Mød Christine, Sven og Jannie – en del af mediebranchens prekariat

Christine Runøe har tre jobs, men har lige været nødt til at låne penge af sine forældre. Sven Johannesen har endnu ikke haft råd til at starte en pensionsopsparing. Og Jannie Fjordside må arbejde som tjener for at få fodfæste som freelancer. De er en del af mediebranchens voksende prekariat 
  • Foto: Sofie Amalie Klougart
    ”Hvis jeg stadig lever på den her måde, når jeg er 30, så får jeg nok en 30-årskrise,” siger Christine Runøe (tv.). Hun er en del af mediebranchens voksende prekariat.
06.12.2017 · 11:57

Freelancejobs, tidsbegrænsede stillinger og vikartjanser.

En voksende gruppe mennesker verden over lever uden stabil indkomst og social beskyttelse i en verden, hvor de faste ansættelser bliver færre, og de løse ansættelser bliver flere.

Den britiske økonom Guy Standing har givet dem et navn: Prekariatet.

Prekariatet er ifølge Guy Standing en ny og voksende klasse i samfundet. Og mediebranchen er en af de brancher, hvor flere og flere lever og arbejder under usikre – prekære – vilkår med skiftende korte ansættelser eller freelancejobs, der hverken fører til fastansættelse, stabil indkomst eller social beskyttelse.

Her kan du møde Christine Runøe, Sven Johannesen og Jannie Fjordside – tre medlemmer af mediebranchens prekariat. 

 

Christine Runøe,  28 år, freelance radioproducent og kulturjournalist


Christine Runøe arbejder blandt andet som producer på Politikens Poptillæg (podcast), radio-underviser, laver kommunikation for en arkitekttegnestue, vært på Karen Blixen Museet, formand for Københavns Radiobiograf. –– Foto: Sofie Amalie Klougart

 

”Jeg arbejder deltid tre steder hver uge og prøver at sælge idéer til artikler og radio ved siden af. Så jeg har travlt. Men nogle gange sidder jeg også derhjemme og ved ikke, hvad jeg skal lave. Det kan være svært at få idéer, når man skal hive dem ud af den tomme luft uden et redaktionelt fællesskab at spille bold med.

Jeg ved aldrig, hvad jeg skal svare, når jeg udfylder et spørgeskema og skal krydse min beskæftigelse af. Hvor skal jeg placere mig selv?
Christine Runøe
I starten var jeg bare begejstret, når nogen faktisk ville betale mig for det, jeg synes er sjovt at lave. Men jeg er nok nødt til at erkende, at meget af mit arbejde er lidt underbetalt. Der er nogle måneder, hvor det nærmest ikke kan betale sig – hvor jeg faktisk ville få mere ud af at opsige mine tre jobs og gå på dagpenge.

Jeg kan rigtig godt lide de ting, jeg laver. Det er vildt fantastisk, når det kører. Men hvis jeg stadig lever på den her måde, når jeg er 30, så får jeg nok en 30-års krise. Der skal ske noget med indtjeningen, så jeg kan føle mig som en rigtig voksen. Jeg har lige været nødt til at låne penge af mine forældre. Det føles uværdigt.

Det er svært at svare i én sætning, når folk spørger, hvad jeg laver. Og jeg ved aldrig, hvad jeg skal svare, når jeg udfylder et spørgeskema og skal krydse min beskæftigelse af. Hvor skal jeg placere mig selv? Det bliver hurtigt helt eksistentielt.

Det sværeste ved at være freelancer er, at jeg ikke kan planlægge langsigtet. At jeg ikke ved, om jeg har tid og råd til ferie, fordi jeg ikke kender min økonomi om et par måneder. Jeg kan også mærke, at det stresser mig, når mine veninder snakker om barsel og pension. Den slags helt almindelige ting har jeg jo ikke.

Jeg vil rigtig gerne ind i et kontorfællesskab. Hverdagen kan føles ret ensom i dag. Men lige nu bliver jeg nødt til at fokusere på at betale min egen husleje. Og på at finde den der cash cow, som alle taler om. For de fede fuldtidsstillinger i mediebranchen er efterhånden helt enhjørningagtige – de findes nærmest ikke.”

