»Mobiltelefoner er det mest usikre værktøj, vi har haft længe«

Når efterretningstjenesten overvåger islamister, kommer overvågningen nemt til at omfatte de journalister, der skriver om sagerne, siger radiovært Anders Kjærulff. Mobiltelefonen er den største risiko
  • Scanpix/handout islamisk stat
    Journalister, der taler med unge fascineret af islamisk stat, risikerer at bliver overvåget. Overvågning rammer nemlig også mediefolk, den overvågede kommunikerer med, siger radiovært Anders Kjærulff.
03.03.2015 · 14:41

”Det her vil hverken blive rettet mod journalister, ngo'er eller folk, der tager på ferie for at besøge deres familier.”

Sådan lød det fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i et interview med Politiken i går.

Her forsikrede han, at journalister ikke skal være bange for at blive overvåget, når Forsvarets Efterretningstjeneste uden dommerkendelse søger efter danskere i udlandet, der vil gå i krig for Islamisk Stat.

Men ifølge vært på radioprogrammet 'Aflyttet' på Radio24syv Anders Kjærulff, er det umuligt at opstille den slags garantier.

Overvågning af mistænktes kommunikation

Enhver journalister vil med den nye lov risikere at blive overvåget, når de kommunikerer med islamister, radikaliserede unge, Syrien-krigere eller andre kilder, som er i politiets og efterretningstjenestens søgelys.

»Hvis man laver en overvågning, omfatter den jo ikke kun én person, men også de personer, vedkommende kommunikerer med. Ellers giver overvågningen ikke mening,« siger Anders Kjærulff.

Han tilføjer, at han ikke har noget imod, at mistænkte og dem, de omgiver sig med, bliver overvåget. 

»Overvågning er et meget omfattende og krænkende indgreb, og derfor har man hidtil skullet have en dommerkendelse og en begrundet mistanke. Det skal afskaffes, og så er det op til chefen for FE at godkende. Han er sikkert en flink og samvittighedsfuld mand, men det er godt nok meget ansvar, man lægger på hans skuldre alene,« spøger han.


(Foto: Radio24Syv)
Din telefon bløder

Forslaget om kortlægning af foreign fighters er det seneste eksempel på, at journalister kan blive overvåget. Især journalisters mobiltelefoner er nemme at overvåge, fordi mange ikke har taget de nødvendige forholdsregler.

»Din telefon bløder informationer om, hvem du er. Selv om du har fået den af din avis, kan myndighederne se, hvem der har den i hånden. Mobiltelefoner er det mest usikre værktøj, journalister har haft længe,« mener Anders Kjærulff.

Med mobiltelefoner bliver vores digitale fodspor logget og gemt i et år ifølge den såkaldte logningsbekendtgørelse. 

»Man kan se, hvem du har ringet til. Hvem, der har ringet til dig. Og hvem du sender og modtager sms’er fra. Det kan lægges sammen med masteoplysninger om, hvor du befinder dig. På den måde kan du finde ud af meget om folk.«

Journalister er ikke urørlige

Anders Kjærulff mener, at journalister tager for nonchalant på deres digitale sikkerhed – det kan i sidste ende gå ud over de kilder, vi har lovet beskyttelse.

»De fleste journalister lever i en parallelverden, hvor vi bilder os selv ind, at overvågningen ikke handler om os, men om alle mulige andre. Men loven skelner ikke mellem os og andre. Teleselskaberne gemmer det hele. Der er ingen grund til at antage, at vi skulle være bedre beskyttet end alle mulige andre. Vi tilhører ikke et ophøjet kleresi, som man ikke rører ved.«

Kilderne forventer, vi har styr på det

Men er det som helt almindelig nyhedsjournalist relevant at beskytte sig mod overvågning?

»For en hverdagsjournalist handler det om at være parat, hvis man møder en ny Morten Storm eller får tip med en fortrolig kilde, man gerne vil diskutere med sin redaktør. Når kilderne ringer til en journalist, forventer de, at vi har styr på sikkerheden.«

Pas på med, hvad du siger i telefonen

Han nævner som eksempel, når politiet overvåger alle telefonsamtaler med en mistænkt kriminel. Hvis han også er kilde for en journalist, vil den samtale også blive overvåget.

»Derfor skal du som krimjournalist ikke tage alle samtaler med for eksempel kriminelle kilder over telefonen,« siger Anders Kjærulff.

Wammen: Ikke masseovervågning

I går spurgte Politiken Nicolai Wammen, om det i overvågningen af Syrien-krigere ikke var svært at vide, hvem man havde i kikkerten, før man vidste noget om dem.

»Det er afgørende vigtigt, at vores beføjelse bliver brugt til det, der er målsætningen. Og derfor skal der være grund til at antage, at de folk, man sætter det her i værk over for, vil deltage i de her aktiviteter. Derfor er der ikke lagt op til, på nogen måde, at man kan få lavet masseovervågning af danskere,« forklarede forsvarsministeren.

Her er journalister blevet overvåget

DANMARK

Journalister fra Jyllands-Posten har tidligere fortalt Journalisten, at de var sikre på, at de blev overvåget af PET eller CIA, da de lavede historierne om eks-agenten Morten Storm.


Da Orla Borg var i Storbritannien for at interviewe Morten Storm, ringede JP-journalistens mobiltelefon pludselig.

»Det er fra en kilde, som har en kontakt til en ansat i PET. Personen siger ’Nå, du er nok i England, og du er nok ved at interviewe en person, der siger, at han har været agent, og I har nok også optaget ham på video’. Jeg spørger så, hvor i alverden personen ved det fra, og den pågældende kilde fortæller, at det kommer fra en kilde, som vedkommende har i PET. Og hvis vi skulle snakke videre, så skulle vi nok snakke fra en anden telefon, for jeg skulle regne med, at denne her blev aflyttet,« har Orla Borg fortalt Journalisten. Han fik derefter fik travlt med at skifte hotel og tage en række andre forholdsregler.

USA


I 2012 blev mails og telefonopkald fra 20 AP-journalister aflyttet af de amerikanske myndigheder - angiveligt fordi AP havde skrevet historier om CIA's engagement i Yemen. Aflytningen foregik gennem journalisternes telefonselskab Verizon, der ikke protesterede mod overvågningen eller advarede journalisterne.

SYRIEN


I 2012 blev den britiske krigsreporter Marie Colvin og den franske fotograf Rémi Ochlik dræbt af en raket i byen Homs i Syrien. De samme mobiltelefoner, som journalisterne brugte til at rapportere om uhyrlighederne i Homs, er under mistanke for at være årsagen til deres død. Ifølge Comitee to Protect Journalists kan journalisternes mobilsignaler have været brugt til at bestemme præcist, hvor Marie Colvin og Rémi Ochlik befandt sig.

Kommentar

03/03/2015 - 15:42

Niels Riis Ebbesen

Logningsbekentgøren gør det faktisk muligt for politiet, at det kan efterforske, hvem der kan være en anonym kilde til en given historie, og det vil ikke nytte noget med kildebeskyttelsen, hvis politiet med en undskyldning om en mistanke om noget farligt terror, får en byretsdommer til at underskrive en dommerkendelse, som giver dem mulighed for at se, hvem der hen over det sidste år har haft telefonisk kontakt med en bestemt journalist, eller en hel redaktion.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 24.01

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01