Mød din kandidat: Lars Werge

I april skal Dansk Journalistforbund vælge sin hovedbestyrelse. Journalisten interviewer kandidaterne og spørger, hvordan det er gået med deres mærkesager. I dag Lars Werge, der genopstiller som formand  
  • Flemming Leitorp
    ”DJ skal aldrig nogensinde rådgive et medlem om, hvordan man hyrer eller fyrer et andet medlem. Jeg forestiller mig ikke på noget tidspunkt, at en ejer af et kommunikationsfirma eller en ansvarshavende redaktør skal kunne være medlem,” siger Lars Werge.
12.04.2017 · 15:08

Hvad har været den største udfordring i din første periode som formand for DJ?

”Det har overrasket mig, hvor forskelligt det er at være formand i stedet for næstformand. Der har været nogle erkendelser undervejs: "Nu er det sådan set mig, der bestemmer". I det daglige, når vi mødes med andre, så repræsenterer jeg DJ. Det har ikke gjort ondt eller noget, det er bare noget andet, som jeg ikke kunne forberede mig på.”

”Det lyder banalt, men vi kom for sent i gang med arbejdet i hovedbestyrelsen. Folk blev valgt i april, men vi havde først første møde i august, og så kom de forskellige udvalg først i gang efter det. Når folk bliver valgt ind i HB i april og har megen gejst og gerne vil i gang, er det åndssvagt, at de skal gå og vente i fire måneder, før jeg får taget mig sammen til at holde det første seminar for os alle sammen.”

Er der nogle bestemte beslutninger, hvor du tænker, at I kunne have været skarpere?

Valg til hovedbestyrelsen

Den 23. og 24. april skal Dansk Journalistforbund vælge ny hovedbestyrelse. I en interviewrække præsenterer vi alle kandidater. Du kan se listen over interviews, som løbende opdateres, her.

DJ-stemmer

”Vores HB-møder er indimellem gået for meget ned i detaljen. Den falder jo i sidste ende tilbage på mig som formand. Vi diskuterede nogle skide kollegieboliger på fire møder. Det var der ikke nogen grund til, så kan man lige så godt tage den én gang for alle.”

Hvis du bliver genvalgt, går I så i gang med arbejdet tidligere i næste periode?

”Det har vi allerede besluttet i forretningsudvalget. Vi lægger op til, at startseminaret skal finde sted sidst i maj, og så appellerer vi til udvalgene om, at de holder et møde inden sommeren.”

Ny faglighed viser fremsynethed

Hvilken beslutning i HB i den forgangne periode er du gladest for?

”Det er fedt, at vi besluttede at optage bloggere, efter de havde henvendt sig som samlet gruppe. Det er en ny disciplin og ny måde at anvende sin faglighed i vores brancher. Vi har som organisation valgt at tage springet og sige ”Vi mener også, at vi kan være noget for jer”. De er kommet relativt mange og med stort engagement. Og vi kan tilbyde dem noget. Det viser, at vi også kigger fremad.”

”Jeg er også rigtig glad for, at vi nu lægger op til en mere solidarisk kontingentmodel. Hvor de kolleger, der tjener mindst, også betaler mindst – og hvor vi hæver grænsen for, hvornår man kan få nedsat kontingentet. Det er solidaritet i fast form, og det er et erklæret mål for mig at levere det.”

Jeg er også rigtig glad for, at vi nu lægger op til en mere solidarisk kontingentmodel. Hvor de kolleger, der tjener mindst, også betaler mindst – og hvor vi hæver grænsen for, hvornår man kan få nedsat kontingentet. Det er solidaritet i fast form.
Lars Werge

”På det mediepolitiske plan synes jeg, det var rigtig godt, at hovedbestyrelsen bakkede op om, at vi skulle ændre holdning til offentlighedsloven og komme med en klar anbefaling om, hvordan den nye offentlighedslov skal være. Vi inviterede en gruppe erfaringseksperter – nogle af vores medlemmer, som bruger offentlighedsloven rigtig meget – til møder. Der opstod tanken om, at modellen i den nuværende miljøoplysningslov også skal være gældende for den kommende offentlighedslov.”

Hvilken rolle havde du?

”Jeg var med til at skubbe på og bar synspunktet frem i de forskellige udvalg og i HB.”

Fagpolitik vigtigere end nogensinde

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

”Jeg håber, det bliver noget om, hvordan vi markerer os og gør noget til gavn for medlemmerne. Det vil være dejligt, hvis vi kan få nogle gode faglige diskussioner om, hvilken vej vi skal som forbund. Hele beskæftigelsesområdet håber jeg også, at vi får opbakning til at markere os på. I forhold til dagpenge og samarbejde med andre organisationer.” 

Hvad er dine mærkesager?