 

Sven Johannesen, 33 år, freelancejournalist

Sven Johannesen arbejder blandt andet som en del af Journalistbureauet TANK – et kooperativ af tre journalister (med Lasse Wamsler og Sune Gudmundsson). Arbejder blandt andet for danske og internationale medier. –– Foto: Sofie Amalie Klougart

 

”De første par år som færdiguddannet var jeg lidt freelance, havde vikariater og arbejdede som presseansvarlig i en hjemløseorganisation. Det var hårdt og ret usikkert at begå sig i. Og jeg var sommetider bange for at blive overhalet og aldrig komme rigtigt i gang.

Skulle man prøve at hustle sig ind på en redaktion via freelancearbejde og vikariater, eller skulle man køre freelance? Ingen af delene appellerede helt til mig. Og heller ikke til mine studiekammerater Sune og Lasse. Vi ville gerne have den frihed, der er ved at være freelance, og den tryghed, der er ved at være fastansat. 

Medicinen mod usikkerheden som individuel freelancer i en branche, der er så presset, blev at slå os sammen og danne det journalistiske kooperativ Journalistbureauet Tank. Som et slags våben mod prekariatet og for at kunne løfte større projekter ved at være flere. Det er tre år siden.  

[quote:1I Tank ryger alt, hvad vi tjener, ind på samme konto og bliver fordelt i tre lige store dele. Det kører faktisk ret godt. Jeg tjener efterhånden, hvad en helt nyuddannet måske ville tjene på Ritzau. Vi har også meldt os ind i en barselsfond og købt en privat sygeforsikring. 

Jeg er til gengæld ikke begyndt at spare op til min pension endnu. Det kan godt bekymre mig. Jeg har folk i min nære familie, som ikke har særlig meget pension, så jeg ved, hvor hårdt det er at sidde efter et langt arbejdsliv uden særlig mange penge. Men jeg synes ikke, der har været råd endnu. 

Selv om det går godt, er vi stadig i en rimeligt rådden branche. Der er et kæmpe misforhold mellem, hvordan man lønner fastansatte og freelancere. Det er en systemisk uretfærdighed på alle medier, som vi bliver nødt til at tale om. DJ burde ikke kunne leve med, at en kæmpe gruppe medlemmer underbetales hver dag. Det er helt fucked up faktisk.

Jeg tror, jeg ville være et meget usikkert og stresset menneske i dag, hvis jeg havde hoppet fra tue til tue som individuel freelancer de seneste tre år. Men når man er tre, er man mere modstandsdygtig. Opturene bliver sjovere at dele, og nedturene bliver lettere at håndtere.”
 

 

Jannie Fjordside, 33 år, freelancejournalist 

Jannie Fjordside arbejder blandt andet som tjener og deltidsansat i Vor Frue Kirke (tager imod folk på kirkekontoret). Tidligere fastansat på Uge-Nyt Fredensborg. –– Foto: Sofie Amalie Klougart

 

”Siden i sommer har jeg prøvet at få fodfæste som freelancejournalist. Ved siden af arbejder jeg som tjener og i en deltidsstilling i Vor Frue Kirke for at være sikker på at have en basisindkomst et sted fra. 

Begge dele er givende, men selvfølgelig ærgrer jeg mig over, at jeg ikke bare kan leve af at være journalist. I det hele taget har jeg det lidt ambivalent med situationen. Freelancelivet passer mig godt. Men hvis jeg skal være helt ærlig, gør jeg det nok lige så meget for at opbygge mit CV og øge mine chancer for at få et fast job. 

Jeg blev færdig som journalist i 2013 og var ansat på Uge-Nyt Fredensborg frem til juli 2016. Det første år var sjovt, og jeg lærte meget. Men halvvejs inde i min ansættelse blev redaktionen skåret ned til det halve. Og så blev det virkelig, virkelig travlt. Der var slet ikke ressourcer til at lave andet end pligtstof.

