Mød din kandidat: Henrik Friis Vilmar

I april skal Dansk Journalistforbund vælge sin hovedbestyrelse. Journalisten interviewer kandidaterne og spørger, hvordan det er gået med deres mærkesager. I dag Henrik Friis Vilmar
  • Thomas Tholstrup
    ”Min allerstørste mærkesag er tryghed. Rigtig mange lønmodtagere føler sig utrygge – fordi de er bange for at miste deres arbejde eller for, hvad der vil ske, hvis de gør det. Man falder lynhurtigt igennem det sociale sikkerhedsnet i dag,” siger Henrik Friis Vilmar.
20.03.2017 · 08:54

Hvilken beslutning i HB i den forgangne periode, er du gladest for? 

"Jeg er rigtig glad for, at HB i stigende omfang har sat arbejdsvilkår og den skæve udvikling for lønmodtagere og utryghed i den forbindelse på dagsordenen. Det er en bevægelse, vi har haft behov for i hovedbestyrelsen, lige siden jeg begyndte for fire år siden, og nu er den så endelig kommet i den her valgperiode."

Hvorfor er det så vigtigt, at der bliver sat fokus på det her nu? 

"Fordi arbejdsmarkedet har forandret sig de seneste 10 år. Uligheden mellem lønmodtagere og dem, der sidder og administrerer os, er blevet væsentligt større. Det virker, som om det er lønmodtagerne, der på en eller anden måde skal betale for, at for eksempel privatejede aviser skal give større afkast. Og det er et problem."

Hvilken rolle havde du i det større fokus?

Valg til hovedbestyrelsen

Den 23. og 24. april skal Dansk Journalistforbund vælge ny hovedbestyrelse. I en interviewrække præsenterer vi alle kandidater. Du kan se listen over interviews, som løbende opdateres, her.

DJ-stemmer

"Jeg er selv kommet med mine bud på, hvad jeg synes er nødvendigt at gøre: Blandt andet større sammenhold og mere fællesskab. Vi har haft en masse drøftelser om det både på seminar og på selve HB-møderne. På et eller andet tidspunkt vil det trække i retning af mere konkret handling, og det gør det allerede nu." 

Hvordan? 

"Det, nogen af os i HB er meget opmærksomme på, er den prekarisering, der sker for flere af vores medlemmer, når de mister deres faste arbejde. Noget af det allervigtigste er, at vi har sat fokus på, hvordan vi kan styrke arbejdsvilkårene for freelancerne - også selv om vi møder modstand fra arbejdsgivernes side på forskellige måder. Helt konkret betyder det, at vi etablerer et større og tættere samarbejde mellem fastansatte i min virksomhed og de freelancere, der er tilknyttet virksomheden. Det er sindssygt vigtigt."

Uligheden mellem lønmodtagere og de, der sidder og administrerer os, er blevet væsentligt større. Det virker som om, det er lønmodtagerne, der på en eller anden måde skal betale for, at for eksempel privatejede aviser skal give større afkast.
Henrik Friis Vilmar

Hvad er løsningen på den udvikling i forhold til arbejdsvilkårene? 

"Overordnet set er løsningen på den udvikling lige nu større sammenhold blandt lønmodtagere set ud over hele arbejdsmarkedet - både fastansatte og løst tilknyttede. Men også større sammenhold med andre lønmodtagere uden for journalistforbundet. Vi kan jo se, at KTO lige har været ude og melde ud, at sympatistrejker bestemt ikke er fremmede for dem, når de skal forhandle overenskomster. Der er allerede gang i en bevægelse, som er vigtig, og som Dansk Journalistforbund også skal være deltager i."

KTO er et forhandlingsfællesskab mellem kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte. Hvordan skal journalistforbundet være det?

”Simpelthen ved at have god kontakt først og fremmest til andre i fagbevægelsen. Og så erkende, at vi er i samme båd som alle andre lønmodtagere her i landet.”

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

”Jeg bliver altid overrasket over, hvilke ting der giver mest debat. Det tør jeg ikke komme med et bud på.”

Hvad håber du vil give debat?

”Jeg håber, vi får debat om vores situation som lønmodtagere.”

Hvad håber du vil komme ud af det?

”En erkendelse af, at vi som lønmodtagere har behov for at stå sammen med andre lønmodtagere. Både når det handler om helt konkrete arbejdsvilkår, efteruddannelse, kompetenceudvikling og tryghed i det hele taget.”

vi etablerer et større og tættere samarbejde mellem fastansatte i min virksomhed og de freelancere, der er tilknyttet virksomheden. Det er sindssygt vigtigt.
Henrik Friis Vilmar

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater? 