”Helt grundlæggende fagpolitiske ting er vigtigere end nogensinde. Der er en tendens til, at man mange steder i medierne tror, at DJ-medlemmer kan leve af pæne ord. Jeg har endnu til gode at se, hvis jeg skal have lavet min bil, at mekanikeren siger ja til, at jeg bare kan nævne, at det er den mekaniker, der har lavet den. På den måde skal vi også internt støtte hinanden og sige nej til dårligt lønnet eller gratis arbejde. Der er felter, hvor det stadig er den klassiske kamp, der foregår.”

”I den kommende periode vil jeg arbejde for, at vi også fremadrettet er stærke på medlemmernes vegne i forhold til løn- og arbejdsvilkår. Vi skal forny og nytegne overenskomster alle de steder, hvor det giver mening. Og så skal vi arbejde for, at der også er ordnede vilkår på produktionsselskaber, bureauer og andre steder, hvor man i høj grad anvender projektansættelse og freelancere. Det kan for eksempel ske gennem lokale aftaler uden honorar-fastsættelse, men med fokus på ”de sociale kapitler” såsom barsel og sygdom. Det handler om at synliggøre og styrke, at vore kollegers arbejde har en værdi.”

Vi skal forny og nytegne overenskomster alle de steder, hvor det giver mening. Og så skal vi arbejde for, at der også er ordnede vilkår på produktionsselskaber, bureauer og andre steder, hvor man i høj grad anvender projektansættelse og freelancere.
Lars Werge

I 2015 sagde du, at du også, at du ville arbejde med overenskomstområdet. ”Det vigtigste er, at vi har klare aftaler, og at så mange som muligt er omfattet af de aftaler.”  Hvordan er det gået med det arbejde inden for den sidste periode?

”Det er gået godt. Vi har tegnet og fornyet 30-40-50 stykker. Der er bestemt steder, hvor det er svært at lave nye aftaler og overenskomster. Men jeg synes, vi arbejder seriøst med det, og at vi godt kan sige, at vi har levet op til vores ambition om, at flere skal omfattes af en overenskomst.”

OK’er på kommunikation tager ressourcer

Et sted, hvor det lader til, at I har svært ved at indgå overenskomster, er på kommunikationsområdet. Et mål for seneste periode af HB var, at der skulle indgås nye overenskomster på netop det område. Hvor mange nye har I fået vedtaget?

”Vi har ikke lavet aftaler med nogle af de helt store københavnske kommunikationsbureauer, men vi har indgået nye overenskomster med Media-Services, Nordiske Medier, Wunderkind Media, IMS og Enhedslisten.

”Vi har haft et langvarigt analysearbejde i gang af, hvor det er nemmest, og hvordan vi kan komme ind de steder, hvor det måske er lidt sværere. Og der har vi løbet panden mod et par mure undervejs, men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke har forsøgt.”

”Det tager overraskende mange ressourcer. Men vi har fået flere på overenskomst, og det er bestemt også et sted, hvor vi til stadighed har fokus.”

Hvorfor er det så svært?

”Det er en grundlæggende udfordring, at der er flere forskellige forbund, der organiserer medarbejderne på de områder. En af grundene til, at vi diskuterede at fusionere med forbundet KS var, at vi var i konkurrence om nogle af de samme medlemmer med andre foreninger. Det er mere enkelt på journalistområdet, fordi vi er den store organisation inden for journalistikken.”

”Den anden del af det er, at det er svært at finde en modpart. På det offentlige har vi aftaler med både regionerne, KL og moderniseringsstyrelsen. Men det private kommunikationsområde er ikke med i arbejdsgiverforeningerne. Vi har ikke lokaliseret en organisation, der går på tværs af området.”

Fusionen skal komme nedefra

Der skulle oprettes et kommunikationsetisk råd. Hvor langt er I nået med det arbejde?

”Vi er i hvert fald ikke nået i mål. Som formand er det selvfølgelig mit overordnede ansvar, men hvad baggrunden for det er, kan jeg ikke svare på. Vi skal måske finde en anden måde at highlighte de faglige udfordringer inden for kommunikationsområdet end gennem et nævn eller et råd.”

Hvordan kan man så gøre det?

”Det kunne man gøre ved at lave en form for tilbagevendende konferencer og debatter. Det er én måde at gøre det på. Vores specialgruppe og vores kommunikationspolitiske udvalg har gjort sig en række tanker om det, men jeg må indrømme, at jeg ikke er helt opdateret på, hvor de står lige nu.”

Da fusionen med forbundet Kommunikation og Sprog faldt, vedtog delegeretmødet, at DJ skulle have et udvidet samarbejde med KS. Er samarbejdet med KS i dag samlet stærkere end i 2015?