Jeg føler, jeg burde have klaret mig bedre økonomisk, end jeg har. Men det identitetsmæssige fylder mere.
Jannie Fjordside
Da der kom en sparerunde mere, søgte jeg en frivillig fratrædelse og fik det. Det var helt mit eget valg – ingen bøjede min arm om på ryggen og bad mig sige op. Men omvendt følte jeg heller ikke, jeg kunne gøre andet. Jeg var ikke glad. Jeg følte ikke, jeg kunne gøre det, jeg havde uddannet mig til journalist for at gøre.

Det var meget angstfuldt at sige farvel til et velbetalt job med søde kolleger, pension og betalt ferie. Indimellem har jeg også fortrudt det. Men de dage, hvor jeg tænker, at det ikke var en modig beslutning – at det bare var dumt – prøver jeg at minde mig selv om, at det job måske ikke engang eksisterer om 10 år. 

Jeg føler, jeg burde have klaret mig bedre økonomisk, end jeg har. Men det identitetsmæssige fylder mere. Frygten for, om jeg er god nok, og om jeg nogensinde kommer til at lykkes. Jeg har ikke noget imod følelsen af at være på vej, men jeg kan godt nogle gange føle, at jeg bare går rundt i ring. 

Drømmescenariet for mig er nok at få et fast job. Men det skal ikke være for enhver pris. Det skal være et sted, hvor der er ressourcer til at lave den form for journalistik, jeg brænder for.”

 

 

 

Magasin: 

Kommentar

06/12/2017 - 20:05

Finn Arne Hansen

God artikel, god debat. Men så er der jo også lige dem over 50 år, der aldersdiskrimineres på det groveste. Ingen HR-chef burde være under 55 år.

07/12/2017 - 09:08

Jakob Dybro Johansen

Fremragende artikel om et vigtigt emne.

07/12/2017 - 14:28

Annegrethe Rasmussen

Som freelancer gennem 15 år genkender jeg en del og det er en velskrevet og velfortalt artikel om et super vigtigt emne - og et der berør flere og flere, eftersom flere og flere af DJ's medlemmer er freelancere.
Tak for den - og for flere artikler på det seneste - også om den aktuelle sag om mulig sexchikane i Forbundet.
Det er dygtigt arbejde af journalisterne på fagbladet. Tak!
Det ville være rart, hvis Forbundet viste sig som en mere aktiv og opsøgende spiller for de unge freelancere. Og det siger jeg for andre - jeg har selv fået absolut fremragende hjælp fra DJ en for mig svær tid for to år siden (også fra freelance-gruppen) og det er også meningen med en fagforening.

Jeg vil så derudover dog sige til de tre, at der er håb ... jeg synes at modellen med journalistiske kollektiver som nævnes er en fremadrettet og konstruktiv måde at arbejde på.
Jeg tror også, at der faktisk er en del arbejde til journalister på nye medier og i det hele taget abonnerer jeg ikke på tesen om, at man ikke kan finde fast arbejde i journalistfaget. At det ikke nødvendigvis skal være på en gammel, sat morgenavis, er ikke noget at være ked af. Det skal man bare være glad for, for det kan såmænd være ret kedeligt.
Når gamle strukturer og mønstre forgår, opstår der nye. Og ellers må man være med til at skabe dem. Se op, kig ud og skab noget selv. Det er mit bedste råd til yngre freelancere.
Og så er der rigtig mange, og et voksende antal, job i krydsfeltet mellem kommunikation og journalistik.
Endelig er der selvsagt også en del jobs i radio, TV og web. De interviewede virker en smule som om de blot vil begå journalistik som skrivende, men som uddannet journalist kan man jo også søge jobs i elektroniske og digitale medier.

07/12/2017 - 15:02

Bjarke Larsen

Tja, tjo.
Jeg har været free lance/selvstændig hele mit journalistiske arbejdsliv, bortset fra to år, og jeg har aldrig oplevet, at jeg kunne bruge DJ til noget i den sammenhæng. Den vinkel kunne journalisten - undskyld reporteren - godt have haft med.
DJ er i den grad et forbund for de fastansatte. Man varetager til enhver tid de fastansattes ønsker/problemer frem for free lancernes og de arbejdsløse.
Det er DJ-medlemmer, der sidder og agerer løntrykkere, ved kun at ville betale småpenge for artikler, ude på de medier, prekariatet sælger deres artikler til.
Jeg indrømmer, at det er en kompleks og svær problemstilling, men hvor ville det dog have klædt fagbladet, at man havde haft den vinkel med.