”Min allerstørste mærkesag er tryghed. Rigtig mange lønmodtagere føler sig utrygge – enten fordi de er bange for at miste deres arbejde eller for, hvad der vil ske, hvis de gør det. Man falder lynhurtigt igennem det sociale sikkerhedsnet i dag. De mange ældre lønmodtagere er bange for, at de lige pludselig får at vide, at de ikke lever op til kvalifikationerne eller de kompetencer, ledelsen vil have. Og rigtig mange unge bliver ansat i løst tilknyttede stillinger, så de ikke er i stand til at købe bolig og stifte familie. Så der er utryghed på flere niveauer, og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vores samfund skal være så utrygt, når vi er så rige, som vi er. Der mener jeg, at vi og fagbevægelsen i det hele taget spiller en vigtig rolle.”

Hvad mener du, DJ kan gøre for at ændre på den utryghed?

”Den måde, lønmodtagere kan samle magt til at påvirke deres vilkår på, er i fællesskab med andre. Det skal man gøre, når vi forhandler overenskomster, hvor vi skal være villige til at tage de kampe, der er nødvendige. Men selvfølgelig skal vi også påvirke politisk i det omfang, vi kan. Og igen står vi stærkest sammen med andre.”

I 2015 svarede du til spørgsmålet om mærkesager, at man skulle gøre mere for medlemmer, som oplever urimeligheder, og at du synes DJ for hurtigt opgav sager, hvis juristerne vurderede, at de ikke ville holde i retten. Hvordan er det gået med det inden for den seneste HB-periode? 

”Lige nu er jeg jo svært påvirket af, at min arbejdsplads (DR, red.) har vundet en kæmpe voldgiftssag. Så lige nu går det meget godt med det. Jeg har også oplevet, at Overenskomst- og Aftaleudvalget (i hovedbestyrelsen, red.) har haft sager til behandling, som er ført ud i voldgiftssager, og det er glimrende. Jeg kan ikke sige andet med DR’s frokostpausesag in mente, end at det er en forbedring. Da vi besluttede at føre den voldgiftssag, lå den ikke lige til højrebenet.”

Jævnfør handlingsprogrammet 2015-2017 skulle der indgås nye overenskomster på kommunikationsområdet. Hvor mange nye har I fået vedtaget? 

”Det ved jeg ikke konkret, men det er en lang proces at lave overenskomster. Det, der er vigtigt, er, at vi hele tiden er opmærksomme på at sætte handling bag vores ønske om at gøre det, og det er mit indtryk, at forhandlingsafdelingen gør alt det, de kan. Arbejdet er fint i overensstemmelse med det, vi har besluttet.”

Mener du, at DJ gør nok for kommunikatørerne i forbundet? 

”Vi forsøger i hvert fald. Men det skal du spørge kommunikatørerne om. De meldinger, jeg får tilbage, er, at forbundet indimellem godt kan gøre mere. Men jeg hører også, at nogen synes, at forbundet blander sig for meget, så det er svært for mig at vurdere. Vi skal have en konstant dialog med de medlemmer, det berører, for det vil hele tiden ændre sig.”

Der skulle oprettes et kommunikationsetisk råd. Hvordan går det med det? 

”Det er sat i gang. Hvor sagen ligger lige pt, ved jeg ikke. Jeg synes, at det er en god idé, men det er ikke det, jeg har været mest optaget af. Jo mere etik, vi har overskud til at beskæftige os med, og jo højere vi kan lave til loftet, både når det handler om kommunikation og journalistik, desto bedre.”

Ifølge handlingsprogrammet fra 2015 skal DJ fokusere på ligestilling, herunder ligeløn mellem kønnene. Mændene tjener fortsat 5,1 % mere end kvinderne ifølge seneste lønstatistik. Er det et problem? 

”Ja, det er det da. Det er eddermame mærkeligt. Jeg kan simpelthen ikke forstå det.”

Hvad vil I gøre for at udligne det? 

”Vi skal have gjort noget ved barselsvilkårene. Kvinder betaler åbenbart en pris, og det er ikke rimeligt. Det er et stående krav til enhver overenskomstforhandling, at barselsvilkår for kvinder skal forbedres. Og hvis vi på arbejdspladserne ser, at der er en skævhed i, hvad kvinder og mænd får, så kan vi bruge ligebehandlingsloven. Man må jo ikke gøre forskel, så de sager kan vi gå ind i.”