”På de udvalgte områder, hvor vi har sagt, at vi vil samarbejde, står vi bestemt stærkere. Vi har fået KS med ind i arbejdet med at påvirke politikerne og offentligheden om dagpenge til atypisk beskæftigede og fået højnet synligheden om det i begge organisationer. Og det samarbejde, som har kørt i nogle år omkring vores A-kasse og de bagvedliggende ting i organisationerne, IT og medlemsafdelinger, kører på rigtig god facon.”

”En måde, vi konkret taler om at udvide samarbejdet på, er, at vi er på udkig efter et nyt sted at bo. Samarbejdet ville få endnu bedre vilkår, hvis vi geografisk set har samme sted at bo, så det kunne give rigtig god mening.”

Hvad er det vigtigste konkrete resultat af det udvidede samarbejde, synes du?

”Det er Karrierebar, hvor DJ, KS og AJKS havde inviteret medlemmer til oplæg, hygge og netværk i København. At de tre organisationer er gået sammen og har lavet noget på tværs, fortæller mig, at der er mere, der forener, end der skiller.”

Op mod seneste delegeretmøde ønskede hovedbestyrelsen længe af DJ skulle fusionere med forbundet Kommunikation og Sprog, så man sammen kunne blive den stærkeste aktør, men forslaget blev trukket.

Er du for en fusion med KS i dag?

”Jeg er for en fusion, men ikke i dag. For mig var det med beklagelse, at vi lagde fusionen på hylden, men det var jo et udtryk for, at medlemmerne ville noget andet. Nu udvider vi samarbejdet lige så stille. Hvis fusionen skal komme, skal den komme nedefra. Flytter vi sammen på et tidspunkt, kan der komme en udvikling, som gør, at det kan vokse. Men jeg har ikke noget ønske om at fremme en fusion fra min position.”

Selvom DJ Kommunikation er den største specialgruppe i forbundet, lader kommunikatørerne til at være lidt trængte. Lene Sparsø Thygesen genopstiller hverken til HB eller DJ Kommunikations bestyrelse. Og bestyrelsen blev nedsat med kun tre mand plus en suppleant på generalforsamlingen. Hvad skyldes problemerne med at engagere kommunikatører i DJ’s organisatoriske arbejde?

”Hvordan DJ Kommunikation rekrutterer nye til fagligt arbejde, må i første række være deres ansvar og opgave. Vi har i DJ tilbud til bestyrelser om at hjælpe dem med at være en professionel bestyrelse og arbejde med rekruttering. Det har de ikke efterspurgt. Og det er jo ikke en specialgruppe, der har det skidt. Der er masser af medlemmer, og det er et område i vækst, så på den måde er der ingen svaghedstegn. Men lige den fagpolitiske organisering er lidt udfordret.”

Har kommunikatørerne det godt nok i DJ?

”Det synes jeg bestemt. Det viser medlemsundersøgelsen fra sidste år også. De har de samme tilfredshedspunkter som alle andre medlemmer. For mig at se, har de det godt, men om det er godt nok, diskuterer man jo løbende.”

Ledere i forbundet?

Et flertal i hovedbestyrelsen har sendt et forslag om ledere i DJ til høring blandt medlemmerne. Og flere i hovedbestyrelsen støtter et forslag om ledere i DJ, hvor det blandt andet hedder: Ledere med formelle beføjelser til at kunne afskedige DJ-kolleger kan ikke optages. Sagen blev også drøftet i bl.a. 2015.

Skal ledere, der kan hyre og fyre DJ-medlemmer kunne være medlem af DJ?

”Nej, ikke hyre/fyre. DJ skal aldrig nogensinde rådgive et medlem om, hvordan man hyrer eller fyrer et andet medlem. Jeg forestiller mig ikke på noget tidspunkt, at en ejer af et kommunikationsfirma eller en ansvarshavende redaktør skal kunne være medlem. Men mange, der arbejder inden for journalistikken, arbejder som redaktionssekretærer. Og er det at hyre og fyre, at beslutte hvilken freelancer, der skal levere et foto til den næste udgave af ens magasin? I en eller anden forstand er det jo, men på den anden side…”

Af forslaget fremgår, at ledere kan være medlem af DJ. Dog organiseret i foreningen ”Ledere i DJ” og med færre rettigheder end de øvrige medlemmer. Det fremgår også, at ledere, der kan fyre, ikke kan blive medlem. Hvorfor den sondring?

”Det er, fordi vi ikke har lyst til at have dem, der har muligheden for at udøve den hårdeste ledelsesdisciplin, man kan forestille sig – at fyre – med i fællesskabet.”

Hvem kan med dette forslag blive medlem af DJ, som ikke kan blive det i dag?