07/12/2017 - 16:07

Sven Johannesen

@ Annegrethe,
Jeg forstår, hvad du skriver. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle stille op til denne artikel, og i det hele taget har jeg det lidt svært med hele prekariatsdebatten. For på den ene side er jeg generelt helt vildt glad for mig arbejdsliv, og synes, jeg er priviligeret i forhold til at lave interessante ting og rejse rundt i verden og møde spændende mennesker etc. Og jeg vil nødigt lyde klynkende. Og jeg synes heller ikke, at lykken er at gå ind på en redaktion som nyudannet for så at forlade den 40 år senere som pensionist. Det er på mange måder ekstremt givende at kunne lave forskellige projekter, skrive for både danske og internationale medier, være ordstyrer, fixer for en hollandsk nyhedskanal, være med i debatter, holde foredrag, starte et nyt medie, lave radio, video, fundraise osv. alt efter behov, interesse og dagsform. På den måde er det løstansatte liv en stor buffet, hvor man dog skal kæmpe for de bedste bidder. Men de er der.

På den anden side er (dele af) branchen ret rådden, underbetalt og uretfærdig. Og betalingen hos visse medier kan man hverken leve eller dø af. Lønnen burde (som minimum) være den samme per artikel, radioindslag etc. uanset om produktet er leveret af en fast- eller freelancer. Og sådan er det bestemt ikke i dag. Så altså, jeg er enig i, at man som journalist skal kigge op og skabe noget selv. Men der er virkelig også behov for konstant at nævne den systemiske ulighed i løn og privilegier, så arbejdsgiverne og ikke mindst vores fagforening vågner op...

07/12/2017 - 16:57

Lasse Glavind

Var det ikke idé - i den her debat - at forholde sig til Guy Standing videnskabeligt underbyggede pointer om prekariatet og den statistik, der fortæller, at en tredjedel af det danske arbejdsmarked nu består af atypiske ansættelser - altså fakta. Det duer simpelthen ikke med alle de her kvasianekdotiske indlæg om, hvor fantastisk en karriere man selv har skabt sig ved flid og kreativ tænkning (de særlige privilegier og private sponsorer nævnes sjældent - hvem betaler fx huslejen og de fast udgifter i de 'kreative' udviklingsperioder?). Hele det danske samfund bygger på ideen om enten fastansættelser eller selvstændig virksomhed, og alle love og regler og boliglån er baseret på de to kategorier. I realiteten er altså en tredjedel af arbejdsmarkedet mere eller mindre uden for lov og ret og de almindelige samfundsbetragtninger - ja, sådan er det sgu i praksis - og det påvirker altså folks liv i negativ retning på rigtig mange måder, og det må vi da forholde os til strukturelt i stedet for alle de her 'anekdoter' fra dem, der på en eller anden måde hele tiden skal sælge sig selv som succeshistorier - (måske for selv ikke at synke).

07/12/2017 - 17:43

Sven Johannesen

Hej Lasse, jeg ved ikke, om det mig, du henviser til i dit indlæg, men som jeg skriver i ovenstående, så synes jeg, prekariatsdiskussionen er svær, da jeg på mange måder synes, at branchen er hård, men jo også nyder godt af dens muligheder.
For jeg føler ikke, at jeg "uden for lov og ret." Jeg er ikke et offer, men jeg kæmper selvfølgelig i en hård branche, så godt som jeg kan. Og jeg er glad for mit arbejdsliv, selvom lønnen ikke er super, og selvom jeg hver dag kan se den systematiske ulighed. Det et jo også derfor, jeg siger ja til at stille op til interview: netop for at kunne kritisere strukturerne og vores fagforenings manglende fokus på problematikken. Men jeg gider heller ikke stå og whine, når jeg grundlæggende er glad. Og jeg er i øvrigt ikke interviewet som politiker eller ekspert i prekariatetet, men som en case, der fortæller om for- og bagdele ved at være løsarbejder med eget firma. Så jeg synes med al respekt, du retter pistolen den forkerte vej. Hvorfor spørger du ikke politikerne eller forbundet, hvad de gør for at ændre strukturerne – i stedet for at kritisere de folk, der stiller sig frem med deres personlige overvejelser?