”I forhold til ulighed, så ser vi én form for ulighed mellem mænd og kvinder – en anden ulighed er, at unge får stadig dårligere vilkår i form af lavere løn. Nogle steder har man også besluttet, at unge ikke skal have de samme gode vilkår som ældre medarbejdere. Det er også et stort problem, når nu vi snakker ulighed.”

Hvad kan I gøre for at ændre det? 

”Vi må finde ud af årsagerne til det og arbejde på, at det ændrer sig i de overenskomstforhandlinger, vi har. Overenskomsterne er et af de bedste våben.”

Forskellen i kønnenes løn har svinget mellem 5 og 6 procent siden midt i 90'erne. Tror du nogensinde, der bliver ligeløn? 

”Ja, det vil jeg da håbe. Det skal jeg simpelthen tro på. Det er helt ude i skoven, at der er forskel på mænd og kvinders løn, alene fordi det er kønsbestemt.”

Et flertal i hovedbestyrelsen har sendt et forslag om ledere i DJ til høring blandt medlemmerne. Og flere i hovedbestyrelsen støtter et forslag om ledere i DJ, hvor det blandt andet hedder: Ledere med formelle beføjelser til at kunne afskedige DJ-kolleger kan ikke optages. Sagen blev også drøftet i bl.a. 2015.

Skal ledere, der kan hyre og fyre DJ-medlemmer kunne være medlem af DJ?

”Nej, ikke på samme vilkår som alle andre. Om man kan isolere dem i en speciel lederforening i DJ, ved jeg ikke rigtigt. Det kunne man forestille sig, men som udgangspunkt mener jeg ikke, at ledere, der kan hyre og fyre medlemmer, hører hjemme i DJ.” 

Hvor går grænsen? Hvis vi snakker om selvstændige, der kan hyre nogen til visse opgaver, er det så i orden inden for DJ? 

”Hvis vi har et freelance-medlem, som laver sin egen virksomhed og for det meste arbejder alene, men har brug for en enkelt arbejdskraft eller to til at hjælpe sig en gang imellem, så synes jeg ikke, at folk skal smides ud.” 

Så hvor går grænsen? Hvornår er man for meget chef til at være med i DJ? 

”Det er man, når man sidder på en fast plads og kan hyre og fyre hele tiden. For eksempel på større arbejdspladser, hvor man bliver leder eller redaktionsleder og sidder ude på redaktionen og lige pludselig har reel kompetence til at hyre og fyre medarbejdere.”

Mellemledere lader til at være et punkt, der er en del uenighed om. Hvad mener du?

”Jeg mener faktisk, at der bør være plads til en mellemleder, så længe de kun har en form for administrationsansvar og ikke personaleansvar. Der er rigtig mange, der bliver udnævnt til redaktionsledere i et eller andet omfang uden personaleansvar, og dem bør der være plads til.”

Et andet punkt, som vækker debat, er spørgsmålet om sponseret indhold, og hvordan man kan sørge for, at det er mærket ordentligt. Flere i hovedbestyrelsen mener, at sponseret indhold, der spreder sig i medierne, er en direkte trussel mod den journalistiske troværdighed. Løsningen er ifølge hovedbestyrelsen, at mærkningen skal være ”markant tydeligere” end i dag.  Er du enig? 

”Ja, det er jeg. Det skal fremgå både i ugeaviser og dagblade, hvad der er betalt indhold. Og det skal det også på de elektroniske medier. Når vi sender noget i DR, som er sponseret - og det gør vi jo ikke ret meget mere - skal det fremgå meget tydeligt, at artikler eller programmer er sponseret. Det er vigtigt.”

I 2015 svarede du, at du ikke var tilhænger af en mærkatordning. Er du det i dag? 

”Ja, der har jeg flyttet mig.”

Hvordan kan det være? 

”Jeg synes, at vi har set nogle eksempler på, at det har været svært at se, at noget var sponseret indhold. Om det skal være en direkte mærkatordning, ved jeg ikke. Det, der er vigtigt for mig, er, at man som modtager ved, at den artikel, man læser, eller det program, man ser eller hører, er sponseret af den og den.”

Da fusionen med forbundet Kommunikation og Sprog faldt, vedtog delegeretmødet, at DJ skulle have et udvidet samarbejde med KS. Er det i dag samlet stærkere end i 2015? 

”Det vil jeg mene. Der er jævnlig dialog mellem DJ og KS, og der er flere konkrete ting, vi arbejder sammen om.”

Hvad er det for nogle ting? 

 ”Der er blandt andet den fælles a-kasse, og så er der jævnligt dialog mellem formandskaberne i de to foreninger.”

Den fælles a-kasse er vel ikke ny. Er der andre konkrete tiltag, som er opstået efter 2015? 

