lytterne.

”Men jeg er jo ikke kommet sovende til det. Jeg har virkelig været ambitiøs og gjort mig umage for at gøre det både sjovt, spændende og klogt. Jeg har meget stor ydmyghed over for den opgave, det er at lave radio, og jeg kan blive helt ked af det, når jeg hører nogen, som kommer for let til det.”

Radio Rita i Nordby

I kommentarerne under opslaget er der flere, der nævner P3’s ungdomsprogram ”Radio Rita”, som blev sendt fra 1983 til 1987.

Radio Rita var en fiktiv radiostation i Nordby, ejet af ”fru Rita”. Ud over de interviews og indslag, som blev sendt fra Radio Rita, kom P3-lytterne også med backstage og hørte, hvad der foregik på radiostationen.

”Vi var meget ambitiøse, og det var virkelig hårdt arbejde, men der var en pioner-begejstring omkring Radio Rita. For ufatteligt mange, som var teenagere og voksne i 80’erne, var det betydningsfuld og særlig radio,” siger Monica Krog-Meyer.

​Rita-holdet. Fra venstre er det Hans Otto Bisgaard, Monica Krog-Meyer, Poul Erik Heilbuth og Hans Bülow. Foto: DR Arkiv

Radio Rita opstod i 80’erne, med alt hvad dertil hørte af permanentet hår og skulderpuder.

”Dengang var det hele lidt overfladisk, og her var der noget, som gik ned i substansen og tog teenagerne alvorligt. Radio Rita gav dem historier om deres egne liv og emner, der vedkom dem, som racisme og udfordringer med selvtillid. Og samtidig fortalte vi forældre, hvordan de unges liv var,” siger Monica Krog-Meyer.

Tabu-behandling i fiktiv radio

Fordi lytterne blev taget med bag scenen og hørte, hvad der foregik på ”redaktionen”, havde Rita-holdet mulighed for at tage fat på tabuer som økonomi og arbejdsforhold inden for satire-rammer.

”Vi kunne lave opdigtede hverdagssituationer på radiostationen, hvor fru Rita sagde: Søde Monica. Du skal ikke have mere i løn – det er du overhovedet ikke værd” og på den måde bringe emner, man ikke var vant til at høre i radioen, på banen. Og så bragte ”Radio Rita” journalistiske interviews og indslag med gode råd til de unge, så vi kom hele vejen rundt om emnerne.”

Da Arnold Schwarzenegger var i Danmark, gav han eksempelvis dette råd til de unge lyttere i forhold til selvtillid: “You have to take risks and even more risks in order to get self-confidence”. Det blev lavet til en jingle på Radio Rita.

Forandret radiorolle

Lytternes rolle er det, der har ændret sig mest i løbet af Monica Krog-Meyers karriere.

”Da jeg startede i 70’erne, havde man som programmedarbejder en ”jeg ved, hvad lytterne skal have”-fornemmelse. Sådan var opgaven. Og man valgte selv musik. I dag er man den ydmyge tjener, som skal servere det, lytterne vil have, og samtidig vælge det værste skrammel fra. For ellers gider de ikke lytte.”

Hun mener, at det skyldes større konkurrence, og fordi det er blevet lettere at få lytterreaktioner via mail og sms. Da hun var ny i radiofaget, foregik den via brev.

”Vi fik først lytterreaktionerne dagen efter. I dag får du dem jo i nakken lige på stedet. Når man siger noget, bliver der lyttet efter – og hvis man siger noget, der er forkert, får man det at vide med det samme. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan blive afbrudt i det program, man har planlagt. Men det er ikke alle, som har kunnet holde det ud.”

Lytterne skal provokeres til debat

I P4’s lørdagsprogram ”Mig og Monica”, som hun lavede sammen med Dennis Johannesson frem til 2015, forsøgte de bevidst at provokere lytterne til at reagere.

”Vi valgte meget bevidst at være uenige – ikke skændes, for det er træls at høre på – men debattere. Og ofte fik vi meldinger om, at debatten fortsatte ude i stuerne. Jeg tror på, at hvis jeg som radiovært byder på noget gennemtænkt og lægger op til dialog, så vil der altid være nogen, der reagerer på det.”

Så længe det er grundigt og gennemarbejdet, understreger hun.

”Man kan ikke slippe af sted med dårlige vitser og ugennemtænkt plidder-pladder, som ikke er undersøgt godt nok, for så mister folk interessen og hører kun musikken,” siger hun.

I løbet af interviewet med Journalisten får Monica Krog-Meyer sendt en lille stikpille til radioværter anno 2017. Når hun taler, er det roligt, men autoritært – og ikke mindst velartikuleret. Og den form for tale er ved at blive et sjældent dyr på savannen, frygter hun.

”Der er en masse sprogligt sjusk, og det kan ærgre mig gul og grøn. Alting skal være hurtigt, billigt og nemt i dag, og det forstår jeg. Men jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i et sprog, som er tydeligt. Og så er der en masse stemte s’er hos radioværter i dag,” siger hun.

Og det kan man fralære sig.

”Jeg ville gerne lave sådan et kursus, hvis jeg blev spurgt. Men jeg sætter mig på hænderne for at lære at være pensionist.”

Nye koste til P5

Hun har stille og roligt trappet radioarbejdet ned igennem et par år. I 2015 sagde hun sit job på P4 op og fik som freelancer sit eget program ”Monicas Mødested” på P5. Hun gik fra fuldtid til en to-dages arbejdsuge.

”Da der var gået et år, havde jeg fået smag for det der med ikke at lave en hujende dut. Jeg fandt ud af, at jeg har sagt nok i mikrofonen,” siger hun.

I oktober 2016 havde hun sidste sendedag med ”Monicas Mødested” og gik på pension. Hun slap dog ikke radioen helt. Hvis din radio er stillet ind på P5, har du også det seneste år kunnet høre hendes stemme som speaker imellem programmer.

En gang om måneden er hun fortsat i DR Byen for at speake til P5. Eller var. For torsdag var hendes sidste arbejdsdag. Den nye kanalchef vil lave noget nyt fra første februar.

”Min forhåbentlig sidste fyring,” kalder hun det.

”Nye koste vil feje på en anden måde, og det kan jeg godt forstå. Det er helt fint,” siger hun.

At hun har fået smag for ikke at lave en hujende dut er i øvrigt en overdrivelse: Monica Krog-Meyer er i gang med at skrive sin anden bog og har siden februar 2016 skrevet for POV International. Noget hun har tænkt sig at forsætte med.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12