07/12/2017 - 18:22

Lasse Glavind

Tak for svar, Sven, og fordi du stiller op - respekt. Jeg skal prøve på ikke at tæve løs på dig personligt, men det kan blive svært at undgå (at det føles sådan), fordi du er så godt et eksempel på, hvordan grænsen mellem det personlige og det strukturelle skrider - og det er lige præcis i det felt, at fagforeningen svigter os alle sammen big time og har gjort det i årevis. Du taler om at 'føle', du er ikke et offer, skriver du, og du vil ikke 'whine'. Det kan jeg godt forstå, du er faktisk nødt til at opbygge de fortællinger for at bevare motivation og selvrespekt. Men de samme ting, der nu holder dig oppe 'i en hård branche', risikerer på et tidspunkt at ramme dig i nakken som en hammer, fordi du anbringer dig selv (du har ikke noget valg) i en på sigt umulig situation (læs fx Guy Standing beskrivelser af det konstante arbejde). "Jeg føler mig ikke uden for lov og ret", skriver du, men det er du faktuelt på stort set alle involverede lovgivningsområder, overenskomster, boliglån, sygdom, efteruddannelse, karriere etc. etc. Det her er netop ikke et spørgsmål om 'at føle' - det er faktum. Og det er ikke uden omkostninger på mange planer at være det - det kan vi som sagt lære noget om ved at lytte til Guy Standing.

Han siger fx: "For prekariatet er arbejdsgiverne sjældent det største problem. Det er snarere systemet, fordi systemet gør deres liv besværligt, når de for eksempel ikke kan opnå ret til barsel eller sygedagpenge, eller når de bliver umyndiggjort af beskæftigelsessektoren."

Da jeg sad i Freelanceudvalget for år tilbage, prøvede jeg sammen med nogle andre at løfte den her debat på baggrund af konkrete sager, hvor folk brød sammen - helt sammen - efter at have levet dit liv for længe. DR's 'mand' sagde på det tidspunkt om forholdene i DR, at vi var nødt til at spørge de mange unge i prekariatslignende ansættelser i DR spørgsmålet, hvordan i alverden de havde forestille sig at leve et normalt familieliv med de vilkår og på de betingelser, for det kan ikke se var muligt? Og selv om vi prøvede at løfte debatten, så er vi stadig præcis det samme sted, hvor strukturelle betingelser gøres til et individuelt ansvar eg. "jeg føler mig ikke uden for lov og ret" - og det jo lige det modsatte, der er ideen med en fagforening.

07/12/2017 - 18:24

Lasse Glavind

Undskyld slåfejl. Håber, du kan tyde det.

07/12/2017 - 21:27

Sara Høyrup

Fine fortællinger om et vigtigt emne – og dejligt at høre om tre mænd, der slutter sig til en barselsfond: Hep! Bjarke Larsen og Lasse Glavind har helt ret: DJ er nødt til at blive meget bedre til freelancere og forholde sig strukturelt til prekariatets systemiske udfordringer. Det går ikke med en forbundsformand, som medlemmer kan citere for, at "freelancerne er jo ikke så mange" (og derfor er der ingen politisk kapital i os). Hvad sker der fx lige for, at vi betaler dyre penge til en strejkekasse, vi ikke selv kan trække på, samtidig med at forbundet ikke lægger pres på sine fastansatte medlemmer om at sikre ordentlig betaling for freelancebidrag? Og en tilsvarende hyre kan ikke beregnes 1:1, men skal være 2,35 x så meget som en fastansats løn for samme indsats, hvis resultatet reelt skal være det samme inklusiv basale sociale goder som pension og barsel. Det har forbundet selv beregnet.