”Jeg tror, at de konkrete tiltag er den stærkere dialog mellem de to forbundsledelser.” 

Hvad er det vigtigste resultat af samarbejdet? 

”Et stærkere sammenhold mellem journalister og kommunikatører, alene fordi vi har dialogen. Det er jo en balancegang, for noget af det, fusionen faldt på, var bekymringen for identiteten hos journalisterne og kommunikatørerne. Det er en balancegang at have en jævnlig dialog og et samarbejde, som er forholdsvis tæt, samtidig med at vi som faggrupper bevarer hver vores identitet. Og det synes jeg, at vi klarer rigtig godt.”

Er den journalistiske identitet stærk nok i DJ i dag? 

”Ja, det synes jeg, at den er.” 

Er du for en fusion med KS i dag? 

”Jeg var for en fusion dengang, og det er jeg stadigvæk ud fra tanken om, at et stærkere sammenhold på arbejdsmarkedet giver os bedre vilkår som lønmodtagere.”

Der har tidligere været snak om mødekulturen i DJ, og om det er muligt at få noget nyt vedtaget i HB. Du har siddet i to perioder. Hvordan synes du, det har været i den her periode? 

”Den her periode har været væsentligt bedre end den første. Dels er jeg selv blevet mere erfaren og kan bedre se, hvilke strukturer der forhindrer nye beslutninger. Men vi brugte også hele den første periode på sammenlægningsdiskussionen om KS, og så blev det ikke til noget. Det var træls, for i den tid fik vi ikke diskuteret mange andre vigtige ting. Grunden til, at jeg synes, det er bedre nu, er at vi er begyndt at beskæftige os med det, som er virkelig vigtigt - nemlig arbejdsmarkedet, utryghed og sammenhold.”

Hvad er det for nogle strukturer, som forhindrer nye beslutninger? 

”Det handler måske om, at vi ikke er gode nok til at have de udviklende dialoger i HB. Det er sindssygt svært, hvornår skal vi flytte os i HB, og hvornår skal vi ikke flytte os? Men jeg synes, at jeg i den her periode har oplevet, at vi havde langt flere konstruktive dialoger, der på længere sigt vil medvirke til at flytte forbundet.”

”Vi skal i mine øjne blive ved med at udvikle forbundet i en konstant bevægelse. Men udviklingen skal i mine øjne ske på et bevidst grundlag, og gerne efter en eller anden form for plan eller overordnet mål. Vi skal vide, hvad det er, vi vil med de udviklingsinitiativer, vi sætter i gang. Indimellem sidder jeg med fornemmelsen af, at vi forsøger at sætte ændringer i gang alene for ændringernes skyld. Vi risikerer at flytte fokus fra gode og nødvendige initiativer, som vi så kommer til at diskutere i årevis, uden at der sker noget. Og så virker det, som om vi overhovedet ikke flytter os.”

Er HB progressiv nok? 

”Både ja og nej. Der er ting, som jeg godt kunne tænke mig gik hurtigere, og så er der ting, der går hurtigt nok. Det vigtige er, om vi i HB tør tage de nødvendige diskussioner om, hvorvidt forbundet skal udvikle sig i en bestemt retning. Og det synes jeg, vi er blevet bedre til.”

 

 

Kommentar

Seneste nyheder

24.05.2017 · 15:35

Ekspert: Elektronista bryder fortsat loven

Andreas Marckmann Andreassen
24.05.2017 · 15:18

Pressenævnet kritiserer Point of View International

Jakob Albrecht
24.05.2017 · 13:40

Millionunderskud i Zetland

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Digital projektleder med flair for UX til DGI

DGI
Ansøgningsfrist: 12.06

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger to undervisere til journalistuddannelsen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Ansøgningsfrist: 05.06

Finans søger en ... erhvervsreporter

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 09.06

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 02.06

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06

Kommunikationsansvarlig leder til Koncern Kvalitet

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 09.06

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 05.06

Journalister

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 11.06

ER DU TV 2 FIKTIONS NYE EXECUTIVE PRODUCER?

TV 2
Ansøgningsfrist: 08.06

Presserådgiver i SF

SF
Ansøgningsfrist: 01.06

Søger stærk kommunikatør

Danske Gymnasier
Ansøgningsfrist: 15.06

Kan du finde nye veje til kollektive aftaler for DJ’s medlemmer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 14.06

BUPL Sydjylland søger kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.06

Illustreret Videnskab søger multimediegrafiker med videnskab i generne

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 12.06

Social Media Manager (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 05.06

Digital indholdsredaktør (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 28.05

Redaktionschef til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 29.05