”Nogen af dem, som i dag bliver trukket ud af overenskomster og bliver mellemledere. Dem som ikke har lyst til at melde sig ud, men i nogle tilfælde gør det, fordi de tror de skal, og i andre tilfælde bliver bedt om det. De får med dette forslag mulighed for at være en del af det faglige fællesskab. Men de får ikke de samme rettigheder. De skal for eksempel ikke kunne deltage i delegeretmødet.”

Kan mænd og kvinder få det samme for arbejdet?

Flere i hovedbestyrelsen mener, at sponseret indhold, der spreder sig i medierne, er en potentiel trussel mod den journalistiske troværdighed. Er du enig i det udsagn?

”Ja. Jeg står bag den udvidelse af den mediepolitiske strategi, som handler om tydelighed og gennemsigtighed. Men vi skal ikke pålægge udgivere, hvordan de skal udgive deres formater.”

”I forslaget står der, at mærkningen skal være ”markant tydeligere” end i dag. Det er udgiverne også selv inde på. Jeg tror ikke, der er nogen udgiver, der har en interesse i ikke at være tydelig omkring det. Det kan de jo heller ikke tillade sig at have, for markedsføringsloven taler netop om, at der skal være en tydelighed om, hvornår noget er reklamer.”

Et punkt i handlingsprogrammet 2015-2017 er, at der skulle være fokus på ligestilling herunder ligeløn mellem kønnene. Mændene tjener fortsat 5,1% mere end kvinderne ifølge seneste lønstatistik. Er det et problem?

”Ja.”

Hvad vil I gøre for at udligne det?

”Det, vi sagde, vi ville gøre sidste gang, har jo ikke været nok. Vi kan for eksempel kigge på barselsregler. Kvinder er længere væk fra arbejdsmarkedet end mænd, når de har fået barn. Og deltager man i en lønforhandling, når man er på barsel? Deltager man i en, hvis man lige har været på barsel? Det gør man nok ikke. Opfattelsen hos vores forhandlingsafdeling er netop at vores kvindelige medlemmer er mere tilbageholdende med at gå ind til lønforhandlinger. Der er noget der, som vi skal styrke, hvilket vi jo også gør på vores lønforhandlingskurser.”

Forskellen i kønnenes løn har svinget mellem 5 og 6 procent siden midt i 90erne. Tror du nogensinde, der bliver ligeløn?

”Det har jeg i hvert fald som ambition, at der skal være.”

For mange uvæsentlige diskussioner

Der er blevet rettet kritik af, at der i HB er meget sagsbehandling og detaljediskussioner i stedet for beslutninger. Andre siger, at mange forslag er faldet i den sidste periode. Sker der nok i HB?

”Det sker jo ikke nok, hvis der er folk, der synes, at der sker for lidt. Den her periode har jo været præget af, at vi er en ny forbundsledelse. Der er både noget samarbejde og nogle ting, vi har prøvet at lave anderledes med en ny udvalgsstruktur, som vi nok skal evaluere.”

”Vi er blevet flere medlemmer i perioden, vi har en sund økonomi, vi er blevet flere ansatte. Det faglige engagement er stadigvæk stort – jeg er enig i, at det kan være problematisk i forhold til DJ Kommunikations seneste generalforsamling. Men generelt set har vi et fint engagement og meget kontakt med medlemmerne. Men måske skal vi løfte visionerne lidt.”

Du har siddet i HB siden 2009. Hvordan har mødekulturen været i den her periode i forhold til debatten og tonen på møderne?

”Overordnet set synes jeg, at den har været meget god. Men der er da ting, hvor jeg synes vi i for lang tid har forholdt os til nærmest ligegyldigheder, eller i hvert fald ikke særlig væsentlige diskussioner. Og det er der, hvor jeg også påtager mig en del af ansvaret i forhold til at få det forbedret.”

”Mødekultur handler også om, om man kommer til tiden og om man sidder på Facebook til møderne. Jeg skal ikke bestemme, hvad folk gør, men der er bestemt nogle ting, hvor man kan undre sig over, at folk har tid til det. Måske ville møderne opleves som mere effektive, hvis folk var til stede på møderne, siger morfar her.”

 

Kommentar

Seneste nyheder

23.10.2017 · 16:17

Tekster i Berlingske er skjult reklame

Anne-Laura Hedegaard
23.10.2017 · 13:17

Røde Kors i Odense fjerner jobopslag

Jakob Albrecht
23.10.2017 · 13:12

Ny kommunikationschef i Aller Media

Jakob Albrecht
23.10.2017 · 12:44

Lokalredaktør vil kapre unge læsere med nyt magasin

Kerstin Bruun-Hansen

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10

DR Nyheder søger TV-journalist i Aalborg

DR
Ansøgningsfrist: 24.10