07/12/2017 - 22:57

Sven Johannesen

Hej Lasse,
Selvtak og fedt, at du selv har kæmpet i Freelancegruppen for at putte problemerne på skemaet. Jeg kan forstå, at vi er på samme side, men så meget mere irriterer det mig, at jeg føler, at du lægger mig på briksen og belærer mig om, at jeg lider af en slags falsk bevidsthed. Men hey, jeg render ikke rundt og er "nødt til at opbygge" en eller anden american dream glansbilledehistorie for at bevare min "motivation og selvrespekt."
Jeg prøver at beskrive ned- og opture fra min position, som ikke kun er et ræs mod bunden, men også mulighed for at prøve vidt forskellige ting af og opstarte nye projekter – privilegier, som de fleste fastansatte ikke har i samme omfang. Det synes jeg da ikke, jeg vil brokke mig over, at jeg har. Jeg holder kritikken til der, hvor jeg er utilfreds: nemlig på det fact, at mange medier forskelsbehandler fastansatte og freelancere på løn og vilkår, så det driver ned af væggene. Og at min egen fagforening tilsyneladende lader det ske. Det ER et stort problem, som jeg på ingen måde negligerer. Jeg prøver at holde balancen mellem at nyde samt anerkende fordelene ved nutidens mediearbejdsmarked og at kritisere de mange strukturelle udfordringer. Men jeg synes sgu, du med din kritik pløkker efter budbringeren, selvom det nok ikke er din hensigt. Jeg har i øvrigt, hvis det har interesse, skrevet noget mere om vores foretagende her: https://www.information.dk/debat/2016/08/andelstanken-kan-prekariatets-vaaben

God aften!

08/12/2017 - 09:16

Lars B. Jørgensen

@ Annegrethe Rasmussen. Kudos og svedige håndtegn for at se muligheder frem for lukkede døre. Det er ånden, man som freelancer skal klavre sig igennem arbejdslivet på, hvis man ikke skal indløse taxa-kørekort ved først givne lejlighed.
Når det er sagt, så synes jeg du giver de nye digitale medier mere credit end fortjent for at byde sig til som indtægtskilder. Efter to år som daglejer er min oplevelse, at jeg med lethed kunne fylde 40 timer om ugen ud med at skrive til iværksættende digitale dagdrømmere, men i store træk ikke tjene en bøjet nickel på det. Og det gælder jo også for dit eget - og udmærkede - magasin POV International, som også jeg har leveret en snas eller to til. På længere sigt er det muligt, at man kan finde skillingerne i lignende regi, men det vil nok kræve en betydelig omfordeling af mediestøtten.
Anyways, tak til Journalisten for omsider at sætte tiltrængt fokus på det voksende prekariat i branchen. Det manglede bare, når en tredjedel af medlemmerne (and counting) er på den galej, men bedre sent end aldrig. Jeg tror de tre case fortællinger er ganske repræsentative for de vilkår, man (over)lever på som løs fugl.

08/12/2017 - 12:24

Ida Sønderby Rosgaard

Jeg synes ikke, at det er helt klart, hvad der menes med barselsfond her. Hvis det er den barselsfond under FreelanceGruppen i DJ, som man som medlem af FreelanceGruppen i DJ er tvunget til at betale til, giver jeg ikke meget for det. Det er en totalt usolidarisk ordning, da det kun er freelancere, der skal lægge penge i den. Og med det underlige system i DJ med underforeninger under moderforeningen kan man tilsyneladende oprette alle mulige fonde og tvangsopkræve beløb herfor hos medlemmer. Ikke så underligt, at kontingentet i DJ ligger langt over de højeste skyskrabere.

Jeg har i øvrigt tidligere luftet disse 3 bud på en bedre fremtid for løsarbejdere i DJ uden at høre noget fra nogen:

1. Flyt kampen for løsarbejderne helt op i toppen af DJ, så vi kan mærke det. Det kan ikke passe, at politisk valgte uprofessionelle bestyrelsesmedlemmer i FreelanceGruppen i årevis kan eller skal rende rundt i ring og ret ukontrolleret bruge vores fælles penge på stort set kun at udføre administrativt arbejde, der ofte varetages bedre og også billigere af administrationen/embedsmændene i DJ.

2. Inddrag dygtige og erfarne freelancere – som f.eks. Nina Trige Andersen, der af egen drift har arbejdet med et etablere et lokalt freelancenetværk – i et fælles TR-arbejde for både fastansatte og freelancere til gavn for alle medlemmer i DJ. Udpeg aktivt og på DJ-niveau andre til samme hverv på alle relevante arbejdspladser. Og sørg for, at de får et passende honorar eller tabt arbejdsfortjeneste for deres indsats. Vel at mærke betalt af samme kasse som fastansattes TR-arbejde.

3. Gå sammen med andre fagforeninger både inden for og uden for landegrænserne om at arbejde på – eller som minimum at få afdækket, om der ikke kan være ræson i – at få nedfældet ved lov, at løsarbejdere som minimum skal have en vis procentsats af tilsvarende fastansattes løn inkl. pension. F.eks. 150 pct., 175 pct. eller 200 pct., afhængigt af branche og udgifter og selvfølgelig altid mere end 100 pct. De dygtige og rigtig dygtige løsarbejdere bør – uanset om de har CVR-nr. eller ej – stadig have mulighed for at forhandle sig frem til en bedre indtægt.

08/12/2017 - 13:41

Annegrethe Rasmussen

Kære Lars,

Tak for at kommentere - måske var jeg upræcis, det beklager jeg. Jeg mener på ingen måde, at man som freelancer med lethed kan tjene sine penge ved f.eks. blot at skrive til POV International eller andre digitale startups (det ville være fint, men der er vi ikke endnu.
Men jeg bilder mig da ind - uden at vide noget konkret - at man kan tjene en normal løn ved fast at bidrage til både Altinget og Zetland, som er længere fremme i deres proces, end vi er.

Derudover var det, jeg mente i virkeligheden en opbakning til den udformning af sit arbejdsliv, som Sven giver. Vi omdanner jo også POV til et skribentkollektiv per 1. januar. Bare større og løsere.

På POV er der rigtig, rigtig mange freelancere med i vores faste skribentgruppe faktisk er næsten (ikke alle) freelancere i vores 63 store faste skribentgruppe, så jeg kan helt konkret se, hvordan de sammensætter deres arbejdsdag, hvor mange også holder foredrag - det gør jeg også selv - skriver bøger (også her), laver "corporate communication", laver radio eller TV. Kommenterer, skriver til magasiner eller betalte sites (igen - det gør jeg også, jeg skriver for både ELLE og KForum og en lang række løsere udgivelser som f.eks. Udenrigs eller udenrigsministeriets erhvervesmagasin og så videre).

Selv hiver jeg en helt OK månedsløn hjem, trods det faktum at jeg pt. arbejder ulønnet på POV som redaktør omkring 40-50 timer om ugen, på en kombination af undervisning, foredrag, skribentvirksomhed og (for mig afgørende) provenuet fra min undervisningsbog og de foredrag, der er forbundet med den. Jeg hører så til den kedelige gruppe mennesker, der næsten ikke laver andet end at arbejde, men det handler ikke om POV, sådan har jeg altid tilrettelagt mit liv, og jeg kan bedst lide det sådan.

Men det vigtige er - synes jeg, og jeg har været freelancer siden 2002 - netop dels det, som Sven konstaterer: at man har en meget stor frihed til at planlægge sit liv og ingen sure chefer som freelancer, og rigtig mange muligheder.
Dels at det er en skandale, at der ikke bliver gjort mere for at udbedre og tackle de strukturelle problemer, der ganske rigtigt både handler om en urimelig forfordeling i sammenligning med de fastansatte (for de store mediers vedkommende), og at det ville være rart med en opprioritering af Forbundets indsats for os.

kærlig hilsen
Annegrethe

11/12/2017 - 15:14

Lasse Glavind

Her er en interessant artikel fra Magisterbladet om præcis den samme problemstilling:

https://www.magisterbladet.dk/news/2017/december/delostansatteernormaltsaaflinkeograre

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12